[Delta Green] Og en konge skal fødes (Barselsveer)

Det er med bekymret mine jeg sætter fingrene til tasterne. Jeg frygter for Delta Green-kampagnen. Vi er netop gået i gang med tredje jule-episode, og de tegn, der har meldt deres ankomst, varsler ilde. Vil dette blive vores sidste episode?

Et ensomt stearinlys blafrer uroligt i vinduet, og dets spinkle lys holder mørket på afstand. Computeren summer stille, næsten lydløst, og dens blide støj skjules af musikken, jeg lytter til. Musikken fra aftenens spil vekslede mellem at være uddrag lydsporet til Heat og lydsporet til The Eagle (filmen med romerbromance og skotske indianere). Lyt til dette spor, som prægede spillet.

Men lad mig vende mig til begyndelsen.

En mail fra en medspiller

Det hele begyndte med en mail fra Thomas, som jeg gengav sidst, og så var der en henvendelser fra andre i spilgruppen, og med alt det sammenstykkede jeg til en sær og skummel episode.

Vi mødtes i en lille lejlighed på Nørrebro. For at komme frem til lejligheden gik vi gennem mørke gårde i kolde, våde december måned. Årstiden passede til vores spil.

Anne havde lavet en ny karakter, som vi var spændt på at se i spil. Hun havde flikket en ide sammen, men ikke afsløret noget om den endnu, men det skulle nok komme. Efter aftensmaden begyndte spillet.

Relationsscener

Vi begyndte med at sende de fleste af karaktererne i terapi, da Thomas, Kasper og Peter gerne ville have sanity-point tilbage til deres karakterer. Det gik dem alle godt, og deres sanity voksede en anelse (agent Tarek og Snyde er i terapi, agent Trevor snakker med sin præst).

Derefter kom så selve relationsscenerne:

Kasper: Agent Trevor/Greg: I denne scene har vi Greg og hans ældste datter, Lisa, spillet af Thomas. Kasper instruerer Thomas i, at han ikke behøver at søge konflikt, men at han i stedet bare skal følge Kaspers spil. Det er desuden en brænd-en-bro-scene, hvilket betyder, at dette er sidste gang de to karakterer i scenen har med hinanden at gøre.

Forløbet: Det er efterår (vi er hoppet lidt tilbage i tid). Lisa er blevet optaget et collage i Miami, og hun er i gang med at pakke bilen godt hjulpet af sin kæreste og sin far, Greg. Greg er i godt humør, og vi får en rørende afsked mellem far og datter, og de aftaler “Vi ses til jul”. Der slutter scenen, og vi sidder bekymrede tilbage. Hvorfor ses de to ikke igen?

Thomas: Agent Tarek/Michael “Mandur”: Denne scene er mellem Michael og hans højgravide kæreste, Karen, spillet af Anne. Det er december, julen nærmer sig, og de to hygger sig sammen, og de snakker om det maleri, som Karen maler på. Midt i det hele ringer telefonen, Michael tager den og fører en kort samtale, hvorefter han fortæller, at det er nogen fra hans arbejde, som kommer til byen, og Michael vil gerne tage pænt imod dem og vise dem rundt.

Rundt om bordet smiler vi til hinanden, det er naturligvis Thomas, der forvarsler aftenens episode, for hvem ellers end DG-agenterne skulle kigge forbi?

Anne: Agent Teller/Emily Waters [jeg mener, hun burde hedde Watson til efternavn]: Scenen præsenterer Emily for os for første gang, og scenen er mellem hende og hendes mand (spillet af Peter), der er fantasy-forfatter, der er ved at slå igennem som gyserforfatter. Hun læser uddrag af hans bog, og hun kan trække på sine ekspertiser som læge og efterretningsagent. Overalt i deres lejlighed er der julepynt.

De to snakker desuden også hendes bijob, som hun er blevet kaldt ud til. Hendes bijob er i NY.

Annes karakter introducerer vi gennem spil. Hendes karakter er en, som vi lærer at kende gennem det, der præsenteres aktivt i spillet. Hvor meget Anne har tænkt over sin karakter eller skrevet ned på forhånd, det ved jeg ikke, men hun har i alle fald udtænkt et koncept, og vi begynder at se konturerne af det her.

Peter: Agent Snyde/Chris Hope: Denne scene er mellem Chris og hans søster, Karen, spillet af Anne. I denne scene er Karen kaldt ud for at hente sin bror på skadestuen. Han har fået en klap for øjet efter et lille uheld, som han slår hen. Chris er i højt humør, og ser det hele som en bagatel.

