[mekanik] Timingen af beskrivelser og terningkast

ovinomancer_9195Troldkarlen gør sine fagter og mumler digre ord fyldt med forvandlingens kraft, og pludselig mærker helten, hvorledes hendes krop begynder at vride og dreje sig ind i en fremmed form. Trolddommen er ved at forvandle hende til et umælende dyr! Med en viljesanstrengelse ryster hun trolddommen af sig, og springer frem med sit sværd for at kløve troldkarlens pandebrask.

I rollespil som f.eks. D&D lyder det i stedet:

- Wizarden kaster en spell på dig. Lav et saving throw. Difficulty seksten.

Spilleren ruller terningen. – Det bliver sytten, en succes.

- Ok, du undgår spell’en.

Det er der ikke meget stemning over, og det er lidt trist, men der er forskellige løsninger. Vi bliver ved D&D-reglerne for eksemplet, selvom følgende også kan bruges i Call of Cthulhu, Hinterlandet, Pathfinder, Ars Magica og andre rollespil. Det handler om timingen af beskrivelser og terningkast.

I Dungeons & Dragons 5th edition lyder reglerne for saving throws (p.179):

A saving throw – also called a save – represents an attempt to resist a spell, a trap, a disease, or a similar threat. [...]

The result of a succesful or failed saving throw is also detailed in the effect that allows the save. Usually, a succesful save means that a creature suffers no harm, or reduced harm, from an effect.

Denne beskrivelse lægger op til timingen fra rollespilseksemplet. Spilleder fortæller eller beskriver, at den onde troldmand bruger magi, og spilleren foretager sit saving throw, og hvis det er en succes, fortæller eller beskriver spilleder, hvorledes formularen ingen effekt har. Det rummer meget lidt stemning, og det slører let, hvad der sker.

Det kan gøres mere stemningsfuldt, end mit eksempel lagde op til, men man kan også ændre timingen af terningkastet i forhold til beskrivelsen – lad effekten begynde at tage kraft, inden spilleren laver sit terningkast.

Vores rollespilseksempel hedder nu:

- Wizarden gør sære fagter og mumler skumle trolddomsord, da han kaster sin spell på dig. Du kan mærke, hvorledes de krop begynder at vride sig, pels begynder at vokse frem og frem af dit ansigt begynder en snude at vokse sig. Du er ved at forvandles til en mus! Lav et saving throw mod seksten for at modstå det.

Terningen ruller hen over bordet. – Hurra, det blev en 17’er. Jeg modstår trolddommen.

- Godt, du modstår, og du kan mærke, hvorledes du ryster trolddommen af dig, pelsen falder af, og din krop er normal igen.

(Jeps, det kan godt gøres mere stemningsfuldt, men det er nu sådan vores fiktive spilleder vælger at beskrive tingene)

Fordelene er

  • Det skaber noget usikkerhed og et moment af spænding, at karakteren påvirkes af noget, som spilleren så kan gøre noget ved.
  • Det skilter med, hvad f.eks. troldkarlen er i stand til at gøre, uanset om karakteren er i stand til at modstå det.

Ofte er det interessante ved skurke at lade spillerne vide, hvilke farer deres karakterer er i, og som spilleder får man stadig en del af effekten, hvis man beskriver først, hvad der er ved at ske, og derefter lader karakteren ryste effekten af sig frem for at ophæve dens eksistens ved at negere effekten helt. Nogle formularer gør dette mere oplagt – “troldkarlen slynger en lynkile efter jer – spring til side!” – men netop de indirekte effekter, der typisk er enten-eller, har ikke samme charme, men kan netop få det: “troldkarlen får øjenkontakt med dig, og det går op for dig, at han er din gamle ven! Han har et kammeratligt smil og et venskabeligt blik i øjet, hvordan kan han været andet end din ven? Lav et saving throw for at ryste fortryllelsen af dig.”

Tricket kan også bruges ved andre effekter, der påvirker karakteren, som fortryllelser, der skaber venskab, gifte og hallucinationer, illusioner og sygdomme.

Udgivet i Adventure Game, Call of Cthulhu, D&D, Hinterlandet, Mekanik, Rollespil, Rollespilartikler | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

[Brætspil] Samarbejde og skjult modspil i brætspil

Kun ved at samarbejde, kan I vinde. Man vinder sammen, man taber sammen. I al hemmelighed saboteres jeres arbejde af en spiller. I skal arbejde sammen, men du ved ikke hvem, du kan stole på. I er på et hold sammen mod de andre spillere.

Samarbejdsspil eller kooperative spil (eller bare koops) er sin egen genre inden for brætspil (og med termen brætspil refereres bredt til analoge spil, som ikke er rollespil, skuespil eller taskenspilleri).

Charmen ved samarbejdsspil er, at de vender udfordringen ved en del brætspil på hovedet. Almindeligvis skal du vinde over de andre spillere ved at eliminere dem (Skak, Risk, Small World) eller ved at nå først eller bedst i mål (Backgammon, Yatzy, Formula D), men nu gælder de to tilgange ikke, for hvis I ikke kan vinde sammen, kan du ikke vinde. Imidlertid kan kooperative brætspil tage mange former. Her er en længere oversigt over en række titler.

Koop

Ikke så mange dikkedarer. Vi skal samarbejde for at vinde, ellers taber vi alle.

Pandemic og Flash Point: Fire Rescue præsenterer to jordnære emner, hvor man skal redde folk, og hvis det fejler, har man tabt. Freedom: The Underground Railroad har et mere dystert tema, da det handler om slaveriet i Amerika, hvor man dels skal redde slaver over grænsen til Amerika, og dels skal opbygge en bevægelse for afskaffelsen af slaveri.

