Rolleleg og rollespil og LLR og spilmekanik

Jeg har lyst til et flippet indlæg. Rid med og se, hvad der sker.

En ting, der har fået folk af stolene, er kåringen af LLR. En for mig obskur organisation, der tilsyneladende repræsenterer en frygtelig masse mennesker.

På Fastaval fik jeg aldrig fat i, hvorfor at de vandt prisen – men det synes at være kommet frem på RPGforum foruden LLRs egen hjemmeside? (en ellers meget tom og død hjemmeside).
Og det medførte en lang diskussion om alt fra prisens uddeling til forholdet mellem Levende Rollespil og Ordrollespil, foruden en diskussion af de to termer.

Her er to af begrundelserne for prisens uddeling:

For at støtte den almene udbredelse af og kvalitetsudviklingen i dansk rollespil
For at tage det tunge job, at repræsentere rollespil over for omverdenen

Hvilket er sjovt, for ved mit bord blev jeg spurgt: Hvem er det? Og heldigvis kendte jeg svaret, men vi var ikke alene om det:

Hele mit bord kiggede blot på hinanden og spurgte “hvad er LLR?“.

Men jeg blev også spurgt til hvem, de andre nominerede var, og også her var mit bord under banketten ikke alene om at være uvidende:

Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke vidste hvem halvdelen af de nominerede var, så jeg vil da gerne vide hvad det er udmærker lige nøjagtigt dem i forhold til andre.

For en forening, der repræsenterer så mange, og som belønnes for netop at udbrede kendskabet til rollespil, er det en sær ting, at de stadig er så lidet kendte. Der er et eller andet selvmodsigende i det. Jeg kan godt forstå, at det fremprovokerer en debat, og det må gerne fremprovokere en debat.

Debatten synes ikke let, for straks kommer antagelser om grøftegravning i spil, samt varige påmindelser om, at der skam er live rollespil på Fastaval, og at en hel del af bordrollespilsscenarierne køres semi-live, og at mange af deltagerne skam både spiller det ene og det andet. Det er altsammen meget fint, men jeg savner stadig en konkret udmelding om, hvorfor pokker den pingvin – de må gerne få den, jeg er stadig i tvivl om, hvad de fik den for, for forklaringen er tynd og kan gøres gældende for praktisk set hvem som helst.

Hvor mange live-scenarier skal der være på en con, hvor meget live-rollespil skal der være i alt for, at connen får LLRs interesse? Vil LLR repræsenterer arrangementer, som ikke er udelukkende levende rollespil? Vil LLR interessere sig for de forskellige former for levende rollespil eller forbliver det de masseproducerede “400 mand på en græsmark”-scenarier? Forbliver det i ordrollespilsmiljøet at foretage eksperimenterne med hybridformer og brobygningen?

Og en tredje begrundelse for pingvinen:

For ikke at være bange for kontroversielle beslutninger

Okay, her er jeg ganske uvidende. Hvad er det for beslutninger? Jeg er drøn nysgerrig. Lige nu synes det mest kontroversielle ved LLR, at de har fået pingvinen, men LLR må have gjort noget kontroversielt på et tidspunkt?

Jeg havde hellere set, at pingvinen var blevet givet til Opus/Kraftwerket, Knudepunktsfolkene, Rollespilskalenderen, redaktionen for Rollespilleren, eller nogen af de andre, der laver spændende levende rollespil.

Og nu til noget helt andet:

Rollelegsspil

Når børn leger, så gør de det efter et sæt spilleregler, både hvis de leger Tagfat (Gamism) eller når de leger Far, mor og børn (Simulationism). For begge leges vedkommende gælder det, at der et sæt regler, og at der opstår konflikter, når der ikke er enighed om reglerne, deres tolkning og deres brug.

Når de voksne spiller poker, så spiller de efter et sæt regler, men de agerer efter et supplerende sæt regler. Pokerreglerne dækker essentielt set kun selve poker-aspektet, mens det andet sæt regler dækker det sociale samvær omkring spillet.

Spil- og leg-aktiviteter er kendetegnet ved et sæt regler for selve legen/spillet og et sæt sociale regler mellem deltagerne – sidstnævnte ligesom på arbejdet, i hjemmet og i skolen.

Det, der her er spændende, er hvorledes konflikter håndteres i disse sammenhænge. Lad os nu lege lidt med Hobbes.

Spillets naturtilstand

I naturtilstanden er det alles spil mod alle. Man spiller udelukkende for at vinde, det er en konstant krig mod de andre spillere. Spillene er korte og imod spillernes interesser: lange, gode spil

Spilsuverænen

For at komme uden om spillets naturtilstand overgiver spillerne en del af deres frihed ubetinget til en spilsuveræn, der ofte kaldes spillederen. Spillederen agerer ud fra et kosmisk sæt regler (spillereglerne), og det er angivet i den sociale kontrakt i hvilket omfang han skal efterkomme disse regler.

