[Delta Green] Og en konge skal fødes

Dette er enden. Der er tegn i sol og måne på det. Stjernerne bevæger sig uden for deres faste baner, og himlen ser fremmed ud. Men inden jeg går videre med den anden del fjerde sæsons fjerde episode (og vores tredje jule-episode), vil jeg kort gengive det brev, som agent Tarek sendte med sin mystiske budbringer til agent Sherlock i begyndelsen af sidste spilgang.

Jeg har brug for din hjælp. Der sker ting med mig, min kone og vores ufødte barn som jeg ikke kan forklare. Jeg tror jeg har gjort nogle frygtelige ting.

Snyde og Trevor er på vej for at hjælpe, men de vil næppe forstå. Hvis jeg har gjort hvad jeg frygter vil de prøve at skyde mig, de vil ikke forstå at hjælpe mig.

Og med deres naive tro på hvad de står overfor, med deres maglende viden er jeg ikke sikker på at de kan stoppe mig. Det jeg frygter mest er at jeg dræber dem. Så er der ingen til at stoppe mig – så bliver du nød til at komme tilbage og prøve.

Jeg er blevet magtfuld. Måske alt for magtfuld til hvad et menneske bør være.

Siden sidst

Agenterne er taget op for at hjælpe agent Tarek. Han har kaldt dem til sig, da han frygter for sin kones graviditet, og hvad det er for et barn, hun bærer i sig. Og der er mystiske ting på spil, for Kongen i gult synes at nærme sig, og hans ildevarslende indflydelse gennemsyrer alt. Sære ting finder sted i byen, Det gule tegn er tegnet som grafitti i nogle gader, byen planlægger en mærkelig juleparade

Efter kort at have opsummeret i fællesskab sidste gangs begivenheder, begynder vi med, at agenterne tager ud til dødsboet, hvorfra oplægget til tegneserien med det gule tegn stammer. Boet er en bjælkehytte langt ude i skoven. Skovbunden er dækket af et tykt lag af visne blade beklædt med et tyndt lag frost, og mellem dem rejser skovens sorte stammer sig.

Terninger rulles

Systemet, vi spiller med, er bygget op over, at spillerne har en række ressourcer til rådighed hver spilgang (flipflops via karaktertræk), som de kun spenderer, hvis de fejler terningkast, og tilsvarende er der ressourcer, de kun optjener, hvis de bruger terningerne (Lykketræfs/Indsigtspoint, hvor de første forvandler crit fails til almindelige succeser, og de andre tillader brug af magi, uden at det koster noget). Jeg spørger derfor til terningkast lidt mere end ellers, og minder spillerne fast om, at de kan optjene Lykketræfs/Indsigtspoint, hvis de tager et stort minus på terningkast. Undervejs bliver der sikret et par Lykketræfs, da man aldrig helt ved, hvornår man får brug for dem, men de har mere end en gang reddet agenterne.

Kasper får tidligt i spilgangen brugt de fleste af sine flipflops, hvilket kan vise sig farligt senere, og Kasper bliver senere i spillet nødt til at spendere sit sidste Forfaldspoint på at kaste terningerne om – og uden forfaldspoint er man i stor fare …

Dødsboet udforskes

Mens de andre agenter nærmer sig hytten, bemærker agent Teller en flimren i luften et stykke fra hytten. Luften flimrer som på en varm sommerdag, og da hun undersøger det nærmere, finder hun en grøn tue af sommerfrisk græs midt mellem de visne blade. Jorden er lun, som havde en sommersol netop kastet sine stråler på det.

Imens dirker agent Tarek døren op til hytten, og han træder ind i det tomme hus, der dufter af mug og fugt. Imens han træder ind sammen med agent Snyde, tager agent Trevor sig en runde rundt om hytten. Ved husets bagside får han øje på noget brunt og pelset, som løber af sted lavt over jorden. Det er ikke en stor ræv eller et kæmpe egern.

