Addendum: Vampyrer, satanisme og telepati

For nogen tid siden afstedkom jeg en ekskurs om vampyrer, da jeg gennemgik monstrene til rollespillet Fimbulfrost og argumenterede for, at vampyrer var alt for moderne et monster til mit pseudo-middelalderunivers i Fimbulfrost. Da jeg gravede i mine folkloristiske værker konstaterede jeg, at vampyren først rigtig gør sig bemærket i Danmark i 1970’erne. Det afstedkom en tur rundt om blandt værket Fanden er løs – Heksejagt i velfærdsstaten – og det har ført til dagens mærkelige bog:

Munkebo, Jørgen: Tankeoverføring – vi oplever det daglig. … 1973

Jørgen Munkebo udgav i 1970’erne flere bøger om naturlæger og naturmedicin, blandt en om Arno Wolle, der praktiserede et sammensurium af forskellige ideer, der udgjorde kernen i en masse kosttilskud, der skulle have alskens virkninger. Noget af Munkebos arbejde er en kritik af autoriserede lægers behandling af naturlæger og disses behandlinger. Kritikken har den relevans, at det kan blive for let at sidde i elfenbenstårnet og affeje dårligt begrundede påstande uden at skænke amatøren en solid kritik. Det medfører blandt andet at afvisningen bliver dårligt begrundet og giver den afviste amatør reelle anker mod det autoriserede system. En af hans andre bøger er imidlertid abort med alternative midler, hvor han argumenterer for, at det er bedre for kvinde at bruge naturlægemidler til abort end hospitalets indgreb eller sikker sex, og her bliver foruroligende at se, hvor tilfældigt et grundlag han baserer sin argumentation på.

Det var intet af dette, som satte mig på sporet af Jørgen Munkebo, men derimod et længere uddrag i Niels Böyes “Fanden er løs“, hvor han citerer en lang passage, som han tilskriver Munkebo. Böye er ikke en forfatter, der praktiserer kildehenvisninger, men her var et navn, som man kunne følge op på, og det førte mig til bogen “Tankeoverføring”. I den bog er der tre ting, vi skal kigge på: 1) Hvorfor jeg fandt bogen værd at finde frem, 2) Hekse-satanister og 3) Vampyrer.

Satanisk telepatisk angreb

Jeg citerer her det afsnit, som Niels Böye citerede en mindre bid af. Det er … specielt.

“Mennesket er et dyr, og dæmonerne i os skal vi aktivisere, vi skal tilfredsstille vore sanser i fuldt mål. Det er livet, og dets mening – og ingen anden.” Ordene stammer fra Anton Lavey, leder af den amerikanske Satan-kirke, der har tusinder af medlemmer.

Noget tilsvarende sad en gruppe mennesker og prædikede for mig i forsommeren 1972. Vi havde fået lidt af drikke, og jeg sad i en tranceagtig tilstand og lyttede, ude af stand til at svare eller røre en finger. Min kone sad stiv som en pind på sengen i vores soveværelse og stirrede lige ud i luften. Der havde hun siddet de sidste to timer.

Det var mit første og forhåbentlig også sidste møde med en gruppe medlemmer af en dansk Satan-kult. I hvert fald to af dem var eksperter i suggestion og hypnose – også på afstand. De var i stand til at anvende telepati i praksis som direkte meddelelsesmiddel. Og – fandt jeg senere ud af – de havde i høj grad evner til at skade andre ved anvendelse af deres psykiske kræfter. Det var en oplevelse, som nær havde kostet mig forstanden – hvilket da også var meningen. Jeg havde ganske simpelt fået for meget om deres ritualteknik at vide til, at de kunne lade mig gå løs …

Mødet med dem er faktisk den direkte årsag til, at jeg har skrevet denne bog. For den sommerdag og i de efterfølgende dage oplevede jeg så uhyggelige og særprægede ting, at det ganske simpelt blev en nødvendighed for mig at studere telepati og andre psykiske fænomener i alle afskygninger. I starten nægtede min forstand simpelt hen for at acceptere, at det kunne passe, hvad jeg havde været ude for.

I dag ved jeg, at der ikke er noget at tage fejl af. Sort magi og heksekunstner er ikke bare børneeventyr og interessant læsning. Det er dødsensfarligt, og det praktiseres i dagens Danmark.

