[Ensemble] Min D&D-kampagne: Den Gyldne Maske

Denne post er den tredje i serien omkring ensemble-spil foruden at det er en opsummering af seneste gang D&D.

Rent praktisk deler jeg noget af posten op – nemlig nogle af de konkrete erfaringer med “biperson med mission”, som var et eksperiment, jeg indførte sidste gang, bliver først beskrevet i min næste D&D-post (og til den tid skulle de alle gerne have udspillet deres missioner helt).

Ensemblespil med struktureret scenesætning: Min D&D-kampagne

I Løgstør byder deltagerne ind med scener, der enten driver efterforskningen i krimien videre, eller som handler om spilpersonerne. Overordnet set sker det ved en forhandling mellem spillerne koordineret af spilleder, der fungerer som arbitrator, skulle det være nødvendigt.

I Transhuman Space/TSoY fungerer det ved at spillerne og spilleder kommer med forslag til scener. Spilleder fungerer som arbitrator og assisterer spillerne i scenerne, og driver historien videre, skulle spillerne løbe tør for ideer.

I D&D introducerede jeg en ny regel i gruppen: Mellem de almindelige scener kan man spille en “sladderscene”.

Sladderscener

  • Formålet med en sladderscene er, at afspejle vigtigheden af et godt omdømme og betydningen af rygter og sladder.
  • Der må kun være to husmødre til stede i scenen.
  • Scenen må ikke udspille sig to gange i træk på samme sted. Scenen kan være mens de handler ind på markedet, hænger vasketøj op, passer børn osv.
  • De to samme husmødre må ikke optræde to gange i træk.
  • Man må enten udspille et tidligere hørt rygte, skabe et nyt eller kombinere nyt med gammelt.
  • Hver spiller, der deltager i en sladderscene optjener 50XP til sin primære spilperson.
  • Både spillerne og spilleder råder over en eller flere husmødre. Husmødrene må gerne i det almindelige spil interagere med de almindelige spilpersoner, og blive involveret i de forskellige mysterier.

“Jeg niber nive, jeg niber nakse”*

Persongalleriet blev følgende. To af dem er mine, som jeg bruger til at sætte mine rygter i spil med, de andre tilhører spillerne, og da Christina under præsentationen af sladderkoner kom på et ekstra koncept, er hun endt med at have to.

Frau Harkenfeldt

Ciabella Torini

Hildegard Pieri

Jennifer o’Hallowan

Morgana Saloria

Emma Borgarde

En skærslibende gammel heks, der har skumle evner udi trolddom – og som optrådte som vidne vil en del forskellige begivenheder.

Vi oplevede dem tale om moden, krig, varulve, Andrewuthram, den kommende kokkefestival, korrupte byvagter – der lader varulve flygte fra fængslerne og om forårets hotte par.

*) En forkølet heks’ fortolkning af Den gamle skærslippers forårssang: “Jeg sliber knive, jeg sliber sakse, / jeg sliber solskin og dagligt brød”.

Et fantastisk karakterdrab

Aftenens absolut bedste karakterdrab skete for Andrewuthram. Han havde været hos en skomager, hvor han blev angrebet af en varulv, og han flygter ud af skomagerværkstedet ud på den frosne kanal iført strømpesokker – vinterstøvlerne forblev tilbage i skomagerværkstedet. Marie-Luise introducerer en af sine tre tertiære bipersoner (“Biperson med mission”), og det giver Andrewuthram det nødvendige pusterum til at anvende sin trolddom og besejre varulven.

Efterfølgende rygtes det, at Andrewuthram blev set rendende rundt i Glantris kanaler splitter ravende nøgen (“og den var kun så stor”), hvilket efterfølgende kostede Andrewuthram dyrt i hans samarbejde med Dragergildet. Det mest interessante ved den historie er, at det var Kenneth selv, der introducerede rygtet om den nøgne Andrewuthram!

Effekten af sladderscener

Det er stærkt underholdende. Det giver rig mulighed for at give kulør på spilverdenen, hvor både spillere og spilleder bidrager med bajaset.

Det giver spilleder mulighed for at introducerer baggrundsviden til spillet.

Tilsvarende giver det spillerne mulighed for “at rejse et flag” og signalere interesser gennem rygterne, når de ikke decideret former begivenhederne, som da Christina introducerer, at Baron de Morlays gilde er et maskebal, hvor alle gæsterne skal komme med guldmasker, og derved også fik fastlagt forårets modefarver som værende sort og guld.

Ensemblespillet består af sladderscener, der fungerer som et afbræk mellem to hovedscener, og som enten kommer alene eller i grupper af scener, hvor en masse sladder udveksles på kryds og tværs. Hver scene rummer en ny konstellation af sladrekoner, der netop er på markedet, henter vand ved brønden, udveksler sladder gennem køkkenvinduet eller har besøg af skærsliberen osv.