Skovens folk

Agent Trevor sætter efter væsnet, og han formår at indhente det. Væsnet står foroverbøjet, men i sin fulde højde er det højere end et menneske, det har en rødbrun pels, og store venlige øjne, der rummer en rudimentær intelligens. Det er er abelignende, men agent Trevor mærker, at væsnet må være en efterkommer af et forlængst glemt folk, der er degenereret og faldet fra storhed.

Spillerne morer sig og små smil breder sig på deres læber, da det går op for dem, at agent Trevor står over for Big Foot!

Agent Trevor konfronterer væsnet i bunden af en slugt, og det går fredeligt. Oppe på skrænterne dukker flere op, og som et tegn taber de fisk ned i bunden af slugten til agenten. En regn af fisk.

Da agent Trevor afkoder tegnet, beslutter han sig for at følge med dem. De fører ham dybere ind i skoven, og han sender beskeder tilbage til de andre, om hvor han er. Agent Snyde løber ud i skoven for at finde agent Trevor, og agent Teller og agent Tarek bliver tilbage.

Udforskningen af hytten

I det følgende krydsklipper jeg mellem udforskningen af hytten og agent Trevors færd med skovens folk. I takt med at agent Trevor når deres mål, afdækker agent Teller stadig flere oplysninger om væsnerne.

Agent Teller har kastet sig over hyttens bogsamling, og hun finder en bog om Skovens væsner, som rummer flere avisudklip, og adskillelige randnoter i bogens afsnit om indianerlegender. Avisnotitserne handler om jægere, der har set en sasquatch.

Imens fører flokken af Sasquatch agent Trevor frem til en sø. Den er kold og stille, omgivet af tavse træer.

I bogens randnoter er der adskillelige bemærkninger om skovens folk, og de vilde fester de holder ved søen, hvor de tilbeder deres dæmoniske afgud, som de med skingre skrig kalder Tulu. De bringer deres ofre til en tentaklet guddom, der skjuler sig i vandets overflade.

Agent Tarek skuer ud over søen. Han kan se grågrønne sten, der bryder vandets overflade. Stenenes nærhed på overfladen er underlig, og måske er de levnene af ruiner under søens vande (måske de samme ruiner, som han så natten forinden i den tågede sø?).

I randmærkningerne er der et afskrift fra en anden bog er sasquatch de primitive efterkommere af Voormis-folket, der efter Atlantis’ undergang spredtes mod øst og vest. I vest kendes de som Sasquatch, og i øst bosatte de sig i Tibet, hvor de lokale kalder dem yeti. De tilbeder Tulu-A og Yig-A.

Agent Tarek ligger to og to sammen. Væsnerne tilbeder en guddom, der minder om den statuette, som han fandt i en oversvømmet mine (S03E02b), som korrumperede byens indbyggere, og det er samme kult, som han konfronterede med sine kolleger i en lille by i New Orleans (S02E03b).

Ifølge bemærkningerne i bogen afslører agent Teller, at væsnerne frygter Det gule tegn. Forfatteren – hyttens tidligere beboere – bemærker, at væsnerne ikke tør trænge sig ind på hendes hjem, siden hun har skåret Det gule tegn i træstammerne omkring hendes hjem. Agent Tarek render ud og ser efter. Ganske rigtigt er der skåret Det gule tegn ind i træerne rundt om hele hytten.

Skovens folk flytter en række grene ved søens bred, og de afdækker en død kat. Det er agent Sherlocks kat, og den er dræbt med et knivstik (og mange bryn løftes her, da vi alle ved, at agent Tarek dræbte katten i et ritual, som han foretog ved en søbred, og nu har agenterne et bevis for, at der er noget meget galt, men kan en tråd trækkes til agent Tarek?).