[…]

(p.86-87)

Det gjorde de [begivenhederne tog fart], da vi en times tid senere hentede et par hans [forfatterens ven] gode venner, som boede i nærheden af os. Min kone og jeg havde aldrig mødt dem før, men han havde åbenbart omtalt os for dem for de hilste på mig, som om vi havde kendt hinanden længe. Det var en ung mand og en 28-årig pige. Hun havde på et tidspunkt været solgt som slavinde til et harem i Indien, hvorfra hendes skrækslagne og velhavende fader havde købt hende fri. Pigen var så absolut den mest velbevandrede i sortekunsten, og jeg vil tro, det er noget, hun har lært østpå. Men alt det fandt jeg først ud af senere.

(p.88)

De tog åbenbart min tavshed for et tilsagn, for nu begyndte “undervisningen” for alvor. Jeg fik beskrevet, hvordan man med lynsnare, roterende håndbevægelser kunne sætte et menneske i trance, uden at vedkommende selv var klar over det – og fandt samtidig ud af, at det var nøjagtig, had der var sket med mig selv. Pigen demonstrerede, hvordan telepati fungerede i praksis – vi var i stand til at “tale” sammen, uden at nogen af os åbnede munden. Hun “sendte” billeder og begivenheder direkte ind i min hjerne og forklarede, hvordan hun var i stand til at få hvem som helst til at falde i søvn på et øjeblik – selv på afstand.

(p.89)

Denne type tekster forundrer mig altid. At erklære Munkebo for galning eller fantast er måske den lette løsning, men ikke en, der kommer med nogle svar. Hvad fandt egentlig sted, der gav Munkebo grundlaget for denne historie?

Det var ikke ligefrem medvirkende til at forbedre min sindstilstand. Jeg rendte rundt i vores have og bad til Gud og helgener og mumlede alt, hvad jeg kunne finde på af besværgelser mod hekse og andet troldtøj. Flere gange fik jeg voldsomme kramper i den ene fod. Men når jeg mumlede heksekult-medlemmernes navne baglæns, forsvandt symptomerne.

(p.93)

Jørgen Munkebo er fuldt og fast overbevist om denne magiske verden, og han mener, at forskningen herhjemme er bagud i disse parapsykologiske fænomener. Måden, han skriver dette på, minder til forveksling om Dan Browns roman Det forsvundne tegn:

[…] Så er grunden bare den, at Danmark er et af de meget få, civiliserede lande, der ikke forlængst har anerkende parapsykologien som videnskab på linje med medicin, fysik, biologi og matematik. I næsten alle andre vestlige lande – og samtlige østlande – findes der professorater og store forskningsinstitutter, der i fuldeste alvor arbejder med tankeoverføring og dermed beslægtede fænomener. Der ligger store militære og politiske interesse bag.

Men i Danmark eksisterer tankeoverføringer ikke – officielt.

På det punkt er vore universiteter og de fleste psykologer og psykiatere mindst 50 år bagud for den øvrige verden. […]

(p.10)

og

I dag arbejder videnskabsmænd verden over i fuldt alvor udfra ideer, som er hentet i ældgamle lærebøger om alkymi og okkultisme.

Det har vist sig, at de gamle magikere ikke var så tossede endda. Deres kendskab til kræfter, der styrer menneskets sjæleliv og handlinger, er blevet genstand for grundige undersøgelser af fremragende forskere. I disse år er hele vort nuværende verdensbillede ved at gå i opløsning.

(p.10)

Hekse-satanisme og highjackede folkeskikke

I indlægget om historien om rollespil, og hvorledes det blev farligt i 80’erne, nævnte jeg, at kristne kritikere bevidst sammensmeltede forskellige trosretninger til en og samme dæmoniske fjende, da det passede ind i deres optik, men i Böyes bog, som forsøger at være upartisk var der også en sammensmeltning, og den gentager sig her igen. I Danmark sluttresserne og begyndelsen af halvfjerdserne var hekseri og satanisme ikke klart adskilt.

1973 var det år, da Satan kom på mode i Danmark. Med hekseri, sort magi og alskens andet djævelskab i følge.

De fleste betragter nok fænomenet som noget af en modesag, afløseren for gruppe-sex, hot-pants, topløse badedragter, Jesus Christ Superstar og hvad der ellers har været af samtaleemner gennem de senere år.

Men denne gang er det noget betydeligt mere alvorligt, Satan-dyrkelsen i renkultur er ikke bare en uskyldig selskabsleg eller tidsfordriv for skøre hoveder.

(p.83)

Munkebo kommer her med den simpleste gengivelse af hele den Murrayske myte om heksenes ældgamle religion.

