[Min D&D-kampagne] Ægteskabelige stridigheder

Langt om længe fik vi spillet en episode igen. Scenarieskrivning og andre benspænd har haft stillet sig i vejen, men der skal mere til at standse troldmandskampagnen. Den har fulgt bloggen fra jeg begyndte, og allerede da havde vi spillet et godt stykke tid, og vi var kommet ind i andet skoleår på det tidspunkt.

De to sidste spilgange handlede om de spilpersoner, Henri, Dof og Aevilja, som strandede på de ydre planer, og om hvorledes de fik kæmpet sig hjem igen – men hvor lang tid var passeret i deres hjemverden? Aftenens spil begyndte med Cornelis og Nadya i centrum. Spillet fulgte de to, og de andre spillere dækkede assorterede biroller, som de fik udstukket til umiddelbare udfordringer.

Dagens missioner

Vi begyndte med at fastsætte dagens missioner for Cornelis og Nadya. For Nadya var det ikke helt let, da hun har ret godt styr på sine kortsigtede mål – hendes lykantropi er under kontrol, Oldemoders palæ er ikke en trussel mod omgivelserne, hun har skaffet en date til Dof og Oldemoder er langt herfra. Christina endte med at fastsætte målet “Besøge Lille Boldavien”, som hun talte godt for, men ikke opnåede.

Troels havde andre planer. Cornelis ønsker ikke at blive gift, som et led i de andre propaganda-stunt, hvor operaen Vitrum Evanescens (efterfølgeren til Drengen, der levede) opføres on ice til Glantris islege, og her gennemføres brylluppet – men denne gang ikke kun som en hændelse i operaen, men også som et rigtigt bryllup mellem Cornelis og Suzette. Cornelis mål er at undgå brylluppet, og det andet mål er at finde frem til, “Hvem vil hævne Pieter Vandemaar?”, den dag hvor det lykkes Cornelis at få hævn, men her var Cornelis kun begrænset succesfuld, da han fandt ud af, at Pieter har noget familie hjemme på sit gods, som han gerne så blive langt væk, og at han betragter forældreløse Cornelis som sin egen søn, og Pieter gerne så sig udstationeret 3-4 år i Wendar med Cornelis ved sin side som assistent.

Rent praktisk enedes vi også om, at Cornelis og Nadya ikke brugte deres tid på at prøve at få deres forsvundne venner tilbage. Baggrunden herfor var dels, at vi allerede ved, hvad deres venners skæbne er, og hvordan de kommer hjem, og historien handler ikke om Cornelis’ og Nadyas befrielse af de andre – og det er som sådan også uden for deres rækkevidde.

Tilbage til studierne

Det første hændelsesforløb dækker de første to uger efter deres venner forsvinden. Vi begynder med at kigge på studie-planerne. Et par dage efter Ildnatten, hvor operaen havde sin premiere, og hvor Oldemoders palæ blev udforsket, går Nadya og Cornelis til eksamen. Begge spiller de en lektielæsningsscene, hvor Nadya opsøger Kenneths sekundær karakter, Dionalia Livonia, og Cornelis mødes med Louises bjergalbaneser Heidi, som er en karakter, vi endnu ikke har set meget til. Begge består de deres eksamener, og Nadya forbereder sig på at bestå igen, da hun fejlede sin sidste graduering. Denne gang lykkes det.

At skaffe billetter

I ugen op til gradueringen sker finder et mindre rænkespil sted. Cornelis’ patron, baron Pieter Vandemar af Oksehøj, tager fat i sin discipel. Han kan ikke forstå, hvor gesandten fra Wendar er hænde (dvs. Dof), og Cornelis gør sit bedste for ikke at afsløre, at han ved det. Pieter oplyser, at komponisten Pyotr Vlamir, manden som lavede musikken til seneste opera om Drengen, der levede, holder en af sine sjældne koncerter, og at han holder den for en del troldmandsofficerer fra Sablestone-fortet. Hans koncerter er stærkt eftertragtede, og de er helt fantastiske at opleve. Efter sigende så de koncerter, han holder i sit eget hjem ekstraordinære, og folk har begået selvmord efter hjemmekoncerterne, da de ikke kan udholde at leve videre uden at høre hans smukke musik. Tag f.eks. grev Arlak, der strejfer om i Glantris gader og er blot en skygge af sit tidligere selv.

Pieter stikker Cornelis den opgave, at han skal erhverve sig et par billetter fra Sablestone-officererne, så Dof kan få sig en smuk oplevelse, og når han først ser Glantris produkter, så kan han ikke andet end at indgå i en alliance med Wendar-riget. Som et led i den alliance skal Dof også giftes, og hvor er den pige, Aevilja, som ville være så oplagt til et giftermål?