Scenen slutter med en længere jagt mellem agent Tarek og skovens folk, da de stikker af efter at have vist ham katten, men han vil ikke lade dem gå, og han jagter en en lang tur gennem skoven. Imens udveksler agenterne oplysninger, og kort efter at sasquatchen stikker af fra agent Trevor, indhenter agent Snyde ham, og de vender efter en større omvej tilbage til hytten, og her konfronterer de agent Tarek med den døde kat – for hvem ellers kender til kattens eksistens og agent Sherlocks private adresse, som er ca. seks timers kørsel herfra?

Ulykken

Agenterne lader i første omgang agent Tarek slippe, da han forklarer dem, at han ville kontakte agent Sherlock, og han er vag og mærkelig i sine svar, og de andre er ikke sikre på, hvor problematisk det er eller ikke er, det som han har foretaget sig.

Imens planlægger de enten at opsøge forlaget eller at køre MacAllisterbygningen, som de fra tidligere mission ved er gennemsyret af Kongen i gults indflydelse, og at bygningen var beboet af Roger Carun, og Roger Carun er navnet på byens banks chef, som har været så umanerligt flink over for agent Tareks højgravide kone.

Da brager en pickup en i agenternes bil, og den slynges gennem skoven. Vognen ruller rundt, og lander på kanten af en skrænt, men det lykkes tre af fire agenter at komme sikkert ud. Agent Trevor er til gengæld fanget.

Med stort besvær lykkes det agenterne at få bragt agent Trevor i sikkerhed, og med kranen på pickuppen får de trukket deres egen vogn i sikkerhed. Chaufføren i den anden bil omkom i sammenstødet, og bortset fra at han er lokal skovhugger og har vognen fyldt med værktøj, er der intet at bemærke.

Til gengæld er der noget helt andet at bemærke: Da agenterne tømmer deres ødelagte bil for udstyr opdager de en GPS-sender, og da de ser nærmere efter, opdager de en mere i deres bil. Igen kigger de mistænksomt på agent Tarek, men hvorfor skulle han være involveret, og hvem er ellers i hælene på vore agenter? Mændene i sort?

(Der har ikke været nogle sedler, tegn eller mærkelige blikke mellem Thomas og jeg, så spillerne kan ikke bygge deres mistanke op på, hvad der sker i rummet mellem os. Jeg bygger dette op på Thomas’ oplæg, som han har mailet mig, og jeg har opstillet bilulykken med det formål at give agenterne en grund til at kigge på deres bil fra en anden vinkel og derved finde senderne.)

Da alt er klart, vælger agenterne at tage hjem til agent Tarek, og de får et lift af en flink dame, mens de brænder deres egen bil for at sløre alle spor. Det skal bemærkes, at da damen ser agenterne bemærker hun, hvorledes agent Tarek er i “laser og pjalter”, og en del af snakken med hende trækker sælsomme paralleller til det fænomen, som plager byen, og som synes at have agent Tarek som sit epicenter. Er han varsleren, der kommer i laser og pjalter? Er det ufødte barn en pervers parallel til Jesusbarnet, og er de tre agenter i så fald tre vise mænd øst fra, der er kommet til en by, hvor stjernerne lyser på fremmed vis?

Hjemme hos agent Tarek

Agent Tareks højgravide partner, Karen, overraskes noget over, at agenterne pludseligt vender hjem midt fra deres “konference”, men de undskylder det med en bilulykke – hvilket trods alt ikke er helt forkert.

Pludselig nævner Karen, at hun hørte en høj hvinen for kort tid siden oppe fra agent Tareks kontor. En af hans gadgets er begyndt at støje, og pludselig er alle agenterne på tæerne. Hvad foregår der? Er senderne virkeligt agent Tareks?

Agent Trevor bevæger sig langsomt og forsigtigt ovenpå, mens han lytter efter den sarte hvinen, der let drukner under hans tunge skridt over trægulvet.

Pludselig trækker agent Tarek blank på agent Snyde, der selv griber efter sin gøb. Den hurtigste er agent Tarek, som succesfuldt planter to bedøvende pile i agent Snyde. Peter vil gerne undvige, men der er ikke mulighed for at dukke sig for skud, men han kan derimod rulle for at modstå den bedøvende virkning længe nok til at han kan agere.

