[In Search of Adventure] Castle Caldwell – to aftner i købmandens slot

Nye eventyrere har fundet hinanden, og de er begyndt på deres første eventyr. Vi har afrundet B10 Night’s Dark Terror, og vi er begyndt på samleværket B1-9 In Search of Adventure, som mere eller mindre består af de ni første moduler i B-serien. Scenarierne i bogen er ikke opstillet kronologisk, men er i stedet bundet løseligt sammen med nogle simple rammefortællinger, og scenarierne er delt op i tre grupper alt efter, hvor de ligger geografisk i forhold til Tærskel.

Nye karakterer

Synergien mellem de forskellige karakterer er i D&D 4E ret vigtig, og her tænkes på den enkelte karakters evner og specielle færdigheder i samspillet med de andres. Når man begynder på level 1, er det let løbende at holde karaktererne samspillet og effektive, når nye evner kommer til. Når man begynder på højere levels, level 6 i vores tilfælde, fungerer det anderledes. Jeg har derfor ladet spillerne løbende lave tilpasninger: Nis havde for eksempel to meget forskellige versioner af sin karakter i spil, som han vekslede mellem mellem to kampe, så vi kunne se forskellen i spil, og mellem de to seneste spilgange er flere ændringer blevet foretaget.

Rent praktisk kan man sige, at jeg tænker mine encounters ud fra en optimal gruppe, så en skæv sammensætning af powers, er ikke interessant.

Før eventyret

Vi begyndte med, at Olga og Rose sad på et værtshus omgivet af nysgerrige folk, der var interesseret i både piger og gode historier, og de to eventyrsker opfyldt begge kriterier. Sidst vi så dem var ved Pflarr-Templet i Den Tabte Dal, og da ventede en lang rejse foran dem: En rejse fra den skjulte dal, gennem bjergene, forbi monstre, og gennem dallandet kontrolleret af vilde dyremændsstammer.

Rejsen hjem blev håndteret ved, at pigerne, Christina og Susanne, fortalte om, hvordan de havde løst de forskellige udfordringer, og de improviserede og digtede, og vi tog det hele genfortalt i stedet for at spille den lange hjemrejse, som hurtigt havde kunnet vare nogle spilgange. På vejen tilbage fra den tabte dal, stødte de to eventyrersker på en elver (Thomas’ karakkter), som hjalp dem tilbage til civilisationen.

Sammenstimlen i kroen bragte en thyatisk officer til (Nis’ karakter), der sammen med sin makker, en thyatisk paladin, er i gang med en tiltrængt pause fra krigens gru ved at være draget dybt ind i Kejserrigets bagland, nemlig Hertug Stefan III’s storhertugdømme. Gruppen er samlet:

  • Elver druide – der forvandler sig til en fugleflok
  • Thyatisk officer – der kommanderer rundt med andre. Karakteren laver praktisk taget aldrig et angrebsrul, men uddeler det til de andre
  • Thyatisk paladin – gruppens forsvarer, der udfordrer alt og alle med himmelsk hævn, hvis de ikke konfronterer ham

Det første eventyr

Gruppen lader sig hyre af en købmand, der har købt en gammel borg, hvorefter han opdagede, at den var besat af monstre og folk. Vore helte skal smide besætterne ud.

Eventyret er The Clearing of Castle Caldwell, og det er ikke særligt godt. En række monstre er ikke videre logisk placeret (giftslangen er i køkkenet, kæmpe ildbillerne i spisekammeret og kæmpe spidsmusen i biblioteket – de tre lokaler ligger på rad og række), der er ulogiske elementer i form af talende statue, der guider folk rundt i slottet, og så er de væsner, man kan interagere med, dårligt forklaret eller ikke redegjort for. Der er ikke navne på en eneste af de personer, som man møder, og der er ikke meget materiale (praktisk taget ikke noget) at rollespille på, man aner knapt nok, hvorfor tre handelsmænd overnatter i den ene enden slottet, hvorfor der er en røverbande i den anden, og hvorfor en chaotic clerig har opstillet et lille alter og inviterer spilpersonerne til altergang? Adskillelige rumbeskrivelser er fuldstændig ens – og stemningsmæssigt er det kedelige tekster – og mindst en tredjedel rum er tomme. Fælden er placeret på en tom kiste, men til gengæld er de få skatte skjult tilfældigt rundt om i de tomme rum (vore eventyrere har ikke fundet en eneste).

Gennem to spilgange har vi fået ryddet grundplanet, og de næste to gange planlagde vi vill blive brugt på kælderen, men grundet juleferie (hvor Nis gæstespilledte), ændredes planerne og kælderen ignoreredes – men det er også en fjollet kælder med to skøre troldmænd, en flok bersærkere og en serie fortryllede ligkister. The Clearing of Castle Caldwell er et af fire små scenarier i B9 Castle Caldwell and Beyond. Et af de andre er kælderen under borgen, Dungeons of Terror. Det tredje og fjerde scenarie ligger senere i forløbet – hvis vi spiller dem – og det femte er ikke gengivet i opsamlingen – men B9-scenarierne imponerer mig ikke.

