[E&E] Spillederskærmen

Et af en Spielmeisters vigtige redskaber er skærmen. Moderne skærme er ofte firfløjede, laminerede pap eller karton, hvor der på ydersiden er gengivet billeder af ekspeditioner i kamp med dyr og monstre, og på indersiden rummer de vigtigste tabeller fra Eventyrere & Elefanter. Denne type skærme (eller Schirm eller Spielmeisterschirm, som mange stadig kalder dem) har været på markedet siden 1976, hvor de begyndte som trefløjede schirms, men siden udvidede sig til firfløjede, og de seneste par år har set også femfløjede skærme.

Siden 1976 har SpielMeisterSchirms været lavet af rent papir og pap, som balancerer af sig selv. Sådan har det ikke altid været.

De første spillederskærme

De første SpielMeisterSchirms, som kom til i 1780’erne, bestod af tynde bemalede træplader, hvor SpielMeister på indersiden skrev sine noter og tegnede sine tabeller, og på ydersiden malede billeder eller simple motiver. Fra begyndelsen af 1800-tallet begynder det at blive almindeligt at lave fine træsnit i forsiden af Schirmen, som efterfølgende bemaledes. Omkring 1920’erne begyndte spilforlagene at trykke billeder, som SpielMeistrene kunne klistre på ydersiden af deres Schirme, men først i 1976 erstattes træskærmen med sit påklistrede billede med den rene papskærm.

Den klassiske skærm – af træ og med fødder

Den traditionelle SpielMeisterSchirm er lavet af tynde træplader. På ydersiden er pladerne er skåret motiver af ekspeditioner i konflikt med løver, elefanter og hovedjægere omslynget af lianer og jungleplanter. Ikke mange skærmplader er bevaret, og de fleste har stadig rester af malingen. Traditionelt har pladerne været malet med klare rød, blå, grønne og gule farver. Der er udstillet en række Schirms på Nationalmuseet, men næsten ingen Schirms fra før 1849 er bevaret. En af de få er Frederik d. 6.s pynteskærm, som er udstillet på Rosenborg slot (se nedenfor).

Forsiden har almindeligvis været udfærdiget af en træskærer, mens indersiden er udskåret og malet af skærmens ejer, der har tegnet eller malet de tabeller og oversigter, som har været nødvendige. Træpladerne anbringes i en udskåret fod. Typisk er fødderne udskåret som løve- eller elefantfødder. Der er mange eksempler på fødder støbt i metal, malet eller for adelen og velhavende borgere prydet med ædelsten.

Afdækning af Schirms og tidligere regler

På Brede Museum er der en samling af købstads-Schirms. Disse er indsamlet fra danske købstæder, og de afspejler gildernes Schirms (frem til 1849) og Håndværker- og Rollespilsforeningernes eller Borger- og Rollespilsforeningernes spielmeisterschirms (fra 1850 til ca. 1920).

Disse schirms har alle været i brug, og der er derfor malet den enkelte spielmeisters noter og foretrukne tabeller på indersiderne af skærmene. I takt med at der kom revisioner eller nye supplementer har spielmeisteren malet de gamle tabeller over med nye tabeller. Det er muligt for konservatorerne forsigtigt at pille de øverste lag af malingen af og afdække de underste lag af tabeller. Det er ved en sådan afdækning, at man i 1992 kunne påvise, at Nykøbing Falsters Borger- og rollespilsforening af 1872 har været i besiddelse af Det Prøjsiske Våbenkatalog for Ekspeditioner til Afrika, der tillader ekspeditionslederne at være bevæbnede med bagladerifler, hvilket ellers først er en våbentype, der blev tilgængelig med revisionen af E&E i 1878.

Frederik d. 6.s pynteskærm

Inde på Rosenborg kan man se et af de bedst bevarede eksempler på SpielMeisterSchirms med fødder. Skærmen er en gave til Frederik d. 6. fra Herzog Friedrich Wilhelm von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Glücksburg. Den blev overrakt i 1823 som gave til kongen.

Frederik d. 6.’s pynteSchirm består af tre plader, der er hægtet sammen med små forgyldte hængsler. Billederne på ydersiden på alle tre plader forestiller en ekspeditionsleder, der med de bare næver er ved at fælde en løve og en elefant, mens de alle tre er omslynget vinranker. Tænderne på rovdyrene er pyntet med bladgulv, og med yderst sirlig hånd er hele motivet smukt malet og dekoreret. De tre plader er anbragt i hver deres fod, som er en forgyldt elefantfod, løvefod og støvle.

Skærmen kaldes en pynteskærm, da indersiden aldrig er blevet bemalet med tabeller og noter, hvilket indikerer at skærmen aldrig har været anvendt af en SpielMeister.

Vil du læse mere om rollespils historie fra 1770erne og frem til Anden Verdenskrig? Så følg med på Eventyre & Elefanter. Der er indlæg om Regelsystemet og regelbøgerne og om Rollespilsgilder.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Eventyrere & Elefanter, historie, Hjemmelavede spil, Rollespil. Bogmærk permalinket.

9 svar til [E&E] Spillederskærmen

  1. Morten Greis siger:

    Ja, det er ret sent, og det skyldes antageligvis foreningsmiljøets iboende konservatisme, at det først er i 1976, at der sker en ændring i skærmdesignet. Det forklarer til gengæld også, hvorfor man rundt om på lofter og til loppemarkeder relativt let kan finde schirms af træ endnu, omend de sjældent er yngre end 2.VK.

  2. johsbusted siger:

    Jeg er helt vild med de historiske redegørelser, men den her artikel er bør nok være i et online appendix off-scenairo.

    Det er ikke fordi det er en dårlig artikel, men den hjælper mig bare ikke som spilleder når jeg skal spillede scenariet. Til gengæld er den sjov at læse som baggrundsartikel😀

  3. Morten Greis siger:

    Det er også intentionen. Disse verdensbygningsartikler kommer ikke til at blive en del af selve scenarieteksten, men vil enten optræde i meget kort form som små fakta-bokse i scenariet eller i et appendiks.

  4. Jeg synes personligt det er superhyggeligt at følge med i din kontrafaktiske underholdning. Det er god reklame for scenariet.

  5. Kristoffer Rudkjær siger:

    Hehe meget sjov lille sag, men seriøst lad være med at tage den med i scenarier. Heller ikke som apendix – det vil ikke være added value for spilleder.

  6. Johs siger:

    Men ha’ et link til ekstra info’ a la den her artikel i scenariet. Det var det jeg mente med off-scenario.

  7. Pingback: Introduktion til Elefanter & Eventyrere | Stemmen fra ådalen

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s