De to darts planter sig i agent Snydes brystkasse, og Peter henviser til sin skudsikre vest, som agent Snyde altid går med … bortset fra at han sidste spilgang helt undtagelsesvist lånte den til agent Teller, og han er derfor uden beskyttelse. Agent Tarek har timet sin handling godt.

Som agent Snyde falder på knæ, trækker han sin 9mm, og den rummer en kugle med agent Tareks navn på – i bogstaveligste forstand. Han fyrer, men Peter ruller skidt, og det er en minimal succes. Peter beslutter sig for ikke at spendere et forfaldspoint på at rulle om, og han lader agent Tarek slippe med en lille flænge, mens kuglen sætter sig i dørkamen.

Alt er kaos. Agent Trevor kommer farende ned, Karen er forvirret, agent Teller står tilbage, og agent Snyde ligger bevidstløs på jorden, mens agent Tarek er borte. Teller og Trevor får styr på situationen og beroliget Karen, der indser, at hendes partners kolleger aldeles ikke er her for nogen konference.

I det følgende snakker agent Trevor og agent Tarek over deres trådløse kommunikation, mens en stemme blandet sig midt i det hele. Fra en drøm eller et sted i agent Tareks sind hører vi agent Sherlocks stemme. Hen over tid og rum er hun kommet i kontakt med ham. Der er en stormfuld diskussion mellem agenterne, og om hvad der foregår. Agent Tarek betragter sig selv som værende potentiel farlig ufrivilligt, og han er ikke klar over, hvad hans rolle er i det hele.

Borgmesteren

Agenterne forlader agent Tareks hjem, og da de skal til at tage hans bil, finder de en hvid, frossen kat med et knivsår – men hvem har anbragt den der? Agent Sherlock?

(I praksis er det Anne, der spontant føjer denne detalje til spillet ligesom det var hende, som spontant lod agent Sherlocks stemme høre).

Sidste jule-episode (S02E05), hvor agenterne konfronterede Kongen i gult kom en god del af truslen fra, at (gen)opførslen af det dæmoniske teaterstykke, og agenterne frygter at juleparaden på flydeøerne ude for byen vil åbne porten for Kongen i gult. De opsøger derfor borgmesteren – og da det er sent på dagen, bliver det på hans hjemadresse – for at overtale ham til at aflyse paraden. Ydermere opdager de, at borgmesterkonen er lederen af fertilitetsklinikken, som de sidste spilgang besøgte under dække, men det dække er spoleret nu, og de må derfor spille på strategien med terrortrusler etc.

Det har de ikke succes med. Borgmesteren nægter at aflyse paraden, og de tager derfor videre til deres næste mål.

Undervejs løfter agent Snyde sløret for agent Teller for de trusler, de står overfor. Agent Snyde er ikke fremmed over for det okkulte og det mystiske, men hun er fremmed over for agenternes opførsel, og hun fungerer som en glimrende målestok for, hvor sære agenterne er, hvor langt ude deres opførsel er, og hvor dybt indlejret de er i kampen med cthulhu Mythossen. For bedre at få hende til at forstå deres baggrunde, afslører agent Snyde sine evigt væskende sår, som aldrig heler, som han erhvervede sig i kampen jogger-kulten (S03E04b).

Forlaget

Agent Tarek venter på de andre agenter ved forlaget. De er blevet enige om at mødes, og at forlaget, der udgiver den okkulte tegneserie er der mål, og at de forhåbentlig kan brænde lageret ned og standse indflydelsen herfra.

De andre farer gentagne gange vild på vejen til forlaget. Om de bruger GPS eller vejkort, kommer de ikke frem, og kun da agent Tarek guider dem, finder de frem, og mens han guider dem frem, fortæller han dem om Ythills undergang, da Kongen i gult kom til byen, og riget blev opslugt.

