[ToC – BoL] Pastor Heyns forbudte Røde bog fra Ellis

Tredje og sidste del af Bookhounds of London-historien om De røde bøger fra Ellis (del 1, del 2). Denne gang er hele gruppen samlet, og vi runder historien af – og herefter tager vi en kort pause fra boghandlen på Manette street og spiltester Trail-scenariet Dancer in the Dark.

Siden sidst

Efter den mindre vellykkede auktion er Den røde bog fra Ellis (Heyns-udgaven) alligevel endt på vore venners hænder, da den nye ejer er fundet død, og hans bogagent ligbleg i ansigtet er kommet stormende ind erklærende, at han ikke ønsker bogen og har efterladt den. Hvad nu?

To kunder

Der er ikke et åbenlyst træk, så der snakkes frem og tilbage mellem bogjægerne. Hvem skal have krøniken, hvem kan betale den, og skal der arrangeres en aftale, så andre kan låne og læse den? Der er to oplagte købere. Den ene er frk. Cooper, som ikke har mange penge, og den anden er hr. Dent, der har folkloristisk selskab til at bakke sig op.

To studier

Hvad står der i krøniken, og hvordan er den konstrueret? Første spørgsmål kræver alene en gennemlæsning, mens andet spørgsmål gælder kopieringen – eller forfalskningen – af krøniken. Et ekstra eksemplar er et ekstra salg.

Farve om omslag er ikke til at identificere, men en form, typer og trykning er, så Peters karakter, Jack Worthington, går i gang med at studere krøniken, og undervejs nærlæser han den også. Nis’ karakter, Robert Felgate, har i mellemtiden skimmet krøniken.

Indholdet

Slægtskrøniken består af tre hovedafsnit – en gennemgang af slægtens historie og dens slægtstræ, et langt rodet afsnit om folketro, hedenskab og overtro, hvor gode råd om at spå, blive frugtbar, fordrive rotter fra laden også videre dominere. Den sidste del er mere skummel, og det er uden tvivl den del, som vakte pastor Heyns mishag. Denne del handler om, hvorledes man flænger himlen åben og kalder de sultne stjerner ned, og hvorledes de bruges, når man vil hidkalde [Shuumsh]’s frugtbarhed, til at binde frugtbarheden, som kommer i form af velstand. Navnet [Shuumsh] er på intet tidspunkt stavet ens nogen steder i krøniken, og navnet synes at ændre sig, hver gang man åbner bogen. At hidkalde frugtbarheden og at flænse himlen åben begge ritualer. Et tredje element handler om, at brødre fejder om bogen, og dykker man ned i det rodede afsnit om folketro, fremgår det, at fejdende brødre er mærket med blodige fingre, og at blødende træ er tegn kræfternes nærhed.

Mærkede mænd

Jack og Robert har studeret bogen, og de opdager, at de nu efterlader røde fingeraftryk, som blegner bort efter kort tid. Herefter er der flakkende blikke og bekymrede boghandlere. Der går herefter efterforskning i den til den store guldmedalje. Et led i efterforskningen fører dem forbi den unge Adler, som det viser sig ikke længere efterlader røde fingeraftryk. Hr. Adler fastholder, at bogen er blevet vundet ved auktionen fair’n’square, og det derfor ikke er hans sag. Efterforskningen strækker sig til den næste dag. Det undersøges også, om det er muligt at komme i nærheden af Hr. Valientes bogsamling, som nogen jo skal overtage. Imidlertid betragter politiet samlingen som et gerningssted, og eneste arving er en kusine i Nordengland, som derfor ikke er nået frem endnu.

Bogen er væk, bogen kommer retur

Nysgerrigt kigges der efter overskrifter, men ingen er døde i nattens løb. I stedet opdages det, at krøniken er borte. Den kommer imidlertid hurtig retur på samme måde, som den foregående dag. Hr. Drummel kommer ind, bleg, vred og kaster bogen på bordet. Han vil ikke have den, og han er ligeglad om han har vundet den ved auktionen. Han giver den gladeligt til vore helte. De bemærker, at han ligeledes efterlader røde fingeraftryk.

Den næste auktion planlægges

Det går op for vores bibliofile selskab, at den bogen og den magiske tradition, der følger bogen, involverer broderdrab og dueller, og at den eneste måde, hvormed de og hr. Drummel kan slippe af med krøniken er ved at arrangere en ny ‘duel mellem brødre’, eller rettere en auktion mellem samlede. Men hvem skal man invitere? Frk. Cooper frasorteres, da hun ikke har midler nok. I stedet bliver det Arthur Dent på vegne af Folkloristisk selskab – så bogen havner på et bibliotek – og oliemillionæren, hvormed bogen kommer ud af landet. Selskabet tager kontakt til de to herrer, og der planlægges en auktion, som kommer til at foregå på det hotel, hvor millionæren har bolig.

