[Min D&D-kampagne] Flammer i natten – den anden opera

En opera er ikke bare en opera, og en premiere er ikke bare en premiere. Det er rænkespil, intriger og politisk propaganda. Lad os følge de kære studerende på en tur i operaen.

Til denne spilgang havde jeg sammensat et par simple regler for at udspille operaen Vitrum Evanescens, der er efterfølgeren til operaen Drengen, der levede, og igen er Cornelis genstand for operaens handling. En væsentlig forskel er, at det denne gang er Rawl Johs, der har skrevet manuskriptet, og musikken er komponeret af boldaveren Piotr Vlamir, der kun yderst sjældent optræder offentligt, og som så godt som altid nægter at give private koncerter. Formmæssigt minder operaen meget om den måde, vi spillede sladderscener og missioner på sidste gang. Hver gang man spiller en operascene, må man rende et ærinde for at stræbe efter og opnå ens missionsmål. Ærindet skal ligge umiddelbart før, efter eller under operaen (og vi havde derfor de fleste ærinder til at finde sted i pausen mellem anden og tredje akt).

Fra festival til opera

Vi begyndte spilgangen med at tage springet i tid fra efterspillet ved festivallen og så frem til Ildnatten, som nærmest var en collage af lektielæsninger, da en stribe kurser blev bestået, Cornelis graduerede (så han er nu lv 6), mens Nadya dumpede sin graduering, og hun kunne først komme op igen til graduering efter Ildnatten, hvor også Aevilja har sin graduering. De fleste har nu taget kurset “Mørk magi i fuldt dagslys”, mens Aevilja og Dof har været igennem “Em, damp og fugt”, og Dof har kastet sig over kurset “Erewan kaligrafi” for at stå sig bedre over for disse potentielt allierede.

Undervejs fik Nadya foræret en fortryllet sæk op af hvilken hun kan hive små dyr (Christina spenderede sine optjente guldstykker til at erhverve sig en magisk ting, og den blev kort flettet ind i fiktionen her) af sin mentor, Johanna di Belcadiz, som et redskab til at kunne lære anatomi og andre heksekunstner med. Dyrene blev også brugt til målskydning i et af de andre magiske kurser. Magisk hidkaldte dyrs status er ikke høj.

I mellemtiden: Mens vi venter på krigen

Så opsummerede jeg kort forholdene i Glantri og livet i hovedstaden den næste 1½ måned. Efteråret er ganske naturligt på fremmarch, og alle venter på krigen, som stadig ikke vil komme. Ude fra landet af høres der beretninger om, hvorledes monstre hidkaldt af de ondsindede kejserlige alphatiske troldmænd plager befolkningen, og hvorledes hæren gør en brav indsats for at inddæmme problemet. Men stadig ingen krig, og uden en krig kan man ikke blive ved med at inddrage dele af uniformer og andre militærtræk i moden, og krigen som modefænomen er langsomt på vej ud af de adelige kredse i hovedstaden. Belcadiz-elverne som havde flyttet deres hær ind i de ødelagte lande for at afdække beviserne for, at de var de mest oprindelige indbyggere i Glantri fyrstedømmerne, har trukket deres hær tilbage, inden for rigets grænser – på kraftig opfordring af Fyrsterådet, og snakken om, hvem der kom først – Belcadiz eller Flaem – er også blevet sat på hold af Fyrsterådet (sådan lyder rygterne i alle fald), da man kom frem til, at det kunne være noget så underordnet i det store perspektiv – diskussionen kræver, at parterne fortsat findes, og hvis krigen går den gale vej, så er det uden betydning. Retssagen mod Sorte Rose, Elena Mazzanti, kører videre, og den er berammet til at være afsluttet inden 4. skattedag, og hovedstadens byvagts opklaringsrate er ved at nærme sig de 100%, da der ikke er det mord, som Elena ikke er skyldig i, herunder mordet på Andrewuthram (den karakter spøger endnu, trods hans død for længe siden).

Dagens missioner

Derefter forklarede jeg reglerne for operaen, og hvorledes det hang sammen med at rende ærinder, og vi fastsatte elevernes to missioner.