Den sociale kontrakt mellem spillerne og spilsuverænen går på, at der skal spilles efter et sæt spilleregler og at spilsuverænen varetager disse regler, og skal agerer i et forhold til disse regler – spørgsmålet er, om spilsuverænen selv er bundet af reglerne, eller om han er hævet over dem. Modydelsen i den sociale kontrakt er vedligeholdelsen af det gode, lange spil. Spilsuverænen holder spillet i gang og giver spillerne spændende konflikter, så det ikke er alles spil mod alle. Hvis en spiller oplever, at spilsuverænen ikke opretholder sin del af aftalen, er den spiller ikke bundet af den sociale kontrakt og kan falde tilbage til at spille mod alle igen.

Hårde og bløde regler

Uden for spillenes verden har vi etableret et voldsmonopol, der dækker bundlinjen i konflikterne os mennesker i mellem. Ikke desto mindre griber folk alligevel til vold, når de er i konflikt med hinanden. Når du ikke kan få pant nede i Brugsen for den sidste pantflaske, så kan du anvende forskellige former for magt på brugsuddeleren: verbal, social, økonomisk, fysisk (vold) eller du må give fortabt (DitV).

Når børnene er blevet uenige om, hvem der har ret i lege, kan de tilsvarende gribe til f.eks. vold, indtil en pædagog eller forælder standser dem.

Når de “400 mand på en græsmark” er blevet uenige, så kan de enten bryde reglerne for god social opførelse, pille skumgummiet af knortekæppen og tampe hinanden, eller de kan anvende de etablerede regler og hidkalde en dommer til hvem, de har overgivet en del af deres magt.

Spilmekanik: Hårde regler versus bløde regler

– eller systemløst versus D&D.

Når der er en uenighed – en konflikt i spillet – anvendes en spilmekanik til at løse problemet. Når døren i dungeonen er låst, kan jeg bryde den op jf. regelbogen, når orken er besværlig, kan pande ham ned jf. regelbogen og ild virker effektivt mod troldes regeneration jf. regelbogen.

Straks er der dem, der siger “jamen, vi spiller systemløst (regelløst/terningløst), så det gælder ikke for os”, men ikke desto mindre kan de stadig bryde døren ned, pande orken ned og brænde trolden af. Heri ligger et system – der er en uudtalt regel for, hvornår det kan lade sig gøre, af hvem og hvordan. Måske er reglen, at spilleder bestemmer arbitrært, måske at hvis det fremmer fortællingen, kan det lade sig gøre, eller hvis det er viderebygning af allerede eksisterende fakta i spilverdenen, så kan det lade sig gøre.

Både i levende rollespil og i de systemløse con-scenarier er der en hel del af den slags situationer, og de løses gennem en række udtalte eller uudtalte forhandlinger mellem spillerne med eller uden brug af en spilleder. Når du lader dig overtale i et scenarie af en anden spiller, hvorfor gør du det så? Fordi det giver en god historie, fordi det er realistisk, fordi det stod i din rolle, fordi spilleren er karismatisk eller fordi du gerne vil score elverprinsessen?

D&D-eksemplet dækker den hårde spilmekaniske regel, og den er let at få øje på. Den er endda så ‘hård’, at D&D i sin nyeste inkarnation uden de store vanskeligheder kan spilles, som et rent brætspil.De fleste brætspil er alle meget ‘hårde’ spil uden den store grad af forhandling om tolkningen af reglerne. I rollespil kan de hårde regler forhandles.
Systemløse spil er baseret på bløde spilmekaniske regler. Reglerne er ofte oppe til forhandling mellem spillerne, risikoen for snyd er stor, da det antages, at alle spiller efter en fælles konsensus (men en spilleder kan kaldes ind til at finde en afgørelse). Bløde spil er typisk uorganiserede børnelege, som f.eks. ‘far, mor og børn’-legen.

Computerrollespil er baseret på en ramme med hårde regler, der ikke kan forhandles (med de kan hackes eller bruges til at skabe absurde handlinger), og inde i den ramme kan man i on-line spil mødes med andre spillere og ‘rollespille’, hvilket foregår ud fra anvendelse af bløde regler.

Spillets intention og spillets anvendelse

En vigtig skelnen mellem de mange spil er deres intention og deres anvendelse. I brætspillet Junta er det intentionen, at den spiller, der inden for spillets rammer tilegner sig flest penge på sin hemmelige schweiziske bankkonto vinder. I praksis anvendes spillet på mange en con, som en slags rollespil, hvor spillerne aktivt spiller en rolle. I visse Junta-spil bliver der spillet mere in-character end der gør i gennemsnitlig D&D-dungeon. Tilsvarende anvendes D&D af mange til at spille rollespil med, selvom det udemærker sig som et figurkrigsspil. Intention og anvendelse veksler.

Ved en anden anvendelse end den fra spildesignerens intention transformerer spillet sig – derfor er anvendelsen af spillet ofte afgørende for, hvorvidt den enkelte, konkrete spilning kan klassificeres som et rollespil. Anvendes det uden de særegne rollespilskomponenter (rolle, fortælling), så er det et brætspil eller en sportsgren, anvendes det uden de særegne rollespilskomponenter (spil, simulation), så er det teater.

