[Delta Green] Det spørger stadig

Dette er anden spilgang i tredje sæsons første episode (første spilgang her). Husk, at samtlige episoder kan ses her.

Sidst blev celle T og S sat på hver deres sære mission, og vi kørte to missioner parallelt med hinanden. Vi er på anden mission, hvor de to hold agenter ikke arbejder sammen, men hvor der spøjse ligheder imellem deres missioner.

Baggrund – Celle T’s mission

Anne købte en mission, der handlede om det mystiske, som agent Sherlock slap løs i sit hjem, og jeg ville gerne have celle T på en parallelmission. Det var for mig derfor ret oplagt at gribe fat i Thomas’ nye retning på hans karakter, hvor denne er begyndt at ære Kongen i Gult og Fantomvarsleren. De lytter, når man kalder på dem, så det var oplagt med en mission inddraggende disse. Jeg havde desuden lagt en ledetråd ind i episode S02E05, hvor det hentydedes til, at den bogsamling, hvor teksten, der skabte kaos og introducerede Kongen i gult, kom fra, var blevet solgt videre, og at der var en køber i NY.

Delta Greens officielle scenarier

Det koblede jeg på scenariet Night Floors i bogen Delta Green: Count Down. Det er nu vores anden brug af et publiceret DG-scenarie (først var A Night on Owlshead Mountain fra Delta Green: Eyes Only), og det passede på sin vis ret godt ind her, da truslen faktisk kommer fra et eksemplar af Kongen i gult. Rette kosmologi, rette agenter at sende.

Imidlertid er DG-missionerne ikke så lette at anvende i vores spilstil, da de er skrevet til en anden spilform. En spilform med kolossale mængder af hemmeligheder forbeholdt spilleder, så denne kan præsentere en masse sære ting for spillerne og lade dem forstå, at det skam ikke er tilfældigt, men at der er en større og uopnåelig mening bag det hele. Den spilform passer ikke særligt godt ind i vores spilstil, hvor der ganske vist er mysterier, men ikke nogen, som er absolut utilgængelige. Det medførte, at jeg måtte skære en noget ud af A Night on Owlshead Mountain, men Night Floors havde umiddelbart ikke samme utilgængelige baggrundshistorie, og jeg gav det derfor en chance. Uheldigvis har scenariet den hæmsko, at det er enormt vanskeligt at skabe en samlet struktur om de sære ting, og endnu mere at skabe noget, som spillerne aktivt kan udforske. Det er en slags stemningsscenarie, hvor spillerne skal udforske en række sære ting, men disse er stillet op som et katalog, som spilleder skal plukke løseligt fra, men bag dette er en uløselig mission. Den uerkendelige baggrundshistorie er erstattet af det uforståelige mysterie og den uløselige mission – så i længden skal spillerne indse, at deres karakterer er gået forgæves, og at det bedste de kan gøre er at trække beboerne skrigende og hylende derfra, og derefter destruere bygningen. Det er bare utilfredsstillende med et missionsparameter, der hedder “indse at I ikke kan gøre noget og spræng skidtet i luften”, for hvordan spiller man sig hen til denne indsigt uden, at den udspringer af spillernes frustration over, at der ikke sker noget, og at der ikke kan gøres noget? På overfladen holdes spillerne beskæftiget af serien af sære ting, men de fører ingenting med sig, og de er kun en distraktion fra, at der intet kan gøres.

Jeg har to DG-scenarier mere i støbeskeen, som jeg godt kunne tænke mig at prøve at spille, men med erfaringerne fra de seneste to, er jeg blevet noget mere varsom med at tage dem i anvendelse.

Baggrund – Celle S’ mission

Med denne mission ville jeg lege med det sære. Anne havde skabt en usynlig ven til hendes karakter, og den havde hun inviteret til at blive inddraget i scenariet. Samtidig med var der et konkret monster løs (Formless Spawn of Tsathoggua), men med hendes tanker og ønske om, at missionen ikke blev en monsterjagt, ændrede jeg på det løsslupne fænomen. En ting, der var etableret var den forsvundne overbo og den venlige genbo, og det skulle der holdes fast på. Anne har desuden luftet tanken om, at der er noget mystisk og cthulhuidt i hendes (indavlede?) familie. Dette skulle dog ikke inddrages i episoden, og jeg besluttede mig for i stedte at forsøge at bruge episoden som oplæg til, at der er noget i hendes familie, der skal ses nærmere på. Det mystiske fænomen, som agent Sherlock ved et uheld slap løs, åbner således døren til mysteriet i agent Sherlocks familie.