I denne scene spiller Peter på, at hans karakter sidste gang samlede en afhængighed af adrenalin op. Senere i episoden afsløres det, at skaden, som er overfladisk, skyldes, at han praktiserede sportsfægtning uden maske.

Mellemspillet

Thomas vil gerne rende et lille ærinde med agent Tarek, og i første omgang spurgte han, om det måtte være en relationsscene, men det han ville er ikke en af de ting, der viser hans menneskelige bånd, og de relationer, som holder ham menneskelig, men vi har altid haft plads før og efter episoderne til at rende mindre ærinder (f.eks. historien om agent Simons attentatforsøg og død, eller historien om agent Sharp, der byggede en Grøn Boks under sit landsted).

Første mellemscene

Rapporten fra brandmyndighederne om branden i fitnesscentret i sidste episode er dukket op, og agent Tarek ser til sin tilfredshed, at daggerten er blandt tingene fundet på brandtomten. Han bruger list og bedrag for at få adgang til bevismaterialet, hvorfra han stjæler den magiske daggert.

Denne scene er opstillet af mig, da Thomas i sidste episode meddelte, at agent Tarek var efter daggerten. Thomas forklarer kort, hvordan han gør, jeg identificerer strategiens svage punkt, og der beder jeg om et færdighedsrul. Mit sats er, at Thomas fejler, og det tvinger ham til at spendere ressourcer, som så ikke vil være til rådighed senere. Thomas har succes, og scenen afsluttes, da vi spiller med Conflict Resolution.

Anden mellemscene

Ved en søbred under en mørk nattehimmel rig på stjerner står agent Tarek, og ved hans side står en lille dreng klædt i gult. Han finder en fløjte frem og med den spiller han en skinger melodi. Ude i mørket mellem stjernerne dukker et sort, umenneskeligt væsen frem. Med kraftige vingeslag flyver den ned fra himlen fra et sted mellem stjernerne. Den lander foran agent Tarek, og han finder sin fortryllede daggert frem og ofrer en hvid kat, agent Sherlocks kat, til væsnet, hvorefter han giver væsnet et brev, og han beordrer brevet bragt til agent Sherlock.

Denne scene er opstillet af Thomas, og det meste af scenen berettes af Thomas. Jeg overtager enkelte steder, da ingen af spillerne ved, hvad der sker, inden jeg beretter det. Hidkaldelserne frembringer væsner, som er i mit narrative domæne.

Vi spiller scenen med få terningkast. Thomas laver et magi-rul for at hidkalde væsnet (succes), betaler et par sanity for formularen (1d3), og fejler et sanity check, da monstret kommer flyvende (1d6). Agent Tarek har mistet 5 af 36 sanity point (en krise opstår ved 20% inden for kort tid, men Thomas kryber lige under det tal).

En invitation til en aften i operaen

Agent Tarek kontakter agent Snyde og inviterer ham til en privat aften i operaen, og han inviterer agent Trevor til en aften i operaen. Det er en sag, der vedrører agent Tareks højgravide kone og deres ufødte barn, som agent Tarek føler er i fare, omgærdet af mystiske kræfter. Det er naturligvis en sag, som hans medagenter gerne vil assistere agent Tarek med.

Det har længe ligget i kampagnen, at Kongen i gult udøver en indflydelse på agent Tareks liv og mentale helbred, og i en række mellemscener og relationsscener har vi spillet på, hvorledes denne indflydelse er begyndt at samle sig om hans ufødte søn.

Hvad med Annes karakter?

Thomas har oplyst, at han inviterer agent Snyde direkte, og agent Snyde beslutter sig for ikke at inddrage agent Shy (da det passer fint med ikke at have en NPC-agent med), og så forhandler vi lidt om celle T. På Kaspers forslag bliver det, at agent Tarek ikke ved, at der er tildelt en ny agent til celle T (og Anne opdigter agent-navnet Teller), og agent Trevor finder det passende at tage den nye agent med, da det ganske vist er en “personlig” sag, men ikke en pinlig sag.

Den nye medarbejder

En af de meget sjove ting i kampagnen er, når nye agenter skal introduceres. De ved som regel meget lidt om deres nye “arbejde”, og Kasper holder nogle virkeligt fornøjelige jobsamtaler fyldt med avunkulær alvor og mærkelige, halve og fordækte forklaringer på, hvad det egentlig er, de render og foretager sig.

Scenerne har samtidig med også en anden styrke, da de er en fantastisk målestok for, hvor vores karakterer er i deres udvikling. At se de erfarne rotter præsentere verdenen for de nye er både sjovt, men også spændende fordi det viser også også, hvor karaktererne står. Dette gælder ikke kun for “jobsamtalen”, men også for en god del af spillet undervejs, hvor agenterne er nødt til at legitimere deres handlinger over for den nye agent.

