[Delta Green] Mission HardCore – I en god sags tjeneste (del 1)

Aha! Vore agenter er reduceret i antal. Vi er nede på de to gange to agenter, der formede episoderne S02E01 til S02E05, og en masse plot er blevet afsløret i S03E02 og S03E03 og en terrorhandling er blevet begået. Et hospital fyldt med folk er sprunget i småstykker.

Det er en hel masse at tage højde for, og et temposkift føltes helt naturligt. Første episode efter de store story-arc-episoder er med Kasper, Anne og Thomas.

Vi taler ikke om bomben

Okay, et helt hospital røg. Det er den slags, der ryger højt op på listen over ting, der skal efterforskes. Imidlertid er vi midt i en kampagne, og det er ikke planen at skifte til Flygtningen, endsige afslutte kampagnen nu, så vi nedtoner konsekvensen af bomben. Vore agenter er gode til at sløre deres spor, åbenbart, og de tager den med ro en stund … og vi snakker ikke så meget om hændelsen.

Hverdag, hverdag, hverdag

Efter noget snak frem og tilbage om sidste episode og så fremdeles, gik vi til relationsscener. Ind mellem relationsscenerne indskød jeg en række mindre scener.

Thomas: Michael/Mandur – agent Tarek

Thomas sætter en scene mellem den glade tyrk Mehmed og Mandur. Førstnævnte besøger sidstnævnte på den lukkede afdeling, hvor Mandur er blevet indlagt. Gravide Karen er bekymret for sin elskede, og hun har derfor bedt Mehmed tage en snak med Mandur. Scenen er en rolig scene, hvor Kasper spiller Mehmed.

Kasper: Greg – agent Trevor

Kasper sætter en scene mellem Greg og Hannah. Sidstnævnte spilles af Thomas, og scenen udspiller sig en række måneder siden sidste mission, og agent Trevor eller Greg er ved at falde på plads i sin hverdag, men en hyggelig aften kommer Hannah til at stille uheldige spørgsmål til Gregs hemmelige missioner, hvilket ødelægger hans humør, og hun står stadigt uforstående over for, hvorfor dette hemmelige arbejde er så vigtigt, når det plager ham så meget?

Anne: Elizabeth – agent Sherlock

Anne og jeg har mellem spilgange haft talt om denne scene. Basalt set har jeg givet Anne lov til at tage kontrol over NPCen Anna Gerrit, som vi har set forfølge vore agenter i en række missioner for at opklare mordet på hendes broder.

Anne sætter scenen, og Kasper spiller Anna. Scenen er et flashback til et roligt øjeblik i sidste mission, hvor agent Sherlock konfronterer Anna, forklarer hende situationen – at dem hun vil have sin hævn over er døde (Sherlock undtaget) – og at hvis hun virkelig vil gøre en forskel, kan Sherlock hjælpe hende med oplysninger. Således bliver Anna Gerrit en friendly under DG og en relation for Elizabeth.

Hverdagens små trusler

Thomas’ mange små scener kører på hans to unikke situationer: Mandurs påkaldelse af Kongen i gult og Hans familie fra hans fortid.

Michaels kæreste er gravid, 4. måned, og hendes jordemor og resten af personalet er meget hensynsfulde og rare, og alt er godt, bortset fra at de opfører sig flinkt på den mistænkelige måde – og Thomas’ karakter er på vej ind i en episode af Rosemary’s Baby: Personalet kalder deres barn for “kongen”, forærer dem fine små gule klæder og inspirerer hende til at male byen Hali ved Carcosas breder – og agent Tarek nærer tanken om at blive single gennem en frygtelig tragedie formidlet via to kugler … eller en, hvis man sigter rigtigt.

Det andet sæt scener følger op på agent Tareks sidste Kongen i gult-episode (S03E01), hvor han blev forfulgt af mænd fra hans fortid, og de er nu vendt tilbage, og de er begyndt at spionere på ham og kæresten.

