Refleksioner over brætspil: Helvetia

Det var lidt et tilfælde, at jeg købte spillet, da vi var i Essen på Spieltage. Jeg havde ikke hørt om spillet, de andre, jeg stod sammen med, havde heller ikke hørt om det, men det var billigt, og det havde en sjov ide: Et workerplacement spil, hvor ens “workers” skulle giftes med hinanden og og få børn, for at man kunne få flere workers!

Nu har jeg så også fået spillet det. Det var en god oplevelse.

Helvetia – de tekniske detaljer

Et schweizisk brætspil, hvis regler er på tysk, men der er en engelsk oversættelse på Boardgamegeek. Spillet er sproguafhængigt – man skal ikke sidde med en masse kort på tysk osv., så når først reglerne er lært, står sproget ikke i vejen længere. Det er for 2-4 spillere, men i lighed med mange andre 2-4 spillere-spil, er jeg ret sikker på, at det fungerer optimalt ved fire spillere, og at færre generelt ikke kan tilrådes (vi var fire, da vi spillede det).

Varigheden er angivet til 1-1½ time, men vi brugte lidt over to timer til vores spil, hvilket inkluderede, at vi skulle lære spillet at kende og overskue dets mange variabler. Så tiden holder sikkert, når man kender spillet.

Spillet er et workerplacementspil, hvor hver spiller råder over et antal “workers”, som befinder sig i forskellige produktionsenheder, hvorfra de producerer forskellige ressourcer. Ressourcerne bruges til at sælge varer på markedet og derved score forskellige former for sejrspoint og til at erhverve sig nye produktionsenheder. Hver runde i spillet har man flere ture, hvor man kan spendere “mønter” til at købe forskellige handlinger (gå på markedet, bygge nye produktionsenheder, anskaffe sig flere arbejdere og fordele arbejderne, samt resette spenderede arbejdere).

Helvetia – fortællingen

Hver spiller bestyrer en landsby i Schweiz, hvor det gælder om at få byen til at klare sig godt. Vejen til succes er at bygge flere huse og værksteder, som producerer råvarer eller forædler disse (en hytte leverer vand, som man bruge i en anden hytte til at plejer gederne, som man bruger i en tredje hytte til gedeost).

Husene skal bebos af indbyggere, og dem får man ved at ens arbejdere avler børn, og de børn kan siden (efter en periode i skole) blive nye indbyggere, eller man gifter dem med indbyggerne i de andre spilleres landsbyer, hvilket giver en adgang til deres værksteder.

Med andre ord er ens “workers” faktisk arbejdere, som gifter sig og får børn osv. Når en arbejder har produceret varer, ligger de sig til at sove.

De handlinger man køber sker ved at bruge specialister: præsten for at gifte landsbybeboerne (og de må kun giftes med folk i andre landsbyer), jordmoderen for at sætte børn i verden, vægteren for at vække sovende folk, handelsmanden, der bringer varer til markedet, og konstruktøren, der bygger nye huse i landsbyen. De handlinger, man vælger, ligger meget tæt op af fiktionen, ligesom arbejderne gør det.

En af de store styrker ved Helvetia er, at spillet ligger meget tæt op af den fiktion, som man spiller hen over.

Helvetia – spillet

Det er et workerplacement spil, men det er et spil med rigtig mange små variabler, som gør spillet interessant. Det er ikke tilfældigt, hvor man placerer sine værksteder i byen i forhold til vægteren og i forhold til, hvad de producerer. Ligeledes betyder det noget i hvilken rækkefølge, man udfører sine handlinger, og det betyder noget, om man sætter drenge eller piger i verden, og der en række strategiske valg omkring, hvilken landsby man gifter dem ind i, da man får medgift (som er den ressource, som man køber sine handlinger, hvorfor man kan begrænse en spillers indflydelse ved at gifte sig med den spillers landsbyfolk). Det betyder også noget, hvem der køber flest handlinger af hvilken specialist, og præcis hvornår en tur slutter er heller ikke tilfældigt, men en del af de taktiske overvejelser i spillet.