Cornelis beslutter sig for at tage Suzette med sig, da han skal ud og skaffe billetter. Han er i den situation, at projektet alene er hans mesters, og han har ingen sympati for sin mester, og er derfor ikke interesseret i at ofre noget for det. Troels deler Suzette ud, og Marie-Luise tager hende. Jeg opfordrer desuden til, at han tager Nadya med sig, så vi har aktiveret flest mulige karakterer. Officererne, der har billetter, befinder sig på kroen Den enøjede enke, men Nadya vil i stedet opsøge Pyotr Vlamir direkte og indhente billetter fra ham. Imidlertid er hans tjener lige så hoven, som hans mester, og vore protagonister har ikke heldet med sig – hverken referencer til Cornelis’ status, som Drengen, der levede, eller det faktum, at Aevilja er adelig ændrer på noget af dette. Christina spørger til, om et intimidate eller diplomacy kan føre dem forbi tjeneren, og jeg oplyser, at det kan det alene kun, hvis de kan gøre noget ekstra for det, men de har hverken de rette trylleformler eller ønsker at spendere ressourcer herpå. Så det er en tur til Den enøjede enke.

Her er et mylder af elever og unge troldmandsofficerer, og i flokken af elever er kusine Mara og hendes forfærdelige veninde Semla, som altid får Mara i vanskeligheder. Der bliver mellem spillerne spøgt en del med, hvad der sker, hvis teenagere også har adgang til trolddom, og det ligger grundlaget for den skideballe, som Nadya stikker Mara, mens hun fjerner Maras trolddomspushup. Mara spilles traditionelt af Marie-Luise, så hun har den rolle ved siden af Suzette.

Imens har jeg stukket de andre en kort tekst, der introducerer tre troldmandsløjtnanter, to boldavere og en flaem, og teksten instruerer dem til at indgå i et helt specifikt væddemål. Der udspiller sig nu et noget kaotisk og lystigt spil, hvor de tre løjtnanter i en kæmpe brandert forhandler med Nadya og Cornelis. Deres pris er et væddemål om, at tage en tur rundt om Ministrenes Hus efter mørkets frembrud.

Ministrenes Hus ligger i det administrative distrikt, hvor også Alexander Platz, Troldmandsskolen og Sukkenes tårn ligger. Der er udgangsforbud i dette kvarter efter mørkets frembrud for folks egen skyld, da kvarterets vogtes af noget frygteligt. Dette forbud er endnu ikke blevet brudt af vore spilpersoner, men de har forsøgt at ‘smide’ ting ind i området for at se resultatet, særligt i deres første skoleår (som er præ-blog). Cornelis afslår væddemålet, men Semla indgår det …

Nadya prøver at købe billetterne, men officererne forlanger 400 dukater for det.

Et rask, lille ægteskab

Cornelis og Nadya opgiver. Cornelis tager Nadya ud til en middag, hvor han forsøger at overtale hende til, at de bliver gift i dølgsmål, da han ikke ser frem til opera-brylluppet på skøjter fremført af tykke mennesker iført spraglede parykker. Mens Suzette tænker over det, hvis Christina og jeg begrundelser til Marie-Luise til, hvorfor Suzette ville gennemføre brylluppet – da det involverer stand, status og fornemme folk, og omdømme er en vigtig ting i Glantri. Suzette vælger en salomonisk løsning, hvor begge planer gennemføres, og de to unge mennesker stikker af den næste dag for at blive gift ved en lille Rad-helligdom uden for byen af radhyrden Arktan. [Rent praktisk blev samtalen spillet som et flashback, da Marie-Luise skulle lægge ungerne i seng].

Et sådant ægteskab tager ikke lang tid, da begge har sværget på at de ikke skylder skat, er klerke eller landsforræddere, at de ikke har begået handlinger inden for den sidste uge, hvormed de er strafskyldige, og ydermere bekræftet, at der er ikke er hærdebrede brødre, andre slægtninge eller fortørnede bejlere på vej til Rad-helligdommen i dette øjeblik. Og så blev de gift. Og det forblev en hemmelighed.

Samme dag opsøger Nadya troldmandsofficererne igen, og hun køber to billetter for tømmermændskure og trylledrikke, og hun betaler dem godt for det. Desværre dukker Dofindinurfar ikke op, og trods at Cornelis kan stille med billetter til sin patrons planer, er denne ikke tilfreds med, at han ikke også har fremskaffet Dof, og der er snak om at sende besked efter endnu en gesandt. Et par dage senere er Cornelis og Suzette til en fortryllende koncert, som rører dem dybt, da Pyotr Vlamirs musik er den rene trolddom, og det er således en særdeles smuk oplevelse for de to unge.

