Hobbitten, drama og magi – versus Dungeons & Dragons

Runde efter runde smider troldmanden en formular. Først en fireball, dernæst en haste, så en dispel magic, og derefter en magic missile. Snart er han ved at løbe tør, medmindre vi spiller D&D 4th edition. I de tidligere udgaver og i Pathfinder og Hackmaster løber troldmanden tør for magi, men ellers skyder han løs runde efter runde.

Magi har ikke sin forunderlige side, som magi ellers har i så mange andre medier. Da Tolkiens værker er blandt de bøger, som har været med til at inspirere til Dungeons & Dragons og ligefrem konkret til en række af de ting, som vi finder i D&D, vil jeg tage en række eksempler fra Hobbitten på hvordan magi her fungerer i hænderne på Gandalf.

“Excellent!” said Gandalf, as he stepped from behind a tree, and helped Bilbo to climb down out of a thorn-bush. Then Bilbo understood. It was the wizard’s voice that had kept the trolls bickering and quarrelling, until the light came and made an end of them.

(kapitel 2)

Then Gandalf lit up his wand.

(kapitel 4)

Udover at man kan hygge sig med at identificere D&D-versionen af disse formularer, er det tydeligt at magi ikke fungerer, som vi kender det fra Hobbitten.

Gandalf har flere formularer oppe i sit ærme. Her er en, han anvender i flere omgange eller former, eller rettere det er en stil af magi, han mestrer:

But not Gandalf. Bilbo’s yell had done that much good. It had wakened him up wide in a splintered second, and when goblins came to grab him, there was a terrible flash like lightning in the cave, a smell like gunpowder, and several of them fell dead.

(Kapitel 4)

Just at that moment all the lights in the cavern went out, and the great fire went off poof! into a tower of blue glowing smoke, right up to the roof, that scattered piercing white sparks all among the goblins. The yells and yammering, croaking, jibbering and jabbering; howls, growls and curses; shrieking and skriking, that followed were beyond description.

(kapitel 4)

As soon as Gandalf had heard Bilbo’s yell he realized what had happened. In the flash which killed the goblins that were grabbing him he had nipped inside the crack, just as it snapped to. He followed after the drivers and prisoners right to the edge of the great hall, and there he sat down and worked up the best magic he could in the shadows.

“A very ticklish business, it was,” he said. “Touch and go!” But, of course, Gandalf had made a special study of bewitchments with fire and lights (even the hobbit had never forgotten the magic fireworks at Old Took’s midsummer-eve parties, as you remember).

(kapitel 5)

Now you can understand why Gandalf, listening to their growling and yelping, began to be dreadfully afraid, wizard though he was, and to feel that they were in a very bad place, and had not yet escaped at all. All the same he was not going to let them have it all their own way, though he could not do very much stuck up in a tall tree with wolves all round on the ground below. He gathered the huge pinecones from the branches of his tree. Then he set one alight with bright blue fire, and threw it whizzing down among the circle of the wolves. It struck one on the back, and immediately his shaggy coat caught fire, and he was leaping to and fro yelping horribly.

Then another came and another, one in blue flames, one in red, another in green. They burst on the ground in the middle of the circle and went off in coloured sparks and smoke. A specially large one hit the chief wolf on the nose, and he leaped in the air ten feet, and then rushed round and round the circle biting and snapping even at the other wolves in his anger and fright.

(kapitel 5)

I D&D-termer anvender Gandalf formularer som Ventriloquism, Light, Pyrotechnics/Fireball og Melf’s Minute Meteors (sidstnævnte blev introduceret med Unearthed Arcana AD&D 1st ed 1985). Med de formularer, som Gandalf ligger for dagen, er han, hvad der svarer til en troldmand på omkring level 6 i D&D-termer. Efter dette trin bliver D&Ds magi så fantastisk, at det ikke længere passer ind i Ringenes herre.

Den centrale forskel er mest af alt, at formularerne i Hobbittens tilfælde har en tendens til at løse en større konflikt eller håndtere en længerevarende situation end en kamprundes skade på modstanderne.

I jagten på fantasy-oplevelsen eller D&D-oplevelsen, er det en af ting, som jeg gerne så optræde den næste version af D&D, nemlig magi som dækker en hel rundes udfordringer. Troldmand på level 1, 2, 3 stykker kan pludselig være stærkt behjælpelig, hvis han kan redde hele gruppen ud af en styg situation med en enkelt formular.

 

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i D&D, indie, Kampagnedesign, OldSkool, Rollespil, Rollespilartikler. Bogmærk permalinket.