Ulempen er at i begyndelsen gør det spillet svært at overskue, da der er så mange kombinationer. Allerede i første spil bliver tingene dog overskueligt.

Helvetia – worker vs worker

Et almindeligt kritikpunkt mod workerplacement-spil er den begrænsede eller næsten fraværende interaktion mellem spillerne. I mange spil gælder det om at bygge bedre og mere effektivt end de andre spillere for at vinde, og så kan man stille sig lidt i vejen for de andre.

I Helvetia vælger man huse fra en fælles pulje, og der kan man spænde ben for hinanden. Der er strategi i, hvilken spillers workere, man sender sine over for at blive gift med, og det kan spænde ben for andre parter, og der en strategi i at gifte beboerne ind i andre landsbyer, så man kan opnå medgift, som gør andre spillere interesserede i at gifte sig ind i ens egen landsby. Man kan dyste om at sælge varer først eller øve størst indflydelse på specialisterne (hvilket alt sammen giver sejrspoint), og man kan manipulere turen, så man kan snyde en anden spiller for en runde, eller man kan optimere sin egen position i næste omgang. Der er således mange brudflader, hvor man støder ind i de andre spillere i Helvetia, og det er en stor grad af interaktion af den vej. Det er en klar styrke ved spillet.

Spillet har imidlertid en svaghed, og det er formidlingen af reglerne, der resulterede i at vores setup blev gjort lidt forkert (worker nr. 1-3 placeres i hver sin bygning, worker 4 sendes i skole, worker 5 giftes bort og worker 6 anbringes i landsbymidten), og vi brugte gifte-reglen forkert, da vi antog, at man kunne tilegne sig modspillernes egne mønter, men man kan kun gifte sig til de mønter, som ikke “tilhører”, så der er visse småting, der skal justeres ved næste spil.

Helvetia – fortællingen og rollespillet

Helvetia er et sjovt workerplacement-spil, og det er et, jeg skal have spillet noget mere.

Spillet demonstrerer, hvorledes et brætspil føres ekstra betydning til i kraft af dets fortælling, og hvor vigtigt det er, at fortællingen afspejler det, der sker på brættet. Brætspil kan være rent abstrakte (Backgammon, Set, Dam) eller de kan rumme en masse historie (Junta, Nuclear War, Betrayal at the House on the Hill), men at havne midt i mellem kan være forstyrrende for spiloplevelsen:

Da jeg på EssenMessen et andet år spillede workerplacement-spillet Jerusalem (eller noget med en lignende titel) var spillet renset så meget for sprog, at der ikke var noget at fortælle, og bevægelsen af workers på brættet blev en ret abstrakt øvelse, hvilket kun ændrede sig, når designeren kom over og forklarede os de forskellige begivenhedskort, der for os kun indikerede, hvorledes ressourcerne skulle flyttes rundt, men for ham var historier om magtkampe ved hoffet, krige og forræderi. Pæne billeder er ikke nok, de skal også fortælle en historie.

Historierne

Sammenlignet med rollespil kan brætspil være en ren abstrakt øvelse, men for andre brætspil en vigtig del af spiloplevelsen fornemmelsen af, at der udspiller sig et stykke historie – at spillet lader spilleren drømme. På dette punkt er brætspils måde at skabe drømme og historier interessant at se på i sammenhæng med rollespil, særligt dem, der aktivt bruger brætspil som spilmekanik.

Rollespil

Nogle brætspil vægter den sociale dynamik mellem spillerne så meget, at der er plads til at påtage sig en rolle. Junta er for mange en klassiker her, hvor spillet udstikker tydelige roller til spillerne, og interaktionen mellem spillerne er så vigtigt, at det er let at påtage sig en rolle.

Der er her et interessant skel mellem at kunne tage rolle på sig – som i brætspil – og at udleve disse roller gennem rollespil. At udleve rollen i brætspillet vil enten være imod brætspillets oplæg (med stor sandsynlighed), og her kan man i rollespillet tage rolle-udlevelsen et skridt videre.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Anmeldelse, Brætspil, Rollespil. Bogmærk permalinket.

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s