At distrahere fra mysteriet

For at skabe noget distraktion introducerede jeg Phenomenon X og Andy Gerrits søster. På den måde fik vi også grebet fat i et tema fra tidligere, nemlig civiles forsøg på at komme i kontakt med det overnaturlige, og agenternes forsøg på at hemmeligholde, hvad det overnaturlige i virkeligheden er. Andy Gerrits søster udtænkte jeg i sin tid, da Peters karakter eliminerede Andy. Agent Simon døde dog inden, jeg kunne introducere søsteren, og hun er mest interessant, sålænge der er nogen tilbage, som husker mødet med Andy, og der har vi kun agent Sherlock og til dels agent Trevor.

På sin vis er missionen en klassisk konfronter spøgelset og fordriv det med det magiske ritual, men først skal ritualet findes. Missionen kompliceres af de mange sære sammenfald, som alle dage har argumenteret for eksisterer i kampagnen, som en refleksion af, at Cthulhu mythossen følger sin egen logik, og at vores verdens logik er illusorisk og indsigten i den egentlige logik driver os til vanvid – eller også er vanvittige folk bare folk, der lever efter den bagvedliggende sande logik, og derfor virker vanvittige i vores blik?

Bonusbenspænd

Peter var desværre forhindret i at deltage, men med kun en fraværende spiller, spiller vi stadig, og vi snakkede kort ved begyndelsen af spillet om, hvordan og hvorledes med hans spilperson. Vi fravalgte Gamers-løsningen, hvor karakteren er tavst tilstede i alle scener, og snakkede om, at agent Snyder enten ville være nødt til at forlade missionen, eller at han blev opslugt af dagens mysterie – og det var så den løsning, jeg valgte at spille efter.

Krydsklip

Handlingen krydsklippede mellem to handlingstråde. Der blev kun klippet langsomt mellem de to halvdele, ingen fancy og aggressive klipninger.

Rent praktisk sammenskriver jeg trådene som separate historier.

Men nu til aftenens spil.

Celle S og den morderiske barnepige

Vi er tilbage i agent Sherlocks lejlighed, hvor vi fortsætter, hvor vi slap. Det banker på døren, og udenfor står kameraholdet fra Phenomenon X, og de vil gerne interviewe agent Sherlock, om hun har oplevet noget. Lejligheden bliver overrendt af kameraholdet, mens agent Sherlock bliver hevet gennem et basis-interview i flere omgange, og gradvist bliver interviewet mere og mere sært, som journalisten begynder at spørge ind til Tsathogguaths tempel og den formløse vogter i bronzeskålen. Netop som agent Sherlock er sluppet af med dem og går ud på trappeopgangen for at fortsætte efterforskningen oppe på loftet, møder hun samme kamerahold komme ud af hendes nabos lejlighed, og de spørger om, agent Sherlock vil tale med dem. Borte er det hold, som interviewede hende, borte er agent Snyde, og ting blev atter en gang meget sære.

Mens agent Sherlock leder efter agent Snyde og efter Det pnakotiske manuskript drages hun op i mod loftet, og i takt med at hun nærmer sig loftet, kan hun høre spiritisten fra kameraholdets stemme ekkoe op gennem trappeskakten berettende, at spøgelsets manifestation bliver tydeligere og tydeligere. Agent Sherlock nærmer sig den ende af loftet, hvor hun ikke før har sat sin fod, og hun kan høre rebet fra den hængte pige knage vedvarende, som hun træder længere ind på loftet, og bag en dør finder hun et kammer, hvor der resterne af et ritual fra Det pnakotiske manuskript.

Pludselig smækker døren i, og en usynlig manifestation af den psykotiske barnepige kaster sig over agent Sherlock, som bliver slynget gennem lokalet gang på gang, men det lykkes hende at gennemføre ritualet, hvilket fordriver barnepige-manifestationen og bringer et aspekt af Tsathogguaths tempel frem med sin bronzeskål, hvor den amorphe tjener rejser sig – men Anne har rullet ekstraordinært godt med terningerne. Agent Sherlock har bundet væsnet til sin vilje, og den sære tilstand, der hviler over agent Sherlocks bolig løftes. Tilbage er agent Snyde og Det pnakotiske manuskript, mens den morderiske manifestation af barnepigen og hendes offers manifestation er borte, og Tsathogguaths tjener er bragt under kontrol.

