[Delta Green] Huset på heden

En kvik, lille, weird episode, der rummer en masse små detaljer omkring kampagnen, er, hvad vi finder i Huset på heden. Velkommen til sæson 2, seriens tiende episode.

Baggrund

Der er ikke lang tid til jul, og siden der kom en forespørgsel om en jule-episode sidste år (Sorte engle over julemarkedet – S01E02a b), som jeg efterkom, og der er derfor en glædelig forventning om endnu en jule-episode, som jeg ser frem til. Den følger i næste episode, og jeg besluttede mig for at lave en kort episode, som alene strakte sig over en spilgang – antageligvis, da man kan aldrig helt vide, hvordan episoderne forløber, men det blev til en spilgang.

En ting, der ikke har været meget af, er fremmed teknologi og trolddom, og i forbindelse med at flere af agenterne har fået korrumperet karaktertræk, og idet at vi er begyndt i større omfang at bruge karaktertrækkene som benspænd til at optjene lykketræfs (som Thomas anvendte ved aftenens spilgang til at vende et rul på 99 til en regulær succes), der siden vender ulykke til lykke, og indsigtspoint, der gør det mindre omkostningsfuldt at anvende trolddom, men uden formularer intet behov for indsigtspoint, og det må vi hellere få rettet op på.

Jeg besluttede mig derfor for en weird lille episode, hvor vores agenter har en relativ klar mission (nogle episoder har meget vage missionsmål: undersøg om der sker noget og forhold jer til det), og som i lighed med missionsmålene var rimeligt straight forward i sin forløsning (også i modsætning til visse andre episoder). Sidst men ikke mindst skulle episoden forholde sig til den overordnede story arc og komme med en række bemærkninger dertil, nemlig [slettet].

En aften i operaen

Celle S og celle T kontaktes begge af Agent Nielsson (yup, celle N), der meddeler, at de to celler er blevet udpeget til missionen, da begge har erfaringer med UFO’er og beslægtede fænomener (S01E03, S01E06). For nyligt styrtede to amerikanske spionsatellitter ned i Oregon, begge styrt er naturligvis holdt hemmeligt, og det ville normalt aldrig vække Delta Greens interesse, og det gjorde det heller ikke i dette tilfælde. Derimod var det det program, som blev aktiveret i forbindelse med styrtet, som vakte interessen, nemlig projekt Blue Book, som blev oprettet i 1950’erne, som et UFO-efterforskningsprojekt efter luftvåbnet, og som blev nedlagt igen i 1969. Ikke desto mindre er projektet sprunget til live i 2010, og så vides er der sendt folk ud i projektets navn. Celle S og celle T har følgende missionsmål: De skal finde satellitterne, skaffe dataene på dem og undersøge årsagen til deres styrt, samt identificere projekt Blue Books folk.

Relationsscener

(Thomas) Agent Tarek – Michael: Han mødes med sin kæreste (S02E02c), og hun inviterer dem begge med til et julearrangement og langsomt vikler hun ham ind i sit sociale liv.

(Kasper) Agent Trevor – Greg: (fortalt sekvens – Kasper havde spurgt på forhånd om tilgang etc. var ok, hvilket jeg bekræftede) Vi er i en kirke, ikke på en søndag, men på en helt almindelig hverdag, og der er pyntet op med blomster overalt. Hele byen er der, og de kigger respektfuldt på Trevor, der sidder på forreste række med to døtre, den ældste og den yngste. For ikke så længe siden var en skoleklasse på skovtur, iblandt eleverne var Gregs mellemste datter, og ude i skoven blev børnene syge. Man fandt aldrig ud af, hvad det var, men de fleste blev raske efter et par dage, måske en uge, men ikke Gregs datter. Hun fik røde udslæt på armene, nærmest mønstre, og der gik to uger. Lægerne kunne intet gøre, og en tanke plager Greg, den vender tilbage igen og igen, fik de standset tingen i skoven, eller lurer den derude endnu? (S02E08)

(Anne) Agent Sherlock – Elizabeth: Elizabeth og tanten er ude og købe tøj, de snakker jul og planlægger at brugen julen sammen, og tanten kan ikke lade være med at spørge til, om der er en i Elizabeths liv, og samtalen falder på hendes flinke nabo, som de planlægger at købe en gave til.

