[Delta Green] Det lillebitte stik

Velkommen til anden del af sjette episode af Delta Green-kampagnen. Vi anvendte NPC-spil (beskrevet her) i denne episode, og vi havde en gæstespiller i form af Niels til at bidrage til underholdningen. Vi er godt på vej ind i den X-files-pastiche-episode, som med sit sammensurium om mysterier sammensmelter en serie af X-files-episoderne.

Indledningsvis kom vi lidt sent igang med spillet, da nuptiale riter skulle koordineres, og den udtænkte cyklus af hændelser nåede ikke at finde sted, og episode er vokset til en tre-aftners episode, hvilket også skete i episode 4.

De indledende øvelser

Jeg intruerede Thomas og Niels i at spille deres biroller, og hvilke pointer der skulle i spil med birollerne. Dette er udførligt beskrevet i NPC-spilsindlægget, og jeg vil derfor ikke uddybe dette yderligere. Efter instruksen satte jeg mig ind til Anne, Peter og Kasper, og vi satte os til at spille relationsscener for de tre agenter. Jeg besluttede mig for relationsscenerne, fordi agenterne sidste episode havde mistet en kollega, og jeg ville gerne kontrastere dette med et blik på den menneskelige side af agenterne. Imens forberedte Niels og Thomas sig, og de overværede således ikke relationsscenerne.

Relationerne

Relationsscenerne indledes altid med noget snak om, hvad den enkelte spiller gerne vil spille eller få fremvist. Det kører meget på spillernes eget initiativ, og som spilleder kommer jeg nogle gange med nogle indspark til scene-oplæg, hvis der er en ide, som falder mig ind. Scenerne spilledes generelt af den spiller, som er i centrum i scenen. Jeg bidrager så godt som aldrig til selve udspilningen af scenen, og det er en arbejdsdeling, jeg er godt tilfreds med – når jeg deltager i spillet, kommer plottet og de eksterne trusler.

Første scene: Agent Trevor/Greg ved Kasper

Greg er enkemand, da hans kone, Vivian, blev kørt ned af en spritbilist, der stak af fra scenen, og som ikke blev set siden. Greg har bevaret kontakten til sin svoger, Andrew, og de har efter ulykken et godt venskab kørende. Kasper opsummerer alt dette, inden han beskriver oplægget – en aften ude i Gregs skovhytte, hvor han og Andrew spiller dart, mens de snakker familier (blandt Andres kone Karen), og de kommer pænt ind på og alligevel uden om emnet Vivians død, som aldrig siges, men som tydeligt hænger i luften, mens de to mænd planlægger mere familiært samvær blandt andet med hele flokken af unger. Scenen spilles sammen med Peter.

Anden scene: Agent Sherlock/Elizabeth ved Anne

Et tilbagevendende tema er Elizabeths familie, som regeres af en dæmonisk matrone – vi endnu ikke har set – og en skikkelse i denne konstellation er den gale moster, som var den datter, der gjorde oprør, flyttede hjemmefra og fik en uddannelse, men oprøret har kostet hende dyrt, og hun er psykisk ustabil. Hende og Elizabeth har et kejtet forhold, hvor de tager sig af hinanden. I denne scene fremhæver Anne den modsætning, der er mellem Elizabeths officielle liv og hendes hemmelige missioner i form af, at Elizabeth har et stillesiddende job, men alligevel har hun jævnligt ar og blå mærker. Undervejs i scenen gøres det ved, at Anne skifter fra den direkte dialog med tanten og til med fortællestemme at beskrive de mærker, som Elizabeth har på armene, og som afslører sig tilfældigt, da et ærme glider op. Scenen spilles sammen med Kasper, der kanaliserer en onkel, da han spiller tanten, og i forbindelse med scenen snakkes der om tantens humør, som er meget oppe og udadvendt denne gang. Der udspiller sig således en lystig scene, hvor tanten spørger vennesælt til alskens detaljer fra Elizabeths hverdag, og Elizabeth prøver efter bedste evne at give et billede af en fredsommelig hverdag bag et skrivebord.