Også Skandinavien har en årtusindgammel tradition for dyrkelsen af satan eller “den hornede gud”. Tilhængerne har som “belønning” fået videregivet hemmelig viden om suggestionsteknik, om anvendelse af planter med med narkotisk og giftig virkning og mange andre ting.

(p.98)

Passagen er sigende for, hvorledes den er fuldstændigt løsrevet fra historien, og hvordan den har vanskeligt ved at tage højde for de kendte ikke-kristne religioner i samme område, dvs. nordisk mytologi (Böye blandede alt sammen og løste problemet ad den vej, mens f.eks. Mads Lidegaard erklærer den nordiske mytologi for en elite-religion, som blev erstattet af kristendommen, mens folket (denne magiske størrelse) dyrkede til stadighed deres modergudinde-religion, som hans kæreste identificerer tilbage til bronzealderen ved hendes jungianske analyse af helleristninger).

En anden størrelse at tage højde for er de mange små magiske handlinger i hverdagen eller sæsonbetonede opførsel, hvis indhold nogle gange vanskeligt kan entydigt tilskrives den ene eller den anden trosretning, da det er skikke, der indarbejdes i samtidens forestillinger, hvis de overhovedet anskues som værende beslægtet med deres samtids trosforestillinger. En sådan ting kan være hultræer, kludeege eller hestesko eller brylluppets mange skikke, som for hvilke der er mange forklaringer bagved, og hvoraf både skikke eller forklaringer kan være få årtier gammelt, men stadig præsenteres som levn fra andre tider.

Sådanne skikke kan indarbejdes i trosretninger, der ved at overtage dem, kan tilskrive sig selv en lang og fjern historie (hvilket er vigtigt, da en religions legitimitet ofte er bundet op på dens alder). På den måde bliver det tydeligt, at skikken omkring kludeegen bliver overtaget af hekse/satanister.

Den såkaldte “Klude-eg” i Leestrup skoven nord for Præstø har i århundreder været besøgt af mennesker, der ønskede at blive helbredt for en eller anden sygdom. Den består af to sammenvoksede træer, der deler sig et par meter oppe, og ifølge traditionen kan man slippe af med sin sygdom ved at binde et klædningsstykke til træet og kravle igennem det sted, hvor træet deler sig i to. Det skal helst foregå en torsdag nat ved fuldmåne.

Tilsyneladende lever denne tro stadig i bedste velgående – i det mindste er egen stadig behængt med mængder af klude.

Men den er også hjemsted for mere uhyggelige ceremonier af samme art som på Anholt. I sommeren 1973 fandt nogle spejderpiger to afrikanske statuetter og sorte lysestumper ved den. Efter al sandsynlighed har der foregået en sort messe på stedet. Det gjorde der for øvrigt allerede i 1970, da lederen af “Psykisk Selskab”, Poul Strube, modtog følgende brev: […]

Et andet brev fra samme periode er ikke et falsum. Det er skrevet af en navngiven forretningsmand i Næstved, der af gode grunde ikke ønsker sit navn nævnt. Det er dateret 1. februar 1970 og sendt til Dansk Folkemindesamling.

(p.101)

Det hører måske med til historien, at to af de tre kultmedlemmer, der var ved at drive mig til vanvid, i en del år har boet i umiddelbar nærhed af Leestrup skove …

Dette ritual har dybe rødder i historien. Den dansende figur med hornene symboliserer “den hornede gud”, som blev dyrket i Skandinavien længe før kristendommens indførelse.

[…]

Nu er han altså dukket op igen – bl.a. ved Klude-egen, der menes at være et urgammelt kult-sted.

(p.105)

Vampyrer

[…] For mit indre blik fik jeg en tydelig fornemmelse af en dæmon, der slikkede sine hugtænder med en lang, blodrød tunge. […]

[…]

Min mor lukkede op, da jeg nåede frem. Jeg snakkede et kort øjeblik med hende og gik ind på det værelse, hvor min kone lå og sov trygt. Jeg smed mig på sengen ved siden af hende og faldt i søvn – uden at drømme om hverken vampyrer eller andet djævelskab.

(p.92)

Mere er der ikke at læse i bogen.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Fimbulfrost, Folketro, historie, Rollespil, Vampyr. Bogmærk permalinket.

Et svar til Addendum: Vampyrer, satanisme og telepati

  1. Pingback: [Anmeldelse/Historie] Hemmelig historie og konspirationslitteratur | Stemmen fra ådalen

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s