[E&E] To beretninger fra Danske Folkeminder

I forbindelse med at jeg er i gang med at kortlægge forskellige traditioner blandt sjællandske rollespilsgilder i 1800-tallet har jeg gravet et par anekdoter frem, som jeg her vil dele med jer.

I Folkeminder 6. hefte, 1963 – Red. I. R. Jensen og M. Bødker optræder der to historier, som har med rollespillere at gøre. Begge beretninger i er afsnittet om sygdomme. Det interessante er, at den almindelige forestilling om, at sygdomme først optræder i rollespil i forbindelse med kolera-epidemien i 1853 synes her at blive udfordret, da disse historier skal stamme fra første halvdel af 1800-tallet, altså før epidemiens udbrud.

Beretning fra Krenkerup (p.188)

Lars Sørensen fra Krenkerup fortæller, at en ekspedition drog til Tuggurt [Techort / Touggourt] for at samle krydderier, som de kunne sælge i markederne langs Ægyptens kyst. Undervejs kom ekspeditionen til en oase, hvor indbyggerne var ramt af pesten, og her omkom alle i ekspeditionen på nær en karakter. Spillerne blev så vrede, at de ikke længere spillede med SpielMeisteren, men indstævnede ham for den birkedommeren. Tilbage sad en spiller, hvis karakter var strandet i oasen og uden SpielMeisteren til at spillede ham tilbage til civilisationen, måtte spilleren vente, indtil han fandt en gruppe, hvis ekspedition skulle besøge samme oase. Det tog ham tre år, førend han fandt en spilgruppe i Roskilde, der var i oasen, og sammen med dem, kunne hans karakter rejse derfra.

Beretning fra Vordingborg (p.189)

På dette tidspunkt raserede kolera egnen, og lagde flere hjem øde i Vordingborg. Blandt de ramte var en gruppe rollespillere, der netop havde vundet Sydsjællands turnering, så de havde vundet Kongen af Timbuktus guldklump på 1000 pund. Men efter at have vundet guldklumpen, tog de hjem gennem junglen, da koleraepidemien ramte. Spillerne og deres SpielMeister omkom, og ingen ved, hvor i Afrika, at deres ekspedition strandede, så et og andet sted venter en flok karakterer med kongen af Timbuktus skat.

(Gk. Marie Andersdatter i Vo., f. 1792, d. 27/6 1869. T.Gr. 1913, sml. LA 385).

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Eventyrere & Elefanter, Hjemmelavede spil, Rollespil. Bogmærk permalinket.

7 svar til [E&E] To beretninger fra Danske Folkeminder

  1. Det var – også i hine tider – nederen at være strandet i en oase uden en fungerende spielmeister…
    Heldigvis har den senere indførsel af telefonen (med eller uden smart) siden reduceret problemet.
    -M

  2. Det er skægt fordi det i den ene situation strander spilleren fordi karaktererne dør, og i den anden situaion strander karaktererne fordi spillerne dør. Det giver et interessant indblik i hvordan sygdom i den ene verden har stor indflydelse på den anden verden.

  3. johsbusted siger:

    Lige diverse 90er rollespil (fx Vampyre) har du fået opbygget en setting jeg elsker, men som jeg overhovedet ikke ved hvordan jeg skulle få i spil i et rollespil.

  4. Morten Greis siger:

    Tak for jeres bemærkninger🙂
    @ Michael: Så sandelig.
    @ Kåre: Godt set.
    @ Johs: Tak, den problemstilling kan jeg sagtens følge.

  5. Hvis man ser det som oplæg til en rollespilssetting er der rigtig mange muligheder i det.
    Jeg kom til at tænke på denne herre, som du garanteret har hørt om. perspektiverne er grænseløse…
    http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Mellem%C3%B8sten/Egypten/Carsten_Niebuhr

  6. Pingback: [E&E] Danske folkeminder om rollespil | Stemmen fra ådalen

  7. Pingback: Introduktion til Elefanter & Eventyrere | Stemmen fra ådalen

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s