Omvendt bliver en sportsgren, et brætspil eller teater ikke nødvendigvis til rollespil, fordi de indlåner rollespilskomponenter – rent praktisk er rollespilskomponenterne hver for sig væsentlig ældre end rollespil. Det er sammensætningen af dem, der gør det til rollespil, og det er derfor at ekstremerne i rollespilskontinuummet ligger sig tæt op ad brætspil, sport, teater og historiefortælling. Eller at ekstremerne inden for brætspil, sport, teater og historiefortælling ligger så tæt op ad rollespil.

De særegne rollespilskomponenter?

En tryllekunstner afslører aldrig sine tricks. Svaret får du ikke i dag.

Og ja, lad da bare Levende Rollespil være synonymt med Rollespil, så kan vi Ordrollespillere få lov at være undergrund og mystiske igen. Det er væsentligt sjovere.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Forum, Liverollespil, Rollespil. Bogmærk permalinket.

7 svar til Rolleleg og rollespil og LLR og spilmekanik

  1. Uffe siger:

    Tak for Hobbes. Vidste han kunne bruges til et eller andet (og det er ikke politik).

    Smukt!

    Like

  2. Kristoffer Apollo siger:

    Ja, smukt og tankevækkende, men jeg får lyst til at spole helt tilbage til “naturtilstanden” og spørge: Er det alles kamp mod alle som udgangspunkt? Jeg regner med, at du tager som forudsætning, at kampen handler om at få lov til at lave “min version” af spillet/fortællingen/rollen – men det skaber vel ikke en konflikt i sig selv? (hvilket i mine øjne er særegent ved rollespil i forhold til fx poker)

    BTW synes jeg, det er sjovt, at alle mener, at brætspil er “hårdere” i regelfortolkningen. Jeg har dæleme forhandlet om fortolkningen af reglerne i brætspil mange gange, især når det gælder lidt mere komplicerede spil end Junta. Det sociale element spiller også en meget stor rolle dér.

    Like

  3. mortengreis siger:

    Hej Kristoffer,

    jeg kan ikke blive helt enig med mig selv om, hvad der er den rette naturtilstand:
    – (krigs)spil, hvor det er alles spil imod hinanden for at blive i spillet
    – (simulations) rollespil, hvor det kampen om, at holde sin karakter i live
    – (narrativt) rollespil, hvor det er min fortælleret versus de andres, og kampen for at vedblive med at fortælle

    og BTW, så kan jeg sagtens følge dig i problematikken med forhandlingerne om regler i brætspil. Jeg tror den væsentlige forskel, dels er forestillingen om reglernes autoritet/hårdhed(?) i brætspil, og dels den sociale kontrakt om, at man skal spille efter reglerne i brætspil, hvorved de sociale forhandlinger om regeltolkningen handler om, at spille på den rigtige måde efter reglerne.

    Like

  4. Uffe siger:

    Eller naturtilstanden er den situation hor alle vil spille hver sit spil – sammen. Hver spiller spiller efter sine egne regler (eller ingen). Hver spiller fortæller sin egen historie (der er ingen legitim fortælleret så alle fortæller når de vil og hvad de vil (uden at tage hensyn til de andres fortælling)).

    Men naturtilstanden er hypotetisk, der er altid en social kontrakt. Om ikke andet er det ham der kan tæve de andre efter skole i morgen der bestemmer reglerne.

    Like

  5. Kristoffer Apollo siger:

    Uffes bud er ikke dumt – for naturtilstanden skulle vel gerne kunne favne alle tre dele af GNS-teorien, hvis den teori skal give mening?

    Brætspil: Helt enig i, at forskellen er, at der som regel er en veletableret social kontrakt om, at man følger reglerne slavisk.

    Jeg går lige lidt OT: Omkring den sociale kontrakt er der et spor, som jeg synes er lidt overset: Rollespil og GNS-teorien er skabt i en del af verden, hvor det er kosher at være individualistisk. Amerikansk kultur er kapitalistisk/materialistisk og sætter individets succes højest. Mens vi i vores del af verden sætter gruppen noget højere – vi bliver undervist i gruppearbejde i skolen, er vant til et stærkere socialt sikkerhedsnet osv. Vi skandinaver er på den måde forfærdelig socialdemokratiske i vores udgangspunkt. Jeg tror, det har en stor indflydelse på vores sociale kontrakt omkring rollespil, og at det er en stor del af forklaringen på, at “den skandinaviske stil” virker mærkelig for amerikanerne. Jeg tror, vi har en kulturelt defineret rygmarvsreaktion i retning af at orientere os mod gruppen og bl.a. give plads til de andre spillere – hvor fx amerikanere orienterer sig mere omkring individet.

    Like

  6. Pingback: Hvad handler det om? Fortællingers rolle i intrige-scenarier « planB – this revolution will not be televised

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s