Aevilja:

  1. Medlemsskab af Dragelogen (igen!)
  2. At få sat Lord Urbaal på plads (da Aevilja har beviser for, at han stjæler sine studerendes forskningsresultater – og myrder eleverne)

Nadya:

  1. Få de andre med til at undersøge Oldemoders palæ
  2. Finde en anden til at gå på en date med Dofindinurfar

Dofindinurfar:

  1. Låne en tryllestav af Jerger Wütten (så Dof kan komme ind på et bestemt kursus)
  2. En date med Nadya

Henri:

  1. Overtale underviseren Ilja til et ekstra kursus i lægekunst (så Henri lettere kan forbedre sin færdighed Heal)
  2. Få folk til at opdage Angela, lade dem se, at Henri har hende ved sin side

Cornelis:

  1. Få talt med Aswaludiel om, hvad det er, som Aswaludiel ved omkring Baron Pieter van Vandemaar
  2. Få de andre til at være jaloux på ham og Suzette

Bemærk, at mission nr. 2 hos alle karaktererne er den pubertære mission, og de er derfor af en noget anderledes karakter, end de mere taktiske missioner nr. 1. (Udfaldet af missionerne tager vi næste gang)

Kunsten at spille en opera

Selve operaen blev udspillet gennem direkte tale – eller rettere sang, da spillerne ikke kunne afstå fra at synge dialogen med hinanden – og der var således et minimum af fortælling i scenerne. Ved hver scenes begyndelse snakkede vi kort om, hvad der skulle ske i scenen, og scenesætter fordelte roller og beskrev derefter stedet og situationen ved scenens start. Herefter blev tiden sat i gang, dialogen eller monologen gik i gang. Det viste sig hurtigt populært at føje korets understregning af handlingen til scenen, og det blev til en fast praksis, at enhver spiller kunne bidrage med korets gentagelse af det skete på scenen – og at dette adskilte sig markant fra korets aktive deltagelse på scenen (når koret var en af de udvalgte roller), hvor de aktivt bidrager i scenen. I enkelte tilfælde blev tiden sat pause, hvis der skulle et længere fortalt indspark ind, men generelt lod vi bare tiden, trods latterbrøl og massiv moro, løbe. Fire minutter er lang tid, så latterpauser var ingen gene til.

Undervejs blev der lavet to justeringer; antallet af personer i en scene blev ændret fra 1d4 til ovennævnte for at sænke risikoen for for mange monologer, og scenernes varighed blev ændret fra 1d4 til 1d3 for at holde loftet på syv minutter. Der blev desuden føjet en ekstra rolle til, nemlig den onde klerig-krøbling på spillernes opfordring, som rummer en sammensmeltning af to glantriske fjendebilleder, nemlig klerke og dværge (sidstnævnte udtrykt gennem hans krøblinge-status, som her er et og samme), der er derfor ni roller i stedet for otte, som egentligt tiltænkt. Antallet af scener, temaer, roller etc. er sat således, at man kan enten vælge dem eller rulle en terning, skulle man savne et benspænd fra terningernes side).

At spille så direkte, så følelsesmæssigt og så improviseret var en udmattende proces, og vi var derfor trætte tidligere på aftenen end ellers. Mod slutningen enedes vi derfor om følgende: At de to sidste opera scener blev X og Y, fordi ved terningernes tilfældighed så var ingen scener blevet spillet to gange, og det var derfor lidt sjovt at spille dem alle, og den sidste scene var en monolog på et minut, hvor skuespilleren fremførte en slet skjult propagandistisk tale for publikummet i operaen, der sprogligt klædte sig i samme billeder som resten af operaen, men som var langt mere entydig i sin moralisering. [Kun overgået af Stephen Seagalls tale om grøn energi i slutningen af filmen On Deadly Ground, som er et fascinerende eksempel på, når en skuespiller brænder for sin sag, og gerne vil bruge sit medium til at propagandere]

Den anden opera (pdf) (teksten er også i bunden af dette indlæg)

