[Min D&D-kampagne] Turen under havet

Siden sidst

Vore studerende er på ferietur i det tropiske hav, og de har nydt livet på de paradisiske ferie-øer den korte tid det varede, før eventyr kom i vejen for dem, og sendte dem af sted på havets vilde vover. Efter at have reddet Nadya fra de shanghajende pirat-hobbitter, drog vore helte ud på havet for at hjælpe de havmænd, som havde assisteret vore helte.

Baggrund

Vi er stadig på detour fra kampagnens hjemmebane, Glantri By, og det giver os en mulighed for en masse action-scener og anden ballade, som ikke ville passe ind i hjemmeområdet.

Det giver mig desuden mulighed for at fremvise nogle aspekter af Mystara-settingen, som vi ikke har fået set på, men som spiller en rolle i kosmologien, og som binder indirekte an i den meget store historie, som udspiller sig i baggrunden af kampagnen – og som kampagnen ikke handler om: Derimod er det ‘min karakters historie’, som jeg hygger med langsomt at præsentere (vi har været inde på noget af denne historie i f.eks. denne episode).

På eventyr under havet

Havfolket fører vore helte langt ud på havet, og ved aftenstide sætter dem i land på en lille bitte atol uden andet land i syne. Her spenderer vore helte natten, mens havfolket er forsvundet under havet. Den næste morgen går eleverne i gang med at teste deres trolddom under vand. Formularer flyver, sære effekter opstår, og et koralrev og dets beboere springes i luften.

En sideeffekt af disse øvelser er, at blodet fra de dræbte koralrevsbeboere trækker hajer til, og de kaster sig over den stakkels Cornelis, der når i land, inden hans ben er bidt i laser.

Resten af dagen spenderes fanget på den lille atol, mens eleverne af og til ser en hajfinne bryde havoverfladen. Cornelis’ sår plejes, og om aftenen dukker Slalo og hans fæller op igen. De fortæller, at de ikke dukkede op tidligere, da der var hajer i farvandet, og de udsætter rejsen en dag mere, da de ikke vil have en blødende rejsefælle med sig.

Den følgende dag kommer de endelig af sted. Slalo forærer vore helte fortryllet tang, som Kna’erne har skabt gennem undersøiske alkymistiske processer, og så længe at blæretangen tygges på, som tyggegummi kan vore helte trække vejret, tale og anvende trolddom under havet (omend magien fungerer lidt anderledes) (og jeg ville gerne have haft spillerne til at tale, som om de gnaskede tyggegummi, men det var svært at fastholde).

Havets handelfolk

Der er to øriger, Ierendi-kongeriget og Minrothad-handelsgilderne, og sidstnævnte vil gerne kontrollere al handel på havet, men de har konkurrenter. Henover havbunden ser vore helte en kæmpestor sort orm komme kravlende, og på ryggen af den ser de tre guldfiskelignende havvæsner. Ormen trækker en serie flyde-balloner efter sig, og selskabet akkompagneres af hajmænd.

Slalo forklarer, at det er en familie af Kna, som er undersøiske karavanefolk, der fragter varer over havbunden. Det er dem, Guldfinnes familie, der har solgt det fortryllede tang til Slalo. De har også et parti minrothad vine til salg, som de samlede op fra et uheldigt handelsskib.

Slalo forklarer desuden, at hajfolkene, der er vagter på karavanen, er frygtede blandt mange havfolkene for at være vilde krigere. De fører krig mod menneskene, som har fortrængt dem. Mennesker er farlige, de er årsagen til pest, vampyrisme og lykantropi i det solbelyste hav.

Maalras niende baroni

Efter dages rejse under havet ankommer vore helte til Slalos onkels domæne. Her lærer vore helte, at Tritonerne regeret af deres mægtige dronning har et stolt og mægtigt rige, og at dronningen har otte baroner under sig. Onkel Maalra er ganske vist en havmand og ikke en triton (og lad os ikke diskutere forskellene), men han har store drømme om at skabe det niende baroni, og blive den første havmand med titlen baron.

På amatørers vis har han forsøgt at bygge sig et gods og samle sig et domæne, og en af hans planer er at fordrive de dæmontilbedende djævlerokker og deres horder af druknede sømænd fra en af deres forposter på udkanten af Skumringshavet, hvorfra de overfalder Det solbelyste hav. Han har samlet en del tropper, en hajmand (Sssakssskkk), en havelver (Dilelithia) (ikke at forveksle med minrothads sø-elvere), tre havkæmper og to skoler af havfolk.

Flokken drager flere dage sydpå ud mod Skumringshavet, hvor der bliver mørkere og koldere, og havbunden forandrer sig gradvist. Vore helte konstarerer under rejsen, at deres sanser er anderledes end de undersøiskes, når de undersøiske omtaler landskabet, som konstant ligger ude af syne for vore helte, men som er synligt for havfolket. Til gengæld medbringer vore helte, som de eneste trolddomskundskaber, og de mange kulturelle og sproglige barrierer skaber sære og spøjse øjeblikke mellem overfladebeboerne og de undersøiske.

Forposten

Vore helte er ankommet, og flokken deles op i mindre grupper for at snige ind og ødelægge djævlerokkernes helligdom, og derved fordrive dem fra forposten. I selskab med hajmanden Sssakssskkk og havmanden Unaar sniger gruppen sig ind på forposten, som viser sig at være en ældgammel ruinby liggende på bunden af havet. Byen ligger på en klippehylde, og vore helte sniger sig ind mellem bygningerne. Ifølge Unaar så har den udødelige Havmanden Manwara skabt havet og draget landet under bølgerne, men hvem, der boede i byen vides ikke. Bygningerne har været under havet i århundreder hvis ikke årtusinder.

Inde i byen render vore helte på en kæmpestor zombiehaj, som Nadya hurtigt tager kontrollen med (ligesom sidste gang, hun mødte en), og den sætter de til at overfalde en stor skare druknede søfolk. Kampen tiltrækker et par dæmoniske djævlerokker, som vore troldfolk eliminerer med deres trolddom hurtigt og effektivt. Kort tid efter sniger vores helte sig ned af en passage, da en sværm af små ghoul-fisk vælter ud af et vindue, og pludselig er vore helte i kamp med små, men dødbringende fjender, som med deres lammende angreb snart truer med at eliminere gruppen, og en efter en synker vore helte til bunds, men heldigvis er Sssakssskkk en effen kriger, der tager sin og andres andele i kamp.

Her slutter aftenens oplevelser. Næste gang fortsætter færden gennem ruinbyen, og vore helte konfronterer dets uhyggelige beboere og lærer nye ting om Mystaras fortid.

 

 

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i D&D, Rollespil, Troldmandskampagnen. Bogmærk permalinket.

Et svar til [Min D&D-kampagne] Turen under havet

  1. troelsken siger:

    Må jeg lige være her!?! Cornelis tog halvdelen af ghoulfiskene ud i den kamp!

    Med sit flammesværd, som under vandet er en dypkoger/et dampsværd, brugt som spyd da han selv kan modstå varmen. Han kan med magi forvandle sig til havmand og er derfor mere manøvredygtig.

    Derudover, muntert som afveksling at få lov til at smække skaller uden at spekulere så meget over det som hjemme, selvom det at vold faktisk ofte har konsekvenser er noget af det fedeste ved kampagnen.

    En tanke: Er der ikke et eller andet tyggegummi, der hedder et eller andet med “oxygen”? Var det ikke en idé til et handout?😉

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s