Con2 – en rapport fra et rollespilstræf i Hillerød

Jeg var på Con2 i weekenden. Den seje lille con i Hillerød, som er så vældig hyggelig. Con2 er en lille con med omtrent 50-60 gæster, og det er fin størrelse, hvor mange opgaver bliver håndteret ved, at man efterspørger frivillige i fællesområdet, og hvor alle kan orienteres på en gang af en enkelt taler.

Con2-programmet

En af de fede ting ved Con2 er programmet. Der er nogle meget spændende scenarier, man kan komme til at spille. Hvor mange små (forenings)-conner gerne gentager con-scenarier hentet fra Alexandria, hvilket alt i alt er god ting, så kommer ulempen typisk ved, at det er de samme fortærskede scenarier, som man gentager her. På Con2 finder vi scenarier, der er skæve, spændende og anderledes og på niveau med scenarier fra flagskibet Fastaval – og en del af scenarierne er tests til Fastaval eller på anden vis knyttet til Fastaval.

De andre seje ting

Der er kage, hjemmebagt kage, hvis man er spilleder, og endnu mere, hvis man er forfatter. Det er en af de små ting, der gør, at jeg gider skrive til en con. Kage-ordninger er sejt.

Connen er billig. Der er tre måltider om dagen, og det er alt sammen betalt for via tilmelding, og det koster alt i alt ikke meget.

Brætspilsudvalget er de seneste par år blevet spændende og cutting edge, siden Bastard Cafe er begyndt at deltage på connen, og det håber jeg, at Bastard Cafe bliver ved med.

Folk fra andre conner og steder dukker op på Con2, og der er således gode chancer for at møde gamle kendinge fra Viking-Con, Fastaval og andre steder, samt en del af planB-folket.

Connen har et tema

Selv gør jeg ikke brug af det, men i fællesområdet er der mange små, mærkelige, kreative og sociale aktiviteter, hvor folk slapper af, hygger sig og bygger på og udvikler connens tema. Der er tradition for et vist mål af udklædning, og der var i år også udklædte deltagere. Temaer for conner er ikke så almindeligt, men Con2 er af de conner, hvor der er et tema, og hvor temaet aktivt engagerer folk.

Det spillede jeg

Jeg spillede Byen Melolonthinae, som er en vanskelig titel at udtale. Jeg spilledte E&E: Elefantens stødtand, og jeg fik spillet brætspillet Troyes.

Byen Melolonthinae

Byen Melolonthinae er et scenarie af Anne Vinkel, som også havde en finger med i spillet i scenariet Drengen og byen, og der er en interessant lighed mellem de to scenarier gennem deres fiktionsuniverser. Begge er sprogligt finurlige, rummer sælsomme drømmende træk og netop gennem deres nærmest litterære, sproglige billeder skaber en helt unik ramme for rollespil, og det er sjældent at con-scenarier formår at skabe at præsentere et rigt oplæg til rollespil på kort tid.

Samtidig er scenariet en let udgave af Apocalypse World, og man får på kort tid prøvet en del af kerne i AW-spillet, og dets snedige brug af tabeller. Historien i scenariet er ret åben, og den er skabt af spillernes handlinger gennem deres karakterer, og det får scenariet til at ligne en skrøbelig mingvase, man skal danse forsigtigt rundt om, men det er et stærkere produkt, end man regner med, og det tåler, at man som spiller tager et fast greb om produktet.

Scenariet er også en fin introduktion til indie-spillenes Story Now, såfremt man vil præsentere folk for denne genre af spil.

Elefanter & Eventyrere: Elefantens stødtand

Med stor tilfredsstillelse fik jeg positiv feedback fra de to grupper, der spillede scenariet, hvoraf jeg spilledte for den ene gruppe.

Først og fremmest virker det overordnede system med spillere, der spiller rollespillere, der spiller rollespil, og selvom der er mange lag i spillet, hvor spillerne skal hoppe frem og tilbage mellem, at deres karakterer er in-game og out-game mellem deres roller og deres rollers roller, kan det sagtens lade sig gøre. En ekstra kompleksitet kommer ind ved, at der rollespilles brugen af et regelsystem, som vældigt knudret, mens der anvendes et andet regelsystem til at håndtere, hvornår et udsagn om det fiktive regelsystem er gældende i fiktionen.