Hverdagens små ligegyldigheder

Kaspers små scener er om ingenting. Fru Olssons kat sidder oppe i et træ igen, Jasperson har set nogen nede ved søen, som muligvis ikke har et fisketegn. Et par elever er blevet taget med en joint, så kan han ikke holde et foredrag om ikke at misbruge stoffer? Der er nogle sælgere, der gerne vil tilbyde stationen et nyt kamerasystem. Fru Olssons kat er oppe i et træ igen osv.

Greg bliver mere og mere frustreret og afviser generelt opgaverne, lukker sig inde på sit kontor osv. Hans arbejde er en frustration, og han vil hellere på mission. Det eneste andet, der betyder noget for ham, er hans familie, men da han langt og længe bliver sendt på mission, betyder det, at han ikke kan nå sine døtres optræden (eller kan han …?).

Forfremmelse, forfremmelse

Annes karakter er i en helt anden situation. Hendes chef kalder ind på kontoret, snakker om hendes sager og hendes arbejde, og hun bliver forfremmet som leder af sin afdeling af analytikere. Elizabeth finder dog ikke, at det er spor fornuftigt at forfremme hende. Ulempen er desuden, at det betyder mere arbejde og større vanskeligheder med at snige sig af sted på missioner.

Annes karakter er i helt samme situation senere, da agent Reumart kontakter hende og tager en snak med hende. Man er tilfreds med hendes overlevelsesrate og de rapporter, som hun indleverer, hvorfor hun inden for DG forfremmes til sagsofficer, og hun skal koordinere celle T, U (Utrecht, Ubicle, Ullman) og V og administrere deres henvendelser. Elizabeth finder dog ikke, at det er spor fornuftigt at forfremme hende.

Endelig en sag

Agent Reumart har den første sag til agent Sherlock at håndtere. Celle V (Venkman, Vasquez, Villaume) [Ja, der er to filmreferencer, spillerne kommenterede på Venkman] er i vanskeligheder i forbindelse med deres seneste sag.

Agent Venkman fandt en sag, som han gik til DG med, og han fik grønt lys til at efterforske den. Han identificerede en række dødsfald som mord forårsaget af en kult, der er kalder sig enten Glaakis følge og Y’golonacs følge. Kulten skærer bidemærker med specialiserede knive i sine ofrer ved hedonistiske rituelle orgier, og de tilstræber at holde deres ofre i live længst tid muligt, og med den sag samlede agent Venkman celle V og tog en aften i operaen.

Nu har agent Villaume bedt om hjælp, da agent Venkman er blevet overfaldet og ligger i coma på hospitalet, mens agent Vasquez er forsvundet.

Agent Sherlock beslutter sig for at indkalde celle T til at assistere hende. De tager til Sacramento, hvilket er første gang, at agenterne er samlet siden sidste mission, og agent Trevor har ikke haft set sine kolleger siden før hospitalet blev sprunget i luften. Oplysninger udveksles, og agenterne ankommer til Orangevale, hvor de konfronterer agent Villaume, der holder sig skjult på sit motelværelse.

Agent Villaume

Villaume viser sig at være en postagent, der stammer, og som er på sin første mission. Imidlertid er han inkompetent på alle leder og kanter – undtagen når det gælder papirarbejde og administration.

Det viser sig, at være nogle meget svære scener at spille … dvs. mest at holde masken, når agent Villaume udviser manglende kompetence og er en kende naiv, da hans celle-makkere ikke har briefet videre grundigt på, hvad arbejdet i DG går ud på. En fordel ved ham er der dog, han giver de andre agenter rig mulighed for at demonstrere, hvor erfarne, kompetente og vidende de er, hvilket igen giver dem mulighed for at reflektere over, hvorledes nogle af deres ekskolleger i sin fremviste deres erfaring, da vore hovedpersoner var nye og uerfarne agenter.

Flere gange overvejes det at sende agent Villaume hjem, og generelt holdes han fra informationer for at beskytte ham fra at få for megen viden.

Agent Villaume får desuden afsløret, hvorledes han blev agent for DG. Han fandt en pakke, der rørte på sig. Han gennemlyste kassen , spottede en schæfers hoved og åbnede kassen. Mærkelig blå væske gennemsyrede indpakningspapiret, og hundehovedet var stadig levende! (DG-fans genkender naturligvis dette, som værende oplægget til et af scenarierne i Delta Green: Count Down-bogen). Der dukkede herefter nogle agenter op, som efterforskede sagen, og en af dem, agent Ubicle involverede postagenten, nu agent Villaume – og agent Sherlock planlægger at holde en samtale med celle U.

