ReMaking USS Atlantis

Opmærksomme læsere vil have bemærket min passion for visse typer af historier, blandt andet Aliens-historien, og derfor ville jeg ikke have noget imod et remake af USS Atlantis.

– på nuværende tidspunkt snakker vi om valg af scenarie til remake-konkurrencen til Viking-Con 2012. Blandt forslagene er Mænd af ære, South Central Dreaming, Forhøret (og andre Viking-Con-klassikere) og USS Atlantis. Dette indlæg kan læses som et partsindlæg for USS Atlantis, men er lige så meget bare om min fascination for aliens-lignende rollespil.

Aliens-historien har mange andre også forsøgt at fortælle. Blandt mine favoritter er Alien, Aliens, The Thing (Carpenter-versionen), Pitch Black, The Abyss, Predator, Terminator 1, Terminator 2. Der er flere andre, som næste klarer skærene, såsom Alien 3, Alien 4, Predator 2 og derefter vokser listen med stadigt ringere versioner (Event Horizon, AvP 1 og 2, Predator 3, Terminator 3 og 4, Pandora og desværre mange flere), foruden tv-serier med enkeltstående episoder, der prøver at genskabe stemningen, således er der f.eks. en episode i X-files, der minder meget om The Thing.

Tegneserier gør det også i aliens-historier, dem vil jeg ikke komme ind på her, og samme gør computerspil og bøger, og dertil kommer så en række brætspil og rollespil. Blandt brætspillene er at finde Space Hulk, Space Crusade, Advanced Space Crusade og Doom foruden brætspillet baseret på Aliens (som er et ringe brætspil), og dertil flere, som jeg ikke vil bruge tid på at opremse. Blandt rollespillene er der Bughunters (Amazing Engine-systemet), Machine Zeit, Aliens, foruden de mange science fiction-rollespil, som folk har lavet aliens-scenarier til.

Selv har jeg også været der. Jeg har på conner prøvet flere versioner af aliens-historien, og de har alle haft en tendens til at fokusere på marinere i kamp med alien-agtige væsner, og stemningen har bygget på en blanding af frydefuld forventning om at opleve stemningen i Aliens og så på, at de stygge rumvæsner ville vise sig endnu uhyggeligere, når man så hvor effektive de var i kamp mod de seje marinere.

Det viste sig sjældent virkningsfuldt.

Jeg tog derfor udfordringen op og besluttede mig for selv at prøve.

Mine alien-scenarier

Til Viking-Con har jeg produceret pt. fire alien-scenarier. Fælles for dem alle er, at jeg bestræber mig på at emulere aliens-filmene. Der er i dem alle en mekanik, Coolness-reglerne, der skal afspejle, at panik er en de store trusler i aliens-universet, og ofte den, som bringer protagonisterne til fortabelse.

Et andet element i scenarierne er, at jeg vægter meget det sociale spil mellem spilleder og spillere. Dvs. spillerne ved, at det er et alien-scenarie, og de ved, at der vil optræde aliens, og de ved, hvordan disse ser ud, selvom deres karakterer mangler alle disse oplysninger. Det betyder, at man kan arbejde med spillernes forventninger til, hvad der venter dem, og bruge det aktivt i spillet.

Alien-scenarierne bruger forskellige former for lukkede rum – en asteroide, en rumstation i kredsløb, en isoleret landsby, et rumskib – som ramme for spillet. Dertil er alle scenarierne langsomme i deres opbygning, da de er designet ud fra en antagelse om, at når først actionen begynder, er der mindre tid til karakterspil og rolleudbygning, så vi skal kende karaktererne, inden tingene begynder. Dertil bygger det også på, at karaktererne ikke behøver være marine-soldater med store våben i kamp med aliens, og at scenarierne ikke har konfrontationen med aliens som deres primære udgangspunkt. Aliensne må gerne fungere som en destruktiv naturkræft, den manifesterede entropi, der truer protagonisterne med udryddelse, inden de har konfronteret deres egne mål.

Mine rumvæsen-scenarier

Til denne liste føjer vi mit Space Hulk-scenarie, Hendes mørke skønhed, Sargasso: Clios døtre fra Vandrekonkurrencen, foruden mit Bughunters-hack-projekt (nemlig at lave spilpersoner til Bughunters-universet med alskens indie-systemer, foruden et Polaris-hack).

Space Hulk-scenariet prøver at genskabe noget af stemningen fra brætspillet, det anvender larm og tavshed som mekanik, og kobler det op på en slags Hero’s Journey.

