[Delta Green] Det bliver værre – første del

Hele gruppen er samlet, og vi fortsætter kampagnen i dens nye spor. Indledningsvis går snakken om sidste gang, om relationsscener, og Peters lille problem med manglende menneskelighedspoint, som gør, at agent Snyde nu svæver over afgrunden.

Missionens første del

Tiden går siden sidste mission, men en dag begynder missioner at tikke ind. Agent Sherlocks opgave med at lede og fordele kommer i spil. Desuden er der introduceret nye agenter til celle S og T. De er allerede tremandsceller igen. Agent Shy og agent Tanner er kommet på banen.

Første oplæg kommer fra agent Venkman. Han er siden sidst kommet ud af coma, mens agent Villaume endnu ikke er det (og man planlægger at pensionere ham fra DG), og agent Vasquez er blevet erstattet.

Agent Venkman vil gerne undersøge en sag, som han mener involverer nekromantikere eller Mordiggian-kultister, da et hospital specialiseret i organtransplatationer i Rockford, Illinois, har hyret vagtselskabet Kerberos til at bevogte deres affaldscontainere og materialer sendt til destruktion. Agent Sherlock giver celle V grønt lys efter nogen spekulation.

Senere kommer en sag fra agent Reumart: Der er en sag i La Crescent, Minnesota, hvor to børn er forsvundet, og i samme periode er byen plaget af brownouts, selvom strømforsyningen kommer fra kraftværker ved floden. Efter længere tids overvejelse kommer agent Sherlock frem til, at hun skal sende celle T til at efterforske sagen. Det er en relativt harmløs sag forhåbentlig.

Relationsscener for celle T

Thomas – Agent Tarek/Michael “Mandur”: Vi udspiller en drømmescene, hvor Mandur som barn møder et andet barn, Obad, og drømmen skifter til, at hans varsles, at denne sælsomme dreng er ved at blive genfødt, som Mandurs egen søn. Mandur er begyndt at have mærkelige forestillinger om sit kærestes graviditet (se også S03E04).

Kasper – Agent Trevor/Greg: Dette er en “brænd en relationsscene”, da Kasper sidst købte et forfaldspoint. Kasper begynder med at berette, hvorledes Greg vender udbrændt hjem. Han melder knapt sin hjemkomst over for familien, og endnu mindre for arbejdet, som han hver morgen lader som om han tager af sted til, men han møder aldrig op. Døtrene kontakter Hannah – spillet af Thomas – og hun konfronterer ham med hans mærkelige opførsel, og han afviser hende, og deres vejes skilles for evigt. Han efterlader hende såret, og de er fremmede for hinanden.

Celle T på mission

Agenterne samles som altid i den lokale lufthavn. Vi præsenteres for første gang for agent Tanner, der er en kvindelig retsmediciner fra FBI. Agenterne briefes, og missionen forløber.

Nye, gamle, erfarne, uerfarne

Der er altid et og andet sjovt i at præsentere nye agenter i kampagnen. Sidst vi gjorde det, havde vi Simon Steen til at spille de nye agenter (S02E06), og han kendte ligesom karaktererne ikke noget til DG. Tidligere var det de faste spillere selv, der var de nye agenter over for de erfarne, da de arbejdede med tidligere celle T (S01E04). Denne gang er det erfarne spillere, der spiller uerfarne agenter over for erfarne agenter, og vi får udstillet de erfarne agenters særheder – prisen for deres erfaringer og deres ekspertise.

Endnu en mission

Agent Reumart sender agent Sherlock endnu en sag. En forfatter, Nell Sima, og hans forlægger, Arthur Wynch, er blevet overfaldet, da de sad på en cafe I Des Moines, Iowa, af en gal øksemand, mens han råbte sære ord. Han blev stoppet i tide af politiet, men DG ønsker, at der ses nærmere på sagen, da forfatteren er en succesfuld gyserforfatter.

Nogle af galningens sære er ord er gengivet i oplægget (Y’AI’NG’NGAH H’EE-L’GEB / F’AI TRHODOG UAAAAH), og Anne spørger, om der må rulles et Cthulhu Mythos-check? Hun ruller, og det er en succes. Jeg informerer om, at det er en slags hyldest til Yog-Sothoth, portneren, porten og nøglen, omend navnet Yog-Sothoth manglede i sætningen – men det kan skyldes vidnernes manglende hensyn med at gengive en galnings meningsløse snak.

Efter koblingen til Yog-Sothoth, som minder agenterne om missionen (S03E01b), der tog dem til YY-II, og involverede Yog-Sothoth. Hun beslutter derfor at sætte sig selv på missionen. (senere sætter hun sin sidste celle, celle U, på standby for at komme celle V til undsætning.

Celle S’ relationsscener

Anne: Elizabeth/agent Sherlock: Anne sætter en scene, hvor Elizabeth mødes med Anne Gerrit for at give hende beviser på. at Elizabeth fortækker sandheden. Kasper spiller den skeptiske Anna, som hjemme i Elizabeths lejlighed udsættes for en hidkaldelse. Scenen klippes til Anna, der kommer til sig selv igen efter at have oplevet den ekstradimensionelle rædsel, men uden nogen erindring, da hendes hukommelse beskytter hende.

