Kæmpers skuldre – flere rollespilsdage på vej

Lørdag d. 20. november afholdt vi den første Store Rollespilsdag. Den blev afholdt i Valby, og vi fik spillet følgende fede fire scenarier: K3M1, Tortur, Slavehandleren fra Ascalon og En Fandens historie. Der kommer to spildag mere inden længe – dem kan du læse om længere nede.

En stor tak til alle vore deltagere, både spillere og spilledere og andre begejstrede sjæle, som valgte at deltage og gøre spildagen til et så fantastisk arrangement.

Vi har et navn: Kæmpers skuldre

Vores projekt er ikke længere post-rylle eller “efter rylle”, men derimod Kæmpers skuldre, som vi fandt er et fint lille navn til det, vi arbejder med.

Vinderen af konkurrencen er Troels, der har vundet det norske rollespil Society of Dreamers, som vi ceremonielt overrakte ham i mandags. Rollespillet er venligst doneret af Fantask.

Kommende arrangementer

Vi har to Store spildag mere på programmet, så find kalenderen frem og få sat nogle krydser. Næste spildag bliver den 28. december 2010, og finder igen sted i Valby. Den tredje spildag bliver (forhåbentlig) den 29. januar 2011, og den kommer til (antageligvis) at finde sted i Aalborg.

I lighed med det første arrangement ser vi frem til at traktere jer med mad og drikke undervejs for en billig penge samt at sørge for rejserefusion, så I kan nå frem til vores arrangementer.

Læs mere om os på Facebook.

Vi søger spilledere til de to kommende arrangementer. De scenarier, vi gerne vil have spillet, er nedenstående liste:

  • Kongemord af Mikkel Bækgaard
  • Superheroes 2 af Kristoffer Apollo og Sebastian Flamant
  • Ulfhednar af Alex Uth
  • Guernica af Klaus Meier Olsen
  • Tupelo – skriget over byen af Brian Rasmussen
  • Superheroes 3 af Kristoffer Apollo og Sebastian Flamant
  • Sparta af Morten Hougaard og Kristoffer Kjær Jensen
  • En Fandens historie af Jorgo A. Larsen, Anna Lawaetz og Jacob Pondsgård
  • Før Høsten af Klaus Meier Olsen og Jonas Trier-Knudsen
  • Felicias Fortælling af Sanne Harder Flamant
  • Løgstør af Mikkel Bækgaard
  • Monstre af Simon Steen Hansen
  • Dyst af Anders Frost Bertelsen, Morten Hougaard og Kristoffer Rudkjær
  • Tortur af Troels Ken Pedersen
  • Vasen af Mikkel Bækgaard
  • Fucking Mental! af Kristoffer Apollo og Kristoffer Rudkjær
  • Salvation af Simon Steen Hansen
  • Nantonaku Manga af Malik Hyltoft
  • Dragens Dom af Mette Finderup
  • Auto de fe af Peter Fallesen
  • Elsket og Æret af Morten Jaeger
  • K3M1 af Morten Jaeger, Mike Ditlevsen og Jeppe Norsker
  • Reservoir Elves af Kristian Bach Petersen
  • Kreativ Klasse af Klaus Meier Olsen
  • Slaraphenland, Smørfalskneren samt andre udvalgte noveller fra Imperie-antologien
  • Slavehandleren fra Ascalon af Johannes Busted Larsen
  • Tvivl af Tobias Wrigstad og Frederik Axelson
  • Samtaler, En lang nat og GR fra Teknisk Uheld, af Vi Åker Jeep

Du kan finde de fleste af scenarierne på Alexandria.dk.

Billeder fra Store spildag

Her er billeder fra spildagen. De glade spillere har netop kastet sig over rollespillet Slavehandleren fra Ascalon.


Her spilles der K3M1.

I dette lokale venter der spillerne En fandens historie.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i absindth, Con, Danske rollespil, Rollespil. Bogmærk permalinket.