Sargasso: Clios døtre er en slags story game, hvor det at være spilleder er et strategisk valg, man træffer, mens man spiller.

Bughunters – i en nærliggende fremtid er menneskeheden nået ud i rummet. Det finder de befolket med monstre, som er levnene efter en interstellar krig for årtusinder siden. Menneskeheden opbygger derfor et korps af klon-soldater. Klonerne har brug for et rigtigt menneskes minder og tanker for at være funktionelle, og man melder sig til tjeneste ved at lade en klon blive skabt af sig. Så længe klonen er i live, modtager man “løn”, mod at klonen tilhører flåden. Spillerne spiller disse dehumaniserede, fremmedgjorte klonsoldater, der bærer deres donors minder og drømme, men er forevigt uden for rækkevidde af disse. Der er en masse spændende temaer her, og med bughunters-projektet har jeg bestræbt mig på at vise, hvorledes de forskellige systemer fremviser temaerne på hver deres måde.

USS Atlantis

I mange år har en Viking-Con-gænger, som jeg ikke kender, bedt om at få Viking-Con til at køre et rerun af scenariet, da han er kæmpe fan af det, og der skulle gerne afsættes tolv timer til scenariet. I år blev det så kørt, og der blev afsat tolv timer, og det var ingen entydig succes blandt spillerne. Tiden var løbet fra scenariet, og derfor kunne det være interessant at remake scenariet. Kan tolv timer og seks karakterer koges ned til en novelle med fire karakterer? (fra seks til fem karakterer er ikke noget problem, da scenariet lider under “Den sjette karakter”-problemet).

Og hvad handler scenariet egentligt om? Er det bare løsslupne rumvæsner, eller er der mere i scenariet at komme efter?

Et kig på scenariet

Scenariet er fra 1994 og er til at nedlaste via alexandria, hvor det kommer ned i et ikke særligt pænt format. Pdf-formatet var da ikke hvermandseje (men jeg har fået den altid flinke Kristoffer Mads til at lege med gamle filformater og lave en pdf – download scenariet).

Scenariet handler om et mystisk fænomen, som man har fundet oppe ved Nordpolen, og som en lille ekspedition bliver sendt op for at undersøge. Året er 1983, og derved året efter John Carpenters The Thing havde premiere. På den sidste del af deres rejse til den lokale forskningsbase, ryger helikopeteren ind i en snestorm, og den styrter ned. Piloten omkommer, men hovedpersoner formår at overleve natten igennem. Næste morgen undsættes de, og de kommer frem til deres base. Efter lidt snakken, samt et møde med en shaman, dukker en amerikansk atomubåd op, og den sejler dem ind under isen. Flere intriger på ubåden, og de finder en russisk ubåd, der ligger strandet under isen. Den russiske besætning gik amok og slog sig selv ihjel. Ubåden bordes, og sammen med russiske overlevende sejler vores ekspedition ind gennem en sprække i isen og kommer til en underjordisk base, der er toppen af et kæmpe rumskib, der har ligget under isen siden dets ankomst udryddede dinosaurer. Mere intrige, og telepatiske aliens tager kontrollen med NPCerne, og de tager heltene til fange og afslører, at de nu kan forlade jorden, og at deres exit vil ødelægge ozon-laget (90’ernes store bekymring). Heldigvis kommer shamanens råd nu til gode, og heltene og aliens kæmper, og mere intrige, og scenariet ender med monstrenes død. Der er en lang og unødig forhistorie om, hvorledes disse aliens fra tid til anden har styret menneskehedens historie, og hvorledes de har avlet hybrider, der blev brændt på bålet som hekse, og hvordan rumvæsnerne var nødt til at være blodsugere og blev forvekslet med vampyrer.

  • Koldkrigsstemning under havet – paranoia a la den i Dybet
  • Kæmpe rumskib begravet på Nordpolen – a la The Thing
  • Rumvæsner, der styrer menneskehedens udvikling – diverse Chariot of the Gods og Sitchinske teorier om rumguder mm.
  • Pyramider, UFOer, Nordics – elementer fra diverse UFO-forestillinger

Scenariet er ikke helt så alien-agtigt, som jeg havde håbet på, men der er tydelige elementer af Dybet og The Thing i scenariet, og scenariet synes nærmest at forvarsle Aliens vs Predator.