Det tager tid at sætte sig ind i E&E-scenariet. Der er en del baggrundsmateriale at læse, da jeg har tilladt mig at skrive lange roller, og hver rolle har en karakter, som man også skal læse om. Til gengæld griber spillerne let universet, og de har vist sig gode til at ekspandere på det.

Elefantens stødtand er desuden et intrige-scenarie, hvor intrigerne er mellem spillerne, og de udleves gennem deres karakterer og intelligent brug af spillets regler og scenariets regler.

Scenariet er ikke skrevet som en entydig komedie. Der er triste og alvorlige stunder, hvor karaktererne står over for hårde eller ubehagelige stunder i deres hverdag. Ikke desto mindre er der mange lattervækkende øjeblikke i spillet, når man får lov at udstille rollespil og dets særheder.

Brætspillet Troyes

Et worker placement-spil bygget over en middelalderby, og det er overordnet set et meget almindeligt tema. Det er også et spil, hvor der er et utal af kombinationer og valgmuligheder, hvor man har en masse muligheder for at placere sine små “workers”, og det udløser nye ressourcer, muligheder og kilder til sejrspoint. En styrke er mængden af kombinationer, som også er charmen i spillene, at det er vanskeligt at overskue alle kombinationer.

Der er særligt to særtræk ved Troyes, som gør det spændende som workerplacement-spil. Den ene er, at en række af de handlinger, som man kan vælge i spillet veksler fra spil til spil, da de er baseret på et udvalg af kort, som trækkes tilfældigt, og som afsløres trin for trin gennem spillet.

Den anden er brugen af terninger. Workerplacementspil bruger ofte ikke terninger, da tilfældighedsfaktoren ofte er utilfredsstillende i et spil, hvor det handler om at kunne bruge ens ressourcer på den mest optimale måde ud fra de valgmuligheder, der er til rådighed i en runde. Imidlertid er der mange terninger med i Troyes, og her repræsenterer de de arbejderressourcer, som spillerne til dels har, og til dels køber fra hinanden, og netop fordi de tilfældigt genererede ressourcer er til alles rådighed gennem køb, udlignes tilfældighedsfaktoren. I stedet opstår et spil, hvor ens muligheder fra tur til tur er umulige at fastslå med sikkerhed, da de andre spilleres træk hele tiden ændrer på situationen. Alt i alt et fint, komplekst arbejderplaceringsspil, hvor der er variation i opsætningen fra spil til spil, og hvor der er mange valg at træffe hver runde.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i absindth, Con, Eventyrere & Elefanter, Rollespil. Bogmærk permalinket.

6 svar til Con2 – en rapport fra et rollespilstræf i Hillerød

  1. troelsken siger:

    Meget enig i det hele (jeg har dog ikke spillet Troyes, men til gengæld “På tømmerflåden” og “Terning med Døden”). Con2 er en lille guldklump. Det er ikke ofte at jeg spiller fire rollespil i træk uden at noget af det er middelmådigt. Her havde jeg fire gode til rigtig gode oplevelser.

    Byen Melolonthinae er ganske rigtig spændende, og jeg ser meget frem til at køre det på Vintersol. For det er ikke et scenarie som man kender udfaldet på, bare fordi man har spillet det før!

    E&E var også en fin oplevelse. Jeg har sjældent grint så meget af et rollespil. Som du nævner, er det ikke uden alvorlige aspekter. Sammen med absurditeten bliver alvoren dog til klangbund og brændstof for komikken. Komik er meget sjovere, når det gør en lille smule ondt.

    Og så er rammerne både hyggelige og funktionelle. Det var en løbende kamp ikke at komme til at kramme crewet på upassende tidspunkter, fordi de var så søde og seje.

  2. kristo siger:

    Godt at høre at det gik godt med E&E. Jeg er nysgerrig (og skal til at lægge blokfordelingen for FV i den kommende weekend) – hvor lang tid tog det at spille?

    /Kristoffer

  3. Morten Greis siger:

    Scenariet er langt, men holder man det i stramme tøjler, så er fem timer nok den ramme, man skal sigte efter. Det er hverken til to eller fire timer, som det fungerer lige nu.

  4. kristo siger:

    så realistisk mellem 5-6 timer?

  5. Morten Greis siger:

    Ja, det skulle jeg mene.

  6. Kristoffer Apollo siger:

    Ja – jeg kørte også et hold, og det tog vist 5½ time.

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s