Tredje scene: Agent Snyde/Chris ved Peter

Den tredje af Chris’ standard-relationer – hver karakter har som udgangspunkt tre – præsenteres. Det er Andy, pigen, der slap væk. De mødes i køen på Starbuck, hvor de ved et tilfælde bemærker hinanden. De falder i snak, det er 12-13 år siden college eller noget deromkring, og de udveksler minder og snakker hverdag. Scenen slutter, da Andy på Chris’ opfordring fortæller, at hun netop ikke arbejder samme sted som sin tidligere mand gør. Efter scenen fik vi snakket om, at det ville være en god kontrast til Chris, hvis hun arbejder i Ministry of Justice, så selvom det ikke kom tydeligt frem i scenen – og der heller ikke var noget, som talte tydeligt imod – blev det gjort gældende for Andy.

Herefter gik vi i gang med spillet. Jeg opsummerer kort, at agenterne gik til seng efter, at de havde skålet en sidste gang for agent Sharp, æret være hans minde.

En brummen

Vi begynder med, at Greg vågner ved en voldsom flueagtig brummen – som han har oplevet et par gange før – som da han vågner, er hans telefon, der ringer, hvorved han vågner, og det er hans vækkeur, der støjer. Han er vågnet tidligt, og uden for har en smuk morgensol rejst sig over de skovklædte bjergskråninger. En frisk vind fejer hen over skoven, og bladenes raslen lyder som skovens hvisken. Kasper beskriver, hvorledes agent Trevor åbner vinduet, trækker vejret dybt og nyder den tidlige morgen. Der er smil på læberne med denne ukuelige vinkel på Greg. Nattens triste elementer er forduftet i solens skær.

Efter morgenriten er agent Trevor egentlig på vej til morgenmad – på min opfordring, da det er praktisk lige at samle agenterne til et fælles møde (og fordi jeg har en mistanke om, at Niels og Thomas vil aktivere en scene i dineren) – da han beslutter sig for, at han vil kigge forbi værelse 221, som er det mystiske værelse, hvor han tidligere har bemærket sære ting. Han går derned, banker på døren, og han hører nu en mærkelig stemme, der lyder som Sharp, men den er fuldt af en sær, underliggende brummen. Stemmen beder Trevor vente, og den tiltaler ham Greg på et tidspunkt. Trevor samler mod til sig til at sparke døren ind og konfrontere stemmen, men han bier sin handling, ringer og vækker Sherlock, og beder hende stille med agent Snyde. De er begge fluks på vej værelset, og da agent Sherlock træder ud på fra trappen, ser hun agent Trevor sparke døren ind. Rent praktisk forklarer Kasper sin handling, og jeg skifter dramatisk vinklen til at beskrive hændelsen som set fra agent Sherlocks vinkel. Hun ser agent Trevor sparke døren ind, og i samme nu vælter en stråle af sort røg ud fra lokalet. Kasper ruller et undvige-rul, for han vil ikke se Greg ramt af strålen, og han opnår en succes. Strålen af sort røg rammer væggen over for døren, hvorefter den breder sig ud som en sort bølge af røg, der flyder langs gulvet, indtil den bliver en tynd sort film, som opløses. Agent Trevor er løbet foran røgen, og sammen med Sherlock og Snyde står han på trappen, og ser røgen tynde ud, og på sit tyndeste forsøger agent Sherlock at tage en prøve – Anne nævner, at det må være passende, at hendes agent har små bevismateriale-poser på sig, og det bekræfter jeg, da det er et mønster, vi tidligere har set fra Sherlocks side, og der er ingen grund til at antage, at hun fraviger fra dette mønster.

Da røgen har lagt sig, trænger agenterne ind i værelset. Det er tomt. Der er våde fodspor af en voksen mand, der lige har været i bad, og henne ved vinduet finder vi supplerende fodspor af to par fire-tåede fødder. Værelsets TV mangler, og i stedet ligger en masse kabler, heriblandt to korte, metalliske kabler på en centimeters bredde, en brøkdel af en milimeter tykke og med en nubret overflade. De to kabler har ingen tydelige stik. Agent Sherlock samler dem op og føjer dem til samlingen af sære spor.