Da agenterne kommer frem, ser de, at himlen er forandret. Det er fremmede stjerner, som de kigger på, og de kan mærke, at sorte, bevingede væsner flakser omkring i mørket. Forlaget er en sælsom, mørk bygning, som strækker sig højt op i mørket.

Agent Tarek dirker døren op, men han formår ikke at få slået alarmen sikkert fra – og Thomas vil ikke spendere ressourcer på at omgøre udfaldet – og agenterne stormer derfor gennem bygningen, mens alarmen hviner, og gør det umuligt at snakke sammen.

Selvom forlaget er tre etager højt, fortsætter trappen til op til syvende sals højde, og det minder agenterne om den mystiske MacAllisterbygnings sælsomme geografi. Ved toppen finder de en dør.

Paladset

Døren er af træ og sat med sorte jernbeslag og åbner op til en stor sal gennem hvilken en rød løber fører ned til en stor bred trappe. Hallen er stor, og oppe i første sals højde er der vinduesåbninger, hvorfra dæmpet musik høres. Store lysekroner af guld og med krystaller lyser det hele op.

Agenterne bevæger sig gennem hallen, og op af trappen. Ved første repos deler trappen sig og løber både til højre og venstre op langs endevæggen til en svalegang, hvorfra der er udsigt over hallen. På endevæggen langs trappen hænger en serie malerier, og hvert af disse malerier viser sig at være et af billederne fra tegneserien.

Forkammeret

Agenterne bevæger sig op af trappen, og de går rundt langs svalegangen, indtil de kommer til et stort forkammer. I den fjerne ende er der en forgyldt dobbeltdør. I den modsatte ende er der vinduesåbninger ud over den store hal, hvor agenterne kom ind.

Agenterne åbner de gyldne døre, og de kigger ind i en tronsal, der er smukt og varmt oplyst af lysekroner og kandelabre i guld og med ædelstene. I den fjerne ende er en tom tronstol, dæmpet musik høres, og overalt i rummet er små flokke af hoffolk i dyre og voluminøse klæder af guld og brokade, i spraglede farver og dyre klæder. Hver især holder de en hvid porcelænsmaske for ansigtet, og da vore agenter ser dem, begynder de at bevæge frem mod agenterne. Frem drager de torturinstrumenter, mens agent Tareks klæder er blevet grå laser og pjalter, og han fortæller hvorledes Varslerens død ved hoffets tortur er tegnet, der bringer Kongen i gult frem.

Opgøret

Det kommer nu til en kaotisk kamp mellem agenterne. Agent Tarek har trukket sin magiske daggert (som han sikrede sig sidste spilgang efter at have opdaget den ved foregående mission (S04E03).

Daggerten sparkes ud af agent Tareks hånd af agent Trevor, og imens har agent Teller konstateret at skydevåben ikke fungerer. Agent Snyde kaster sig derfor over daggerten, da han vil ridse De ældstes tegn ind i sit automatvåben, så han kan negere den kraft, der forhindrer skydevåben i at fungere.

Imens bevæger skaren af hoffolk med tænger, glødende metal, tommelskruer og andre torturinstrumenter sig stadigt fremad, og hæslige, forventningsfulde grin har formet sig på porcelænsmaskerne.

Agent Teller stikker af. Hun stormer herfra, og løber gennem hallen for at komme tilbage til forlaget.

Agent Trevor forsøger at standse agent Tarek i at ofre sig for hoffolkene, og agent Tarek bruger sin trolddom for at standse agent Tarek, men han fejler. Hans magi har forladt ham.

Andre kræfter forsøger at standse agent Trevors anfald; De pjaltede klæder hvirvler i en langsom dans båret af usynlige vinde omkring agent Tarek, og de papirstynde laser skærer flænger i agent Trevor, da han forsøger at trænge frem.