Træet bløder

Bortset fra et intermezzo med en kunde, der søger Den gule bog fra London, sker der ikke så meget. Efterforskningen pågår stadig, men ud på eftermiddagen sker der noget sært. Alt træværk i butikken er fugtigt, og fugten er blod, som siver ud af træværket. Langsomt intensiveres det, og vi begynder at rulle Stability-checks i håbet om at dræne spilpersonerne for deres Stability-point gennem de sære hændelser.

Flængen i himlen

Gennem smog, gennem tåge, gennem skyer dukker en flænge i himlen op, og for det skarpe blik ses stjerner og himmelrum. Gennem flængen ses gennemsigtige tentakler, som er ved at trænge gennem sprækken over bogjægernes hoveder.

Flugten gennem Londons gader

Det lille selskab beslutter sig for at flygte fra fænomenet i deres lille lastbil, og det går huj hej gennem Londons gader. Jeg udbeder mig et Drive-check, som Monica fejler, og vognen bliver derfor prajet af en betjent, og det kommer til en langstrakt samtale mellem betjenten og Monicas karakter, NN, som først afrundes, da Frk. Hester dukker op, og Thomas spenderer et point fra sin Flattery-færdighed til at købe sig forbi betjenten. Han lader dem gå med en bøde, og tiden brugt har gjort, at fjenden er ved at hente dem: Træværket i vognen er begyndt at bløde.

Monicas ide

Hvor skal de flygte hen? Nogle forslag lyder på, at de skal tage til Adlers hjem og løse problemet der. Monica har imidlertid en anden ide. Hun har tidligere introduceret det element, at hendes karakter ser ligheder mellem denne situation og Mumiens forbandelse, og hun har desuden nævnt, at hendes karakter har haft trukket på sin viden om primitives forbandelser, som karakterens far har haft kendskab til efter sit koloni-eventyr i Indien. Informationer blev ikke knyttet til nogen spilmekanik, og de bidrog heller ikke til forståelsen af mysteriet (vi snakkede kort om det, men Monica valgte ikke at spendere point på det). Til gengæld former informationerne Monicas næste træk, da hendes karakter mener, at de skal kilden for mysteriet, nemlig Irene Adlers miniature-gravhøj, og da hendes karakter sidder bag rettet, bestemmer denne retningen.

Da Monica har foretaget den helt rette handling på en sej måde, aktiveres Confidence-reglen, og hun får 1d6 stability-point retur. Stability-point var ved at være savnede, og Monica havde spurgt til, hvorledes man kunne få point tilbage. Nis havde mindet os om denne regel, som nu pludselig var relevant.

Kirkegården

Flængen i himlen har trukket et spor over himlen efter vore helte, og ud af sprækken er kommet et gennemsigtigt, goble-agtigt væsen, hvis lange tentakler strækker sig hen over jorden. Efter de indledende stability-checks ved synet af væsnet, går det i hastig flugt over kirkegården. Med et hint fra min side til Wormianussen, går det op for de bibliofile, at skal de undgå monstret, skal de forankre det til jorden og endnu bedre til gravhøjen, og at det kan gøres med ritualerne i Den røde bog fra Ellis. Peters karakter kaster sig over arbejdet. Han begynder stående ved gravhøjen at kaste den ene formular, og imens forsøger de andre at holde monstret tilbage. Det griber en af dem i sine lange, slimede, glasklare tentakler, og mens blodet suges ud gennem mange små på ofret, løftes denne op mod monstrets mund, som åbner sig og afslører, at bag gabet er himmelrummet. Sole og stjerner ses ikke langt borte.

Monstret bindes

Peter ruller sit formular-check, og han er succesfuld. Monstret slipper sit offer, og det forsvinder ned i højen. Overalt på højen springer græs frodigt frem, og dybt inden fra højen høres en vild banken på indersiden af en kiste. Rystede beslutter vore helte sig for at forsvinde fra kirkegården og få tilset deres sår på nærmeste hospital.

Auktionen

Selve auktionen bruger vi ikke megen tid på. Den er alene mellem Arthur Dent på vegne af folkloristisk selskab og oliemillionæren fra Texas. Vi snakker lidt frem og tilbage om auktionen. Da millionæren råder over flest midler, ender bogen med at gå til ham, og han tager den med sig til Amerika. Hr. Felgates og Sheridans fingre holder op med at sætte røde fingeraftryk, og efter at have betalt deres regninger til læger mm., betragtes scenariet som et lille økonomisk ‘win’ for boghandlen, da gruppen stadig har de bøger, de neglede fra Adler. Et par ‘wins’ mere, og boghandlen rykker op i Credit Rating.