(Peter) Agent Snyde – Christopher: Christopher har et møde med Harold, som er meget vred og utilfreds med Christophers seneste våbenleverancer, og det lader til, at knægten har lovet mere end han kunne holde.

(Peter valgte at spille på dette tema for at få de mørke sider af hans karakter frem. Truslen mod hans medlemsskab af DG er at Christopher kan bestikkes)

Vejen til Oregon

Vi er langt ude på heden. Agenterne er forsamledes i den lokale lufthavn, og i to biler er de på vej til nedstyrtningsområdet, som er langt fra nærmeste civilisation. De kører af lange øde veje langs vidtstrakte hedelandskaber, hvor krat og lyng har overtaget landskabet, og deres længere de køre, des dårligere bliver signalet på deres mobiltelefoner. De kører hele dagen. Omkring dem er den vidtstrakte himmel dækket af grå skyer, som slører himlen, og som viser hvor kraftigt vinden blæser. Den stride blæst rusker grundigt i bilerne, og skyerne glider hastigt over den grå himmel, som gradvist løber fra en tydeligt lys grå himmel over i stadig mørkere og mørkere farver, indtil tusmørket kræver lyset på bilerne tændt.

Når jeg af og til stopper op i stemningsbeskrivelserne, spæder spillerne til med beskrivelser af agenternes liv og sociale omgang, og vi ser, hvordan agent Snyde fortsat formår at irritere agent Trevor (ligesom roadtrippet i S02E03b) – og Peter får udtrykt to ting; det ene værende hans agents første trussel mod hans medlemsskab af DG, nemlig hans faderkompleks (ligesom Peter bragte anden trussel i spil i relationsscenen. Tredje trussel er fælles for alle agenterne, og det er mændene i sort), og det andet er Gregs tab, da Peter bevidst lader agent Snyde spørge til agent Trevors familie, og selvom spørgsmålet er uskyldigt, ved vi alle, hvilket åbent sår det netop er for Greg (med andre ord har Peter brugt viden, som Peter besidder, men ikke hans karakter, for at understøtte dramaet, og det er en god ting).

Motellet

Langt ude i ødemarken, hvor der ikke er nogen trafik, eller nogen beboelse, og hvor den vidtstrakte hede har domineret landskabet for adskillelige kilometer, kommer vore agenter til en lille tankstation og et motel, som med sit røde neonskilt kan ses på lang afstand. Agenterne indlogerer sig i det forfaldne motel, hvor der stinker af tobak, væggene er tobaksgule, og hvor alt synes at have været moderne en gang i 70’erne. Et par af de lokale (men hvor pokker bor de henne i dette så øde landskab?) står oppe ved disken sammen med receptionisten og følger en sitcom på et tv med et dårligt signal. En fæl stank omgiver receptionisten, og med hans skæve, gule tænder og fedtede hår giver han ikke noget positivt indtryk, og det gør han heller ikke, da han præsenterer værelserne for agenterne. Der er ikke meget vand i rørene, TV’er kører på møntindkast, og de fleste fjedre i de højlydt knirkende senge er gået sig en tur.

Herefter følger vi agenterne, og deres forsøg på at forblive mennesker i dette uhumske hummer. Natten går, og dagen melder sig, og agenterne fortsætter deres køretur.

Nedstyrtningsområdet på heden

Endelig når agenterne frem. De parkerer deres biler i kanten af vejen og stirrer ud over den vidtstrakte hede. Himlen er dækket af et gråt skydække, og en kraftig blæst står omkring dem. De går ud over heden, og undervejs støder de ind i en række lave sten i hvilke er ristet sære figurer malet op med rød maling. Det er ikke til at finde hoved og hale i disse, så agenterne fortsætter. Agent Trevor får med sin kraftige kikkert øje på to ting. Det ene er et oppløjet område, hvor en satellit synes at være styrtet ned, og det andet synes at være et ensomt beliggende hus på heden.