Agent Teller  har tidligere fungeret som friendly, og hun har derfor set andre celler i arbejde. For hende er det fremmede ikke i monstrene og det overnaturlige, men i hvorledes agenterne i celle S og celle T arbejder, og det gør de på anderledes måder, end hun er vant til. Mange gange undervejs må hun tage sig til hovedet, og ofte må agenterne berolige hende med, at deres opførsel er ikke mere unormal end normalt.

Agenterne samles

De fire agenter samles, og agent Tarek begynder at sætte de andre ind i situationen. Det meste af denne scene spilles næsten udelukkende af spillerne, der selv spæder handling og udvikling til scenen. Først da vi ankommer til Rochester begynder jeg at gribe ind og beskrive, hvad det er for en by, de er kommet til, og hvad der venter agenterne.

Rochester er en by, hvor industrikvartererne ligger mørke og døende, overbemalet med grafitti og med tomme vinduer, hvorfra skilte annoncerer lokalerne til leje og til salg.

Andre dele af byen rummer de nye kontorbygninger, hvor facader i glas og stål reflekterer indkøbsstrøgene farverige og glimtende julepynt. Fra butiksvinduer stråler et varmt skær, og hver gang en af dørene går kommer glade, julegaveindkøbende familier ud akkompagneret af butikkens julemusik.

Efter at vejen har ført agenterne gennem byens indkøbsstrøg føres agenterne ud mod villakvartererne, hvor skoven og byen vokser sammen. Husene ligger inde mellem træerne, og oplyst af spraglede juledekorationer og metervis af lyskæder. Ruten løber stadigt tættere på søen, indtil vi når agent Tareks hjem, som ligger med udsigt til søen.

Der er ingen sne, men en intens kulde gennemsyrer hele landskabet, og agenterne ankommer efter mørkets frembrud. En stor, sort ting rejser på flaksende vinger fra et træ og forsvinder ind over skoven.

Agent Tarek byder sine “kolleger” indenfor i sit hjem.

Missionen begynder

Resten af aftenens spil fordeler sig på tre sekvenser: Hjemme hos agent Tarek og hans kone, ude i byen om natten, og ude i byen den følgende dag. Begivenhederne i sekvenserne har en tendens til at flyde lidt sammen, så jeg vil stræbe efter at opsummere og fremhæve de vigtige detaljer.

Familieidyl – det lækre, lille hus ved søens bred

Mens agent Tarek præsenterer DG-agenterne for sin kone som kolleger, der er til en konference i byen, er der noget, som fanget agent Trevors opmærksomhed, og han lister ned til søen.

Hans opmærksomhed er rettet mod nogle sælsomme lyde. Klask følges på klask af noget, der falder nede ved søen. Som han kommer derned ser han den store, mørke sø, og ved dens søbred ligger en række fisk, som er faldet ud af luften.

(En regn af fisk er det fænomen, som i sin tid gjorde agent Trevor til en del af DG, men ethvert forsøg på at komme til bunds i mysteriet er slået fejl. Søer er også et tema i historien om agent Trevor).

Indenfor hilser agenterne på Karen, som tager pænt imod “Michaels” kolleger. Dette er et af hendes få muligheder for at hilse på hans kolleger. Fra tid til anden kommer hun til at nævne nogle af agent Tareks aktiviteter, typisk ofte småting, der synes at lyde udskyldige, men for den trænede DG-agent er tegn på, at der er noget galt. Agent Tarek prøver at få agenterne til at se de samme mærkelige spor, som plager ham.

Agenterne er ikke i tvivl om, at der foregår noget mærkeligt, men hvad er kilden, og hvem er problemet?

Igennem scenen tilstræber jeg gennem Karen at præsentere et andet billede af agent Tarek, som giver et billede af ham som ustabil og hemmelighedsfuld.

Ude i byen – grafitti, julefester og en vugge

Agent Tarek vil gerne vise agenterne noget. Han tager dem derfor med ud i byen, og de tager derfor bilen og kører ind til industrikvarteret.

Agenterne oplever tre ting her: De finder Det gule tegn malet som grafitti på byens mure, og det er skræmmende at kigge på, for det er et tegn, som bevæger sig og drejer under egen kraft, når man stirrer på det.

De finder en mærkelig vugge nede i en gyde, da de høre den lille grå vugge knirkende bevæge sig frem og tilbage. Samme steds vågner en hjemløs, og han henvender sig til dem: Sig mig, har I set et gult tegn?