Da vi spillede ti scener i operaen, blev der optjent ti scener, og jeg satte lidt ting i spil. I det følgende er rækkefølgen af de ting vi spillede, og de er nummeret, så man kan se, hvornår en scene blev optjent, og hvornår den siden blev spillet.Oprindeligt spekulerede vi ikke så meget over hvilken rækkefølge scenerne blev udspillet i, og den første scene blev tænkt som operaens slutscene, men som spillet skred frem, ændrede vi det til at scenerne er fortløbende, men at der er scener ind imellem de udspillede, som for vores vedkommende foregik off-stage. Undervejs gættede folk sig til, hvem der skjulte sig bag de forskellige roller, og rollerne blev navngivet derefter. F.eks. gættedes det, at Aevilja er modellen for Fristerinden (ganske uretmæssigt), Stella er model for kammerpigen (og blev derfor døbt Tella), Den stakkelse piger er naturligvis Suzette, og hun blev givet navnet Yvette, Den onde broder er Cornelis’ storebroder, og Den fæle, alphatiske baron er baronsønnen Essam, der også ville fri til Suzette.

Undervejs konstaterede vi, at “blomstersælgerske” i Glantri er en anden term for prostitueret. Brugen af temaer er jeg glad for, da det på et plan er simpel kulør i scenerne, men det er meget effektivt til at skubbe handlingen i bestemte retninger. At klæde rollespil i en bestemt sprogdragt har en meget fascinerende indvirkning på spillet.

NB. Opera som rollespil er set før. På Alexandria på kan downloade et fint lille opera-scenarie, som var en del af inspirationen for dagens rollespil, men der er store forskelle på Vincento di Montfortes hævn-scenariet og Drengen, der levede-operaen, og sang i rollespil er også set før. Mikkel har tidligere skrevet en musical. I skrivende stund er Alexandria ikke tilgængeligt, så jeg kan ikke linke til omtalte scenarier.

Handlingsforløbet

1) Christina: “Jeg dør, åh, jeg dør”

Scene med den forkrøblede onde klerik og Drengen, der levede. Udspiller sig på en kirkegård, hvor Drengen, der levede tager afsked med sin elskede ved hendes ligbål, og hvor kleriken lurer bag en gravstand, men bliver tvunget til at vise sig for Drengen, der levede, og herunder omkommer kleriken.

1b) “En natlig færd”

Før stykket følger vi Nadya, der vil lokke de andre med til at udforske Oldemoders palæ om natten efter operaen, som hun kun modvilligt selv deltager i. Hun opsøger Dof, der straks indvilliger, da han ser flere fordele i en sådan færd.

2) Louise: “Skurkens rænkespil”

I denne scene optræder Fristerinden helt alene. En fire minutter lang monolog i palæet under maskeballet om, hvorledes den unge helt, Drengen, der levede, skal falde for hende for hun begærer ham så meget.

3) Troels: “Fristelsen

Og ganske passende faldt terningerne på Fristelsen, så scenen i palæet fortsatte. Denne gang en scene på tre minutter, hvor Fristerinden gjorde sit bedste for at friste Drengen, der levede, og i baggrunden optrådte koret som et par sladdertanter, der sladerede om det, som skete på scenen.

3b) “Baronens gave”

Troels meddeler, at han i pausen gerne vil opsøge Aswaludiel [Troels har valgt missionen, da jeg har ladet ham forstå, at Aswaludiel vil være til premieren, og der er derfor mulighed for, at missionen kan opnås]. Netop som han er henne ved Aswaludiel, indskyder jeg, at jeg nu vil spænde ben for ham, og frem dukker baron Vandemaar, der kommer for at fortælle Cornelis, at han har en fantastisk nyhed. Cornelis er jo ingen holden mand, men han er en god patriot, og baronen vil derfor forære ham hans bryllup med Suzette. Dette vil blive erklæret inden næste akt går i gang, da ægteskabet vil ske under åben himmel ved de glantriske islege ved en særforestilling af operaen, hvor brylluppet kommer til at indgå som en del af handlingen.