Agent Villaumes beretning

Efter ankomst tog celle V kontakt til det lokale politi som FBI-agenter med speciale i det okkulte og assisteret af en konsulent fra religionsvidenskab. Agent Venkman undersøgte ofrene, og med sine fund gik han til politichefen, der kunne udpege morderne. De tog ud og arresterede nogle unge satanister, der havde deres kultsted i en kælder.

Senere tog Venkman og Vasquez ud for at hente nogle informationer, og de bad Villaume blive tilbage. Tilsyneladende var det noget med Glaakis Åbenbaringer bind 12, der efter sigende rummer navnene på Glaaki, og de i sig selv skulle være nok til at kalde Glaaki frem …

Efterfølgende var det, at Venkman blev fundet forslået og bevidstløs, og agent Vasquez var forsvundet. Agent Villaume har haft holdt sig skjult i sit motelværelse siden ventende assistance fra DG.

Efterforskning

Vore agenter går stille til værks. De foretrækker, at agent Villaume holder sig skjult, særligt da de finder klodset og lidet kompetent, og imens tager de kontakt til det lokale politi – men forsigtigt, da de generelt har et paranoidt forhold til politiet (S03E02b, til dels S01E01b og i mindre omfang S01E04). Vore agenter poserer som FBI-agenter, der efterforsker overfaldet på det forrige sæt FBI-agenter, men opgaven er vanskeliggjort af, at der er ankommet en ægte FBI-agent for at efterforske samme. Politichefen viser sig at være svulmende stor, omfangsrig og vraltende. Han er hjælpsom, men der er noget ved ham, der vækker agenternes mistanke – muligvis bare det faktum, at de er paranoide.

Efterfølgende tager agenterne en kort snak med de fængslede satanister, som de får et indtryk af er tre veluddannede unge mennesker, der er praktiserende satanister, der på ingen måde synes involveret i mordene.

Gerningsstedet

Agenterne tager ud og kigger på gerningsstedet, og de tager agent Villaume med, da han ikke vil holdes ude, og selvom han er lidet kompetent, er han en del af operationen. Der er ikke meget at se, men de mærker en sælsom stemning i området. Husene er meget ens, men slidte og bærer tydelige tegn af, at vi er et lavere middelklassekvarter, hvor krisen siver gennem kvarteret inficerende hjem efter hjem. Overalt grilles der den lune sommeraften, fædre og sønner i selskab, og deres blikke følger vore agenter. Husmødre jogger gennem gaderne i små grupper.

Fra fundstedet bevæger agenterne sig over til huset, hvor satanisterne blev arresteret. På vejen passerer agenterne et vejtræ, hvor de finder et blodigt håndaftryk, der er indtørret. Imens passerer en flok joggere, der vinker høfligt efter agenterne.

Den ene satanist har hjemme her hos sin mor, og agenterne overbeviser hende om, at hendes søn vil klare sig langt bedre, hvis hun lader dem undersøge hans kælderværelse. Hun indvilliger, og agenterne leder kælderen igennem. De finder intet … og dog. De finder en årbog fra skolen, hvor de finder billeder af eleverne og deres forældre. I bogen genkender de flere husmødrene, alle med runde former og tydelige tegn på alderens tyngde på kroppen, men de genkender kvinderne fra de joggere, som de har set rende rundt i gaderne. Slanke, muskuløse og atletiske, og slet ikke med de spor af mageligt liv, som kan ses på billederne. De finder desuden, at politichefen, der er væsentligt slankere på fotoet, er gift med en af de joggende kvinder.

Agenterne beslutter sig for at se nærmere på den familie, og her stopper spillet for denne aften.

Næste gang

  • Joggere og politichefer
  • Glaaki og inkompetente agenter
  • Vil Venkman vågne, vil Vasquez vende tilbage?

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Call of Cthulhu, Delta Green, Rollespil. Bogmærk permalinket.

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s