Rapport fra Viking-Con 30

Danmarks ældste con har rundet et skarpt hjørne, og det har vrimlet med folk ude på connen. 811 besøgende lød tallet på søndag formiddag. Det er en markant stigning fra sidste år, og hvis der kan holdes fast i det tal, vil Viking-Con kunne nå en betragtelig mængde af rollespillere, brætspillere og andre interesserede i det nørdede.

Mange af gæsterne er børn, og de kom der med deres forældre, fordi nørder er vokset op, blevet gift og fået børn.

Hvad så, min Viking-Con?

Der er folk, der arbejder hårdt for at gøre Viking-Con til en spændende con, en af dem f.eks. er Kristoffer Mads, og det er inspirerende at se hans arbejde. Vi kan få et nørdetræf, som er et værdigt alternativ til Fastaval.

Fastaval har fundet sin form, og det er en fantastisk con; Con2 har sin form, der har vokset stødt frem under sit feminine triumvirat (triumfeminat…?), og Viking-Con har længe været en kolods, der kørte på rutinen, men der er mange, der gerne vil besøge Viking-Con, og deri er Viking-Cons potentiale.

Rollespil på Viking-Con

I år var mine bidrag gennem Legenden om … fjerde del, remake-konkurrencen om Sort/Hvid (læs om vinderen og kommende konkurrence) samt noget indie-spil fredag aften, hvor jeg havde lejligheden til at spilteste Vincent Bakers Murderous Ghosts (læs rapporten fra spillet).

Spillerne på Viking-Con

Mange gæster på Viking-Con kommer ikke på Fastaval, men i stedet har de deres erfaringer fra foreninger, ungdomsskoler og rollespil hjemme i stuen – og så fra tidligere Viking-Coner, og det kan ses ud af spillernes besvarelser. Der er stadig mange spillere for hvem helt traditionelt investigation med handouts er en stor oplevelse, for hvem kombination af fortælling og mekanik er en anderledes oplevelse, og for hvem ideen om at sætte scener og være med til at skabe spillet er en radikalt anderledes oplevelse.

Det giver et spændende potentiale som scenarieforfatter at skrive scenarier til et publikum med netop den baggrund. Der ligger en spændende udfordring i det.

Rollespil på næste års Viking-Con

Til næste vil Troels og jeg vende tilbage med endnu et Ascalon-projekt, Legenden om … V, og meget af basisformen vil vi holde fast i, men vi vil også bruge scenariet til at arbejde med rollespilsgenrer som investigation, intrige og lignende.

Remake-konkurrencen fortsætter, vi tager en runde mere, og der skal findes et scenarie til næste år. Mit umiddelbare bud er Ask Aggers scenarie USS Atlantis, som var på Viking-Cons program i år. Problemet er, at det er tvivlsomt, om Ask vil være dommer, og vi skal derfor finde et godt alternativ. Forslag til løsninger eller alternative scenarier til remake modtages gerne. Johs foreslår desuden Mænd af Ære, som har været vendt og drejet på planB i kommentarfeltet.

Måske kommer der også en tredje ting ved siden af de to nævnte bidrag.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Con, Rollespil, Viking-Con. Bogmærk permalinket.

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s