Hvorfor scenariet er sat til at vare i 12 timer, det aner jeg ikke. Der er ikke noget, der ansporer til, at det skal være så langt. En stor del af den lange spiltid synes at gå på at lade spillerne være intrigante, og derved lade deres spilpersoner vade rundt og intrigere. Der opfordres til en del spil uden for døren. Det er ikke noget problem at koge USS Atlantis ned fra tolv til to timer, for det er ikke længden, der er scenariets pointe.

Ting til remaket

Skulle jeg lave et remake, kunne jeg finde på, at fokusere på, at der skal den skal foregå højt mod nord (ligesom The Thing), at der skal være en spænding mellem to politiske modstandere (f.eks. amerikanere vs kinesere, eller måske et indisk-pakistansk kapløb til Sydpolen?), og at fænomenet er forværrende for den globale opvarmning, og så skal det være et action-scenarie med nogle horror-elementer.

Centralt bliver scenariets form at dække selve historien frem for karakterdrama. Det skal være et scenarie, der gennemløber den store historie på to timer og med vilje nedtoner karakterspillet for at opnå det.

Problemet er at holde det inden for en to timers ramme, men med brug af systemer såsom Survival Horror-rollespillet Geiger Counter burde det kunne lade sig gøre. Alternativt ville jeg gå til brætspillene for en mekanik til spillet, og se på Betrayal at the House on the Hill og Mall of Horrors.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Bughunters, Con, Hjemmelavede spil, horror, Rollespil, Science fiction, Viking-Con. Bogmærk permalinket.

8 svar til ReMaking USS Atlantis

  1. Max Møller siger:

    Hvis du er glad for aliens, skulle du tjekke Crawling All Over III ud. Det er en meget direkte adaptation af Aliens, men tilsat koldkrigsintriger og en skat som mål for spillernes udforskning af det inficerede rumskib. Og et væsentligt bedre scenarie end U.S.S. Atlantis.

  2. Morten Greis siger:

    Tak for forslaget. CAO3 lyder mere interessant, men det lyder også som et af de scenarier, der er ved at gå tabt, da mange af Asks scenarier ikke ligger på Alexandria, men alene er linket til Asks døde hjemmeside, omend Waybackmachine giver et billede af scenariet.

  3. Hej Morten
    Hvad med Sea of Darkness?
    Det syntes jeg, er mere inspirerende i relation til Aliens og også et bedre scenarie end USS Atlantis (som på sin vis nok er bedre end På Dybt Vand, men det er så en anden sag).

  4. Morten Greis siger:

    Sea of Darkness har jeg også haft overvejet. Jeg kender det fra dets optryk i Fønix, som en interessant lille alien horror-ting. Foreløbigt er eneste grund til valget af USSA dets forhistorie med at være blevet rerunnet på VC så sent som i år.

  5. Kristoffer Apollo siger:

    @Thomas: Udfordringen ved at remake U.S.S. Atlantis er en del større, fordi én af reglerne er, at det skal laves om til et novellescenarie. Sea of Darkness er meget mere skarpt skåret til at begynde med.

  6. Kristian siger:

    Jeg har både spillet og kørt USS Atlantis med stor fornøjelse, men ja, det er mindst 10 år siden og jeg kan sandt for dyden ikke huske, hvad vi brugte tiden på. Vi spillede langt fra de fulde 12 timer, men dog seriøs 90er-tid, 6-7-8 timer.

    For nej, scenariet er jo ikke særlig kompliceret.

    Hvis jeg skulle remake, ville jeg fokusere på det interne spil, måske hoppe frem i scenariet og pode spillerne med noiaen overfor hinanden, for det er noget af det jeg huske som det fede… også selv om det…
    *SPOILER SPOILER SPOILER*

    … jo er tydeligt at Åke Gustafson (f*ck mand, hvorfor kan jeg huske hvad en spilperson fra et scenarie jeg ikke har spillet i 10+ år hedder!) er big time forræder. Han kan jo både skyde med automatvåben og sejle en ubåd!
    Det og så alle WTF-elementerne der bliver afdækket, når spillerne når frem til basen og ser de to rumvampyrers hærgen. Det til at underbygge noia og intrige delen, så har man essensen af USS Atlantis, synes jeg.

    Og så er der jo ikke bare én, men to, ‘den sjette karakter’, jeg mindes at både Professoren og niecen er rather sucky i forhold til de to goons, Åke og… jeg vil gerne siger Johnny?, helten i flyverjakken og det altid blæsende i vinden halstørklæde.