Agenterne deler sig op for at undersøge begge dele.

Nedstyrtningsområdets mange styrt

Her finder de sporene af, hvor en satellit er styrtet ned, og at nogen har fjerne selvsamme satellit. Der er desuden flere nedstyrtede fly, små sportsflyvere og sprøjteflyvere og en helikopter og meteoritter. som alle er styrtet ned i området. Agent Sherlock bliver tilbage i området undersøgende det nærmere, mens de andre agenter sniger sig tættere på huset.

Agent Sherlock opdager, at der er et hul i himlen, et stort område højt oppe, hvor der er udsigt til den smukke blå himmel, og som alle skyer glider udenom. Imens er de tre andre agenter kommet i en konfrontation oppe ved huset. Agent Sherlock fortsætter sine undersøgelser, og hun oplever pludselig en række stensøjler rejse sig op af jorden, og hvordan mønstrene, der er ristet i søjlerne og malet op med blå, begynder at lyse sært, og der kommer en kraftig summen fra søjlerne. Hullet i himlen udvider sig, og hun mærker et smæld, da hendes mobil springer og en hvid røg siver ud af den. Hun er isoleret fra sine kolleger. Resolut beslutter hun sig for at vælte den ene søjle og ødelægge det kraftfelt, som er opstået omkring søjlerne. Det lykkes, og hullet i himlen lukker sig.

Huset på heden

Et gammelt hus på flere etager med afskallede planker, støvede vinduer og en stjernekikkert på øverste etage. En grusvej snor sig gennem lyngen hen til huset, og ved dets bagside holder en sort SUV parkeret.

Først sniger agent Tarek sig hen imod huset, men kort efter kommer først agent Trevor rendende, og siden dukker agent Snyde op. Agent Tarek sniger op til huset for at kigge ind af de støvede vinduer. Imens hører han døren på bagsiden af bygningen åbne sig op, og han hører skridt, og derefter plasken med vand. Nogen har tømt en spand vand ud på jorden på bagsiden af huset. Agent Tarek sniger sig derom, og han kigger forsigtigt ind af et vindue, hvor en heftig kleppert er i gang med at hugge et lig op. Klepperten har en ubehagelig bleg hud, og hans gule øjne blinker på en forkert måde. På kødkroge bag ham hænger ligene af fire andre personer, som vore agenter antager må være folkene fra projekt Blue Book.

Planen

Agent Snyde ligger klar ude i lyngen med agent Tareks riffel, og imens sniger agent Tarek sig op til huset for at stjæle bilen (og bag i den ligger en nedstyrtet satellit), mens agent Trevor forsigtigt går op til huset og lokker beboeren frem. Planen lykkes, og den fremmede kommer ud af huset med ny spand blodigt vand. Han får øjenkontakt med Greg, og pludselig står Greg som lammet. De to mænd rører ikke på sig, og langsomt tæller agent Snyde ned for sig selv, så skyder han, og skikkelsen taber sit hypnotiske greb om agent Trevor. Imens bryder agent Tarek ind i bilen og sætter den i gang, og han begynder at køre sin vej. Fyren dukker op igen, trods agent Snydes skud, og han marcherer med sin kødøkse i hånden ud mod agent Trevor. På et ældgammelt sprog tænder han stensøjlerne omkring huset, de skyder op af jorden og de blåmalede tegn lyser op. Våben, mobiler og biler bryder sammen, og agenterne er strandede. Væsnet marcherer frem mod agenterne, mens de forgæves forsøger at skyde ham. På sit ældgamle sprog vækker han en ældgammel, nedarvet programmering i agenternes DNA, og deres primitive reptilhjerner adlyder deres herre, og agenterne stopper op. De kan se, at mandens menneskehud skaller af som puds, og under huden ses grønne reptilskæl, og hans gule slangeøjne er tydeligere. Slangetroldmanden fortsætter henimod dem, da agent Sherlock andetsteds afbryder maskinens greb om området, og de andre agenters våben virker igen.