12 svar til Kæmpers skuldre – flere rollespilsdage på vej

  1. johs siger:

    Åh min gud en fantastisk spilgruppe der var på mit scenarie. Jeg er så missundelig på jer alle.

    Og glæder mig til at høre hvordan det gik. Godt som skidt.

  2. Morten Greis siger:

    Det var i hvert fald en flok glade spillere, der var på scenariet – og hvad der ikke fremgår af billedet er, at der var en spiller mere i gruppen, nemlig Elias H., der ikke var til stede, da billederne blev taget.
    Der blev grinet meget derinde, og de var slet ikke til at stoppe igen.

  3. johs siger:

    Godt navn forresten!

  4. Asbjørn Olsen siger:

    Johs – Det var en fantastisk oplevelse, og vi råbte og skreg og var pisse seje. Stemmingen var der helt sikkert, og jeg nød dit scenarie (og det tror jeg også de andre gjorde).
    Kritikken gik nok mest på nogle dele af plot linjen, hvor vi blandt andet undrede os over hvorfor der var en slangemand til sidst, når vi nu havde en bademester i forvejen.
    Jeg er nu selv i gang med at kører en version for min spilgruppe, der forgår over 2 mandage. Første spilgang har virket rigtig godt. Jeg har blandt andet indført nogle cut-scenes, hvor spillerne får lov til at beskrive bademesteren, på en sej måde selvfølgelig. Det resulterede blandt andet i af han nu har 2 piske, i stedet for kasteknive…

    Og generelt vil jeg lige sige at jeg har skrevet den 28 ind i kalenderen, og den 27 står der “bag 100 kager”.

  5. Uffe siger:

    Wow, Society of Dreamers! Det er mindst 200$ værd! ( http://story-games.com/forums/?CommentID=301612 ) Og det er for en PDF!

    Det var det sygeste hold til Slavehandleren, tror Kasper var den eneste der ikke kendte Red Box Hack, havde spillet det eller havde spillet Slavehandleren i forvejen.

    Og alle var seje og alle spilpersoner var seje!

    Jeg tror sgu jeg dukker op næste gang. Aalborg er lidt mere uvist….

  6. Troels siger:

    Ja, ‘Bademesteren fra Ascalon’ var et storslået plaster på det sår, at jeg ikke fik kørt ‘Auto de fe’. Bademesteren har fin genspilningsværdi når bare man holder for øje, at plottet ikke ligefrem er pointen. For pointen er jo, at alt og alle var TOTALLY AWESOME!!!

    Det var vi. Virkelig. Jeg bliver helt trist over, at jeg nok ikke kan komme til de to andre spildage.

    Til gengæld glæder jeg mig meget til Society of Dreamers, som ligger på natbordet og venter!

  7. johs siger:

    Jeg er glad for det gik godt.

  8. Pingback: Tanker om rollespil « planB – this revolution will not be televised

  9. anne siger:

    Ah. Slavehandleren fra Ascalon. Jeg troede egentlig, jeg var kommet mig over dette, men: VI SLOG FOLK I ANSIGTET! Yah! Wooo! Slaver og nordboere og hashlejemordere!

    Det var skægt. Johs’ scenarie gør folk glade, især fordi Uffe er en dobbeltplusfin spilleder.

  10. Elias Helfer siger:

    Ah, slavehandleren var ganske underholdende. Godt nok til, at jeg kørte det igen i lørdags for mine ungdomsskolespillere – som var meget glade for det.

    Spildag var også en fænomonal ting. Mere af det! Jeg er ikke sikker på, at jeg kan d. 28., men måske i Aalborg.

  11. Morten Greis siger:

    @ Elias: En ud af to dage kommende dage er heller ikke så ringe endda, så forhåbentlig når du som minimum Aalborg.

  12. Pingback: Bordrollespil – det umulige billede « Simons scenarie sludder

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s