[Delta Green] Og en konge skal fødes (fødselsforbederelse)

Vi bevæger os nu ind i sæson 4, episode 4, og til seriens tredje jule-episode. Jule-episoderne er nogle af vores favoritter. De er skumle og meget stemningsfyldte, og de handler om fæle trusler mod familie, børn og det gode julehumør, som de cthulhuide kræfter korrumperer og anvender til deres egne perverse formål.

Jule-episoderne

Jule-episoderne er fyldt med julemarkeder, glade julegavekøbere, butikker fyldt med glad musik og varmt lys, huse dekoreret med lyskæder og glade familier.

Der er mørkt, koldt og vådt, frost gennemsyrer alt, og sne og slud fylder gaderne.

Der er gjort meget ud af stemningen, og der er en intens stemning, mens vi spiller.

I den første episode tog en krigsveteran hævn på sit hjemland ved at forbande tingene i et julemarked, og mørke tjenere kom flaksende ud af himlen for at røve de stakkels ofre, og der ventede dem en rædselsfuld død.

I anden episode kom vore helte ind på sagen, da kollegerne i en sag ved et tilfælde var snublet ind i et andet fænomen, som involverede en juleversion af Kongen i gult og sendte sorte julemænd med stålkøller til at jagte rundt i gaderne.

Kongen i gult varsler jul

Undervejs i alt dette er agent Tarek blevet involveret i Hasturs skumle rænkespil, og Kongen i gult og dennes indflydelse har krydset hans vej mere end en gang.

Et langsomt fremvoksende plot har handlet om, hvorledes Kongen i gult influerer agent Tareks civile hverdag og hans gravide kone, som måske ligefrem bærer en inkarnation.

Nu har Thomas købt dagens episode, og det er samtidig vores jule-episode. Han har sendt mig et oplæg, som jeg har baseret episoden på. Samtidig med har jeg hørt fra nogle af de andre spillere omkring denne episode.

Her er Thomas’ oplæg, som jeg har baseret episoden på:

Vi skal til byen Rochester i NY. Den ligger 6 timers kørertur nord for byen NY. Fortsætter man mod nord strækker kæmpe søen Lake Ontario og på den anden bred hedder det ikke mere US men Canada.

Rochester har 200.000 indbyggere og der er neget stor forskel mellem rig og fattig. Der var engang en del industri i byen – hvilket nu er flyttet til Kina og Sydamerika. Derfor er der blevet skabt en stor underklasse og et stort dødt industriområde. Til gengæld går det ret godt for white-collar virksomhederne. Centrum af byen er fyldt med kapitalismens højtragende katedraler. Langs floden, der slynger sig gennem byen, og langs bredden til Lake Ontario er de store dyre huse. Middelklassen ser ud til at mere eller mindre forsvundet fra Rochester.

Denne december viser sig at være bidende kold. Kulden går gennem marv og ben og gør at folk kun er ude i korte træk når det er absolut nødvendigt. Vejret et klart og skyfrit og dagene utroligt korte. Om natten skinner de kolde stjerner ned over Rochester, især en enkelt stjerne lyser særligt kraftigt.

Michaels kone Karen er kommet hjem efter at have tilbragt den sidste måned hos sine forældre i Florida. Hendes termin nærmer sig og hun vil gerne have de sidste ting på plads inden fødslen. Michael har lovet hende at tage meget fri til at hjælpe. Dog kommer der nogle agenter til byen som han bliver nød til at vise rundt.

Agent Tareq har bedt agent Trevor, Snyde og Shy om at komme og hjælpe ham med at vurdere om der er noget galt med hans kones graviditet. Tarek ser mange tegn på at der er noget galt: fødselsklinikken hvor de opfører sig mærkeligt, tegneserierne Karen er begyndt at læse, at hendes chef bare har givet hende 2 måneders fri så hun “kan passe på sig selv og sin lille konge”. Men det er ikke lykkedes ham at komme til bunds i det selv. Derfor beder han om hjælp.

Hvad Tarek ikke fortæller de andre: Han har på det seneste drømt underlige drømme om en dreng der hedder Oba. Oba betyder konge eller kongen på egyptisk. Han har på fornemmelsen at flere og flere i byen smiler indforstået til ham på gaden og i butikker. Han ser meget graffiti der forestiller det gule tegn. Er det alt sammen noget der kun sker i hans hoved? Er virkeligheden begyndt at forsvinde for ham? Det må han have hjælp til at afgøre. Han er også bange for at alt dette er noget han selv har sat i gang. Derfor er han forsigtig med at fortælle for meget til de andre. Han vil også sørge for at placere en gps på de andre agenter. Så han har mulighed for at slippe fra dem hvis de pludselig er ude efter ham.

Jeg har tænkt på nogle vigtige steder i Rochester:

Michaels og Karens hus. Ned til Lake Ontario, på Anchor Terrace er der et kvarter med store huse. Karen har i godt job i Bank of America (og hendes forældre er velhavende) så hun har kunne købe dette flotte hus. Det er lidt alternativt indrettet. Selvom Karen ikke har rejst meget har hun en stor interesse for udlandet – især Mellemøsten. Så der er en del mellemøstlige ting i hjemme. Og store vinduer med udsigt ud over den enorme sø. Der er selvfølge både meget fokus på jul (som jo startede i Mellemøsten da frelseren blev født) og på ting til den lille dreng der vokser i Karens mave.

Bank of America. Midt i byens skyskraber kvarter ligger en stor afdeling af Bank of America. Her arbejder Karen, men hun har fået en ekstraordinær lang barselsperiode af hendes chef. De har virkeligt pyntet op til jul. I år går de efter et Jerusalem tema – for virkeligt at tematisere den barnefødsel der ændrede verden for altid.

Fertilitetsklinikken. Langs med floder der går gennem byen ligger fertilitetsklinikken ud til Seneca Park.

Mehmets shisha cafe. Hos Mehmets med de bløde møbler, langslagede vandpiber og den kønne unge pige bag disken er der et åndehul for alt juleriet. Her kan agenter også finde ud af noget om Tareq hvis de spørger Mehmet om de rigtige spørgsmål.

Det døde industri kvarter. Tarek har lagt mærke til at der er en bestemt del af det forladte industrikvarter hvor det gule tegn er malet utroligt meget i graffiti.

Her er lidt stikord til sidst:

Koldt og klart

Frelser

Søen

Konge barn

Fødsel

Mørke

Alle er med i det

Det gule tegn – graffiti

Ekstrem fattigdom/rigdom

Meget lysende stjerne

Har han selv startet det?

Ekstra trussel – De religiøse

Det oplæg tog jeg og koblede sammen med nogle elementer fra Kongen i gult, tanker fra Rosemary’s Baby, tidligere tematik (Yogsothoth-episoden) og noget af det, jeg havde fra nogle af de andre spillere. Hvordan det endte med at tage form, kan ses i mine to kommende referater.

Næste gang: Den tredje jule-episode – første del

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Call of Cthulhu, Delta Green, horror, Rollespil. Bogmærk permalinket.

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s