[Ulvevinter] Fimbulfrost – et hack

Kort før Viking-con udfordrede Bjarne Sinkjær mig til at lave en indie-version af Ulvevinter. Det lød alt for sjovt til ikke at prøve, og jeg har på det seneste spekuleret over, hvordan det skulle gøres. Jeg vil derfor begynde en serie indlæg, der handler om mit Ulvevinter-hack.

Ikke for fjernt

Jeg vil gerne have, at mit Ulvevinter-hack ligger tæt op ad det oprindelige spil, og der skal derfor være en række strukturelle eller tematiske ligheder med spillet – enten med rod i settingen eller i måden, som reglerne præsenteres på. Det betyder også, at antallet af evner i de to spil er de samme, at de samme racer er til rådighed osv. Det skal være muligt relativt let at springe fra Ulvevinter til Ulvevinter-hacket, og måske ligefrem være muligt at konvertere eksisterende karakterer uden det store arbejde.

Derfor tager vi en tur gennem reglerne og mere specifikt gennem skabelsen af nye karakterer for at kunne lave variationer til Ulvevinter-hacket.

Det skal lige indskydes, at jeg har gjort nogle observationer omkring Ulvevinter og yngre rollespillere på både Viking-Con Junior og til Viking-Cons forfattermiddag. Til gengæld er mine egne erfaringer med målgruppen (9-12 år) noget begrænset, da de fleste yngre, jeg har spillet med, har været mine ungdomsskoleelever, og de er et år eller mere ældre.

Velkommen til Fimbulfrost.

Næste indlæg: Karakterskabelse – trin 1

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Danske rollespil, Fimbulfrost, Hjemmelavede spil, indie, Rollespil, Ulvevinter. Bogmærk permalinket.

2 svar til [Ulvevinter] Fimbulfrost – et hack

  1. Hej Morten

    Det lyder spændende med et hack, hvad for en type spil vi du hacke om til?

  2. Morten Greis siger:

    Godt spørgsmål. Jeg vil primært hacke de elementer, som vi ofte tager for givet i traditionelle spil (hvorfor de alle ligner hinanden). Formmæssigt bliver spillet i den gruppe af indie-spil, som ikke ligger langt fra de traditionelle spil (dvs. spil a la BW og TSoY) frem for spil a la Polaris og Shock eller IaWA og Apocalypse World eller spil a la DRyH og Mountain Witch.

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s