Afsluttende bemærkninger

Bookhounds of London er sjovt. Det er en anderledes setting, og jeg ser frem til at prøve et scenarie mere i settingen. Næste gang bliver det scenariet fra regelbogen, men vi skal lige spille nogle andre ting indenda.

Generelt kan jeg godt lide Gumshoe-systemet. Det synes fleksibelt og hurtigt, og min største anke mod reglerne er, at de ikke er klart formidlede. Opslag i regelbøger er nødvendige, og reglerne er ikke samlet overskueligt, og der er spor af alle mulige små undtagelsesregler, såsom referencen til at hjelme giver armor-point kun gældende for hovedet, men systemet arbejder ikke med hit locations eller sigte-regler.

Ethvert skill-check er et lille gamble, da spilleren skal vurdere, hvor mange point der skal spenderes for at klare rullet. Den del er fascinerende, da det føjer mere vægt til de enkelte rul end ellers. Sår – fysiske som mentale – fungerer fint med systemet, og kamp synes ikke at være specielt vanskeligt, men man kan heller ikke meget andet end at udveksle slag på hinanden.

I Bookhounds-regelbogen er der forslag til, at man spiller med kortene over London, og man aktivt tager noter på kortene – hvor ligger hvad etc., så kortet opbygges som en krønike over kampagnen og bliver en kilde til nye scenarier, når mønstre begynder at dannes på kortet. Det er et element, der kunne være spændende at arbejde med (men for sent for min bybaserede D&D-troldmandskampagne), men som kræver en del spil førend kortet kommer til live. Måske kan det nås endnu?

Et element i reglenre, vi ikke har fået i brug, er Drives. Konceptet er godt, men jeg har ikke haft overblikket til at tage dem i brug endnu. Vi har typisk glemt dem, og i begyndelsen fravalgte jeg bevidst at anvende dem, da Drives er en stok/gulerod-mekanik – stritter du imod, bliver du straffet, følger du med, belønnes du – men når spillerne ikke har mistet nogen stability-point, fungerer guleroden ikke, og jeg ville ikke bruge mekanikken, sålænge den kun bestod af stok. Ikke desto mindre skal den afprøves på et tidspunkt.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Bookhounds of London, Call of Cthulhu, Gumshoe, Investigation, Rollespil, Trail of Cthulhu. Bogmærk permalinket.

4 svar til [ToC – BoL] Pastor Heyns forbudte Røde bog fra Ellis

  1. Hej Morten

    Det har været spændende at følge med i de røde bøger, det har været en interessant tur gennem Trail og Bookhounds. Jeg har jo selv et godt øje til systemet og synes det er interessant at høre om de huller i har fundet så man ikke selv skal ned og vende i dem.

    Som urbanarkitekt synes jeg helt klart at i skal bruge Londonkortet aktivt, der er rigtig mange potentialer i den dimension. Man får sådan en situationistisk mapping af sine eventyr og der kan opstå nye koblinger når tingene kommer i forhold til hinanden. Det er en stærk måde at reincorporate på. Med laget af en reelle storby neden under har man fra start en masse man kan samle op og bruge.

  2. mortengreis siger:

    Hej Oliver,

    Det er taget til efterretning med korttegningen. Konceptet er også ret interessant, så alene derfor kunne det være sjovt at lege med. Vi havde i den oprindelige version af Legenden om … II også store planer om at bruge bykort som aktivt komponent i spillet, men den darling blev skrevet ud. Den kommer nok tilbage en anden gang.

    For resten hvordan med din Warhammer-kampagne? Bruger du kort aktivt der?

  3. Nej, jeg har haft for travlt med skolen til at levere andet end en gang illusionism og forsøge at få dem til at lege med på Circles konceptet. Men det er noget jeg gerne vil have gjort i løbet af min overdådige akademiske sommerferie.

    Jeg regner med at lave et stort kort over Nuln og så indplotte de steder de besøger, jeg holder dem i en stram geografisk tøjle så de holder sig til en mindre del af byen ad gangen. Og så når de stiger i status får de mulighed for at flytte til de mere prestigefyldte dele af byen, som i computerspil (Planescape Torment f.eks.) Det vil jeg så kombinere med at holde kartotekskort med steder og personer, bipersoner er i høj grad forbundet til steder alligevel.

    Men nu må vi se hvad de siger efter evalueringen af mit intro eventyr hvor de har været oppe imod en dæmonisk kult og deres snigmord via skrævsot.

  4. Pingback: Kort er godt « Olivers tegninger om rollespil

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s