Murene rejses

Dagene går, og vi nærmer os den næste helligdag i Glantri, “Murene rejses”, som er en dag i Glantri by, hvor skolens elever demonstrerer deres kunnen til deres mestres ære, mens de rejser trolddomsværn om byen, da hele havnefronten er uden mure, og ved vintertide kan fjender krydse floden med lethed og komme ind i hovedstaden. De bedste murrejsere belønnes med en fornem festmiddag. Vore elever er imidlertid lige skridtet før de rigtig mestrer murrejsertrolddom.

Gesandten og alphateren vender tilbage

To dage før denne begivenhed dukker Aevilja og Dof op. De har været væk i mere end to uger – og Nadya har haft brugt sin sparsomme fritid med at studere palæet for at finde dem. De to undslipper fra Oldemoders palæ [og her lader jeg bare deres karakterer slippe ud, da vi har dækket det interessante ved palæet i denne omgang – og vi springer frem til deres ankomst op skolen, hvor jeg lader dem opsøge, hvem de vil]. Tiden bevæger sig anderledes ved Den mekaniske sirenes tempel, og det er på ingen måde til at sige, hvor lang der er gået, men det har sat sine tydelige mærker på de to elever. [Kenneths Dr. Henri er endnu ikke dukket op]

Efter at eleverne har fået snakket lidt sammen, søger Dof lise i stalden ved sin grif, da han møder en fremmed wendar-elver, som passer griffene, og herunder Dofs personlige grif. Elveren nægter Dof adgang til griffen, da den skal bruges senere for wendar-gensandten Tailastra. Dof har fået en konkurrent!

Endnu et rask, lille ægteskab

Dof går til Cornelis, som tager ham til sin patron, Baron Pieter Vandemar af Oksehøj. Baronen oplyser, at der ganske rigtigt er ankommet til en ny gesandt fra Wendar, og at som aftalerne mellem de to rige er formuleret, så er Dofs bedste chance for at holde på sin titel at indgå en alliance ved “Murene rejses”, og en sådan aftale gyldiggøres ved ægteskab mellem de to riger, så Dof skal ved samme lejlighed blive gift med en glantrier af passende stand. Ellers vil Dof sandsynligvis miste sit gesandtskab, og hvis han derefter fortsat ønsker at være elev på troldmandsskolen må han finde en måde at financiere det på selv, og han kan tale med Cornelis om vanskelighederne ved selv at financiere dette.

Og en invitation til en privat koncert

Cornelis modtager en budbringer på skolen, der kommer med en invitation fra Pyotr Vlamir. Denne har sendt Cornelis en invitation til en privat koncert i Pyotr Vlamirs eget hjem den følgende dag kl. 21.00, og Cornelis er velkommen til at invitere sine venner med. Koncerten er med andre ord aftenen før “Murene rejses”. Spillerne synes det lugter af og skriger “Fælde!”, men der tages imod inivtationen, og det meddeles, at de bliver i alt syv gæster. Men hvem er det en fælde for, hvordan og hvorfor? Og kan den bruges imod andre? Vi ved bare, at grev Arlak er den eneste kendte person, som har oplevet en sådan koncert.

Gesandterne mødes

Dof opsøger derefter Tailastra i hendes gensandtpalæ. Hun er frygtindgydende smuk og magt emmer ud af hende. Louise byder ind på detaljer omkring hende, formuleret som “Dof erindrer noget med …”, og det etableres, at hun er betydningsfuld skikkelse ved Kongens hof, og at hun langt overgår Dof på dette område, samt at Dof erindrer noget med en meget pinlig skandale, men det præcise indhold husker han ikke. Da ingen af Louises beskrivelser strider imod mine intentioner, lader vi beskrivelsen stå, og ganske vist havde jeg ikke tænkt mig en skandale, men det er en god invitation til intriger, så den gør sig også gældende. Kan og vil Dof afdække skandalen og bruge den til noget?

Tailastra oplyser, at hun har tænkt sig at indgå en alliance mellem de to nationer, og at hun har fået udstukket en ung glantrier, som ægtefælle, og det har hun indvilliget i, selvom hun ikke regner det for noget, og hun forventer ikke at være gift mede vedkommende mere end et par årtier. Den kommende ægtefælle er Oskar (som er Marie-Luises sekundær-rolle), den stakkels knægt.

Næste gang skal vi til koncert, se murenes rejses og udspille intrigerne omkring alliancen mellem Wendar kongedømmet og Glantri fyrstedømmerne. Sidenhen skal vi se Dr. Henris tilbagevenden, og en usædvanlig sammensværgelse mellem umage parter. Måske vil noget af dette føre os gennem Lille Boldavien?

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i D&D, Rollespil, Troldmandskampagnen. Bogmærk permalinket.

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s