13 svar til Hobbitten, drama og magi – versus Dungeons & Dragons

  1. Peter Dyring-Olsen siger:

    Det er en temmlig central skelnen, du er ude i her. Og fra mit synspunkt er d&d langt fra den rette måde at emulere eller genskabe den stil, du her citerer. Du har før skrevet om dramatisk magi, og det er netop det, jeg synes d&d og i virkeligheden en masse andre rollespil (ingen nævnt, ingen glemt) er dårlige til. Det er mere de taktiske beslutninger fra øjeblik til øjeblik, der er de systemers forcer. Populært sagt går der Excell-ark i den, når man fra kamprunde til kamprunde skal holde styr på magi, hitpoints etc. Der er ikke noget galt i den spilstil, men resultatet minder ufattelig lidt om magien i Tolkiens og for den sags skyld Le Guins fortællinger.
    Den dramatiske magi (og dungeon, for øvrigt) har kun ét regelsæt – historiens. Gandalf kan kaste præcis så mange spells og af præcis den karakter, som historien kræver. Og magien slipper op eller bliver udfordret, når det passer ind i den dramatiske situation.
    Men præcis hvad du kan bruge alt det til ift. d&d aner jeg ikke🙂
    Personligt har jeg været tættere på den dramatiske magi i spil som Nine Worlds, In A Wicked Age og My Life With Master.

  2. Morten Greis siger:

    Du har ganske ret i, at der er en central forskel, og underliggende mit indlæg er en kritik af en hel del rollespilssystemers håndtering af magi, der affortryller det fortryllende. Hvorledes det kan effektueres i D&D ved jeg ikke – endnu – men jeg vil gøre forsøget på at finde en løsning, eller måske sammensætte et nyt rollespil undervejs. Selv har jeg også oplevet de mest magiske øjeblikke, når der har været indie-rollespil på banen (senest i Trollbabe), men også da vi spillede Delta Green, hvor formularerne var mærkelige størrelser, som vi rollespillede effekterne af.
    Der er nok også et nostalgisk element i mit projekt, da jeg gerne vil give D&D noget af den magi tilbage, som jeg oplevede det havde, da man første gang gik på opdagelse i de mange sære formularer, magiske effekter og mærkelige monstre, men som er forsvundet under effektive mekanikker og spilbalancerende systemer.

  3. Peter Dyring-Olsen siger:

    Fantasi og magi skal hænge sammen igen – den første kærlighed handlede måske også om, at man ikke havde brugt Lightning Bolt 167 gange før – så ind med det ukendte og uforudsete. Løs magien fra de snævre rammer – spells skal have et fedt navn men ingen beskrivelse. Lav bonus/penalty ved gode påhit/same old. Måske kunne man ændre book keeping, så antallet af daglige spells bliver til antallet af “goes” i stedet – på den måde kan troldmanden investere flere “goes” i spells, der virker signifikante for ham/hende. Måske kunne man lave features i de enkelte encounters, som magien kunne interagere med – og på den måde udløse bonus/penalty.

  4. Jeg kunne egentlig godt lide magisystemet i Dragonlance 5th Age (et spil med mange gode ideer, men også en del fejl og mangler). Her opfandt man formularerne til situationen ud fra et simpelt og fleksibelt pointsystem. Ingen faste formularer, og kreativitet blev belønnet!

  5. Skaf evt. GURPS Thaumatology, som er en bog med en række forskellige magisystemer, der kan bruges med GURPS. Jeg siger ikke at den indeholder lige hvad du leder efter eller efterlyser her, men der er en del gode ideer til alternative og lidt skæve måder at bruge magi på, fx symboltegning eller deres “verbs & nouns” model, hvor man kan være kreativ.

  6. Jeg er meget enig med Klaus – Dragonlance 5th Age har et virkelig spændende magi-system indenfor D&D-verdenen, og et system som i høj grad vil komplimentere de dramatiske situationer som Morten skriver om. Der findes selvfølgelig en række andre freeform magi-systemer, men det nævnte her er faktisk et af de bedre – efter min mening.

  7. Johs siger:

    Fedt indlæg, Morten!

    Peter + Morten: I har tydeligvis tænkt over det. Hvorfor blev “magi” ligeså umagisk i Vampire som det er i D&D? Er der en indre antimagisk logik i rollespilssystemer.

    Klaus + Rasmus: Jeg har hørt lidt om Dragonlance 5th Age på forums mm. Det er noget med kort, ikke? Er det ellers noget værd?

    Morten: Da jeg gik i 9. klasse elskede jeg GURPS og det var måske min store ungdomskærlighed. Hende der pigen som jeg mødte på Roskilde var den første. Jeg har stadigvæk masser af kærlighed til overs for GURPS og er helt bims med deres prereqs-system mulighed, men hvis der er noget det system ikke er så er det magisk. Ej heller de mærkelige forslag.

