[Ulvevinter] Fimbulfrost – kamp i Ulvevinter (del 1)

Kampsystemet i Ulvevinter er rimeligt simpelt, og minder om de tidligere former i D&D. Man ruller en 1t10 for at fastsætte rækkefølgen, og så skiftes man til at rulle angrebsrul, indtil kampen er overstået. Det ligger lettere implicit i spillet, at man anvender figurer til at manøvrere sig rundt på arenaen med, men der er ingen regler til at guide folk på dette område. Dette aspekt af spillet kan kun administreres af en erfaren spilleder, der har den nødvendige ekspertise hentet fra andre systemer, og den er en af spillets svagheder, særligt når spillerne begynder at optimere deres karakterers bevægelser på brættet.

Omdømme

Da Ulvevinter har en iboende nordiske mytologi og nordisk folklore i settingen, vil jeg gerne fremme en side af dette. Det skal med andre ord spille en rolle, hvem man er, og hvilket omdømme man. Der er desuden en anden effekt af omdømmet – nemlig at det skal åbne op for noget spil uden for kampsekvenserne. Der skal samtidig med være plads til, at handlinger, der ikke består af at svinge et våben, har en taktisk fordel, hvilket jeg var lidt inde på i forbindelse med valget af våben til Ulvevinter. At andre handlinger skal spille en rolle, har jeg desuden været inde på i min diskussion af, at kamp i rollespil i virkeligheden er et spil i spillet, og at når man udkæmper kampe, så går plottet og rollespillet i stå. Sådan er det ikke i mange andre medier, hvor der er tid til plot- og karakterudvikling midt i en kamp. Imidlertid tillader spillet i (rolle-)spillet ikke dette, da man skal vinde spillet for ikke, at rollespille går i stå.

Jeg vil ikke afskaffe kamp-spillet i Fimbulfrost, men jeg vil ændre på nogle af de klassiske antagelser om, hvorledes kamp-regler skal udformes.

Livspoint

Den første ændring er, at livspoint fjernes. Der er ikke livspoint i Ulvevinter-hacket. I stedet er der kamp-point (jeps, lige nu stjæler jeg løs af Mouse Guard/Burning Wheel). Hver karakter råder over en mængde kamppoint, og karaktererne har som gruppe ved siden af dette en fælles pulje, som de ydermere kan trække på.

Udfaldet af en kamp skal desuden også fastsættes, inden man begynder en kamp. Kampe er altså ikke til døden, men derimod til det fastsatte udfald. De fleste monstre i Ulvevinter opererer ikke med døden, men med andre udfald i stedet. Trolde og kæmper har f.eks. tilfangetagelse, da de gerne vil have eventyrerne med hjem til kødgryderne, giftelystne monstre vil også gerne have deres ofre i live, og orker og gobliner vil gerne tage slaver eller røver folk, så de kæmper til deres modstandere er bevidstløse.

En spilperson har derfor en række kamppoint, som drænes i løbet af kampen, og når man er på 0, må man trække på fællespuljen eller gå ned. Fællespuljen skabes ved begyndelsen af en kamp, og den repræsenterer det generelle teamwork og holdånd mellem eventyrerne. En helt kan altså holde sig kørende på holdånd alene.

Foregående indlæg: Opsummering af karakterskabelse

Næste indlæg: Kamprunden i Ulvevinter

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Danske rollespil, Fimbulfrost, Hjemmelavede spil, indie, Rollespil, Ulvevinter. Bogmærk permalinket.

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s