Ude på gangen er trævæggen, der blev ramt af den sort røgstråle, ved at forvitre. Træet falder ned i små askelignende flager, og Sherlock undrer sig endnu en gang over, hvordan pokker den sorte røgstråle kunne lade sig gøre.

Morgenmad – første NPC-scene

De tre agenter bevæger sig ned i dineren. Agent Snyde og Sherlock deler bås, mens agent Trevor sidder i den tilstødende. Agenterne vil helst ikke ses for meget sammen. Thomas og Niels overtager nu spillet. De udspiller servitricen, der kommer for at tage imod agenternes bestillinger, og de bemærker, at hun hedder Amber Beryl. I baggrunden hører de desuden et tv-program, hvor en mand fordømmende sidestiller abort med mord, og programmet har sin negative indvirkning på Beryl, som rammes af et hysterisk anfald, slynger kaffekolben fra sig, og styrter ud i dinerens køkken og forsvinder. En ekspeditrice følger hende, mens en anden undskyldende begynder at gøre rent, og hun forklarer, at Amber stadig er noget påvirket. Hun har haft en ufrivillig abort på grund af noget rod med en ekskæreste fra en periode i sit med stoffer, og hun har siddet en inde en periode. Det er ikke længe siden, at hun kom ud.

Rent praktisk har vi en lille bærbar stående fremme fra denne scene af. Den bærbare er slået op på blogindlægget fra vores sidste spilgang, så Peter, Kasper og Anne bedre kan huske, hvem de forskellige biroller er. Amber Beryl er en pige, der på nettet, har berettet om at være abductee, som har fået fjernet sine æggestokke.

Demonstrationen – anden NPC-scene

Uden for hotellet på gaden over for lægeklinikken er demonstranterne ved at opstille deres daglige optog imod demonstrationen. Jeg beskriver, hvorledes demonstranterne pænt står på den modsatte side af gaden, og her tager Niels og Thomas igen over. De forklarer nu, at der er optøjer på den anden side af gaden lige foran lægeklinikken. Fire betjente holder øje med demonstranterne, der er imod vaccinationsprogrammet, og de er netop ved at føre en demonstrant bort – nemlig Dolores Hazel. Thomas og Niels udspiller en længere dialog mellem Deputy Daniel Cisco (som er den deputy, som Trevor sidste gang forsøgte at tale med) og Dolores Hazel. Under dialogen kigger Kasper, Anne og Peter på, indtil de finder et passende sted at bryde ind (Peters karakter har dog holdt sig helt ude af billedet. I første omgang er det primært Trevor, som er involveret, da han er ret nysgerrig angående dette optog). Trevor bryder ind, og han bilder deputy Cisco ind, at han tager sig af Fru Dolores sag, og da der intet ulovligt er i dette, da det får Dolores bort fra lægeklinikken, og da hun ikke protesterer, får Trevor lov til dette. Kasper beskriver, hvordan Trevor omsorgsfuldt tager sig af den ulykkelige og oprørte Dolores, som har et polititilhold mod at nærme sig klinikken, og som beskylder vaccinerne for at have kostet hende hendes barn livet.

Hjemme hos Dolores – at trykke på knapper

Trevor og Sherlock kører Dolores hjem, og hun byder dem indenfor, hvor hun overrækker dem alle hendes papirer angående hendes barns død. Hun beretter desuden, at hun har haft skrevet til enhver myndighed i området og lokalavisen og advaret imod vaccinerne, som er skyld i børns død. Agent Sherlock kan se af papirerne, at barnet død som følge af en infektion, som moderen var for længe om at rapportere over for lægerne. Barnet fik en række antibiotika-indsprøjtninger, som Dolores læser som vacciner, men eneste vaccine, som Sherlock kan finde i papirerne er flere måneder forinden. Er Dolores bare en gal kvinde, der ikke kan acceptere sin egen medskyld i sit barns død?

