[Min D&D-kampagne] Erfaringer med klynkeri

Der er grænser for, hvor meget man kan udholde.

Det bemærkede vi sidste gang, vi spillede D&D (oplæg kommet snart), som var vores første rigtige spilgang med klynkereglen, hvor teenage-troldmændene giver udtryk for deres lidelser og tab, som kun de har lidt, og som kun de kan sætte ord på, og som ingen andre kan forstå.

Det sociale spil i spillet

Klynkereglen er en af mine mange små eksperimenter. Den følger i tråd med nogle af de eksperimenter, som jeg havde spillerne igennem med Skyggernes bibliotek og Den mekaniske sirenes tempel (der begge er en slags indskudte spil/scenarier i kampagnen). Et tema i disse spil er, at bygge en del af mekanikken op på spillet/interaktionen mellem spillerne, og lade spillernes ageren over for hinanden have spilmekaniske konsekvenser.

Denne gang handler det, hvor meget man orker at bruge klynkereglen.

Sådan klynkes der

Når en af spillerne udspiller en klynken, som typisk er en art monolog over for de andre spilpersoner, om hvor hårdt denne havde det dengang, at spilpersonen var fanget i en anden verden. Spilmekanisk resulterer det i, at spilleren samler et Sort Skæbne plotpoint op. Det negative ved pointet er, at spilpersonens karisma sænkes – og det giver et loft for, hvor mange point en person kan besidde på et tidspunkt (4-9 typisk) – men ved brugen af pointsne fås karismaen tilbage henover et par dage i fiktionen (det medfører, at når vi spiller ‘tæt’ – dvs. dag for dag – så er loftet for point markant, men når vi spiller ‘løst’ – dvs. springer flere dage eller uger frem – så kan mange point erhverves.

Disse point spenderes til at gøre trolddom bedre (bare besiddelsen af dem gør trolddom bedre) eller til at erhverve ressourcer fra underverdenen eller profetisk indsigt gennem drømme. Det er altså fedt at have point og at spendere dem.

Når der klynkes

Der er en dobbelttydighed i klynke-scenerne, da vi udemærket er klar over, at de er parodier på teenage-klynkeri (Harry Potter f.eks.), men samtidig med er kilden til klynkeriet ægte nok (de har været stygge ting igennem), og selvom der er tale om parodisk klynkeri, som lokker smil frem på læberne, så bliver det uudholdeligt i længden.

Meget af klynkeriet sætter desuden kædereaktioner igang, hvor de andre spillere også sætter deres troldmænd til at klynke, og de nærmest skiftes til at overgå hinanden. Klynkeriet bliver en konkurrence om at overgå hinanden i forestillet lidelse.

Klynkeriet er også sjovt, fordi det er så upassende. Ingen bryder sig om at høre på klynken, og når reglerne ligefrem belønner klynken, så er det sjovt at udsætte de andre spillere for det, da klynken netop er upassende at foretage.

Klynken bliver for meget

Loftet for, hvor mange Sorte Skæbne Plot Point spillerne kommer til at besidde og anvende er på kort sigt 4-9 point, men på lang sigt mange, mange flere – bortset fra klynkeriet bliver for meget.

Loftet kommer i kraft af, at klynkeriet i virkeligheden er uudholdeligt, og selv den parodiske klynken har sit loft. De orker ikke at klynke, ikke en gang at høre på sig selv efter et vist tidsrum. Derved regulerer systemet sig selv – klynkeriet bliver uudholdeligt. Det var også hvad spillerne selv konstaterede, da vi sidst spillede, og der ligefrem kom et forslag om, at der måske skulle sættes et loft på, hvor mange gange man kunne klynke pr. spilgang, og det blev hertil bemærket, at begrænsningen ligger i, hvor meget de kan udholde.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i D&D, indie, Rollespil, Troldmandskampagnen. Bogmærk permalinket.

5 svar til [Min D&D-kampagne] Erfaringer med klynkeri

  1. Aevilja siger:

    Klynkereglen er fed!!!! Især fordi den giver de sejeste muligheder🙂

  2. Troels siger:

    Ja, det var sjovt at se det i praksis. Først var der et ret kompetitivt orgie af klynkeri, hvorefter vi var lidt klynke-udmattede. Da Christina så opdagede, at hun risikerede at skulle klynke løs hele resten af forårs-semestret, fordi Nadya (hendes karakter) havde misset sit Saving Throw mod at blive emo-fan af sin forelæser, var det helt utroligt, så meget hun kunne bruge af ressourcer på at undgå så grum en skæbne…

  3. Nis Baggesen siger:

    Saving throw mod emo!?! Det er jo endnu større og federe end klynkepoint🙂

  4. Aevilja siger:

    @Nis: Yes, det fåes ikke bedre😀

    Venter i øvrigt spændt på resten af referatet!

  5. mortengreis siger:

    Det kommer, det kommer🙂

    Emo er klart noget, der bliver saved for lidt imod😉

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s