Imens er agent Snyde flittigt i gang med at snitte et tegn i sin riffel, og da tegnet er klar, åbner han ild på hoffolkene, og de kollapser blødende og forslåede, men trods de mange kugler dør de ikke, men deres fremmarch stoppes.

Skaren forsætter stadigt fremad. Imens er agent Teller forsvundet gennem døren til paladset.

Agent Trevor lader hånt om de knivskarpe pjalter, og han stormer frygtløst frem mod agent Tarek, der står forventningsfuldt og venter på skaren af hoffolk, der vil tortere ham til døde og frembringe Kongen i gult.

Agent Trevor trænger gennem de skarpe klæder, han presser agent Tarek tilbage mod vinduesåbningerne, og sammen styrter de gennem åbningen og vælter ned i hallen og styrter ned på det hårde flisegulv.

Imens har agent Snyde skiftet strategi – Peter spenderer 5 sanity for at etablere en ledetråd – og mens agent Trevor og agent Tarek styrter sammen i afgrunden koncentrerer han sig om, at visualisere “døren til sommeren” gennem hvilken agent Sherlocks lillesøster i sin tid dukkede op (S03E05c).

Han ser den solbeskinnede bakke med friske, grønne græs med den lune sommersol (og vi ser nu, at agent Tellers fund af det friske græs tidligere på spilgangen varslede den sommergrønne bakke), og hvorledes agent Sherlock nærmer sig og hun åbner døren til denne tidslinje, og han slår øjnene op, da han mærker hendes hånd på hans skulder.

Netop ved hendes ankomst forsvinder agent Trevor og agent Tarek ud over afgrunden, og de to agenter beslutter sig for at flygte. De stormer ned af trappen med skaren af hoffolk efter sig, som holdes tilbage med agent Snydes automatvåben.

På salens gulv finder de agent Trevor liggende død oven på agent Tarek, der ligger måske død fanget under agent Trevors store krop. En lille metalfløjte ligger ved hans mund, som havde han forsøgt at hidkalde de mørke, bevingede tjenere til at standse sit fald (det er Thomas, der spæder detaljen med fløjten til beskrivelsen af de to agenter).

Agent Sherlock griber den lille metalfløjte på vejen, og de stormer ud, men forlaget er borte.

I stedet står de i en fremmed by på en plads, der er udsigt over en sø, og under en fremmed himmel, og de er i en by, som kun agent Tarek før har besøgt (S03E01b).

Agent Sherlock finder fløjten frem, og Anne klarer sit trolddomsrul. Med fløjten hidkalder agent Sherlock de sorte bevingede tjenere, som lader foran de to agenter, og lyder hendes bud. Hun beordrer dem til at fragte hende og agent Snyde hjem, og de griber de to agenter og løfter dem op i vejret.

Vejen hjem går gennem tomrummet. Mellem stjerner og sole, og akkompagneret af musikken fra det hof af ældre væsner, som spiller deres pibende musik for Azathoth, det nukleare kaos, der er universets centrum.

(og vi kerer os lige nu ikke om sanity checks overhovedet, da situationen er alt for spændende til det. Begivenhederne er et stort samspil mellem os, hvor vi sidder på stikker for at lytte til hinandens oplæg og for at gribe bolde.)

De to agenter sættes i land nær ved søren ved agent Tareks hjem. De begiver sig på gåben ind mod byen, og mens himlen blegner under gryets lys, rejser en sort fed røgsøjle sig mod himlen. Sirener høres, og mens agent Teller køres bort af politiet for brandstiftelse mod forlaget, vandrer de to agenter gennem vinterlandskabet mod byen, og rulletekstenerne glider langsomt frem på skærmen.

Missionen er overstået. Agent Snyde overlevede, og agent Sherlock er tilbage i sin vante tidslinje – men her er også hendes “søster”.

Her slutter Delta Green-kampagnen.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Call of Cthulhu, Delta Green, horror, Rollespil. Bogmærk permalinket.

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s