Hanabi er et abstrakt samarbejdsspil om at samle serier af kort. Kortene har yndefulde motiver af fyrværkeri, og spillets gimmick med, at man holder sine kort, så de andre spillere kan se dem, er charmerende.

Spøgelsestårnet er et børnespil, hvor man skal samarbejde om at finde spøgelsesbørnene og få dem lagt i seng, inden tiden er gået. Spillet trækker på memory-elementer.

Koop – Adventure

Vi skal samarbejde, men Indiana Jones og lignende leverer inspirationen.

Forbidden Island og Forbidden Desert lader folk samarbejde om at jagte skatte, inden banen opsluges (af vand eller sand), og inden da skal skattejægerne undslippe. Brættet eller banen, om man vil, er opbygget af flade brikker, der giver en ny bane hver gang, man spiller. Robinson Crusoe: Adventure on the Cursed Island er spilmekanisk i den tunge ende, hvor man gennemspiller en serie eventyr, der følger de strandedes oplevelser og kamp for overlevelse. I Escape: Curse of the Temple gælder det for skattejægerne at nå ud af templet, inden det er for sent – det er et terningbaseret realtime spil, og hvis I ikke alle undslipper inden for 10 minutter, har I tabt, til gengæld er det ti meget hektiske minutter (og der er nu kommet en zombie-variant, se nedenfor). Fortune & Glory har to måder, det kan spilles på, og den ene er koop, hvor Indiana Jones-typer rejser verden rundt i et kapløb mod “En fæl organisation” (dvs. nazister og des lige).

Koop – Science Fiction

Vi skal samarbejde, men ombord på rumskibe, på rumstationer eller i den nære fremtids cyberpunk-univers.

Space Alert bruger også en CD ligesom ovennævnte Escape, men denne gang fortæller den om, hvor der er kriser på rumstationen, som I skal forsøge løse uden at træde hinanden på tæerne. Damage Report handler også om rumstationer i krise, men denne gang kører alt med timeglas, og des dårligere eller værre ens karakter har det, des flere timeglas kommer i vejen for en. Space Cadets er Star Trek som brætspil, hvor man er besætningsmedlemmer på rumskibets bro, hvor hver spiller har sine unikke opgaver at løse, og det foregår også på tid. Death Angel udspiller sig i Warhammer 40ks univers og er baseret på spillet Space Hulk, hvor man er soldater, der vover sig på forskellige missioner ind i ruinerne af rumskibe, hvor stygge monstre skjuler sig, men nu som kortspil. Space Sheep bruger Star Wars som tema, og spillerne skal sammen føre flåden i sikkerhed fra fjenden. Star Trek: Expeditions bruger de nye Star Trek-film som tema, og man skal sammen løse en masse forskellige udfordringer for sammen at redde en verden fra undergang, invasion og andet kedeligt – og en af udfordringerne er at få rette specialist frem til stedet eller løse problemet med de forhåndenværende besætningsmedlemmer.

Shadowrun Crossfire henter sin inspiration fra Shadowrun-rollespillet, men nu som scenariedrevet kortspil, hvor man skal samarbejde om at løse missioner af forskellig art. Red November handler om fulde russiske gnomer på en sølle ubåd, som er ved at synke, brænde og blive ædt af en kæmpe sprutte, og det gælder om at samarbejde effent for at vinde, men som noget helt særligt kan vinde stikke af fra de andre spillere og vinde alene ved at nuppe redningskapslen. Say Bye to the Villains er endnu et kortspil, men denne gang skal man koordinere sine angreb på forskellige skurke for at erklære sig selv vinderne af spillet. XCOMpic2173781 er et kommende koop-spil baseret på computerspillet af samme navn, hvor spillerne også skal samarbejde, og hvor der bruges rollefordeling i lighed med Space Cadets, og spillet er udstyret med en app, der sætter spillerne under tidspres.

Koop med en GM – Science Fiction

I koop-spil med en GM er det ikke spillet, som leverer modstanden, men en anden spiller, som de andre spillere skal samarbejde imod, og her minder det om rollespil – derfor også betegnelsen GM, ‘Game Master’.

Space Crusade er en gammel klassiker, der udspiller sig i Warhammer 40k-universet, hvor spillerne råder over hver deres team af soldater, som skal kæmpe sig vej gennem et fjendtligt rumskib. Doom baserer sig på computerspillet af samme navn, men igen skal spillerne samarbejde mod monsterspillerens horder af fæle ting. Lige om lidt udkommer Star Wars: Imperial Assault, hvor et hold af rebeller skal kæmpe mod imperiets anslag. Det gøres med forskellige scenarier, hvor man bygger en ny bane op hver gang, og terningpuljen, som er en del af spillets grundmekanik har ligheder i fantasy-versionen fra samme forlag, Descent, og med Star Wars-rollespillere, som FFG også udgiver.

Koop – Fantasy

Vi skal samarbejde for at vinde spillet, og ofte består samarbejdet i at redde riget. Temaet er fantasy med elvere, dværge, krigere og helte.

Legends of Andor har heltene til at rejse riget rundt for at standse ondsindede anslag, mens Defender of the Realms truer heltene med en række generaler med hele hære af fantasy-monstre freden. Det samme gælder for Yggdrasil, der henter sin inspiration i nordisk mytologi, men man skal forsvare riget. Ligeledes skal man også vare sig godt i Ghost Stories, hvor den lille landsby trues af en spøgelser og dødninge, som skal holdes stangen, og spillerne er heltene, der skal gøre dette – og med udvidelsen Black Secret tager en spiller rollen som skurken, der truer landsbyen (se længere nede for koop med GM).