Herefter har Cornelis ikke megen tid til at få snakket med Aswaludiel, og de udveksler tavst tegn på (dvs. med løftede øjenbryn og lignende tavse tegn), at der er noget, som Cornelis gerne vil tale med Aswaludiel om.

4) Marie-Luise: “Kærlighed på trods”

I en mørk gyde i det boldaviske kvarter har vi Den stakkels pige (“Yvette”), som sælger blomster, og som ved et tilfælde møder Drengen, der levede, og der er kærlighed i luften, men kan det gå an, for hun er trods alt en fattig, stakkels pige, men Drengen, der levede lover at hjælpe hende ud af sin fattigdom til et bedre liv.

5) Christina: “Duellen”

Vi er i et kammer på skolen, hvor baronen og Drengen og koret indgår i scenen. En scene, hvor koret aktivt indgår i handlingen med kommentarer, og hvor det spiller en rolle som vidner og sladdertanter. Omkvædet er “Ikke mine ord igen”.

Spilleder: “Fra en alphater til en anden”

I pausen opsøger Baguesch Aevilja under udtrykket fra en alphater til en anden. Baguesch er bekymret, han har ikke set Essam hele aftenen, og han er noget bekymret for ham, da han var så dybt forelsket i Suzette, og det rørte ham dybt, at se Cornelis fri til hende for øjnene af ham, og så endda med Essams egen ring! [Jeps, Suzettes ring er den, som Essam havde anskaffet og ville give hende]

5b) “En date til Dof”

Nadya og Aevilja opsøger før operaen Palajrus for at høre om han har nogle forslag til en date til Dof. Der bliver foreslået diverse piger, men ingen dur, førend han kommer i tanke om Nanna Amalie von Vlittenstein [en lille birolle, som vi ikke har set meget til i lang tid, som en gang for længe siden blev introduceret af Christina], og her er en lsøning på problemet – hvis frk. Vlittenstein altså vil.

6) Kenneth: “Svigtet”

Her havde vi fire personer på scenen i fem  minutter. Denne gang kommer blandt andet kammerpigen Tella på banen, og her går historien imod de mørkere dele, hvor Den stakkels pige og Drengen, der levede har svært ved at holde deres bånd imellem dem ved lige.

Spilleder: “Baronens erklæring”

Ved anden del af operaens begyndelse kommer Vandemaar med sin erklæring om Cornelis og Suzettes bryllup. Der er nu ca. 1½ måned til, at arrangementet finder sted. Jeg vælger at spille scenen for at få fastsat, at erklæringen har fundet sted. Troels skal nu til at ligge planer.

4b) “Drachensfels’ krav”

Nadya er i operaen i kraft af hendes rolle som Frau Drachenfels elev. Aevilja ser sit snit til at falde i snak med Drachenfels via Nadya. Nadya render efter vin, og vi får reintroduceret det faktum, at Nadya er noget af en ekspert på vine, da det vard noget som hendes allerførste mester, Lucien, oplærte hende i [igen, præblog tiden].

Drachenfels vil lade Aevilja ind i dragelogen, hvis hun udtrykker rette patriotiske sindelag, og lader sig forlove eller besvangre med Dof, hvilket vil kunne forsegle en alliance mellem Glantri og Wendar. [Marie-Luise er fanget i noget af en umulig situation. Det skal blive spændende at se, hvorledes det vil udspille sig i den næste tid]

2b) “En date”

Dofindinurfar opsøger Jerger Wütten i pausen, og han anmoder om at låne en tryllestav. Da Jerger gerne vil behage Dof, er det ikke det store problem, og da Jerger ligesom Drachenfels (de er af samme adelshus) gerne vil en alliance mellem Wendar og Glantri, kommer snakken meget snart ind på Dofs krælighedsliv. Jerger lover, at stille en drage til rådighed til en natlig date henover Glantri by, og at vejret vil være fint den udvalgte nat.

