[Mekanik] Tiden flyver

Denne mekanik blev anvendt i første episode af fjerde sæson af Delta Green-kampagnen, hvor vi havde sæsonstart. Det var et værktøj til at håndtere kedsomhed, trivielle perioder og samtidig skabe refleksion over tidligere perioder i kampagnen.

Tiden flyver …

Når man har det sjovt, flyver tiden, og når man keder sig, går den i stå. Sidder man som agenter i en bil, og skal overvåge en revisor, der sidder bag sit skrivebord hele dagen på en rutine-overvågning, hvor der ingenting sker, så går tiden i stå. Voldsomt meget. Traditionelt vil vi klippe hen over det kedelige og frem til, at der sker noget med revisoren, men hvad nu hvis vi spiller den lange ventetid, hvad hvis vi spiller det kedelige stræk, hvor der ingenting sker, og hvad nu, hvis vi gør det til den egentlige genstand for begivenhederne i spillet?

Sådan gik tiden i stå

Tid kører 1:1, måske 1:2, og efter hver snak, oplyser jeg spillerne, hvad klokken i fiktionen nu er. Før snakken, “klokken er 10:23”, og efter snakken, “klokken er 10:29”, og lidt senere “klokken er 10:37”. Det medfører smil og smålatter fra spillerne, der bemærker, at spillet går langsomt, meget langsomt. Handlingen klippes simpelthen ikke frem til det interessante, men hænger fast i, at overvågning tager tid, meget lang tid, og agenterne har lange vagter, hvor der ingen ting sker. Normalt ville vi klippe hen over den lange periode, hvor der ingenting sker, men ikke her. I stedet lænede jeg mig tilbage, lod spillerne spille, mindede dem om, hvor lidt tid, der var gået.

Så afslørede jeg dagens mekanik.

Mekanikken

Tiden flyver kun, hvis der bliver fortalt historier eller hvis vi får flashbacks tilbage til tidligere episoder, der viser ting fra episoderne, som vi ikke tidligere har set.

Ved genfortællingerne var der den afgrænsning, at agenterne skulle genfortælle deres tidligere missioner uden at afsløre noget om deres tilhørsforhold, dvs. de skulle skjule de cthulhuide elementer og at de arbejdede for Delta Green.

Efter hver sekvens ville jeg hoppe frem i tid og opsummere de trivielle begivenheder, som fandt sted i mellemtiden.

Baggrund

Baggrunden for mekanikken var tofold. Først og fremmest var formålet at få lov at spille en overvågning, hvor vi fik lagt vægten på de lange timer, man sidder i en bil og overvåger. Sekundært var målet at få afdækket karaktererne, som personer og lært dem at kende.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Investigation, Mekanik, Rollespil, Rollespilartikler. Bogmærk permalinket.

5 svar til [Mekanik] Tiden flyver

  1. ludofex siger:

    Rigtigt fed mekanik. Det har tit irriteret mig at det kan være svært at illustrere lange perioder i rollespil. Rejsetider er også et typisk problem. Men det der virker som en rigtigt god løsning.

  2. Uffe siger:

    Neat. Særligt det med at lade en del af belønningen for at fortælle være at tiden går.
    Jeg forestiller mig to mistroiske agenter, der trods deres uvilje mod hinanden kommer til at røbe sig selv for at få tiden til at gå.

  3. Morten Greis siger:

    Tak for kommentarerne. I praksis fungerede mekanikken rigtig godt for os🙂

  4. Pingback: www.IvanHo.dk » Blog Archive » Oldskolehistorier – Historierne og Spillermedskabelse

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s