    GURPS: http://4.bp.blogspot.com/_5JDupeZF720/S-1Gsm7SgOI/AAAAAAAAABw/EUxi5mAHKKk/s1600/GURPS+Prereqs.jpg

  8. Morten Greis siger:

    Tak for de mange kommentarer.

    @ Peter: Det er bestemt nogle muligheder til at komme tættere på slutresultatet. Der er også en god pointe i at genkendeligheden langsomt sniger sig ind i spillet.

    @ Morten: Jeg har Thaumaturgy stående på hylden. Det er interessant værk, der ligesom Liber Ka til Nephilim forsøger at koble et regelsystem på den hermetiske magi-tradition. Thaumaturgy er interessant, men den dækker en anden tradition omkring magi, end jeg er ude efter (basalt set er det en tradition udviklet i takt med alkymien og kabbalaen fra 1400-tallet og frem til 1900-tallet).

    @ Rasmus & Klaus: Tak for henvisningen. Det er mange år siden, jeg sidst havde en Fifth Age i hænderne, og jeg husker ikke systemet videre godt, men det er vidst heller ikke lige til at komme i nærheden af.
    – @Johs: Jeps, det er et kort-baseret system, med en masse fine kort.

    @ Johs: De er ret seje de pre-req-systemer. Jeg kan genkende din glæde ved GURPS, jeg har samme glæder ved visse rollespil. F.eks. er jeg enormt fascineret af, hvorledes GURPS både fungerer super effektivt til Transhuman Space, men stadig er helt uoverskueligt at anvende i praksis.

    Der er også nogle interessante ideer i Ars Magica, i For Faerie, Queen, and Country og i Unknown Armies, når det gælder magi. Er der andre forslag til interessante magi-systemer?

  9. Kristoffer Apollo siger:

    Hvad med Mage?

  10. Morten Greis siger:

    Ja, selvfølgelig. Der er også Mage (og jeg er ikke den store WW-spiller, hvorfor det var naturligt for mig at glemme spillet).

  11. ludofex siger:

    Mage er på mange måder stadig mit yndlingsrollespil, og jeg har haft mange fantastiske oplevelser med magien i det system, men jeg ved ikke om jeg synes det fanger fantasy magi specielt godt. Men ligesom andre kreative magisystemer så har det i det mindste den fordel af magien bevarer noget af sin .. magi .. idet det hele ikke er sat fuldstændigt på formel. For det er vel en af de væsenligste grunde til at magien bliver kvalt i sådan noget som D&D.

    Men jeg vil jo så mene at problemet i at fange de angive scener handler jo ikke i særligt høj grad om at finde et passende magisystem, men i langt højere grad om at det er i orden at hele resolutionen af en scene ligger i hænderne på en karakter – Galdalf. Det er jo nok i hvert fald en af grundene til at magi er så begrænset i D&D (og kun er blevet mere begrænset efterhånden som de har prøvet mere på at balancere systemet).

  12. ludofex siger:

    Mht. til det helt konkrete med at en troldmand kan klare hele kampen med en formular, så vil jeg faktisk påstå der er lidt af det i 4E. Det Burning Sphere som Paval havde allerede som level 1 daily var en formular der både kunne bruges til at give skade og til strategisk kontrol på kamppladsen, den kunne vare en hel kamp men tog samtidig også en væsentlig del af hans koncentration. Hvis man vil holde sig meget tæt på D&D men skabe nogen af de effekter du henviser til fra Hobbitten, så kunne man nemt lave udgaver af alle de formularer du nævner, der gjorde at de skulle holdes i gang men gav troldmanden adgang til nogle ‘angreb’ han kunne lave runde efter runde. Det bringer naturligvis ikke mystikken tilabge (når man før kender systemet) og det gør (netop) ikke kampen mere abstrakt, men et kunne måske give fornemmelsen af at troldmanden vælger den ene formular som han mener kan gøre udfaldet i denne scene, og så bruger den på de måder han nu kan. Ligesom de andre karakterer bruger deres ‘ene’ evene (at slås med sværd etc.).

  13. Nis Baggesen siger:

    Det er vel også lidt uklart hvor magisk (forstået som overraskende, uforklarlig, mystisk) magien egentlig er for Gandalf i de her situationer. Han er trodsalt hjemmevant nok med magien til at han bruger den til at lave flot fyrværkeri og ekstraordinært blærede røgringe. Situationen er måske nok dramatisk, siden han kæmper mod/narer farlige fjender, men selve magien har han jo fuld kontrol over.

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s