Scenen kompliceres yderligere af, at Niels, som spiller Dolores, bliver ved med at ramme ind i temaer, som er drivkaften for Kaspers karakter – den ensomme forælder, den hjælpeløse borger – og Trevor har derfor meget svært ved at lade kvinden alene tilbage, og han fremviser en stor grad af omsorgsfuldhed og empati. Niels er ikke klar over, at disse temaer stikker lige i hjertet på Trevor, og det er ret interessant at se, at der bliver trykket på en masse knapper uden, at knapperne bemærkes.

Med undtagelsen af nogle mindre detaljer omkring sygdomshistorikken har jeg ikke været involveret i scenen.

Agent Snydes efterforskning

Imens Trevor og Sherlock tager sig af Dolores, tager agent Snyde kontakt til Daniel Cisco, og denne henviser ham til sherif Scott Hamill. Rent praktisk begynder det med, at vi klipper tilbage til lægeklinikken, hvor Peter beskriver, hvorledes hans agent dukker op og henvender sig til deputyen – dvs. til Thomas – og da Thomas ved, at vi på vej ind på et område, der falder uden for hans birollers, henviser han til Ciscos kollega, som jeg spiller.

Sherif Hamill hilser høfligt på Agent Snyde. Han er glad for at agent Tyler Greens kollega er dukket op. Han er dog forvirret over, at han ikke har set Mr. Green i flere dage, og skulle der ikke dukke to kolleger op? Snyde holder sheriffen hen med halve forklaringer, og de tager ned på politistationen. Her sætter sheriffen agent Snyde ind i sagen. Sheriffen tog kontakt til FBI, da der har været en række anslag imod klinikken, fem i alt, og det var sheriffens holdning, at dette løftede sagen uden over de lokale betjentes ekspertise. Deres områder består hovedsageligt i at håndtere fulde medborgere og folk forsvundet i skovene. Som svar på hans henvendelse, dukkede agent Tyler Green op – og spillerne konstaterer, at de nu ved, hvad agent Tylers dækhistorie var, men at de fortsat ikke kender den officielle mission – og ydermere konstaterer agent Snyde, at sheriffen snart er oppe til genvalg, og dette sandsynligvis er hans motiv for at hive FBI ind til at løse sagen.

De fem sager

  • Vandalisme mod klinikken i form af maling
  • Tyveri af lægejournaler – som er sket i klinikkens åbningstid, hvor der grundet vaccinationer har været ekstra travlt
  • Ulovlig indtrængen – en af lægerne bemærkede, at nogen var trængt ind hans garage, men de stak af, inden han nåede at gøre noget
  • Trusler mod klinikken – et brev med bogstaver taget fra en avis. Dolores Hazel mistænkes for dette brev
  • Overfald på klinikassistenterne – maskeret person overfaldt de to klinikassistenter på vej hjem fra arbejde. Han slog ud mod den ene, men de fordrev ham med pebersprays

Der er ingen brugbare spor i form af fingeraftryk, og heller ingen videooptagelser, da klinikken havde glemt at tænde deres overvågningskamera, da de ikke havde forestillet sig, at der kunne ske noget.

Et brev til Gerald Green – tredje NPC-scene

Da Peter efterlader falsk ID hos politiet, beslutter han sig også for, at omdirigere posten på hotellet, så hans dæknavne matcher. Agent Snyde kontakter derfor hotellet, og Thomas tager ordet i scenen. Jeg havde gættet de to første NPC-scener, blandt andet da jeg kom med forslag under briefingen til den første, men ikke denne. Ligesom samtalen mellem agent Snyde og receptionisten er ved at slutte, spørger receptionisten henkastet om dette også gælder post til dæknavnet Gerald Green? Dette dæknavn gav agent Sharp til Jimmy Pucker sidst vi spillede, skulle Jimmy pludselig komme i tanke om nye spor. Imens er Anne og Kasper ved at have afrundet deres sag med Dolores Hazel, og de vil tage ud i skoven for at kigge på det sted, hvor agent Sharp forsvandt.

