NPC-spil – tanker og erfaringer med en ny type bipersonsspil

Jeg anvender mange former for birollespil, men ved seneste spilgang i Delta Green-kampagnen opstod en variant, jeg ikke havde set før. Den minder på sin vis meget om NPC’ere fra computerspil, og den får derfor navnet NPC-spil – også selvom NPC’erne er de første, der ryger, når revolutionen kommer.

Eksempler på bipersonsspil

Det er ikke usædvanligt, at spillerne supplerer spillet ved at spille biroller. Det sker ekstensivt i min ene D&D-kampagne, hvor alle spillerne har en sekundær spilperson, en sladdertante og diverse specielle biroller, der har hver deres agenda eller bare sikrer, at spillerne ikke sidder passive hen:

Andre gange udstikker jeg spontant biroller til spillerne, så de kan assistere mig, typisk i scener med flere biroller, hvor det kan være praktisk at uddelegere opgaven at få spillet, som f.eks. til bogauktionen i Bookhounds of London.

I Delta Green anvendes også en del birollespil, og det for at fylde alle rollerne i organisationsstrukturen ud. I denne episode krydser historien f.eks. mellem flashback-scener, hvor alle har biroller, og scener i nuet, hvor der ikke anvendes biroller.

Men nu til den nye version.

Baggrunden

I første del af episode 6 i DG-kampagnen forsvandt Thomas’ karakter, og han skulle derfor have en ny karakter at spille. Samtidig med havde vi Niels på besøg som gæstespiller. Jeg omskrev derfor et element i scenariet, hvor fem biroller – styret af mig – havde interageret med karaktererne. I første del havde spillerne oplevet de fem biroller fra en vinkel, og her i anden del skulle de opleve dem fra en anden side.

Forberedelse og instruktion

Jeg omskrev derfor kort noterne, så Thomas og Niels kunne bruge dem. Jeg gav en kort beskrivelse af hver NPC på fem-ti ord, og så kom jeg med et længere afsnit for hver rolle, der indledtes med ordene: “Det afsløres …” Dette handlede om birollernes baggrund og personlighed, f.eks. at en af dem er alkoholiker og en anden anvender store mængder psykopharmaka.

Så forklarede jeg Thomas og Niels, hvordan jeg havde forestillet mig, at det skulle bruges. Deres opgave var at sætte en scene – som jeg kaldte vignetscener eller bare vignetter – hvor birollens baggrund bliver afsløret over for spillerne. I disse scener var det frit for dem at introducere eller genanvende biroller til at hjælpe disse hændelser frem. Jeg stipulerede kort, at de fem scener skulle udspille sig i løbet af formiddagen, og at informationerne skulle komme frem uden den store efterfølgende efterforskning fra spillernes side, og kom med forslag til, hvorledes scenerne kunne udspille sig. Derefter var der relativt frie hænder – for der kunne opstå situationer, oplyste jeg, hvor jeg underkendte eller ændrede på deres oplæg, og hvis jeg gjorde det, var det fordi mythos-plottet tog overhånd. Altså underforstået, at det virkelighedsbillede som birollerne præsenterede spilpersonerne for, var mindre sandt end det virkelighedsbillede, som mythossen præsenterede spilpersonerne for.

Spillernes forberedelse

Imens vi spillede relationsscener forberedte Niels og Thomas sig. De kom ind kort efter, at vi var færdige med relationsscenerne. Kort før de kom ind, forklarede jeg Anne, Peter og Kasper, at Thomas og Niels ville introducere nogle elementer, som de gerne måtte udvise opmærksomhed imod i stedet for bare at affeje det som irrelevant baggrund. Intentionen var at sikre lidt afklaring omkring det kommende spil, så folk ikke gik skævt af hinanden. Vi fik noget rigtig sejt spil ud af det.

Produktet

Effekten af dette blev, at når spillerne, dvs. deres karakterer, gik bestemte steder hen i fiktionen, ville de aktivere Thomas’ og Niels’ scener. Når de gik i dineren, aktiveredes scenen med Amber Beryl, og gik de ud og kiggede på demonstrationen, aktiveredes scenen med Dolores Hazel.

Typisk skete det ved, at Niels og Thomas overtog ordet. Jeg beskriver f.eks., at agenterne går ud af hotellet, og at de ser demonstraterne stille op til den daglige protest over vaccineringen. Derefter overtog f.eks. Thomas ordet, og beskrev yderligere scene-oplægget, hvorefter Niels og Thomas udspillede en scene foran karaktererne, indtil karaktererne valgte at interagere med oplægget. Nogle gange fungerede den ene af dem som spilleder, der forklarede, hvordan der så ud i scenen, og hvad der skete, mens den anden spillede birollen i scenen.

Nogle gange interagerede agenterne med den kendte birolle, andre gange med de andre biroller i scenen i stedet for. I en scene valgte Anne f.eks. at lade den kendte birolle forsvinde ud af scenen, og derefter henvendte sig til en af de andre biroller, som så kunne forklare, hvad der foregik. Vi fik mere eller mindre skabt en effekt, der simulerer de computerspil, hvor man aktiverer scener ved at være på rette sted på rette tid.

Spilleders rolle

I de scener var jeg ikke aktiv – med som regel den ene undtagelse, at jeg nikkede bekræftende til nogle af deres improvisationer, når Niels eller Thomas lige skulle sikre sig, at en improviseret detalje var ok. Det var ret sjovt at læne sig tilbage og se en scene udspillet, som man overhovedet ikke havde forberedt eller skabt, og det eneste bidrag i scenen var den centrale birolle, og den historie, som skulle frem. Jeg vidste med andre ord heller ikke, hvordan og hvornår scener ville udspille sig eller i hvilken form. Som spilleder udforskede jeg nærmest selv fiktionen, mens jeg tog mig af selve mythos-mysteriet.

  • Hvor og hvornår scenen udspilles, styres af birollespillerne
  • Scenens form og sekundære biroller konstrueres af birollespillerne
  • Scenen spilles og spilledes af birollespillerne
  • Spilleder har designet den primære birolle og de informationer, der skal i spil
  • Spilleder overværer scenen og tager noter til at genbruge birollespillernes sekundære biroller
  • Spilleder bekræfter eller afviser evt. improvisationer fra birollespillernes side

Det var en meget spændende oplevelse og meget underholdende, og det er helt klart noget, som jeg skal prøve en anden gang. Beskrivelse af anden del af episode 6 følger snart.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i absindth, Bipersonsspil, Bookhounds of London, Call of Cthulhu, D&D, Delta Green, indie, Investigation, Rollespil, Troldmandskampagnen. Bogmærk permalinket.

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s