Fra Ringenes herres side er Reiner Knizias Lord of the Rings-brætspil, som nogen har erklæret for det første koop-spil. I alle fald gælder det om at få Frodo frem til Mount Doom, så Ringen kan ødelægges. Et andet populært spil er Lord of the Rings: The Card Game, hvor man sidder 1-2 spillere, og samarbejder om få tre helte hver til at gennemføre forskellige scenarier. Pathfinder the Card Game er i lighed med Shadowrun Crossfire et kooperativt kortspil baseret på et rollespil, men denne gang skal man spille sig vej gennem en Pathfinder kampagne, hvor man skal klare en serie af eventyr. Undervejs forbedres den karakter, man har, da hver karakter er repræsenteret ved et deck, hvis sammensætning ændrer sig i løbet af spillet – og dør ens karakter, skal man lave en ny.

Det knudrede og tunge, men også interessante spil Mage Knight kan spilles på flere måder, og en af måderne er ren koop, hvor man udforsker terrænet sammen og assisterer hinanden i kampene mod de store fjender. Castle Panic er kooperativt tower defense, som også kan spilles på flere måder foruden ren koop, kan det også spilles som semi-koop og med en GM.

Koop – Fantasy – Dungeon Exploration

Dungeon Exploration er de spil, hvor spillerne har en gruppe eventyrere, der udforsker huler, og ofte spil, som minder om rollespil a la Dungeons & Dragons (og nogle af dem er faktisk brætspilsversionerne af D&D).

Wrath of Ashardalon, Castle Ravenloft og Legend of Drizzt er tre D&D-brætspil, hvor spillerne har hver deres karakter, de spiller forskellige scenarier, hvor banen vokser frem på ny hver gang, og hvor spillet styrer monstrene. I samme kategori er Myth, som er en kickstartet dungeon crawler, og så er der Mice & Mystics, hvor man spiller en lang historie af bestemte scenarier, der samlet udgør en hel historie. Banerne er mere puzzles og udfordringer end ren monster bashing. Fælles for spillene er deres modulære baneopbygninger og store mængder af plastikfigurer. Langt mere speciel er Dungeon Fighter, hvor man atter er eventyrere, men denne gang skal man kaste terningerne, så de hopper hen over bordet og lander på en skydeskive for at se, hvor mange point skade man gør, og lander terningene med et bestemt symbol opad, kan man aktivere sin karakters særlige evne – og så kaster man på forskellige måder alt efter hvilke våben og hindringer, der gør sig gældende i de forskellige rum.

Koop – Fantasy – Dungeon Exploration med GM

I forlængelse af forrige kategori tager en af spillerne rollen som Game Master – og vi er nu tættere på klassisk rollespil end før – og Game Master eller spilleder styrer nu monstrene og udfordrer heltene.

HeroQuest er nostalgiens store klassiker. En spiller styrer monstrene, og det spillerens opgave at udfordre heltene og prøve at forhindre dem i at gennemføre deres mission. Der er et par varianter af HeroQuest i form af Warhammer Quest og Advanced HeroQuest. Over for HeroQuest står Descent 2nd edition som det mest seriøse bud på at føre denne genre videre. Igen har hver spiller en karakter, man vælger scenarier og opstiller banen på forhånd, og man kan spille kampagne-spil, hvor erfaringer fra et spil føres videre i næste – dog gør Descent noget interessant, idet at spillederen har sine egne mål i missionerne og skal ikke bare levere modstand for spillerne, men derimod opnå sine egne mål.

Koop – Horror

På sin vis er det ret oplagt, at horror-genren rummer kooperative spil, da det anbringer det uhyggelige uden for spillernes kontrol, og de kan kæmpe mod onde ting. Horror-spillene kan let opdeles i to kategorier – Cthulhu Mythos og Zombier – mens en del andre genrer slet ikke er involveret.

Arkham Horror, Eldritch Horror og Elder Sign er tre variationer over samme spil (og tre af fem cthulhuide horrorspil fra FFG, de andre er Call of Cthulhu: Card Game og Mansions of Madness, se nedenfor). Man kan argumentere for, at baggrunden for spillenes eksistens er rollespillet Call of Cthulhu, som gjorde Cthulhu Mythossen mere tilgængelig (og relativt tidligt affødte en serie af brætspil, blandt andet et par stykker, hvor man er kultisterne), og rollespillet skabte konceptet med investigators, som brætspillene fører videre. Spillerne fører deres karakterer rundt efter spor, som gør dem i stand til at hindre kultisterne og til sidst standse deres dæmonise guddom.

A Touch of Evil tager den gotiske horror (basalt set er det filmen Sleepy Hollow som brætspil, og man kan her konfrontere vampyrer, varulve og hovedløse ryttere – og A Touch of Evil nævnes her, fordi det kan spilles som koop, men det kan også spilles som en art semi-koop og holdbaseret (se nedenfor).

Koop – Horror – Zombier

Der er mange zombie-spil, og fælles for mange af dem er deres horder af plastikbrikker, men kun få zombie-spil formår at ramme to hovedgenrer inden for zombie-filmene, splatteren og intrigerne, hvor de overlevende bliver hinandens værste fjender (Mall of Horror og dens efterfølger City of Horror excellerer på dette område).

Zombicide er et koop, hvor man banker zombier sammen. Masser af brikker, scenariedrevet med modulær baneopbygning, og en model, der gør, at zombierne reagerer efter den stærkeste i gruppen, hvilket opfordrer spillerne til at hive de svageste med op løbende, så de zombierne ikke vokser gruppen som helhed over hovedet. Zpocalypse er et andet zombie-spil, hvor spillet styrer monstrene, men her er en option på at en spiller tager rollen som modstander via Zmaster-udvidelsenpic1351008_md. Ydermere er der Dead of Winter, hvor spillerne samtidig spiller efter både et fælles og et individuelt mål – som rykker spillet ind i den semi-kooperative kategori (se nedenfor), men med den undtagelse, at der kan være flere vindere på en gang.

