[Efterspilsrapport] Murderous Ghosts

På Viking-Con 30 havde jeg muligheden for at spilteste Vincent Bakers Murderous Ghosts, som er et topersoners rollespil, som spilles uden forberedelse, og som man ligefrem spiller uden at have læst teksten til.

Baggrundshistorien

Spillet handler om en urban explorer, der via et kloaksystem har fundet en underkælder i en forladt fabrik, da han finder sporene af begivenhederne, der har ledt til et spøgelses huseren. Herefter skaber man sammen begivenhedsforløbet. Den ene spiller er udforskeren, og den anden har med spøgelset at gøre. Den første skal få sin karakter til at overleve og slippe levende derfra, og den anden skal gøre det så uhyggeligt som muligt for sin medspiller.

Det er et forberedelsesløst rollespil for to spillere. Spillet varer 10-30 minutter. Der skal anvendes et sæt spillekort til spillet. Hver spiller sidder med sit lille hefte.

Formen

Hver spiller sidder med sin tekst, som består af en række tekstbidder, som man bladrer imellem, som om det var et Sværd & trolddom-rollespil, men hvor fiktionen skabes af spillerne og guides af teksten. Konflikter forløses via tekstens retningslinjer, og et sæt spillekort, som er spillets tilfældighedsmekanik, så det ikke er helt sikkert at sige, hvor historien bevæger sig hen.

Dødeligt

Baker skriver, at spillet – og spøgelsesspilleren – er imod Urban Exploreren, og oddsne er 1:3. I praksis nåede jeg og andre på Viking-Con i alt fem spil, og af de fem spil var der ingen succesfulde historier for protagonisten, og slet ingen hvor han var tæt på at flygte ud af fabrikken.

Spilforløbet

I løbet af spillet dukker spøgelset op, man kan forsøge at flygte fra det, finde vej ud og/eller afdække spøgelsets forhistorie og hjælpe det til forløsning, men det viste sig faktisk svært at komme langt i de historier. Mit andet spil varede omtrent 10 minutter frem for den forventede halve time, da min protagonist døde alt for hurtigt, og det uden en tilfredsstillende forløsning.

Vi oplevede spændende, stemningsfyldte og dødelige møder mellem levende og død.

Er det godt?

Det er interessant. Måden at spille to spillere sammen på med en slags Sværd & trolddom-mekanik var spændende, den virkede generelt godt, og det var let at lære systemet, så spilforløbet gled godt.

Men hvis spillet forventede mere end et stemningsfyldt møde mellem spøgelse og eventyreren, så var det vanskeligt at opnå, og deri blev oplevelsen ikke tilfredsstillende. Forværret blev det nok af, at spillet meget let var dødeligt på trods af begge spilleres ønsker. Der var situationer, hvor man som spøgelsesspiller ikke ønskede et dødeligt udfald, men hvor spillet tvang begge parter til at se protagonisten dø – og det kom nogen gange ligefrem som en overraskelse. Det var også svært at dirigere spillet ind på et spor, hvor man f.eks. udforskede spøgelsets baggrundshistorie. Det kan ikke udelukkes, at det kræver lidt mere træning og kendskab til spillet, men det har så den ulempe, at man skal spille det flere i gange i håbet om at opnå nogle bestemte historier – og det kan være, at det går med computerspil, men jeg er ikke sikker på, at det er et velegnet træk i rollespil, ikke når man skal kæmpe mod spillet for at opnå de andre historier, i modsætning til bare at udforske andre historier. På den anden side skal man måske bare spille det som en stemningsoplevelse, hvor den ene spiller prøver at skræmme den anden?

Her kommer så et kritikpunkt, jeg hørte fra et andet par spillere, nemlig at det kunne være svært at side og beskrive løs, og at det ligeledes kunne være svært at afgøre rammerne for, hvad der må beskrives. Til det første er der i teksten opfordringer til, at man stiller spørgsmål frem og tilbage for at få udbygget beskrivelserne, og den tilgang skal man nok fokusere mere på, hvis man er mindre vant til at beskrive (mine mange år som spilleder gør det til en refleks for mig at beskrive, og jeg havde derfor ingen problemer med det selv). Til det andet er det muligvis en blanding om at finde en fælles ramme at spille på, og muligvis er der nogle elementer i teksten, der skal skærpes. I visse tilfælde var sammenhæng mellem teksten og retningslinjerne for det, der skulle beskrives ikke helt perfekt.

Ikke desto mindre er jeg nysgerrig efter at prøve spillet noget mere og opleve, hvorledes det fungerer, når man har mere erfaring med det. Måske skal tekstoplæggene bare rettes til for at man kan få den ønskede oplevelse? Det var trods alt en spiltest.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Efterspilsrapport, horror, indie, Murderous Ghosts, Rollespil, Viking-Con. Bogmærk permalinket.

5 svar til [Efterspilsrapport] Murderous Ghosts

  1. En spændende kvalitet ved spillet er også at specielt The Other Player rollen er meget tilgængelig, selv for spillerer der aldrig har prøvet at rollespille før. Et kort spil, med en meget simple opbygning og tekst til at guide den nye spiller. Det giver rig mulighed for at introducere helt grønne til rollespil. Men fordi spillet er så anderledes kan man så diskutere om det er en god introduktion til rollespilsmediet generelt.

  2. Morten Greis siger:

    Jeg læste en amerikansk spilrapport, hvor erfaringen havde været noget nær det modsatte, at spilleren, der havde The Other Player-rollen, blev forvirret og usikker, og havde vanskeligt ved at finde rundt i spillet. Selv forekommer det mig også, spillet er en god måde at introducere nye spillere for rollespil på.
    Man kunne måske ligefrem lave nogle spil i denne stil som intro-spil i rollespil, hvor man på 20-30 minutter får en afrundet rollespilsoplevelse, og hvor man ikke skal lære alle mulige andre ting undervejs?

  3. Det er vel ikke noget specielt for en førstegangs spiller? Det er trods alt meget lettere at finde rundt i Murderous Ghosts end i Pathfinder reglerne.

    At have små introspil lidt i denne stil gør i hvert fald rollespilsoplevelsen mere tilgængelig for folk der ikke er helt sikre på om det er noget for dem. Her skal de kun spille overfor én person, de bliver guidet af papiret/bogen til hvordan de skal svare, og hvad de skal gøre, det er en ret overskuelig tidsramme og der er endda en indbygget “exit-button” i spillet.

    Jeg havde en vis succes med at introducere en veninde til spillet, på trods af hun aldrig havde prøvet rollespil før. Vi røg dog ind i det problem at hun blev påvirket meget af gyserhistorier, og hun endte med at vælge “if you are to scared to go on…” muligheden efter ca. 15 minutter. Det fortæller også noget om spillet intensitet på trods af den korte spiltid.

  4. Pingback: www.IvanHo.dk » Blog Archive » (H)Julekalender - 2. December - Om at blive Sej

  5. Pingback: Nytårsgave fra Vincent Baker: Morderiske Genfærd! « Hele Molevitten

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s