Rollespil – jf Psykiatrifonden, Femina og Information

Via Facebook stødte jeg på denne passus:

Det sidste grundsymptom er indsnævrede, stereotype aktiviteter og interesser. Autistiske børn bruger typisk legetøj på en mærkelig mekanisk måde, hvor de fx går meget op i biler, som skal stilles op i en bestemt rækkefølge igen og igen. Barnet giver op og kan ikke forstå at være med, hvis et andet barn vil lege biljagt. Børnene mangler interesse for og evne til at finde på fantasilege, der har rod i virkeligheden, og at eksperimentere med at skifte mellem virkelighed og fantasi. De kan ikke følge med i, at en klods det ene øjeblik er en brandbil og det næste øjeblik en klods, at en banan kan bruges som telefon, og at Camilla er prinsesse om formiddagen og løve om eftermiddagen. Nogle børn med Aspergers syndrom kan lege enkle fantasilege for sig selv og ved siden af andre børn, men har tendens til at blive opslugt af deres egne interesser, hvad enten det drejer sig om dinosaurer, Star Wars eller køreplaner. Disse børn er ikke særlig afhængige af, om de kan dele interessen med andre. Når de bliver ældre, vokser behovet for samvær imidlertid, så de kan få glæde af at finde sammen i en gruppe, der har samme specielle interesse, fx for at spille rollespil, samle på billeder af broer eller kontrollere flyafgangene i Kastrup.

(kilde – mine fremhævelser)

Psykiatrifonden siger sikkert kloge ting om asperger og autisme, men hvorfor denne fremhævelse af nørdede interesser? Særligt er jeg lidt usikker på, hvad de mener med, at børn med asperger er dårlige til fantasilege, men formår at finde sammen med andre om at spille rollespil?

Via twitter dukkede denne op:

Skoven er din legeplads og fantasien din styrke. Rollespil er god underholdning, både for forbipasserende og de medvirkende, men rollespil er også omgærdet af fordomme og vittigheder. Feminas journalist Nina Bendixen er taget i Hareskoven for at se, om der nu også er noget at grine af.

(kilde – se også videoen)

Og i min avis kunne jeg læse følgende:

Ølkenderi forbinder vi her på redaktionen i øvrigt mest med typer, der også er til rollespil og render rundt i skoven i Frodo-kostume i Hareskoven.

(Kilde: Information, weekenden 3.-4. december 2011, side 2)

Hvorfor Information associerer ølkenderi med rollespil aner jeg ikke, men jeg kan konstatere, at det er ikke forkert for mit eget vedkommende.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i absindth, Rollespil. Bogmærk permalinket.

4 svar til Rollespil – jf Psykiatrifonden, Femina og Information

  1. Uffe siger:

    Angående rollespil og Asperger tror jeg der er en pointe i at de ramte, selvom de er dårlige til kollektive fantasilege prøver sig frem med strukturerede fælles fantasier (rollespil). At man er dårlig til noget er bestemt ikke en grund til ikke at gøre det, og slet ikke grund til ikke at være vild med det senere. Desuden tror jeg de fleste af os har prøvet at spille sammen med Aspergere, nogle af os er endda blevet helt glade for det selvom man godt kan mærke forskel (når man ved det, det er slet ikke umuligt at “skjule” Aspergers Syndrom).

    (Undskyld hvis jeg lige fik fornærmet samtlige Aspergere, eller for den sags skyld nogle andre, det var ikke min mening.)

  2. Morten, den beskrivelse af ølkenderi passer jo perfekt på dig, bortset fra at det ikke er et kostume i dit tilfælde. Og en udemærket rapportage fra Femina, den slags må gerne dukke op i flere medier. Ikke for mange stereotypiske elementer og en åben tilgang til at lege med er hvad vi har brug for.

    Det er rigtig interessant med profilen på autistiske/aspergers børn, jeg kan genkende en hel del fra mine egne interaktioner med den slags nørder. Jeg tror at det der lokker ved rollespil er at det er et sted hvor man kan udfolde sin fantasi inden for meget faste rammer og regler. Der er både et system man kan nørde og mestre og en social interaktion med eksplicitte sociale konventioner, et sted hvor den meget intensive drift efter og deling af viden er værdsat af de andre i kredsen. Men jeg vil ikke gå for langt ud af en planke jeg ikke er klog på, det er bare lidt lommepsykologi.

  3. Morten Greis siger:

    @ Uffe og Oliver: Gode pointer I har omkring psykiatrifondens udtalelser.

    @ Oliver: Jeg var også positivt overrasket over Feminas tilgang til rollespil.

  4. Sigrid siger:

    Tror Oliver rammer hovedet på sømmet; rollespil, især live, er et sted hvor man næsten kan læse sig til, hvad “korrekt” opførsel er. Om det så starter helt tilbage fra røvere og soldater, eller riddere og prinsesser, så er der nogle normer for, at man skal lægge sig ned når man bliver skudt, og at riddere skal være høflige og hjælpsomme. Det sætter den sociale omgang i system, hvilket kan være en enorm lettelse hvis man normalt har svært ved det.

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s