Dark Darker Darkest er et hjemsøgte hus med en gale zombie-professor, hvor man har et modulært opbygget hus, som heltene skal finde gennem. Zombierne må reagerer, hver gang man skifter til et nyt felt med en helt, så hvis gruppen ikke deler sig op, kan man hindre zombierne i at reagere. Zombie 15′ er et realtime, scenariedrevet spil, hvor spillerne skal gennem forskellige baner, og det har mange ligheder med Escape Curse of the Temple, men med den forskel, at banen er bygget på forhånd i stedet for at den skulle udforskes og konstrueres undervejs.

Dead Panic er et tower defense spil, som har udskiftet Castle Panics fantasyracer med zombier, men bruger samme opbygning. Zombie Carnival er endnu et koop-spil med zombier, men nu men nu anbragt i en art Venedig, hvor byen er ved at synke, og det gælder om at flygte ud af byen.

Koop – Horror med GM

I lighed med fantasy og science fiction har denne gruppe også sine paralleller i rollespil. Der er udgivet mange forskellige horror-rollespil, men særligt Call of Cthulhu, der er omtrent det ældste, har været central for definere genren. Inden for rollespil er det dog ikke hjemsøgte huse, som dominerer, mens det hos brætspil ser anderledes ud.

Mansions of Madness er det fjerde af Arkham Horrror-spillene, og det er titlen på en Call of Cthulhu-antologi med scenarier om cthulhuidt hjemsøgte huse, som udkom for ca. 20 år siden, men stadig kan findes på markedet til stadig forvirring for folk. Brætspillet Mansions of Madness adskiller sig fra de tre foregående AH-spil ved ikke at være ren koop. I stedet tager en af spillerne rollen som spilleder, og denne vælger et scenarie og sætter banen op efter scenariets form. Betrayal at the House on the Hill er det andet store hjemsøgte hus-spil, og det tager alle mulige klassiske horror-historier op og laver scenarier over dem, men med det twist, at man inden spillet ikke ved, hvem der bliver GM eller spillets ‘skurk’. I stedet spiller opsætningen af det hjemsøgte hus ved at udforske det, og i denne fase kan man ikke angribe hinanden eller dø (så det virker lidt som et koop-spil, men egentlig er det bare opsætningen af spillet), og derefter udpeges en til at være skurk, og denne spillers karakter bliver nu enten scenariets skurk eller scenariets skurks håndlanger (skellet er afgørende for, om man kan vinde scenariet ved at besejre karakteren eller ej).

Level 7 [Omega Protocol] er det andet Level 7-spil, og det har sine paralleller i dungeon-exploration genren, men i stedet for et fantasy-tema er det et science fiction horror-spil, hvor en gruppe soldater er trængt ind i den gale forskers underjordiske base, hvor monstre og rumvæsener venter. Modulær baneopbygning og scenariedrevet.

Koop – Jagten på en spiller

En tilgang til samarbejdsspillet er, at en spiller leverer modstanden, men i stedet for at styre en masse monstre og forsøge at eliminere de andre spillere, så gemmer modspilleren sig, og de andre spillere skal nu ud og finde denne.

Scotland Yard og det tematisk spændende Letters from White Chapel er to eksempler på, hvorledes man jagter en spiller hen over spillepladen, og spillerne skal sammen koordinere deres bevægelser for at trænge modspilleren op i en krog og derved vinde spillet. Fury of Dracula leverer en horror-twist til genren.

Koop – with hidden traitor

I skal samarbejde for at vinde, og hvis ikke, så  taber I – og i stedet for at lade en modspiller sidde og være den åbenlyse modstander, som styrer monstrene, eller som er den, de andre spillere skal fange, så gemmer spilleren sig nu blandt resten af spillerne. De ved ikke hvem, der saboterer spillet, men en eller anden gør det.

Shadows over Camelot lader Kong Arthurs rige været truet på alle leder og kanter, og ridderne af det runde bord er derfor draget ud i verden for at redde riget. Hver spiller har sin egen ridder med særlige evner, men inden spillet gik i gang, fik hver spiller også et rollekort, og et af de rollekort fortæller spilleren, at denne er en forræder, der vinder, hvis de andre spillere taber. Kan man gætter hvem forræderen er, spiller denne åbenlyst i de andre i resten af spillet. Et ekstra twist er, at der ikke hver gang er en forræder med, kun i de fleste af tilfældene, men man ved ikke hvornår, der ikke er en forræder med – så når det går dårligt, er det så fordi, I er dårlige til at samarbejde i stedet for, at der er en forræder iblandt jer?

Battlestar Galactica baseret på 00’ernes version af tv-serien spiller også med rollekort og hemmelige roller, hvor man kan være en cylon, der skal forråde resten af gruppen – og det ekstra twist i spillet er, at man senere i spillet deler nye rollekort ud, og en ny spiller kan gå hen og opdage, at denne nu er forræder, der skal svigte dem, som vedkommende aktivt har haft samarbejdet med.

Muligheden for en forræder er der også i Pandemic, hvor man kan bruge udvidelsen On the Brink til at indføre en Bio-terrorist, der har til formål at sabotere de andres spil. Kortspillet Saboteur har spillerne som guldgravende dværge, der skal grave minegange efter guldet, hvilket de samarbejder om, men sabotøren har til mål at rende med guldet for sig selv, så hvem skal du lade hjælpe dig med at bygge minegange?