7) Troels: “En hjælper i nødens stund”

Budbringeren kommer for at hjælpe Den stakkels pige. Der går lidt kaos i scenen, da Den stakkels pige vedholdende holder fast i, at de blå blomster er symbolet på hendes kærlighed til Drengen, der levede, og vi skifter lag i scenen til et punkt, hvor vi lader forvirringen være mellem skuespillerne, og det viser sig, at divaen er en stædig rad, som ikke bare lader sig sådan hundse med. På denne måde bliver der snakket mellem linjerne om, at der er en tolkning, der ikke passer ind i den generelle tematik. Herefter kunne vi rette på det, hvilket ses i en senere scene.

6b) “Iljas afvisning”

Henri opsøger Ilja i pausen for at få overtalt hende til enetimer i lægekunst, hvilket hun stiller sig absolut afvisende overfor. I det hele taget er hun afvisende overfor at tale med Henri, da hun venter på at komme til at tale med den boldaviske komponist Piotr Vlamir, der har en af sine meget sjældne offentlige optrædende, og han er derfor konstant omgivet af sleske adelsfolk, som vil lokke en privatkoncert ud af ham. Henri render hovedet mod en mur.

7b) “Cornelis’ parade”

Ved ankomsten til premieren promenerer Cornelis med Suzette alt hvad han kan for at opnå de andres misudenelse og opmærksomhed. Opmærksomhed opnås, men også noget af et hylekor af adelige alphatiske troldmandselever, der nægter at se andet end skidt, der er kommet til penge.

8) Christina: “Den mørkeste stund”

Vi er ude i marsken, og her ligger Fristerinden og Den fæle, alphatiske baron, der fæle planer for at skille de unge elskende fra hinanden. Åh nej, dog! Men så dukker Kammerpigen op, og hun åbner op for, at de to i virkeligheden bør finde sammen, og finde det smukke i hinanden. Ind på en drage kommer nu Budbringeren, der netop har den trylledrik, der skal få kælrligheden til at spire mellem baronen og fristerinden frem. I horisonten rejser solen sig.

[Her er vist en eller anden morale om, at alphatere bør holde sig til alphatere, om de så skal tage kærlighedsdrikke for at holde hinanden ud?]

Christina var ret snedig i denne scene. Den er sat til at vare seks minutter, og da hun sætter scenen meddeler hun, at hendes karakter først dukker op senere, og halvvejs inde i scenen foretager hun en smuk deus ex machina, erklærer sin ankomst, introducerer trylledrikken og rejser igen, så hun var kun med i et par minutter af scenen.

9) Luise: “Kærligheden blomstrer”

Stykket udspiller sig på Alexanderplatz, hvor Kammerpigen atter hjælper Drengen, der levede og Den stakkels pige til at finde sammen, og dette gør høres under korets højlydte og tilbagevendende tema “med drager og griffer!”, som blev aftenens meget, meget populære omkvæd og som fyldte meget i de sidste par scener. Propagandaen for en glantrisk-wendarisk alliance udtrykt ved drager og griffer blev her meget markant.

I denne scene blev symbolikken omkring blomster, der blev lidt mudret i en tidligere scene, rettet op, da de blå blomster erstattes af røde tulipaner, der om noget er de flaemske nationalblomster.

10) Marie-Louise: “Fornærmelsen”

En monolog på et minut, hvor historiens morale opsummeres, og der er en slet skjult morale om vigtigheden af en alliance med Wendar-riget, og om hvorledes flaem er alphatere overlegne. Monologen holdes af Storebroderen, hvis rolle har udviklet sig til Den forsmåede broder for han er trods alt flaem, og kan derfor ikke være en rigtig skurk. Han holder derfor stykkets afsluttende tale.

Næste spilgang

Næste gang spilles slutningen på episoden om operaen, og der spiller vi de tre scener, der blev optjent, men som vi ikke kunne nå under dagens spilgang. Derefter går vi over til næstfølgende aktiviteter: Udforskningen af Oldemoders palæ, Nadyas og Aeviljas gradueringer, og dernæst vender vi blikket mod de kommende helligdage – Krondahars lykønskningsdag, Nekromantia og De glantriske islege – samt alt der måtte hænde inden da af diverse udenomsaktiviteter, f.eks. Cornelis’ planer i forhold til brylluppet, Aeviljas planer for sit medlemskab af Dragelogen (der trods alt blev ramt af et ondskabsfuldt benspænd), Dofs dates og hvad der ellers måtte være af sære episoder. Masser af spændende ting venter forude, men næste gang bliver det noget om gengangere … hvad mon gemmer sig i Oldemoders palæ?

