Refleksioner over brætspil: The Big Idea

I weekenden var Sommerspils generalforsamling, havde jeg lejlighed til at spille Small World Underground og The Big Idea, og i min beretning om årets tur til Essen, nævnte jeg, at jeg vil begynde også at tale om brætspil her på bloggen, og her kommer nogle tanker. Jeg vil også inddrage nogle refleksioner over, hvorledes reglerne fungerer, og hvorledes det kan være relevant for rollespils- og brætspilsdesignere.

I mit foregående indlæg var det Small World Underground, og nu gælder det The Big Idea.

The Big Idea

Spillet er oprindeligt udgivet tilbage i 2000 som et Cheap Ass Game, men jeg har først prøvet at spille det i sin nyudgivede pæne 2011-udgave.

Målet med spillet er at præsentere den bedste ide for de andre spillere og få dem til at stemme på ens ide. Den eller de spillere, der får færrest stemmer, får et strafpoint og efter et antal runder tælles strafpointene sammen, og spilleren med færrest strafpoint har vundet.

Spillet består af tre sæt kort. Et sæt er stemmekort, som hver spiller er i besiddelse af. I sættet af stemmekort er der et kort med en positiv stemme, og så er der et antal blanke stemmekort i et antal svarende til de andre spillere i spillet, så man kan give en positiv stemme til en spiller, og lutter blanke stemmer til de andre spillere.

Hver spiller har tre kort på hånden fra hver af de to andre kortstakke, dvs. i alt seks kort. Den ene stak indeholder kort med tillægsord, og den anden stak indeholder navneord.

I hver tur skal spillerne på skift præsentere en ide stykket sammen af et eller flere kort fra deres hånd, så man kan forsøge at sælge Økologiske chokolademotorsave eller Røde turistbomber til de andre spillere. Når hver spiller har fremlagt sin ide, stemmer man ved at tildele sine stemmekort til de andre spillere, så alle stemmer i hemmelighed på deres favorit og tildeler blanke stemmer til de andre spillere.

Selskabeligt

The Big Idea er et selskabeligt spil. Det er af den type, hvor man skal digte historier over kortene, og hvor ens evne til at sælge og fremføre ideer er central for at vinde. Men man skal også sammensætte sine kort på en sådan måde, at de andre spillere bliver overbevist om ens ide, og der er ideer, som gruppen ikke finder overbevisende trods spillerens karisma, og de får blanke stemmer. Man skal med andre ord holde sig inde for en udefineret ramme for, hvad der er passable tosserier (den elektroniske, musikafspillende, spektakulære telefon var ikke en sællert, men Den personlige sandwichdesigner var).

  • Ideen skal holde sig inden for en vis ramme
  • Ideen skal fremføres godt

Spillet er desuden hurtigt at lære og spille, og det kan håndtere et fleksibelt antal spillere.

Designtanker

Spillet synes at være et sjovt værktøj til ideudvikling og brainstorming, da kortene giver nogle rammer inden for hvilke man skal udarbejde sine tanker.

Spillet er også en god øvelse i at fremlægge ideer og tanker. Man skal sælge sine ideer, og spillerne begynder at komme med små historier, der skal legitimere deres opfindelser, og der kommer strategiske formidlingstræk med ind, såsom at vende kortene en af gangen på dramatisk vis, mens man opbygger en forventning hos publikum om, hvad der er, man vil afsløre.

For spil, hvor man gerne vil have folk til at fortælle, digte eller beskrive, er The Big Idea en god øvelse, og et godt eksempel på, hvorledes man kan stimulere folk til at digte over stikord og præsentere spændende beskrivelser. I rollespil, hvor man gerne vil have spillerne til at beskrive deres handlinger i f.eks. kamp, vil kort med de rette stikord, kunne være brugbart materiale.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Brætspil, Rollespil, Spildesign. Bogmærk permalinket.

5 svar til Refleksioner over brætspil: The Big Idea

  1. johsbusted siger:

    Gav I point strategisk? Altså gav du eller andre stemmer til dårlige pitches i håb om at en eller anden ikke fik for mange point?

  2. Morten Greis siger:

    Vi spillede ikke åbenlyst kompetitativt, så der var ikke snak eller stemning omkring bordet om at give stemmer strategisk, og da man stemmer skjult, er det vanskeligt at sige, om det blev gjort i udbredt grad.
    Jeg overvejede selv et par gange at stemme strategisk, men det var lidt drilsk at gøre det:
    – hvis en spiller er åbenlyst bagud på point, kan man stemme på vedkommende og satse på, at selv med de ekstra stemmer, kan vedkommende ikke indhente de andre spillere.
    – hvis en ide er rigtig god, kan man satse på at stemme på den i håbet om, at de andre vil stemme på samme og/eller en selv, da man ved afstemningerne kun taber ved færrest stemmer, og det medfører, at en andenplads eller en tredjeplads er ok, så længe det ikke er sidstepladsen. Så hvis alle stemmer på nær en går til en spiller, og den sidste stemme går til dig, så har de resterende spillere tabt runden og får et strafpoint.
    – hvis alle spillere får en stemme, er der hverken vindere eller tabere i runden.
    Man kan altså spille efter at dele alle stemmerne med en anden spiller, og derved give resten strafpoint, eller man spiller efter at udjævne spillet ved at stemme på den spiller, der er bagud, eller man kan spille efter at ingen spillere får point (og derved bevarer status quo, hvilket er en fordel, hvis man fører). Udfordringen kommer ved, at der stemmes hemmeligt, så ingen ved, hvem der stemmer hvor, og da vi i vores spilstil ikke snakkede om at spille taktisk, tror jeg ikke, at der blev stemt taktisk. Ydermere er der så få point i spil, at der skal meget lidt til at ophæve et taktisk spil. Typisk var forskellen mellem vinder og taber på højest tre point (f.eks. fra 0 eller -1 for vinderen til -3 for taberen, og de andre spillere et sted i mellem).

  3. Spillet er så versatilt at jeg tror man kunne slippe godt afsted med at uddele 4 kort ekstra til hver spiller (2 af hver) og så tilføje en regel om at den præsenterede ide faktisk skal have hold i virkeligheden og faktisk skal kunne bruges i produkt og/eller til konsumere (de ekstra kort er for at kompensere for kort som f.eks. “ALIEN” som jeg ikke lige kan se andet brug af end i legetøj og film – det bliver svært at sælge den realistiske ide om ‘Guldbelagte Økologiske Pianoer til Rumvæsner’).

    Og hvis selve spillet med ovenstående ekstra-regler fejler, så kan man altid ringe til MDFoods (Arla) og sige man lige har fået den geniale ide at blande Mælk og Juice.

  4. Morten Greis siger:

    Det er i hvert fald en måde at spille det på. Evt. kan man fortsat nøjes med de to gange tre kort (i stedet for de to gange fem), og så tage de mest obskure kort ud af stakken.

  5. johsbusted siger:

    Hey Kristoffer

    Jeg synes du skal sende din Mælkejuice (Mælice?) til dem her:
    http://www.agropark.dk/index.php?action=text_pages_show&id=206&menu=497&menu=497

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s