Semi-koop

Vi skal samarbejde for ikke at tabe spillet, men vi spiller for at vinde det hver for sig. Man taber sammen, men vinder hver for sig.

Republic of Rome er klassikeren inden for genren. Et aldrende spil, hvis mekanikker er blevet indhentet af tiden, men som bygger på, at man skal forsvare Rom sammen, men vinde hver for sig. Det er ikke sjældent at Hannibal eller barbarerne render byen over ende, mens senatorerne skændes. Et nyt spil i genren er Archipelago med worker placement, modulær opbygning af banen og teknik-udvikling, hvor spillerne sammen skal undgå en slave-revolte, men med det twist, at spillerne har hemmelige missioner, og blandt missionerne er en, hvor spilleren vinder ved slave-revolte, så måske er der en hidden traitor i spillet – men det vides ikke.

Skurke er velegnede til denne genre, og der finder man Conquest of Planet Earth, hvor forskellige racer fra det ydre rum skal samarbejde om at erobre jorden, men ikke lade de andre spillere tage æren. Der er også Storm the Castle!, hvor onde fantasy racer skal storme de godes borg. Kun sammen kan de vælte murene, men kun en kan nå borgens inderste kammer og vinde. Nazgul bygger på Ringenes herre, hvor man nu er ringånderne, der skal hindre Frodo i at ødelægge Ringen, men undervejs skal man intrigere om sin magtposition internt, og det kan bane vejen for Frodo. Cutthroat Caverns er et fantasy-baseret kortspil, hvor det handler om kill-stealing, dvs. man æren ved at levere det dræbende slag og alt op til da er bare forberedelse, og det skal man helst manipulere de andre spillere til at gøre – men får man ikke banket monstret, så har man tabt. En variant over dette er kortspillet (deckbuilding) Dark Gothic, som er kortspillet over A Touch of Evil, hvor man skal samarbejde om at banke monstrene for ikke at tabe spillet, men det gælder stadig om at dræbe flere monstre end de andre – og brætspillet A Touch of Evil kan spilles på samme måde. Samme modus er i de to deckbuilding-kortspil Legendary: Marvel og Legendary: Marvel Villains, hvor man skal samarbejde om at standse scenariets skurk, men samtidig gøre den bedste indsats for at vinde – og man kan enten spille det som heltene eller som skurkene. Legendary Encounters: Alien gentager øvelsen, men nu med Alien-filmene, hvor man sammen kæmper mod aliens.

Level 7 [Escape] er det første af Level 7-spillene, og det er et scenarie-drevet spil med modulær baneopbygning, hvor man skal flygte fra en underjordisk forskningsstation, men man kan ikke helt stole på de andre spillere. Formmæssigt ligger det tæt på dungeon exploration uden GM gruppen, men man kan ikke helt stole på hinanden i denne horror science fiction. Level 7 [Invasion] er det tredje af Level 7-spillene, og denne gang trues jorden af invasion, og man skal koordinere både ressourcer og militær for at holde fjenden stangen, men så kan man heller stole mere end som så på hinanden.

Alcatraz: The Scapegoat leverer et specielt tilfælde i semi-koop-genren, da man samarbejder om at flygte og derved vinde spillet, men for at vinde spillet skal mindst en spiller svigtes, men der er ikke tale om en hidden traitor – i stedet udpeger man hver runde en spiller til potentielt at tabe (syndebukken), men des flere runder spilleren er syndebuk des stærkere bliver spilleren via akkumulering af særlige action-kort.

pic1340620_mdEn anelse perifært er zombie-spillene Mall of Horror og City of Horror, hvor man overlever sammen, men kun vinder via rygstikkeri, da man skal overleve zombierne længe nok til at blive undsat, og det kan gøres sammen, men man vinder kun ved at have flest overlevende (hver spiller råder over tre karakterer). Samarbejdselementet er dog noget gemt bag rygstikkeriet, som hurtigt fylder langt mere.

Teambaseret spil – på hold med hinanden

I stedet for at samarbejde med alle spillerne, skal man kun samarbejde med en delmængde for at vinde spillet.

Space Cadets Dice Duel er en variant af Space Cadets, hvor man i stedet for at spille mod spillet, deler sig op i to hold, som spiller mod hinanden. Det foregår stadig realtime og med en masse terninger. Ugg-tect har to hold af stenalderhulemænd til at bygge monumenter om kap med hinanden, men deres bygherrer må kun bruge grynt og fagter til til at instruere byggerne. La Boca giver en variation af dette, hvor man skiftes til at være makker med en af de andre spillere og på tid skal man snakke sammen om at få bygget et monument. Ladies & Gentlemen anvender et fast makkerpar gennem hele spillet, og det faste makkerpar har hver sit sæt opgaver, som de skal løse, og med begrænset kommunikation skal de vinde spillet sammen.

Last Night on Earth (samt Invasion from Outer Space) er et scenarie-drevet spil med modulær baneopbygning, hvor det ene hold er de overlevende mennesker, og det andet hold styrer zombierne, som forsøger at æde dem.

En række spil består af to fronter imod hinanden, hvor man kan fordele hver front mellem en eller flere spillere. Det er spil som Memoir ’44, Tide of Iron, Tannhäuser og Duel of Ages, og til dels også Axis & Allies, men her har spillerne på hvert hold markant forskellige hære og ressourcer at arbejde med.