Til sidst er der bare kameraholdet. Agent Sherlock render ind i dem en gang mere, og her konfronteres hun med assistenten, der præsenterer sig som Anna Gerrit. Anne genkender navnet. Gerrit har vi mødt før, dengang var det Andy Gerrit (S01E03), som agent Simon myrdede, og nu er Anna dukket op for at tage hævn over hendes brors mordere. Agent Sherlock råder hende til at skynde sig, da deres veje skilles (for ingen ved, hvor længe agent Sherlock, som den sidste af de tre agenter, endnu er i live).

Celle T og MacAllister bygningen

Agenterne følger kort det blinde spor, der er i nabostaten – som oprindeligt satte FBI på sagen – og da sporet er blindt, har jeg på forhånd besluttet mig for at fortælle sekvensen i stedet for at spille den ud. Efter nogle dage vender de to agenter tilbage til bygningen, og de fortsætter deres efterforskning. Gerningsstedet er vokset i omfang efter, at agenterne udvidede tabslisten med en.

Igen farer vore agenter forvildede rundt i den sære bygning, interviewer dens sære indbyggere, og de kommer på sporet af Forfatteren, som er en sælsom skikkelse, som uset skubber manuskripter ind under folks døre, som fortæller, hvad der sker, inden det finder sted. Et andet mystisk fænomen er, at nogen er ved at slå hul i en mur, og senere finder vore agenter hullet færdiggjort, og agent Tarek springer gennem hullet, mens agent Trelawney render efter de mystiske murbankere.

Agent Tarek strejfer nu rundt i en sær labyrint af tågede korridorer, indtil han pludselig trænger igennem til tågede Carcosa på Halis bred, hvor han ser skuespillet om Kongen i gult gentage sig. I himlen over sig ser han de bevingede tjenere, som kan genkendes fra første jule-episode (S01E02 og Kongen i gult optrådte i anden jule-episode, S02E05). På pladsen møder han et sært optog, og da det forsvinder op til kongeslottet, ser han Kongen i laser og pjalter træde ud af søen. En god del af handlingen er skabt ud fra terningkastenes tilfældighed – Thomas klarer alle sine Sanity Checks, og han mister højst fire på en gang (4 ud af 1d10, hvor 5 eller mere ville skabe alvorlige problemer), og han mister i alt lige akkurat et point mindre end 20% af hans sanity score (7 af 8 point) inden for en kort tidsperiode, så han er lige præcis et point fra at aktivere de to typer af vanvid, der kan koste ham hans agents liv (eller tvinge ham til at brænde en masse forfaldspoint af).

Vi efterlader agent Tarek i Carcosa, og vender tilbage til New York, hvor agent Trelawney desperat forsøger at få agent Tarek tilbage. Han farer rundt til beboerne i bygningen, og Kasper ender med at spørge, om han ikke kan skrive et manusprkipt, hvor de to agenter er tilbage i MacAllister-bygningen? Ideen er god, den passer ind i den surreelle genre, men det er ikke løsningen for dette scenarie – og jeg er begyndt at spekulere over, hvilken skæbne vi skal finde for agent Tarek? – da Anne spørger, om Trelawney ikke kan bruge ledetrådsmekanikken til at gøre manuskriptet gældende? Det kan lade sig gøre, vi spoler fem minutter tilbage i tid, og det, at agent Trelawney skaber et nyt manuskript, tillader at bygningens virkelighed påvirkes. Pludselig banker de to DG-agenter på hos underboen, og efter en kort snak med ham, stikker de af fra bygningen for aldrig at vende tilbage. Jeg er ganske tilfreds med løsningen, da den netop falder inden for reglerne, og den kostede agent Trelawney fem sanity point, hvilket nok skal vende tilbage og være et problem for ham.

Ude på gaden bliver overvåget af fremmede mænd af mellemøstligt ophav, hvilket er sket flere gange den aften, og agent Tarek genkender den ene som en slægtning. De to agenter opgiver at afklare sagen, og lader mysterium være mysterium. Som de sidder i deres bil og skal til at køre af sted, banker en gammel spritter på bilvinduet og spøger agent Tarek: Sig mig, har du set et gult tegn?

Efterspil

Vi deler XP ud, Thomas vælger at korrumpere endnu et karaktertræk (to ud af tre styk), og Kasper køber næste episode. Vi snakker lidt om DG-scenariet, og om hvordan det ikke rigtig kan løses, og om hvordan en del ting nægter at give mening, men på den kedelige måde.

Forude venter fortsat mysteriet om agent Sherlocks familie, og så er der Andy Gerrits søster, foruden agent Tareks hævngerrige familie og “Sig mig, har du set et gult tegn?”.

Næste gang: Coma-patienten

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Call of Cthulhu, Delta Green, Rollespil. Bogmærk permalinket.

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s