Hvor kamp begynder, og rollespil ophører

Uanset hvor fedt det er med to gøbs, så er kamp i rollespil i mange klassiske rollespil et detaljeret subsystem med ekstensive regler for at simulere kamp og anbringe det et sted mellem spillets genre og en realisme-lignende simulation. En almindelig klage over kamp er mængden af regler, og hvor vanskeligt det er at rollespille sin karakter i kamp. En kamprunde på ganske få sekunder kan vare adskille minutter at gennemspille, og det er vanskeligt at indleve sig i sin rolle og udtrykke et par sekunders dialog, når det skal gøres over flere minutter. Prøv du at spille 5 sekunders rollespil strakt hen over fem minutter!

(Der er i denne problemstilling, en vis en lighed med investigation her, hvor spillerne (og ikke rollerne) skal gætte gåderne, og derfor kommer investigation-aspektet i vejen for rollespillet).

Problemet gælder ikke kun i bordrollespil, selvom langvarige kampe og ekstensive regler hovedsageligt findes her. Livere render også ind i problemet, som Kårer bemærker her:

“I det øjeblik vi er “i kamp” glemmer vi totalt at vi spiller rollespil, og vi kæmper det bedste vi kan. Forskellige regelsystemer har gennem årene forsøgt at råde bod på dette ved at lave regler for hvilke våben man kan bruge eller – hvis man skal forestille at være dårlig til at slås – at man ikke må slås med et våben i sin primære hånd eller lignende finurligheder. Men i bund og grund er disse løsninger ikke særlige gode og kun symptombehandling.

Det virkelig problem vi bør se på er, at når vi slås, så spiller vi ikke rollespil.”

(resten af indlægget og kommentarerne er værd at få med)

Kamp er spil, og tabere taber

Basalt set er problemet, at kamp er for meget et spil og for lidt et drama. Man kan tabe kamp, og det er kun ufedt at tabe i kamp. Din karakter er død, alt plotopbygning, rolleudvikling, relationskonstruktion er spildt. Og så taber du i kamp, hvis du som spiller ikke er teknisk dygtig til at mestre spillets regler/teknikker (om det handler om at håndtere D&D-reglerne bedst, eller om du har trænet parader og udfald i din lokale fægteklub for bedre at bruge dit latexsværd gør ingen forskel) – og i nogle sammenhænge kan der være status i at være dygtig til at mestre spillet – som også Kåre bemærker i sit indlæg, men da konkurrencer mellem bordrollespillere i DK er mindre udpræget, er der (tilsyneladende) ikke samme status i at mestre reglerne, og dette blev muligvis også forstærket af sen-90’ernes modreaktion mod regler, hvor der kunne være status i at være dygtig indlever og en regel-ignorant. En modreaktion, der udsprang af netop sammenstødet mellem indlevelse og kamp-reglerne, og det var med til at udforme de mange systemløse action-scenarier, hvor spilleder håndterer al action.

Sålænge kamp er et subsystem, og så længe udfaldet af kamp altid er udpræget negativt (karakterens død), bliver det vanskeligt at komme uden om problemet med, at “kamp som spil” forstyrrer indlevelsen i rollen.

Alternativer til døden

For nogle har vejen uden om dette problem været at erstatte døden med andre udfald. I visse tilfælde larphacker de – ud fra den beslutning, at min rolles død var ikke central i din rolles historie, og det vil derfor ikke betyde noget, at min rolle vender tilbage – andre gange er det arrangører spilleder, der omstøder døden ud fra en beslutning om, at plot vejer tungere end et tilfældigt dødsfald. Andre systemer fastsætter udfaldet af nederlaget inden kampen går i gang, f.eks. Mouse Guard, hvor man som spilleder kan vælge andre spændende udfald end døden på en kamp (såret, tilfangetaget, slået bevidstløs etc. etc.), eller man lader spilleren styre sin karakters død (Polaris).

For en del spil vil alternativer til døden være en lappeløsning. Det sikrer spilleren imod at bekymre sig imod et negativt udfald af en kamp, og gør det lettere for spilleren at spille kampen mindre optimalt. Det vil dog stadigt gøre det vanskeligt at rollespille sin rolle midt i kamp, og forsøg derpå vil stadig resultere i, at man sandsynligvis taber kampen.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i absindth, Action, Liverollespil, Rollespil. Bogmærk permalinket.

3 svar til Hvor kamp begynder, og rollespil ophører

  1. Pingback: Vold med warhammer « Olivers tegninger om rollespil

  2. Pingback: "Sometimes mistaken… but never in doubt!" » Blog Archive » Where combat starts, roleplaying begins…

  3. Pingback: [Vildfarelser i rollespil] Få spillerne til at beskrive deres angreb « planB – this revolution will not be televised

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s