Agent Snyde tager derfor til hotellet og samler kuverten op. Den rummer et par GPS-koordinatet og et klokkeslæt. Snyde tager kontakt til sine kolleger, og de planlægger at mødes, men først kigger Sherlock og Trevor på Sharps forsvinden ude i skoven. Snyde indtaster koordinaterne, og han tager sig frustreret til hovedet, da han opdager, at de er ‘bare’ er på en gade i Lolo. Han tager dertil og finder en mønttelefon, som ringer på det angivne klokkeslæt. En stemme fortæller ham, at han skal gå fyrre skridt ned af gaden, men Snyde nægter, og under en påstand om, at skridt er meget variable, er han nødt til at have adressen. Stemmen indvilliger, og et par huse længere nede er den angivne adresse. Tyler går derned, mens han vånder sig over disse tåbelige spionlege. Vi morer os meget over denne gale og konspiratoriske skattejagt, som fører agent Snyde rundt i Lolo.

Snyde har kontaktet Sherlock og Trevor, og de dukker op. Men hvad med Sharps forsvinden? Vi aftaler, at denne scene har fundet sted, og vi udspillet den efter besøget hos Jimmy Pucker. Vi spiller scenen, når Trevor og Sherlock genfortæller, hvad der skete i skoven – og spillerne konstaterer tilfredse, at det betyder, at både Sherlock og Sharp vender levende tilbage fra deres lille eventyr.

En tvivlsom informant

Snyde, Sherlock og Trevor – og spillerne – har luret, at den mystiske agent er Jimmy Pucker, og de banker på hans dør. Han lukker dem, vanskeligt, da affald og rod flyder overalt, og selv døren er vanskelig at få op. Jimmy Pucker kan fortælle, at man skal være forsigtig. Mændene i sort lurer overalt. De flyver over byen i bestemte minutintervaller 7:8:4 i deres sorte lydløse helikoptere, og selv lurer de ude i skoven. Jimmys forklaring er rodet, og mens agenterne taler med ham, bemærker de – fordi Thomas og Niels beskriver dette – at der står en del medicin, og Annes karakter Sherlock har som Elizabeth en del erfariing med psykopharmaka, fordi hendes tante (fra dagens relationsscene) selv er bruger af dette. Jimmy tager betragtelige mængder af medicin – i hvert fald påstår han, da agenterne spørger, at han tager medicin – og agenterne finder også dokumentation for, at Jimmy har været indlagt på den lukkede, og han fornyligt er blevet udskrevet igen.

Hvor pålidelig Jimmy er, er vanskeligt at vurdere.

Flashback til lidt tidligere

Ude på gaden snakker de tre agenter lidt om deres samtale, og Sherlock og Trevor tager nu fat på at forklare, hvad der skete ude i skoven. Vi klipper tilbage i tid. Agenterne parkerer samme sted som natten inde, og de bevæger sig gennem skoven. Træernes blade hvisker til dem i den friske brise, men deres stemmer er mørkere og mere dystre, fyldt med urgammel kraft. Underskoven er tæt, fyldt med krat og store bregner, og selv på kort afstand vil agenterne hurtigt tabe hinanden af syne. Faktisk vil de kunne gå lige forbi dem, der lurer i skoven uden nogen sinde at opdage dem.

De når frem til stedet. Agent Sharp styrtede gennem et mostæppe ned i en smal slugt fra hvis bund, løber en naturlig kilde. Agent Trevor sænker sig derned med et medbragt reb – og jeg understreger, at med hans kompetencer i vildmarksliv er der ingen risici for, at knuden springer op eller at han falder. Han kommer ned til bunden, hvor agent Sharps ben er. Det er et fuldvoksent mandeben, som sidder fast mellem nogle sten, og agent Trevor vrister benet løs. Det er stadig levende. Det er varmt, har puls og gennem den ødelagte skosnude kan han se tæerne vrikke. Benets øvre ende er pænt afrundet og intakt, som om benet alle dage har set sådan ud. Noget berørt ved dette, tager agent Trevor benet med op, og ved hullets kant bemærker han et lille håndindtryk i den mudrede side. Det er en firefingret hånd (der matcher de firetåede fodaftryk på hotellet).