Team-baseret spil – nu som en valgmulighed

I spillet A Touch of Evil kan man spille med to eller flere hold, som sammen prøver at besejre skurken, inden det er for sent. Small World med 6 Player Map deler spillerne op i tre grupper af to, der kæmper om brættet. Ved spillets slutning er vinderen det hold, hvor makkeren med færrest point har flere point end de to andre holds makkere med færrest point. Det lidet fungerende, middelalder-civilisations spil Warriors & Traders kan også spilles med to-mandshold, og 7 Wonders med udvidelsen Cities har også muligheden.

Team-baseret spil – men hvem er mit hold?

En twist på samarbejdsbaseret spil er, at man spiller sammen med et hold mod et andet hold, og et andet twist er, at en spiller er en skjult forræder, der fra sin hemmelige post saboterer spillet – men hvad nu, hvis du ikke ved, hvem der er på dit hold?

Bang! er et westernkortspil (med en terning-variant, hvor alle har hemmelige roller på nær sheriffen, og bankrøverne vinder, hvis de får dræbt sheriffen, deputies og sherif vinder, hvis sheriffen overlever, mens forræderen vinder ved at være den sidste spiller tilbage – men hvem er hvem, og hvem skyder på sheriffen? Samurai Sword er en variant af spillet uden player elimination og med et asiatisk tema.

Mafia eller Varulv tager hidden traitor-elemente til et nyt niveau, hvor man ikke er infiltreret af en forræder, men af et helt hold af dem, og de kender hinanden. The Werewolves of Miller’s Hollow er for mange klassikeren, men den får en del konkurrence fra Ultimate Werewolf og dens to varianter Ultimate Werewolf: Inquisition og Ultimate Werewolf: One Night. Werewolf anvender en ordstyrer og player elimination, og har en masse varianter, hvor spillerne har unikke roller, der giver dem særlige fordele eller særlig viden. Inquisition er uden ordstyrer og elimination, og man er med hele vejen gennem spillet, om man identificeres som varulv eller ej, og One Night kører kun en runde, men med det twist, at man ikke kan være sikker på sin rolle, da den kan rotere i løbet af spillet. Nosferatu er en variant, hvor en spiller er den åbenlyse fjende, som arbejder med den skjulte fjende, og de andre spillere skal finde den skjulte vampyr.

The Resistance og Avalon er to varianter af hinanden, hvor man som hold skal løse nogle opgaver, men man er blevet infiltreret af et hold af forrædere, der kan sabotere opgaven, hvis de sniger sig med i den gruppe, der skal løse opgaven. Shadow Hunters har to grupper af spiller, der jagter hinanden, men de er ikke sikre på, hvem der er hvem, og det kompliceres af en gruppe neutrale spillere, som kører hver deres spil. I Incognito skal man finde sin makker, inden man kan løse sin mission, men der er ingen forrædere, og i Panic Station render man rundt på en rumstation for at løse et problem, som kun kan løses ved at udveksle ressourcer med de andre spillere, men hver gang man gør det, risikerer man at blive inficeret og derved ufrivilligt skifte hold. I Escape from Aliens in Outer Space skal man flygte fra et mørklagt rumskib, men nogle af ens medflygtninge er blevet inficeret af rummonstre, og de jagter en for at æde en – men heller ikke de er sikre på deres makkere, så de kan komme til at æde hinanden.

Alliancer

I stedet for at være på hold med hinanden, være infiltreret af skurke eller spille rent samarbejde, kan man indgå i en alliance i løbet af spillet, og med alliancen kan man opnå en fælles sejr – i modsætning til de spil, hvor man allierer sig for at eliminere de andre spillere og derefter kæmper imod hinanden.

Rex, som er en variant af spillet Dune, lader næsten hver spiller have unikke mål, men også et standard mål, hvor man skal erobre et vist antal fæstninger på den kejserlige planet, men man kan indgå i en ‘bunden’ alliance med hinanden, hvor man bruger sine erobrede fæstninger til at opnå en fælles sejr. Cosmic Encounter er legendarisk for dette, man skiftes til at angribe en modspiller, og man inviterer de andre spillere til at deltage i angrebet (og i forsvaret), og hvis angriberne er sejrrige, rykker de (generelt) et skridt tættere på at vinde spillet – og ofte når man kun mangler en planet, inviterer man de spillere, der er noget lige så langt til at være med, og man kan med dem opnå en fælles sejr – faktisk er udfordringen i spillet at opnå en solitaire sejr.

Der er et mindre alliance-element i Survive: Escape from Atlantis, hvor hver spiller skal undsætte flest mulige af sit folk ind på land, men flere spillere kan have mænd ombord samme båd, og derfor en fælles interesse i at bringe deres folk i land.

Afsluttende bemærkninger

Der er flere kooperative spil derude, flere spil med forrædere, med hold og makkerpar, med hele hold af forrædere eller hvor en spiller leverer modstanden på den ene eller den anden måde. Forsøget er ikke at nævne dem alle, men mange af klassikerne, og en lang række af dem, som leverer et twist til genren eller en sjov alternativ tilgang.

Udgivet i Brætspil, Call of Cthulhu, D&D, horror, Intrige, Rollespil, Science fiction, Shadowrun, Star Wars, Warhammer Fantasy | Tagget , , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

[Kickstarter] En status over mine kickstartere

Hvordan står det til med mine kickstartede projekter? Et blik på glæder og sorger ved at kaste penge efter kickstarter-projekter.

Her er en status over de projekter, som jeg har været med til at kickstarte.

Åbne projekter

b411671c933d006a04259918aa09abdf_largeBurning Suns – er sat til udgivelse her i september, men forsinkelser er normen for kickstartede udgivelser, så jeg tager den med ro og bliver ikke overrasket, hvis der måtte ske et skred på en måned eller tre. Til gengæld er designeren god til at kommunikere og holde os opdateret med udviklingen af spillet, og det er spændende at følge med.

