Min D&D-kampagne: Plotpoints

Jeg har nu nogle gange kredset omkring plotpoints (1, 2, 3). I virkeligheden aner jeg ikke, hvor de stammer fra. De er ikke min opfindelse – jeg har oplevet dem brugt som en art impro-regel på en del forskellige conner – men det er ved at være mange år siden. Dengang fungerede de, som en slags Fate/Luck/Reroll, hvis primære formål var at tillade spillerne at gøre seje ting med deres spilpersoner, som reglerne ikke umiddelbart tillod, eller at lade spillerne tilføje elementer til spillet – “Jeg er ret sikker på, at der hænger et reb ned fra væggen, der fører op til vinduet”. Plotpoints blev uddelt af spilleder spontant for godt rollespil.

Købe indflydelse på fortællingen

Kerneideen er, at plotpoints er en ressource, som spilleren har, til at manipulere fortællingen med, hovedsageligt til hytte sin egen spilperson, og gennem den handling bidrage til fortællingen og til miljøet.

For at det fungerer skal noget af spilleders traditionelle autoritet deles ud til spillerne. Ofte er spilleder arbitrator, og spillerne kan henvende sig, og forhandle med spilleder om ændringer til fortællingen. Falder det inden for gruppens konsensus, og inden for spilleders interesser (dvs. hans planlagte plot), så kan det accepteres.

Med plotpointne har spillerne en spilmekanisk ret til at manipulere fortællingen på tværs af gruppens konsensus og spilleders interesser. Det kræver tillid fra spilleder, tillid til at hans spillere ikke bare nogen er nogle fjolser, som ikke forstår de visioner, som spilleder formidler spillerne. Det tør jeg godt. Men det er lidt underligt for jeg har jo denne her historie, som jeg gerne vil holde fast i.

At erhverve sig plotpoints

– Når spilpersonerne bryder med deres vaner/uvaner og derved stiller sig i en uhensigtsmæssig, men dramatisk spændende situation (her og her).

– Når spillerne agerer i overensstemmelse med dagens tema

Eksempel: Dagens tema er, at få bipersonerne til at repræsentere forskellige ikke-adelige sociale gruppers livsgrundlag og karrierermuligheder. Bipersonerne er staldknægte, beriddere mm. på en stor ranch, hvor også Gula Schmidt arbejder. Hver gang en spiller kan bringe sin bipersons sociale ophav ind i spillet (hver spiller har fået et kort oplæg at arbejde ud fra), og derved give os et indblik i landets sociale forhold (fribønder, fæstebønder, håndværkere, emigranter etc.), så belønnes spilleren med et plotpoint.

Og hvad får må så for et PP?

I det følgende er en præsentation af de regler, der er blevet indført i gruppen.

I) “Og lige pludselig …”
– Der må introduceres et konkret element til konflikten i en scene.
– Elementet giver en modifier (+/-4) på et terningslag (og fremprovokerer evt. et terningslag).
– Et element kan være ting, personer, omstændigheder eller kulturelle særtræk.
– Veto: Hvis et element ikke passer ind i situationen, skal et andet element introduceres i stedet for.

Eksempel: Cornelis er i kamp med tre boldaviske røvere. Troels anvender et plotpoint til, at lade den ene røver glide på de fugtige brosten. Det fremprovokerer et Balancecheck -4. Troels kan også bruge et plotpoint til, at lade en røverne snuble over sin faldne kammerat og derved få -4 på sit næste angreb.

Eksempel: Andrew er til bal hos en aalbanesisk greve. Til ballet er en yderst fornem dame, som Andrew gerne vil lære nærmere at kende. Kenneth anvender et plotpoint til at meddele, at Andrew får øje på adelsdamens broche med hendes våbenskjold. Han genkender våbenskjoldet og får +4 til Knowledge Nobility.

Kommentar: Bemærk, at der er føjet et VETO til i reglerne. Jeg har ikke specificeret hvem, der har veto-retten. Ligeledes ophæver veto-retten ikke brugen af pointet, i stedet bedes brugeren om at omdefinere sit udsagn. Dette er for, at indflydelsen på fortællingen forbliver inden for gruppens konsensus.

II) “Uheldigvis viste det sig …”
– En spiller kan føje et element til en anden spillers pointbrug. Tilføjelsen må ikke ophæve eller negere udfaldet, men komplicere det.
– Tilføjelsen kan fremprovokere et terningslag.

Eksempel: Christina beslutter sig for at komplicere Andrews situation ved ballet. Christina anvender et plotpoint, og det viser sig, at Andrew har haft kigget lidt for grundigt på brochen, og at adelsdamens mand/elsker/bejler mener, at Andrew er for nærgående, og manden forlanger en duel.

Kommentar: Som spilleder kan man altid få lov at komplicere en scene, når man har en sjov ide. Som spillet må man nøjes med at tænke komplikationen. Med denne regel kan en spiller få lov til at købe sig ind på dette spillederdomæne. Resten af scenen falder rent teknik ind under spilleders kontrol, så mekanikken kan ikke bruges til at udrydde de andres spilpersoner (næsten, for der er altid kreative spillere).

III) “Men i virkeligheden …”
– En spiller må føje en epilog til scene. Epilogen fortælles eller spilles.
– Epilogen justerer eller modificerer det offentligt kendte resultat.