(det spørgsmål dukker flere gange op i løbet af aftenens spil, hvor folk pludselig henvender sig til agenterne med spørgsmålet.)

Derefter konfronteres agenterne med et juleselskab. De hører først fjern julemusik blandet med fremmede toner, og som de undersøger det, ser de at juleselskabet alle bærer masker, og opfører sig som et lystigt optog, der er ved at kamme over i en vild jagt.

(et motiv fra sidste jule-episode, hvor agenterne er oppe imod Kongen i gult)

Blandt julegæsterne ser agenterne en af gæsterne, som ikke bærer maske, men hvis ansigt er en maske, som holdes fast af en rand af små tentakler, som vrider sig lystigt.

En længere actionscene udspiller sig, hvor agenterne prøver at skræmme optoget bort og fange skikkelsen uden maske, men trolddommen forsvinder og tilbage står agenterne med en flok skræmte julegæster.

Men sekvensen slutter ikke helt her. Da agenterne er kommet hjem, og de andre er trådt indenfor, lader agent Trevor sig lokke af søens kald. Han hører …

igen lydende af fisk, som regner ned på jorden med højlydte klask. Han lader sig lokke ned til søen for at se nærmere på fænomenet.

Søen kan han ikke længere se. En tæt hvid tåge er rullet helt op til bredden, men han kan høre lyden af fisk, der falder. Han træder ind i tågen for at finde bredden, men uanset hvor langt han går, dukker søen ikke op. I stedet finder sig gående på søbunden, og det er som om at al vandet er blevet til den tætte tåge, og fiskene falder ud af luften.

På søbunden finder han sælsomme ruinerne, og han kommer til en plads omgivet af forfaldne bygninger. Skygger bevæger sig inde i bygningerne, og med glødende øjne stirrer de på ham. Midt på pladsen er der en stor brønd, hvis indre helt er skjult i mørke, men noget stort og ildelugtende bevæger sig dernede. I det fjerne er en rad søjler og bag dem et tempel.

Agent Trevor vågner i sin seng, da morgensolens stråler rammer hans øjne. Han ligger i sengen i agent Tareks gæsteværelse. Hans støvler og bukser er mudrede. Noget er sket i nat.

Ude i byen – banken, klinikken og boghandlen

Den følgende morgen tager “Michaels” kolleger til “konference”. Deres mål er at udforske forholdene i byen.

Først tager de til fertilitetsklinikken, hvor agent Trevor og agent Teller spiller et ægtepar, der søger stedets råd.

Der er en vibe af, at der er noget galt, men de kan ikke helt sætte fingeren på det.

Undervejs finder de en folder, der annoncerer byens store juletiltag, som er del af byens vitaliseringsprojekt. På en række flydeøer, som skal fungere som kulisser (formet som en by) for en juleparade, skal den store julefest for alle byens indbyggere finde sted. Tiltaget foruroliger agenterne, da det ligner alt meget noget, de har set tidligere.

Andetsteds snakker agent Snyde med Karens chef, Roger Carun, i Bank of America. Han taler meget rosende om sin medarbejder, og han giver igen et vibe af, at der er noget galt, men det er ikke til at sætte fingeren på det. Agent Tarek som overhører samtalen genkender navnet (Thomas har ekstensive noter, og han genkender navnet, som optrådte i en af de andre Kongen i gult-episoder). Imidlertid kommer de ikke langt med efterforskningen.

Da agenterne sidder på en cafe og udveksler oplysninger – og bliver spurgt “Sig mig, har I set et gult tegn?” – bemærker de en tegneserie i vinduet på en byens butikker. Tegneserien bærer det gule tegn på sin forside.

Straks er agenterne fyr og flamme. De erhverver sig et par eksemplarer, og så snakker de med ekspedienterne. Tegneserierne er udgivet af et lokalt forlag, Farland & Machale, og oplægget til tegneserien stammer fra et dødsbo.

Agenterne beslutter sig for at besøge dødsboet og forlaget, da her må være en kilde til den farlige indflydelse, som Kongen i gult har over byen.

Afslutning

Hvordan skal det gå vore agenter? De har få forfaldspoint tilbage, og der er ikke mange broer længere at brænde. Agent Snyde har tilvalgt sig en farlig livsstil, agent Trevor er kommet tæt på det mysterium, som et par år siden gjorde ham til Delta Green-agent, og agent Tarek er ved blive dybt involveret i mysteriet om Kongen i gult. Kommer truslen fra det ufødte barn eller fra faderen? Hvad med agent Sherlock? Har vi set det sidste til hende?

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Call of Cthulhu, Delta Green, horror, Rollespil. Bogmærk permalinket.

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s