De to agenter pakker benet ned og tager ud for at mødes med agent Snyde. Tilbage i nuet kigger Snyde både foruroliget og nysgerrigt på benet. Det er en sælsom oplevelse. Agenterne bliver enige om at filme benet, og de sender filmen til DG i håbet om at indhente flere oplysninger, omend ikke andet så bare for at vide, hvor de skal sende benet hen (og snakken falder på friendlyen Dr. Stephen Anderson, og der er bred enighed om, at hans skrøbelige sind ikke ville kunne tåle en sådan oplevelse). Agenterne beslutter sig for at fortsætte deres efterforskning. De vil opsøge John Bluewolf, de vil besøge lægeklinikken, og så er det tilbage til hotellet for at kontakte DG.

På værtshus – Den fjerde NPC-scene

Da spillerne er blevet enige om, at de vil have hørt mere til John Bluewolfs historie, opsøger agent Trevor ham. Det udløser pr. automatik NPC-scenen, og jeg ved ikke, hvad Niels og Thomas oprindeligt havde i tankerne – selv havde jeg tænkt at placere scenen et helt tredje sted. De overtager styringen af scenen, og de forklarer, hvorledes der ser ud på værthuset, og at John Bluewolf sidder i en let depressive, alkoholiseret og forsumpet tilstand. Der har han vist siddet siden igår, og vi ser, hvordan han vredt forlanger mere at drikke, hvortil bartenderen modvilligt skænker op, mens han minder ham om, at han kun må være her på værtshusets nåde, da han har en kedelig fortid med slagsmål. Herefter nærmer Trevor sig forsigtigt John Bluewolf, og selvom omgivelserne reagerer med en forventning om et slagsmål – de siver bort – så ruller Trevor hele sin empatiske side ud, og han får Johns historie – en trist historie om alkoholisme, hustrumishandling og onde bjergånder, som tog hans søn, ånder som er vrede over den hvide mands opførsel over for den røde mand.

Da samtalen slutter, vakler John bort, og bartenderen vender tilbage. Denne korrigerer lidt af Johns fortælling med, at barnet stak af, en aften John var optaget af at dele tærsk ud til sin kone, og barnet selv havde flere gange fået samme behandling. Skovene er store, og man var ikke i stand til at finde barnet siden – og den slags sker. Det er ikke usædvanligt, at børn og turister farer vild i skovene og skal undsættes.

På hotellet – den femte NPC-scene

Da agent Sherlock dukker op, er der en hændelse i foyeren (igen en placering jeg ikke kendte noget til). Receptionisten, hotellets manager og en tredje mand er optaget af en større samtale. Den fremmede mand er lettere hysterisk og beder om, at han fortsat må arbejde der, og manageren står fast på, at den kan ikke lade sig gøre. Han, Charlie Verns, er alt for ustabil til at have et arbejde, hvor han skal arbejde med folk. De forhandler frem og tilbage, og det er tydeligt, at der har været en episode i Charlies liv, som plager ham – han bliver ved med at sige, at det ikke var hans skyld, og han fremviser et mærke på sin arm. Agent Sherlock afventer, at scenen slutter, inden hun agerer. Manaageren kører Charlie hjem, og derefter interviewer hun receptionisten om sagen – Anne havde først kort overvejet at opsøge Charlie på parkeringspladsen, men hun kom frem til, at det muligvis var mere effektivt at udspørge en anden person end Charlie om sagen. Receptionisten kan forklare, at Charlie lider under et barndomstraume. Han og hans søster blev kidnappet og ført ud i skoven. Her mishandlede kidnapperen dem, myrdede søsteren og begik selvmord, og efterlod Charlie midt i det hele.