Peter: Chris/agent Snyde: Peter sætter en scene, hvor Thomas spiller birollen. I scenen render Chris ind i sin gamle fratboy-ven, og de genkender knapt hinanden, da det er længe siden, de har mødtes, og Chris har gennemgået en del forandringer siden sit ophold i Afghanistan.

Sårene fra tidligere

I sidste mission (S03E04) blev agent Snyde og agent Trevor såret af monstret. Det medførte store sår, som aldrig heler, og både Peter og Kasper inddrager disse elementer i deres karakterer. På overfladen ligner de bare almindelige sår, hvilket naturligvis får folk til at reagere, men agenternes non-chalant behandling af sårene – da de ved, at sårene ikke heler – styrker agenternes fremmedhed over for uvidende folk. Agenterne er blevet mærkede, og det er en ret spændende udvikling.

Missionerne

Generelt viser det sig, at der er sære paralleller mellem de tre sager, som finder sted i stater grænsende op til hinanden. Sagerne er på overfladen forskellige, men begivenhederne spejler sig i hinanden, så da celle S kører fra lufthavnen og ud til deres sag, oplever de at høre samme nyhedsflade i radioen, som celle T gjorde. Spillerne bemærker lighederne tidligt.

Fænomenerne

Der er korncirkler i området, og de lokale landmænd beklager sig. Korncirkler har vi stødt ind i før, og agenterne ser dem som tegn på Yog-Sothoth. Tegn på, at noget sender bølger gennem overfladen af tid/rum-sfæren, og de folder kan sende folk til andre tider, som agent Tarek oplevede det i mission S02E02c

Overalt hører vores agenter en lav, sælsom brummen af ubestemt ophav, der nærmest lyder som kæmpe isflager, der brydes langsomt mod hinanden som skrueis.

Strukturelle ligheder: Vagtselskabet Kerberos, et lokalt vagtselskab, holder vagt præcis de steder, hvor agenterne efterforsker sager (Cafeen, hvor Nell Sima blev overfaldet; Containerne ved hospitalet). Et bogforlag er ved at publicere sælsomme beretninger (Nell Sima og hans horror, Frank Holmway og hans krimi), der berører agenternes sag, og flere og flere detaljer hober sig stadigt op.

På kraftværket studerer agenterne sammen med en lokal nørdet ingeniør (der modsvares af den nørdede Arthur Wynch) strømforbruget, og han bemærker, at brownouts sker samtidig med, at der opstår et mærkeligt strømforbrug, som tegner sælsomme mønstre gennem boligkvartererne, der breder sig som ringe i vandet.

Sagerne bliver mærkeligere

Agenterne begynder at udveksle informationer på tværs af cellerne, og de er generelt forundrede over de mærkelige ligheder.

Galningen: Celle S taler kort med galningen, Osmond Jones, der overfaldt den unge gyserforfatter, Nell Sima. Han har svært ved at formulere sig, og han har svært ved at forklare, hvorfor han angreb, udover at det har noget med jægerne eller rovdyrene fra Tindalos at gøre.

Døren åbner sig: På forlaget, hvor forfatteren i celle S’ mission får udgivet sine bøger, har agenterne på fornemmelsen, at der er en ekstra dør, og at den begynder at åbne sig. Senere oplever agenterne en lignende dør på deres motelværelse begynder at åbne sig.

Tvungne situationer: Spilpersonernes situationer spejler sig ligeledes hinanden. Når vi klipper fra en gruppe til en anden, er den anden gruppe meget hurtigt i samme situation, selvom spillerne havde andre intentioner. Det bliver bemærket af spillerne, at der er disse ligheder, og det forekommer dem, at det skyldes mit ønske om at spejle den ene situation i den anden. Lidet aner de imidlertid, at det er en del af plottet …

Ting går galt

Hjemme på motellet forsøger celle S at gå magisk til værks. De har en ide om, at The Elder Sign, som de så i mission S02E05 er brugbart, og de forsøger at skabe et. En effekt er, at tegnet fjerner den mystiske brummen, som plager dem. Thomas fumler sit tjek, og en mystisk effekt opstår. Ruden til forsiden af motelværelset er dækket af is. Et tykt lag, og noget stort, mørkt og umenneskeligt på den anden side begynder at hamre imod overfladen. Det er et rovdyr fra Tindalos, og kommer det først på sporet af sit bytte, kan det jagte det på tværs af tid og rum.

Agenterne klarer deres sanity check, og de beslutter sig for at flygte ud gennem motellets bagside, og derfra cirkle rundt til forsiden for at stjæle en bil. Hele misæren sker samtidig med at celle T er i telefonen, og de overhører larmen fra monstret, der bryder gennem den mystiske is og trænger ind i rummet. Imens flygter agenterne i en stjålen bil.

Her sluttede aftenens spil.

Som angivet i det ovenstående krydsklippede vi en hel del mellem de to grupper, og der blev krydsklippet taktisk, så fra at spillerne iagttog ligheder i mellem deres agenters situationer til, at spillerne oplevede deres agenter tvunget ind i parallelle situationer. Vage rapporter fra celle V indikerede noget lignende, hvorfor agent Sherlock satte celle U på standby.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Call of Cthulhu, Delta Green, Rollespil. Bogmærk permalinket.

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s