  7. Peer Berger siger:

    Hej Det er mig som altid spørg efter usa atlantis til viking con og fik en til at køre det sidste år. problemet var at han MEGET fejlvuderet tiden(Jeg sad og overvejet scenariet fordi jeg gerne ville se hvordan en anden fik spillerne over til den russiske ubåd og hvordan han lavet kampen med aliens og slutningen på scenariet). men scenariet nået slet ikke frem til hvor de 2 ubåde mødtes med hianden så jeg kan godt forstå hvorfor spillerne ikke syntes det var et fantastisk scenarie. Personlig er jeg MEGET glad for det er 12 timer. dog kunne de godt være 10 timer med hvor spillerne starter i helikopteren imod skandbay. Generalt så bruges de mange timer på at lære hianden at kende så folk som en ide om hvem de skal danne hold til når folk laver mystiske ting.
    Jeg har kørt scenariet over 10 gange i mange år og regner med jeg faktisk vil køre u.s.s atlantis i år på vikingcon hvis arrangørene er frisk på det igen med det krav at de sætter det lørdag morgen i første “block” sidste viking con så starter det kl 14 hvis vil sige hvis tidsplanen blev overholdt så sluttet scenariet kl 02:00. efter så mange timers spil så skal man helst nå plottet før midnat ellers kan det godt blive lidt langvarigt. men det som gør scenariet så godt er at npc’erne eller bi personerne (som den også vandt en pris for) er rigtig gode og sjove så ja det er en snakke/hygge scenarie de første 6 timer + lidt løse hint men jeg ser det ikke som en dårlig ting. dog kunne det måske være en god ting hvis der til viking con og til alle andre con på en eller anden måde blev plads til en spiller adfær. fks sige til u.s.s atlantis: “Dette scenarie henviser sig til spiller som ikke har noget imod et snakke scenarie hvor ens karakters personlighed er i højsæde. Men samtidig ikke bange for at bruge vold når det kræves.”
    som alt andet i denne verden så kræves der de rigtig spiller til scenariet. borset fra den første gang jeg kørte scenariet så har jeg kun haft meget ros min måde at køre det på og der var ingen som sidste scenariet var for langt, så folks oplevelser går nok på spilleders måde at håndtere scenariet på.
    Jeg ved godt denne her post er er fra 2011 men jeg skriver stadig🙂
    Og hvis der skal laves en remaking af u.s.s atlantis vil jeg da med glæde hjælpe til. jeg burde være lidt af en u.s.s atlantis expert på det her tidspunkt. og skulle det være nogen sjællander som godt kunne tænkte sig at jeg kørte scenariet for dig og 5 venner(6 spiller ialt) så må du da sige til jeg kan bestikkes med cola og super piratos og Grilmad.:-).

    Hilsen Peer Berger fra det lyse Dragør på Amager.
    peerberger@hotmail.com

  8. Morten Greis siger:

    Hej Peer,

    Tak for kommentaren. For så vidt de 12 eller bare 10 timer, så er det min egen erfaring, at man kan nå meget af det på væsentlig kortere tid. Efter min læsning af scenariet vil jeg gætte på, at det kan køres på 6 timer uden væsentlige ændringer, og derved skabe mere stram og fortættet historie. At spille i 10-12 timer er udmattende.

    På en con som VC og andre weekend-conner, hvor man typisk har fra fredag kl 18 til søndag kl 16 at spille i, er der sølle 46 timer til alle aktiviteter (inkl. søvn, spisning etc.), hvilket hurtigt betyder, at et 12-timers scenarie let optager omkring 30-40% af al spiltiden på connen, og med dit forslag om at placere det lørdag 14-02, efterlader det folk med to andre blokke til rollespil (fredag aften og søndag dag). Det er meget for et scenarie, og derfor ikke så velegnet igen på en con som VC, hvorfor jeg sagtens kan forstå, hvis arrangørerne ikke finder tilbudet attraktivt.

    For så vidt dit ønske om “spilleradfærd”, så er det ret almindeligt at angive spillertyper (og spilledertyper) til scenarier, og husker jeg ret, gør VC det allerede. Alt hvad der kræves er, at den, der står for scenariet, giver de oplysninger til VC. I den forbindelse kan det anbefales at undgå den stereotype sætning “for XXXX, der ikke har noget imod …” og “er ikke bange for …”. Prøv i stedet at vende formuleringerne til positive ting, som “XXXX, der gerne vil” eller “Henvender sig til XXXX, der har lyst til …”.

    Remake-mæssigt er der kommet andre planer til. Vi har besluttet os for at remake Arken i stedet: https://mgreis.wordpress.com/2012/05/15/viking-con-remake-konkurrencen-2012-arken/

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s