The Clay that Awoke – forsinket, og designeren er dårlig til at kommunikere forsinkelsen og melde ud med nye deadlines. Det er skuffende, så lidt kommunikation, der har været, og hvor tæt på kroppen, Paul Czege holder sine kort.

Alas Vegas – Over et år forsinket og ingen klar deadline i udsigt, men mange fortvivlede opdateringer med hvor hårdt, der kæmpes for at få skabt spillet og udgivet det. Stadig den af mine kickstartere, som jeg er i tvivl om, om den vil blive til noget.

Fief – France 1429 – forsinket, og designeren er dårlig til at kommunikere forsinkelsen og nye deadlines, men jeg er fortrøstningsfuld, da de har leveret spil succesfuldt før, og der er tale om en relancering af et allerede eksisterende spil (som nu er blevet totalt pimpet).

Reaper Minatures Bones II – sidste efterår afsluttede de en ekstremt succesfuld kickstarter og satte en ny i sving, som jeg hoppede med på. Første kickstarter er gennemført, og man kan også finde deres figurer i butikkerne. Nu er 2’eren godt i gang, og med forventet levering i december, er der god tid endnu, men deres plan er at sende figurer ud i flere omgange, og der er meldt de første forventede forsinkelser, men de er gode til at holde en orienteret, så det er beroligende.

Afsluttede projekter

Fate – rollespillet Fate gik det rigtig godt med. En fin bog og et væld af pdf’er var konsekvensen, og Fate er et af de mest populære nye rollespil på markedet. Evil Hat var meget ferme og gode til at orientere.

Numenera – rollespillet Numenera var ekstremt succesfuldt med både sin kickstarter og efterfølgende modtagelse (og det fortsætter nu med The Strange). Monte Cook var god til at orientere, men backerne modtog bogen efter at den var kommet i butikkerne (og min forsvandt tilsyneladende i posten, og jeg skulle have den eftersendt), hvilket gjorde dele af processen irriterende. Til gengæld modtager jeg stadig pdf’er af nye udgivelser.

Tremulus – endnu et rollespil, og denne gang en Apocalypse World variant baseret på Call of Cthulhu. Bogen kom, som den skulle, og jeg modtager stadig tillæg til den, men den fik ikke så gode anmeldelser på planB’s blog.

Small World 2 – en digital version af et populært brætspil til Android. Den kom, som den skulle, og jeg har modtaget mine bonusser, men kommunikation var so-so undervejs – og der er ikke mere at høre fra projektet.

Kingdom – et rollespil af manden, der lavede MicroScope. Bogen kom, som den skulle, og den har vakt en smule opmærksomhed.

Torchbearer – en D&D-tolkning af Burning Wheel/Mouse Guard, som kom som den skulle, og som lever et stille liv med dedikerede fans og nogle supplerende materialer.

Girl Genius reprint – et optryk af bind 12 og et genoptryk af de ældre bind. Der ankom en stak bøger let forsinket, og der er kommet en masse artwork til computeren og sjove ringetoner (hvor forfatterne indtaler tossesjove beskeder af karaktererne fra tegneserien).

Status

Her går det godt. Af de afsluttede kickstartere har de fleste kun været ramt forsinkelser på få måneder, og det var givet mig konkrete (og digitale produkter) i hænde. Af de nuværende er en ekstremt forsinket, og jeg har mine tvivl til trods for designerens løfter om andet, og to andre er forsinkede og dårlige til at kommunikere. En er på vippen, og den sidste arbejder derudaf med deadline, der heldigvis stadig er et sted ude i fremtiden.

En ting, jeg vil fremhæve er, at hvis designeren holder en løbende orienteret, så er man det mere tilgivende overfor forsinkelser, og generelt bør man som backer forvente et par måneders forsinkelser (hvis man ikke vil blive arrig over ikke at modtage tingene til tiden).

Jeg overvejer, om jeg snart skal til at støtte nogle projekter igen. Jeg har ikke mistet lysten – men lige nu vil jeg dog helst se frugten af mine investeringer, inden jeg bruger mange flere penge på projekter.

Udgivet i Brætspil, Numenera, Rollespil, Tremulus | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , | 10 kommentarer

[Fastaval] Overdommer for brætspil 2015

Det er mig en fornøjelse at kunne udpege årets overdommer for Fastaval 2015’s brætspilskonkurrence. Brætspilskonkurrencen blev sat i sving af dedikerede brætspillere, der gerne ville fremelske noget af den samme energi, som rollespillerne lagde for dagen, i forbindelse med scenarieskrivningen til Fastaval, og det er der kommet en række spændende, anderledes og flotte brætspil ud af siden 2011, hvor den første brætspils-otto blev uddelt.

Jeg havde fornøjelsen og æren af at bære titlen som overdommer i 2014, og det er med samme ære, at jeg videregiver titlen til en overdommer, der i mange år har været en dedikeret brætspiller – og så har en forhistorie som rollespiller og con-gænger – som i flere omgange har draget til Spiel i Essen for at jagte spil, og som ofte stiller sin omfangsrige samling af brætspil til rådighed for de, der gæster hendes hjem, og som i år var med i dommerjuryen for brætspil.

Overdommeren for 2015 bliver Rikkelara Nielsen.

(Eller juryforkvinde for de, der bedre kan lide den titel).

Senere på året vil resten juryen blive udpeget, og indtil da bør brætspilsentusiaster være opmærksom på følgende datoer:

  • Deadline for synopser: 7. september kl. 23:59 (fælles deadline med scenarieforfatterme)
  • Forfatterweekend 7.-9. november (lokation kommer)
  • Deadline for foromtaler: 14. december (fælles deadline med scenarieforfatterme)
  • Deadline for aflevering af regler: 1. marts
  • Deadline for at aflevere fysiske kopier af spil: Fastaval, før din første afviklingsblok

De brætspilsansvarlige er Rasmus Ragnvald Olofsson og Mads Havshøj, som kan kontaktes via  pap@fastaval.dk.