Et opkald fra agent Reumart

Agent Reumart ringer op til Sherlock. Han har fundet Celle T’s sag. Byen Lolo har vakt opmærksomhed, da det lokale militærfort – beliggende ved et sted kaldet Hell’s Gate efter en indianerstammes massakre på en anden stamme – har radarbilleder, der viser UFO’er over Lolo. Desuden har Missoula Geological Research Center registreret en serie af voldsomme svingninger fra Lolo tilbage i 90’erne. En slags ELF-svingninger. Der er både UFO’er og ELF-fænomener i Lolo, men det var ikke udslaget. Det var derimod fødeklinikken, der lukkede i 1989, som blev ejet af Montauk Limited. Celle T’s erfaring med Montauk gjorde, at man sendte dem af sted for at grave i sagen. Fødeklinikken er byens nuværende lægeklinik. Sherlock deler disse oplysninger med sine kolleger. Han har desuden modtaget videooptagelsen af benet, som han finder forstyrrende, og de to aftaler, at en adresse, som bevismaterialer kan fremsendes til, og at der kommer nogen og afhenter benet til nærmere undersøgelse.

På lægeklinikken

Agent Snyde besøger klinikken, hvor de flinke klinikassistenter og doktorer tager pænt imod ham. Han kommer til samtale med Dr. Kenn Shea, der fortæller ham, at han ikke selv arbejdede her dengang stedet var en fødeklinik. Det gjorde Dr. Hanson, som er ude med militærets helikopter for at administrere vacciner. Samtalen falder på vacciner og fugleinfluenze. Der er tale om en lokal variation, som man beskytter omegnen imod. Agent Snyde har selv tidligere fået en vaccination, og han prøver at liste et eksemplar af vaccinen ud af lægen. Denne er modvillig, da han sagtens her og nu kan give sin gæst et lille stik. Der er tydeligt modsatrettede intentioner her, og vi finder terningerne frem. Peter ruller elendigt, han kan ikke flipflopper, og han ruller derfor en gang mere med brugen af et forfaldspoint. Han fejler miserabelt en gang mere, og lægen er kvik, griber underarmen, giver et lille stik, og minder agent Snyde om, at der kan være mindre bieffekter, men ikke noget, som han skal bekymre sig om. Peter tog chancen og gav sig -30 på færdigheden for at samle et lykketræf-point op til senere – vores første brug af denne mekanik.

Agent Snyde spørger ind til de forskellige vandalismesager mod klinikken, men man kan ikke være behjælpelig med mange flere informationer, end han allerede har fået via politirapporterne. I stedet viser dr. Kenn Shea agent Snyde, at man kan se, at stedet tidligere har været Montauks klinik. Da de går ud udenfor, glemmer agent SNyde bevist sin telefon indenfor, og han går tilbage, henter den, samler injektionsdimsen op, og vender tilbage til lægen, der viser, at hvis man løfter op under lægeklinikkens skilt, kan man se det gamle skilt indenunder.

Slutningen på aftenens spil

Agent Snyde oplyser sine kolleger om det lille stik, og de mødes og udveksler informationer. Klokken er mange, og vi lukker ned for aftenens spil.

Bagefter snakkede vi lidt om DG. Jeg har været tilbageholdende med at komme med oplysninger om sammensværgelsen – hvilket dels skyldes at DG-bøgerne er meget uklare med, hvad spillerne/karaktererne ved, og dels fordi jeg har villet vente til list inde i kampagnen med at afsløre det. Lidt i stil med anime-serier, hvor settingen nogle gange afsløres ret sent i fortællingen. Anne ville gerne vide mere DG, og Kasper kunne godt tænke sig en mellemscene, hvor han taler et borgerligt ord med DG. Kan man overhovedet stole på dem? Jeg har derfor foreslået en kombineret scene næste gang, som finder sted noget tid efter missionen, hvor Greg har en snak med DG, og hvor DGs historie kommer frem. Det glæder jeg mig meget til.

Vi snakkede desuden lidt om brugen af skills – research er svær at anvende, da viden kommer automatisk til spillerne (lidt af ToC, der er kravlet ind her) – og jeg skal derfor være bedre til at huske at bede den brugt og invitere til at den bruges til at indhente andet end basis-informationer – de info som kommer gratis – og jeg pegede desuden på brugen af at købe ledetråde. Man kan købe sig til fantastiske mængder af indsigt, og derefter ende sin karriere som ravende sindsyg, hvilket er endnu en måde, som karaktererne kan gå nedenom og hjem på. Vejene ud af spillet er mange.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Call of Cthulhu, Delta Green, indie, Rollespil. Bogmærk permalinket.

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s