Eksempel: Aevilja har været på en romantisk date i en gondol. Undervejs blev de overfaldet af et løssluppens monster, der var stukket af fra en troldmands tårn. Aevilja ser sin date trampet ned af monstret, og hun flygter. Marie-Luise kan nå anvende et point til at fortælle, at Aeviljas date blev slået bevidstløs, og drev ned af kanalen, mens bykonstablen tog sig af monstret, og at han siden blev samlet op af flinke alphatere. At han overlevede er ikke noget som hans familie eller som Aevilja ved (endnu).

Kommentar: Denne udspringer af en konkret problemstilling. I sommerferie-delen af kampagnen havde der været en større kamp, der efterlod mange bipersoner døde eller døende. En af spillerne kunne godt lide sin spilperson, og spurgte til, om det var muligt inden for plotpoint-rammerne at redde dem? Egentlig ikke, men jeg lod der være muligheden for, at hun kunne købe en epilog, hvor det blev vidst, hvordan personerne overlevede. Jeg synes, det er en sjov regel, som tillader spillerne at kæmpe for de bipersoner, som de har investeret i. Rent teknisk er det stadig muligt for spilleder, at skrive den overlevende NPC eller biperson ud, da vedkommende ikke behøver at vende tilbage til spillet – vi ved bare, at vedkommende har overlevet.

IV) “Heldigvis havde jeg netop forberedt den formular”
– En spiller erstatter en memoriseret formular med en anden fra sin tryllebog.

Kommentar: Det er en troldmandskampagne, og hvis man ikke kan få brugt sine formularer, og det nogen gange optimalt, så er det ikke sjovt. Primært en livline til at holde spilpersonerne i live, men også til at skabe et timed drama.

V) En ressource
– En spilperson får midlertidigt (ca. en kamprundes eller begivenheds varighed) rådighed over en magisk ting, der producerer en mindre magisk effekt (forhandles med spilleder), typisk en spell-effect, der svarer til spilpersonens Max. Spell-level -2.
– Tingen kan siden gøres permanent: Det koster XP (prisen for at lave tingen), 2 PP, og der skal laves et oplæg til en konflikt (som kan betyde tab af tingen igen). Oneshot items som potions og scrolls gøres permanent ved deres brug.

Eksempel: Nadya har sneget sig ind i haven på troldmandsskolen for at spionere på en flok hekse. Christina vil gerne forberede sin evne til at skjule sig, og bruger et PP på, at Nadya finder Wand of Reduce Person, som nogen har tabt på jorden. Med sin nye størrelse kan Nayda bedre snige sig ind på heksene.

Eksempel: Christina beslutter sig for, at hun gerne vil have at Nadya skal beholde sin nyfundne Wand of Reduce Person. Hun betaler 2 PP, samt de XP, som det koster at lave Wanden, og det besluttes, at tryllestaven tilhører troldmandseleven Baguesh, at wanden bærer hans tydelige mærke, og at Baguesh eller hans venner vil før eller siden opdage at Nadya har tryllestaven.

Kommentar: Det er en verden fyldt med troldmænd, derfor er det rart med nogle magiske ting, men i de fleste D&D-kampagner, er det svært at miste udstyr uden at det føles forkert. Udstyret er en del af karakteren, hans signatur, hans evnetal etc.

Men jeg ville gerne give spillerne en ekstra ressource, som 1) kunne løse en umiddelbar situation på en kreativ og magisk måde, 2) kunne føje en magisk ting til kampagnen, som legitimt kan mistes igen, og 3) som føjer mere detalje og konflikt til spillet – men denne gang i dialog med spillerne, for det er ikke specificeret hvem, der definerer den potentielle konflikt. Her gives spillerne medindflydelse og det kan betragtes som en slags flag/nøgle eller måske som et Indspark.

VI) Spilleders prærogativ
– Spilleder kan negere brugen af at PP ved at føje et komplicerende element til scenen, og efterfølgende give spilleren to nye PP.

Kommentar: Indrømmet, jeg har ikke helt sluppet grebet om min kampagne endnu. Jeg har en hovedhistorie, som jeg gerne vil fortælle, og spillerne kan komme til at gribe forstyrrende ind i den på en ikke-hensigtsmæssig måde. Derfor har jeg givet mig sig en håndbremse, som til gengæld kompenserer spilleren, ved at give denne lidt mere indflydelse på fortællingen. Ligesom at spillerne har et vist mål af autoritet over deres spilpersoner, tilsvarende har jeg et vist mål af autoritet over min spilperson (fortællingen). Jeg er ikke helt glad for reglen, og det kan også være at den forsvinder igen.

Men det er så reglerne, som vi har til hverdag. Fra tid til anden vil jeg indføre Dagens Tema, der tillader spillerne at optjene og anvende plotpoint på andre måder for at fremme særlige temaer i fortællingen.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i D&D, Rollespil, Troldmandskampagnen. Bogmærk permalinket.

2 svar til Min D&D-kampagne: Plotpoints

  1. Pingback: SortForsyning » Blog Archive » [Genfødsel] Fortællerteknikker

  2. Pingback: Belønninger og mekanik « Olivers tegninger om rollespil

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s