PS. bloggen kan følges via facebook: Følg siden og få updates, når der er nye indlæg.

Udgivet i Brætspil, Con, Fastaval | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

[Age of Rebellion] Efter slaget ved Yavin – Er rebellernes sejr nært forestående?

Hvad slags historier kan man fortælle i et kendt univers? Hvad venter der af eventyr i Age of Rebellion? Et indlæg, hvor jeg præsenterer et kampagne-oplæg og håber, at det på et tidspunkt bliver søsat.

Age of Rebellion – Efter Slaget ved Yavin

SWA02-Book-Left_450pxRebellerne har vundet en overraskende sejr over Kejserriget. Dødsstjernen, et eminent våben, som destruerede Aldebaran, og dens mange indbyggere, og som skulle have kuet de civiliserede verdener til at anerkende Kejseren, er blevet destrueret af rebellerne i et vovemodigt angreb. Kejserriget er langt fra så magtfuld og enerådende, som det giver indtryk af.

Eller det er i alle fald det indtryk folk har fået rundt om på talrige verdener, og her har mange flokkedes til rebellernes alliance og meldt sig under fanerne med et håb om, at snart vil Kejseren blive væltet igen og republikken genindført. Lidet aner de, at alliancen endnu er i sin spæde begyndelse, og at dens ressourcer er få. Forude venter en lang og hård kamp for frihed.

På mange af Imperiets verdener finder man lokale oprørsbevægelser. Nogle er ‘gamle’ og er fra tiden før kampen om Dødsstjernen, andre er sprunget frem som følge af Slaget ved Yavin, og i oprørsalliancen finder man det vigtigt at samle disse mange bevægelser og støtte dem i deres kamp, for hver især kan Kejserriget let knægte dem.

  • Spørgsmål til karaktererne: Hvornår kom du til oprørsbevægelsen? Før eller efter Yavin?

En af disse verdener er Ghomras-systemet, hvor der længe har været en lokal oprørsbevægelse, som kæmper mod den lokale kommandant og planetens korrupte guvernør for deres frihed. En alliance med den lokale oprørsbevægelse vil gøre det lettere at svække imperiets indflydelse i sektoren og måske få flere verdener til at rejse sig og kræve uafhængighed.

Heltenes mission er at drage til Ghomras og alliere sig med den lokale oprørsbevægelse. På nuværende tidspunkt har man ingen kontakt til dem, men kender dem alene fra historier om deres opstande og Kejserrigets besvær med at holde dem nede.

Via en lokal smugler, der har sin faste gang i Ghomras-systemet, smugles heltene ind, og de skal her tage kontakt til den lokale oprørsbevægelse. Deres kontakt til oprørsalliancen bliver via smugleren, der er en sympatisør af oprørsbevægelsen, da smugleren foretrækker at have sin kriminelle levebane under republikken frem for det despotiske kejserrige.

Form

Tanken er at køre kampagnen episodisk, og at anvende Ghomras-systemet som hjembase for karaktererne. Ideen er at kampagnen begynder med deres ankomst og deres kontakt til oprørsbevægelsen, men at tingene udvikler sig, så de forbliver i systemet længere tid end forventet, og heraf vokser kampagnen frem.

Oplægget gør, at spillerne ikke forventes at kende til området, førend deres karakterer ankommer, og vi kan derfor være fælles om at kende den overordnede ramme for selve Star Wars-universet, mens det lokale system udforskes gennem spillet.

Blandt udfordringerne er at få opbygget en skurk, som faktisk kan være til stede i episoderne/spilgangene. Star Wars er et veletableret fiktionsunivers, og farverige skurke spiller en betydelig rolle, og i tv og tegneserier er det let at krydsklippe til skurkenes ageren og se, hvor fæle de er, men i rollespil, hvor vi kun følger spillernes karakterer, hvordan gøres det så bedst?

  • Krydsklippe til scener beskrevet af spilleder
  • Krydsklippe til scener, hvor spillerne har biroller, der står over for skurken
  • Lade skurken dukke op i scenerne (og risikere skurken bliver elimineret)
  • Anvende hologrammer (hvilket trods alt er en standard i i SW-universet)
  • Etablere en in-game årsag til, at karaktererne ‘gemmer’ sig lige for snuden af skurken og ikke kan røre denne eller noget tilsvarende.

Hvad er der ellers af metoder til at bringe skurken vedvarende i spil?

Jeg overvejer desuden også at hente inspiration i anime-seriernes ofte meget høje tempo – f.eks. Full Metal Alchemy, Naruto, Bleach, Death Note, Paranoia Agent etc. – hvor man meget hurtigt sætter tingene i hver episode på højkant og gerne lade ting ændre sig drastisk ret hurtigt i modsætning til ofte amerikanske seriers store grad af en statisk ramme (hvor f.eks. Buffy The Vampire Slayer bruger en sæson pr. skurk, kan en tilsvarende anime-serie nå nogle stykker på langt kortere tid).

En sidste tanke er også at trække børne-serier ind over den episodiske struktur og lade en dagens morale dominere hver spilgang og inkludere en obligatorisk opsummering af dagens morale (hvor alle står og griner godhjertet til sidst), men det kommer muligvis ikke helt til at virke.

Udgivet i Adventure Game, Age of Rebellion, Kampagnedesign, Rollespil, Star Wars | Tagget , , , , | Skriv en kommentar