Erfaringerne fra denne gang viser tydeligt, at jeg sagtens kan lave en musical-episode (Whedon go home!), og som tidligere nævnt er musicals ikke noget nyt, da Bækgård allerede har været der. Spørgsmålet er bare, hvilken af mine spilgrupper …?

————————————-Den anden opera—————————————————

Den anden opera om Drengen, der levede: Vitrum Evanescens
Skrevet af Rawl Johs og med musik af Piotr Vlamir.

  1. Vælg scene (rul 1d10)
  2. Antal personer (rul 1d6; 1 = en person, 2-3 = to personer, 4-5 = tre personer, 6 = fire personer)
  3. Vælg personer (vælg eller rul terning)
  4. Vælg sted (vælg eller rul terning)
  5. Vælg tema (vælg eller rul terning, vælg et eller to temaer)
  6. Scenens varighed (1d3+1 pr. person minutter)

Scener

  1. Skurkens rænkespil
  2. Den mørkeste stund
  3. Kærligheden blomstrer
  4. Kærlighed på trods
  5. Fristelsen
  6. Svigtet
  7. En hjælpert i nødens stund
  8. Fornærmelsen
  9. Duellen
  10. Jeg dør, åh, jeg dør

(Hvis samme scene rulles to gange i træk, kan man enten vælge om, eller tage den scene, der er lige ovenover eller nedenunder på listen)

Persongalleri

  1. Den fæle alphatiske baron    spillet af    Marten Boudewin (flaem)
  2. Den onde broder                     spillet af    Gregor Montanus (klantyre)
  3. Den stakkels pige                     spillet af    diva Amalielle Rosá (averoigneser)
  4. Drengen, der levede              spillet af    Paulo Montigiori (caurenzer)
  5. Fristerinden                              spillet af    Vael Alphla (alphater)
  6. Kammerpigen                          spillet af    Jorissa Wouter (flaem)
  7. Budbringeren                           spillet af    Karl Wick (aalbanese)
  8. Den onde clerig krøbling     spillet af    Ong Patak (krondahar)
  9. Koret

Steder

  1. Alexanderplatz
  2. Kirkegård uden for byen
  3. Marsken uden for byen (kun for skurke)
  4. Det averoignesiske palæ – maskebal
  5. Et kammer på troldmandsskolen
  6. Den skumle gyde i det boldaviske kvarter

Tema

  1. Blå blomster (frossen, is, kulde, blå; visner, tør, smelter, forsvinder; alphater)
  2. Flammende ild (varme, oplyser, rød, gylden; Ildnatten (fordriver det onde), sejr ved solopgang, sandhed; flaem)
  3. Drager og Griffer (rider til undsætning, hjælper, sammenhold; militær alliance ved Huset Ritterburg (aalbanesere) og Kongeriget Wendar)
  4. Kærlighed på trods ([på trods af] status, misundelse, fattigdom, alphatere; Bejleren, Broderen, Fristerinden)

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i D&D, Hjemmelavede spil, Meta-scenarie, Rollespil, Troldmandskampagnen. Bogmærk permalinket.

3 svar til [Min D&D-kampagne] Flammer i natten – den anden opera

  1. Troels siger:

    Et par observationer: Det var anstrengende, dels fordi vi skulle improvisere røveren ud af bukserne (men dog med god hjælp fra setuppet), dels fordi det egentlig føltes pænt pinligt at sidde og tralle rædsom opera omkring bordet i minutter, som strakte sig ud til evigheder. Og netop det at man skulle overvinde sig selv gjorde, at der var en ret fantastisk energi ved bordet.

  2. Aevilja siger:

    Helt enig med Troels!!

  3. mortengreis siger:

    Det må man sige. I gjorde det godt, og det var meget underholdende og meget spændende, at se jer udfolde jer på slap line og improvisere derudaf.

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s