Der opstår gennem sladderen et flow mellem scenerne, hvor sladderen spiller ind på hovedpersonernes gøren og laden. Det kom tydeligst til udtryk med Andrewuthram: Andrewuthram i strømpesokker besejrer varulv -> rygte om Andrewuthram, der løber nøgen rundt -> Andrewuthram, der mister post som talsmand for Dragergildet. Senere optræder Andrewuthram anstændigt -> “sandt” rygte om Andrewuthrams ageren overfor varulven i stedet for nøgenløbet.

Essensen er, at der opstår et flow af viden, der glider fra scene til scene, selvom der ikke er en direkte sammenhæng mellem scenerne. En sladderscene bruges til at fortolke betydningen at den foregående scene, og den bruges til at forme indholdet af den næste scene. Den er således et slags forhandlingsrum, hvor en spiller in-character bringer sladder i spil, og hvis de andre deltagere finder det spændende, så kan samles bolden op, og sladderen får sit eget liv.

Vidensflowet mellem scenerne er et helt særegent redskab, da en sammenhæng mellem scenerne ikke er nødvendig. Den eller de foregående scener skal bare have udspillet sig i et offentligt rum, derefter er de åbne for fortolkning. Det virkede meget stærkt.

Det skal bemærkes, at fra tid til anden dukkede sladderkonerne også op i andre sammenhænge i spillet, og de kunne derved doble som almindelige (bi-)roller.

Den overordnede mekanik til “sladderscenerne” er den samme som lektiehjælpsscenerne: Spil en scene, få en bonus. Denne gang er det XP i stedet for plotpoint, men det var for at undgå inflation i PP’erne.

Og fik jeg nævnt det? Det er stærkt, stærkt underholdende.

Aftenens begivenheder

Mens pigerne var draget af hekkenfeldt til, var Cornelis og Andrewuthram blevet tilbage i Glantri by. Vi fulgte en række tilfældige begivenheder, hvor de var involveret, og det var egentligt kun sjældent at Andrewuthrams og Cornelis’ veje krydsedes. Forbindelse mellem de to blev primært opretholdt gennem de gennemgående sladderkoner. I det følgende opsummerer jeg kort Cornelis’ og Andrewuthrams oplevelser. De blev oprindeligt spillet i en anden rækkefølge, hvor vi typisk vekslede mellem dem og ind mellem deres scener blev der spillet en eller flere sladderscener. Sladderscenerne fungerede som det kit, der føjede scenerne sammen.

Cornelis’ oplevelser centreredes omkring hans forsøg på at agere Den Gyldne Maske. Hans hemmelige identitet led under at en anden agerede i hans navn, men heldigvis fik Cornelis masser af tid til at liste rundt i gaderne, for hans mester meddelte, at han ville være bortrejst i en periode, og at han forventede, at Cornelis selv ville læse op på sine studier. Ved samme lejlighed konstaterede mesteren, at han havde talt med en fornem flamsk købmand, hvis datter skulle giftes med ingen ringere end Cornelis’ egen storebror (de to brødre har et særdeles anstrengt forhold), og han forsikrede Cornelis om, at grunden til, at han ikke havde fået nogen bryllupsinvitation, skyldtes, at den måtte være gået tabt i posten, hvorfor han havde sikret sig en invitation fra brudens far til Cornelis (hvorved mester ved samme lejlighed demonstrerede sin tiltider totale mangel på situationsfornemmelse … eller store grad af udspekulerethed).

De næste mange nætter patruljerede Cornelis i byen, og en nat kom nede ved havnen stødte han på Den falske Gyldne Maske, der var ved at tænde ild til en af Dragergildets lagerbygninger. Cornelis konfronterede manden, slukkede hans brand, og manden brød grædende sammen i frustration over at se sin hævn mod gildet ødelagt. Han er bror til et medlem af Dragergildet, som blev myrdet, da denne ville afsløre Gildets skumle misbrug af offentlige midler (og som vi har mødt tidligere, da han navngav Cornelis).

Senere patruljerer Cornelis ved baron de Morlays maskebal og forlovelsesfest, hvor Andrewuthram er gæst. Cornelis undsætter en ung pige fra et styrt fra en balkon, og takket være en hurtig forvandlingsformular skjuler han sin identitet som “Andreas”, hvis heltemodige indsats fanger Don Diego de Belcadiz’s opmærksomhed, og han inviterer “Andreas” ind til festen, mens han roser ham for hans handling.