Post-missions-spil

Når en mission slutter, klipper vi direkte tilbage til Tærskel, og rejsen hjem og evt. udfordringer bliver derefter snakket om af heltene, der sidder på en kro og hygger sig. Rejsen hjem er ikke vigtig nok til, at vi spiller den. Slet ikke med 4E-reglerne, hvor et enkelt encounter på en dag ikke gør nogen forskel – sådan har det været siden D&D 3E.

Hjemme på kroen får heltene (eller rettere spillerne) lov til at vælge den næste mission. Vi placerer missionsvalget i slutningen af en spilgang, så spillerne kan vælge frit, og jeg kan derefter forberede det valgte scenarie til næste spilgang – men grundet juleferie er denne tilgang blevet udskudt, og der kommer til at gå nogen tid, førend vi rigtig får denne tilgang i brug, som de følgende episoder vil vise.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i D&D, In Search of Adventure, Night's Dark Terror, Rollespil. Bogmærk permalinket.

5 svar til [In Search of Adventure] Castle Caldwell – to aftner i købmandens slot

  1. Johs siger:

    Hvorfor spiller I dårlige scenarier?
    Det må I holde op med.

  2. Jeg vil gerne tilføje – ja nu ved jeg ikke om Nis’ spilgang bliver behandlet senere men – det er en fabelagtig ide at skrive/lave sæson-scenarier. Det gav et super godt friskt pust og det kan klart anbefales at prøve. Og hvorfor stoppe der – Der er både Halloween, høstfester, alt muligt godt at tage sig til hvis der er brug for en afstikker fra de normale dungeons.

    I det hele taget er der i Min optik en hel masse godt at tage fat på i den gamle Mystara verden hvis man da holder sig fra umulige jordkloder og rumvæsner.

    Jeg forstår ikke den gik af mode🙂

  3. Morten Greis siger:

    @ Johs: Vi spiller dårlige scenarier, når vi ikke når at identificere dem som sådanne på forhånd, hvilket skete med Castle Caldwell. Jeg har ikke spillet den type scenarier i mange år, og det er endnu længere siden, at jeg har spillet et af de gamle scenarier.
    I visse tilfælde kan der være en vis fornøjelse i at spille de dårlige scenarier, fordi ting bliver så fjollede.

    @ Kristoffer: Sæson-scenarier er en god ting – det har jeg gjort to gange med Delta Green-gruppen, som har to jule-scenarier, og de to gange jeg har spillet Don’t Rest your Head, var de sæson-specifikke.
    Udfordringen er som regel at samle gruppen på rette tidspunkt og nå at få spillet scenariet inden for sæsonen. Julen er den bedste sæson til det.

    Der kommer også en rapport om Nis’ tur som spilleder. Den kommer lige om lidt …

    Ja, der er masser, men den led under, at den hørte til basis-D&D, og at den var dårligt understøttet under AD&D-linjen, og derfor døde den stille og roligt ud, selvom den har dedikerede fans på Vault of Pandius og på dette forum: http://www.thepiazza.org.uk/bb/viewforum.php?f=3

  4. Nis Baggesen siger:

    Jeg synes at Castle Caldwell overlevede nogenlunde fint på at være så tilpas simpelt og fjollet at vi kunne have sjov med at lytte ved døre og den slags. Rahasia demonstrerede desværre alt for tydeligt at vi ikek havde lært at være nær påpasselige nok.🙂

    Og D&D 4E viste noget af sin styrke ved faktisk at gøre alle de 20×20 fod rum lidt interessante, idet vi trodsalt manøvrerede rundt om døre og halsede ned af gange (og fik startet flere encounters på en gang) og den slags.

  5. Morten Greis siger:

    Bestemt, vi havde det sjovt med Castle Caldwell trods dets mangler. Og som du nævner, så var 4th klart en ekstra bonus i forhold til det at manøvrere rundt og aktivere flere encounters. Rumligheden i 4th giver en dynamik i den enkelte dungeon, som jeg ikke har oplevet før, og jeg synes er fin.

    Men dungeoneering er uheldigvis et håndværk, som kræver megen træning, som desværre spillede ind på succesraten i Rahasia.

    Nu hvor jeg er begyndt at vænne mig til denne grad af dungeneering, kan jeg også se, at der er forskellige temaer i dungeons, som jeg vil arbejde på at få fremhævet, hvilket I vil se i næste dungeon – som for resten rummer husker jeg ret 19 præ-lavede karakterer, og tre færdigstøbte udstyrspakker, så man vælger udstyrspakke A, B eller C, og så er man i gang. De 19 karakterer kan også dobble som henchmen.

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s