Slaget bølger frem og tilbage. Troldkarlen fra en anden tidsalder beskydes af alle fire agenter, og han tegner sorte tegn i luften med sin ene hånd, og en sort ild bryder frem omkring hans arme og brænder ham voldsomt, inden de andre agenter med deres samlede ildkraft endelig får standset ham. Han kollapser på jorden, sort blod siver ud mellem skællene, og lyngen omkring ham visner. Agent Trevor træder op til liget og løsner begge løb fra sit haglgevær ned i baghovedet på ham.

Retræte

Agent Trevor og agent Snyde forlader straks området i den fremmede SUV med satellitten (den anden finder de aldrig) og kører væk i sikkerhed, indtil de finder et sted, hvor de kan dumpe bilen og komme i kontakt med Delta Green.

Huset på heden

Agent Sherlock og Tarek bevæger sig forsigtigt op til huset, hvor de varsomt går på opdagelse. De tager fotos og fingeraftryk af dem, og undersøger dem for ID, men finder naturligvis ikke noget på dem. På hylder finder de syltetøjskrukker med indvolde og navnesedler på forskellige personer.

Højere oppe i huset finder agenterne en masse illustrationer af nattehimlen, der alle afbilleder Cassiopeia, og agent Sherlock konstaterer, at ‘hullet i himlen’ vender mod Cassiopeia holdende et vindue åbent døgnet rundt. Agenterne finder desuden fembindsværket Det pnakotiske manuskript trykt på engelsk omkring 1500. De samler straks bogen op, og da de nysgerrigt bladrer den hurtigt igennem, finder de en trylleformular betegnet ‘Fortær lighed’, og det går op for agenterne, hvorfor slangetroldmanden havde menneskelevn på glas.

Dybt inde fra husets indre hører agenterne støj, sære smæld høres fra det indre, og de beslutter sig for at stikke af. Agent Tarek kaster en olielampe ind i huset og sætter ild til det hele. Flammer spreder sig hurtigt gennem bygningen, og mens de løber bort, hører de skrigene fra slanger fortæret af flammerne, da huset opsluges af ilden.

Afslutning

Agenterne stikker af, og de rapporterer tilbage med fundene, der vedrører missionen, mens Tarek og Sherlock beholder bogen i al hemmelighed for sig, og de begynder at studere de mange tekster sammen. Agent Tarek har tidligere afsløret over for agent Sherlock, at han er begyndt at studere kurdisk, så han kan læse den kurdiske tekst, som de tidligere har samlet op (sjovt nok i sidste juleepisode, S01E02b).

Næste gang følger vi op på debriefingen, og vi kigger nærmere på Det pnakotiske manuskript. Derefter venter juleepisoden, som forventes at vare to spilgange, så det passer sammen med, at vi holder juleferie derefter.

Der blev desuden spurgt til celle-opbygningen, og jeg afslørede, at der kommer nye agenter i næste episode igen, som kommer til at være sæsonafslutningen på anden sæson.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Call of Cthulhu, Delta Green, Rollespil. Bogmærk permalinket.

5 svar til [Delta Green] Huset på heden

  1. pfallesen siger:

    Lille rettelse: Det er Snydes arme der omgives af sorte flammer. Han kommer fandme altid til skade

  2. Morten Greis siger:

    Ah ja, det gik vist lidt hurtigt med at få skrevet den sætning. Flammerne laves af troldmanden, og de brænder armene på Snyde.

  3. anne siger:

    [slettet]?

  4. Morten Greis siger:

    Yup, præcis hvad bemærkningen er, har jeg besluttet mig for at hemmeligholde, og derfor er den [slettet].

  5. anne siger:

    Okay. “[Slettet]”

    Og ja, Snyde kommer altid til skade. Og der er aldrig nogen, der værdsætter hans humor. Det er faktisk ret synd.

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s