En sen nat er Cornelis atter ude og patruljere, da han render ind i en af sladderkonen Ciabella Torini, der flygter angst fra ham … indtil det viser sig, at være varulven, der er i hælene på hende, som hun render fra, og snart er Cornelis i karambolage med varulven, da han forsvarer kvinden. Varulven slynger Cornelis i en af de ikke-tilfrossede kanaler, og netop da dukker en skikkelse op med bredskygget sort hat, halvmask, fipskæg og en elegant kårde. Han præsenterer sig som Miguel fra Sletten, hvorefter han flyver gennem luften, undsætter konen og driver varulven på flugt med trolddom, hvorefter han vender sin opmærksomhed mod Cornelis, da han er kommet til Glantri for at Den Gyldne Maske, og de to begynder nu at udveksle erfaringer. Det afrundes med, at Miguel fra Sletten nok skal vogte over “Andreas’ identitet” som Den Gyldne Maske (og vi andre har aldeles intet grundlag for at antage at Miguel fra Sletten skulle være Don Diego de Belcadiz, fipskæg eller ej).

Andrewuthram er travlt optaget af det sociale liv i Glantri By. Hans kollega i hans dragerselskab meddeler, at man i gildet ønsker, at appellere til byrådet om øget støtte mod Den Gyldne Maske, som er en trussel imod Dragergildet, og som endnu ikke er blevet pågrebet. Man vil gerne have, at Andrewuthram påtager sig denne rolle.

Andrewuthrams kæreste meddeler ham, at de skal til maskebal hos , og at der skal nyde klæder til, da forårets mode hedder sort og guld, og Don Diego de Belcadiz med sin forlovede står til at blive forårets hotte par. Derfor drager Andrewuthram ud for at finde sig nye klæder. Hos sin skrædder overhører han en samtale mellem Don Diego de Belcadiz og dennes forlovede, som ikke har nogen lyst til at være en del af al det sociale spil, og Andrewuthram planlægger at sende hende en hvid maske til maskeballet i håbet om at hendes forkærlighed for hvide klæder vil få hende til at optræde forkert klædt (men den plan slog dog fejl).

Hos skomageren sker der intet værre end at skomageren forvandler sig til en varulv, og Andrewuthram ender med at konfrontere den ude på en tilfrossen kanal, da Andrewutram vinder det nødvendige pusterum, da varulven overfalder en urtekræmmerassistent (en af Marie-Luises bipersoner, som hun lader dukke op her, og derved sikrer sig et plotpoint). Andrewuthram besejrer varulven.

Ved mødet i Dragergildet cirkulerer et rygte om, at Andrewuthram har rendt nøgen rundt, og konsekvensen bliver, at Andrewuthram bliver vraget som talsmand for Gildet. Ved samme møde optræder sladderkonen Ciabella Torini (igen!), og mødet afbrydes af en meddelelse om, at Den Gyldne Maske er blevet set ved havnen, hvor han forsøger at brænde et lager af. Nede i havnen er der dog ingen Den Gyldne Maske og heller ingen afbrændt lagerhal, og Gildemændene står noget forvirrede over vidnernes modstridende beretninger om to gyldne masker, og at Den Gyldne Maske forsøgte at slukke ilden.

Ved maskeballet annoncerer Baron Malachie du Marais af Morlay sin forlovelse (omtalt sidst vi spillede), og der går et sus i gennem gæsterne – ikke så meget fordi hun er tyve år ældre end ham, og en lidet attraktiv partner, men fordi gennem ægteskab har de to adelsfolk mulighed for at slå deres len sammen og oprette et nyt fyrstedømme (hvis fyrsterådet siger god for det), og til et sådant fyrstedømme hører der altid nye len til. Der er således åbnet en helt ny dør for at blive adelsmand uden at arve titlen eller vinde den i en duel – men man skal selvfølgelig være ven med den nye fyrste. Andrewuthram oplever dog sine planer spoleret af sin rival til titlen som årets hotte par, Don Diego de Belcadiz, der med sine mænd og større trolddomskunnen får kørt Andrewuthram ud på et sidespor.

Næste spilgang

Vi fik ikke helt afsluttet alle detaljerne. Der er stadig en række bipersoner med missioner, mystik om Dragergildets aktiviteter og så er der Cornelis’ storebrors bryllup.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Bipersonsspil, D&D, Ensemble, indie, Rollespil, Troldmandskampagnen. Bogmærk permalinket.

2 svar til [Ensemble] Min D&D-kampagne: Den Gyldne Maske

  1. Andrewuthram (Kenneth) siger:

    Jeps, sladder er sjovt. Jeg var desværre ikke forberedt på på den uoverskuelige konsekvens mit påståede nøgenløb havde. Helt klart ikke noget jeg vil gøre igen. Nuvel, der er blevet smedet rænker og lavet skumle planer der måske kan rette op på det…

  2. Pingback: På Metacafe med Tante The | Stemmen fra ådalen

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s