[E&E] Velkommen i Elefanternes verden

I rollespillet Eventyrere & Elefanter udforskes det stadig meget ukendte kontinent, og det udforskes af rollespillere, der aldrig har været i nærheden af Afrika, og som kender meget lidt til denne egn af verden. Fra en europæisk synsvinkel er store dele af Afrika ukendt område, og det giver rollespillerne et stort råderum for deres scenarier for det er vanskeligt at sige, at deres opbygning af Afrika ikke er i overensstemmelse med, hvad der findes.

Hvor i Afrika?

Områderne, der udforskes, er de egne, der ligger syd for Sahara, og så er det områderne, der ligger et godt stykke fra kysterne, og derfor svære at nå frem til.

De fleste ekspeditioner går ud fra enten Ægypten, hvor de rejsende ofte sejler langs Nilen mod Afrikas øer, eller fra Guldkysten, hvor der er syv forter, som man kan begynde sin udforskning fra: Fort Prinsensten, Fort Augustaborg, Fort Fredensborg, Fort Kongensten, Fort Frederiksborg, For Christiansborg og Frederiksberg.

De syv forter er baseret på danske forter oprettet i 1600- og 1700-tallet, men alle er de forladte efter 1807. Det har ikke forhindret rollespillere i stadig at spille i deres kampagner, som om forterne alle eksisterer. Guldkysten er stadig dansk territorium, og der er ikke tegn på, at det ikke vil fortsætte sådan de næste mange år. Fra Guldkysten foregik indtil fornylig en omfangsrig slavehandel. Slavehandel blev foreslået gjort forbudt omkring 1790 og indført som lov i 1792 med effekt fra 1802.

Køge Rollespillergilde holder traditionelt til i Luxor, Ægypten, hvorfra mange ekspeditioner udgår.

Inspireret af sin fars mange rollespils-ekspeditioner og sin egen ungdoms kampagner, begynder Livingstone faktisk at udforske Afrika omkring 1852. I disse år inspireres flere til at lede efter Nilens ophav, da dette længe har været til et tilbagevendende mysterium i mange E&E-kampagner.

Farer og trusler

En ekspedition ind i Afrika er ikke noget, som der tages let på. Der lurer mange farer i de uudforskede områder. De mest markante er naturligvis elefanter, løver, næsehorn, menneskeaber (gorillaer) og hyæner, men også de små og de usete farer som insekter, slanger, frøer, sygdomme og infektioner plager ekspeditionerne.

De dygtige SpielMeisters husker også at inddrage vejr, landskab og forsyninger i deres spil. Solen og storme kan dræbe, mangel på mad og vand udrydde, og stejle klipper og brusende floder ødelægge ekspeditioner.

Den sidste type af farer, som ekspeditionerne kan rende ind i, kommer fra de mange vilde stammer, der befolker kontinentet. Der er stammer af hovedjægere, vildmænd, menneskeædere og menneskeofrende afgudsdyrkere. Særligt de sidste stammer er der mange teologi-studerende, som ynder at drage på ekspeditioner imod, eller rettere på missioner imod.

Mytiske Afrika

Et stadigt tilbagevendende stridspunkt blandt rollespillerne er, hvorvidt Afrika er befolket af eksotiske og mytologiske væsner. Rapporterne om eksotiske væsner er sparsomme, men de er der, og særligt når man griber til lærde værker, der bygger oven på den antikke lærdom, som er rig på mærkelige væsner. Inddrages de gamle romeres og grækeres beretninger, og disses overleveringer op gennem middelalderen og renaissancen, finder man mange mærkelige væsner. Mytiske væsner optræder ikke i de almindelige E&E-grundbøger, og man er nødt til at have fat i supplementerne for at komme til at inddrage disse i ens scenarier. Der er ikke kutyme for dette i Norden, førend man begynder at genopdage de islandske sagaer og det nordiske folkloristiske materiale langt senere i 1800-tallet.

 

 

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Eventyrere & Elefanter, Hjemmelavede spil, Rollespil. Bogmærk permalinket.

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s