Six Degrees of NPCs

Et af de sjove tricks i bogen om kampagne-rollespil er reglen om aldrig at glemme en NPC, og slet ikke at glemme at en sådan NPC altid har en ven eller en slægtning.

Senest blev reglen brugt i min Delta Green-kampagne. I episode 3, sæson 1, mødte agenterne den unge Andy Gerrit, der arbejdede for Saucer Watch, og han var ganske flink. Problemet var bare lige den, at psykotiske agent Simon fandt ham en trussel, og han slog derfor Andy ihjel.

Det noterede jeg mig, og jeg noterede mig, at Andy havde en søster, og at hun en dag ville dukke op. Det skete så i episode 1, sæson 3*, hvor hun dukker op som assistent på tv-showet Ghost Watchers fra produktionsselskabet Phenomenon X – og hun er på udkig efter de personer, som Andy sidst blev set sammen med. En af dem var agent Sherlock (faktisk den eneste, der endnu er i live).

Samme princip blev anvendt i en spilgang i Troldmandskampagnen, hvor Marie-Luise netop havde løst problemet med hendes karakters uønskede bejler (nemlig afvist ham), da jeg introducerer hans storesøster, der forlanger, at Aevilja går på dates med lillebroderen, eller mødes med storesøsteren i duel-arenaen. Sidstnævnte ville Aevilja ikke, og førstnævnte ej heller, og så måtte løsninger graves frem, og det blev til en hel aftens spil i planlægning af intriger (hvis konsekvenser af og til rører på sig, når Stella diMarco forsøger at overtage Aeviljas liv).

En NPC har altid en ven eller en slægtning til at føre en konflikt videre, og det skaber en kontinuitet i kampagnen, at selv hvis NPCen ikke dukker op, så sker det via stedfortræderen.

Praksis

I praksis kan man som spilleder planlægge sådan noget forud, og jeg gør det en sjælden gang i mellem, men min egentlige praksis er at bemærke, om der er en biperson, der gør et passende indtryk på gruppen, og om denne har noget uforløst i forhold til gruppen. I så fald skrives det ned, og jeg holder øje med, hvornår det vil være passende, at personen eller en stedfortræder for personen vender tilbage. Stedfortrædere løser det problem, at en biperson kan være død eller mangler ressourcerne, men stadig har et uforløst element. Jeg har desuden ikke særligt detaljerede baggrundshistorier for bipersonerne, så der er plads til at smække relationer sammen retroaktivt.

*) Ja, tallene er ikke helt tilfældige. Jeg har mange af den slags små detaljer rundt om i mine kampagner.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i D&D, Delta Green, Kampagnedesign, Rollespil, Troldmandskampagnen. Bogmærk permalinket.

Et svar til Six Degrees of NPCs

  1. Johs siger:

    Godt indlæg. Tak.

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s