[Fra +1 til Drama] Mørkevæveren

I to foregående indlæg har jeg villet vende gobliners -1 i kamp i sollys og ogres sække med 100-600 guldstykker fra at være en spilmekanisk størrelse til et dramatisk øjeblik i spillet. Ved udviklingen af D&D er begivenheder i bøger og andre kilder til væsnerne blevet pakket ned til en lille spilmekanisk størrelse, som kan pakkes ud igen.

Det gælder ikke for alle monstre, for nogle af dem er født i D&D, og deres evner er ikke litterære øjeblikke pakket ned i et +1. Dagens eksempel er Darkweaver fra Planescape universet (oprindeligt trykt i Planescape Monster Compendium Appendix II, p.20-21).

Hvad er en Darkweaver?

Godt du spurgte. Lad os spørge Monsterkompendiet:

The darkweaver creates webs of gloom and shadow just like a spider casts webs of silk. Its snares aren’t easily detected, since it prefers to air in places where daylight never comes. A darkweaver’s net an stretch for miles through twisted tunnels and dank caverns, trapping luckless sds onestradat a time until they’ve hopelessly cpught in its shadow. In its web, the darkweaver can manipulate the thoughts and emotions of its vitims until thes willingly walk into its dark embrace.

The darkweaver’s form is amorphous and menacing, gliding like black oil over a cavern wall or pooling in places where the shadow is deepest. Folds of darkness cling to ir like a cloak or a second skin. If the darkness surrounding it can be dispelled, the darkweaver’s body is revealed to be a rubbery, spherical thing with strong wiry tentacles and shorter, thicker feeding proboscises. It’s said that a body’d rather meet the Lady of Pain than see a darkweaver in the light.

Lad os nu kigge på, hvad en Darkweaver kan.

Så mange mærkelige evner

Der er utroligt mange evner at pakke ud, og det er vigtigt at holde sig for øje, at i den nuværende form kan man ikke placere Darkweaveren i en arena over for heltene, da de let vil kunne give den bank. Til D&D 3,5 eller 4th ed., er det altså nødvendigt at omdesigne væsnet til encounter-brug, og det er ikke målet her. I stedet vil jeg hellere se på væsnet som kilde til en større scene, eller snarere en episode i sig selv. Det vil egne sig rigtig fint til et monster of week-episode i Fantasy X-files.

The darkweaver’s web can extend for hundred of yards. The outermost strands appear to be insubstantial at first; a basher can brush his hand right through one and feel only an eerie, oily chill.

  • Det er en scene, hvor man beskriver karakterernes interaktion med vævet. I en tv-serie havde vi begyndt med en intro med NPC’ere, som undersøger det, og nu bliver ofre for væsnet, hvorefter vore helte dukker op for at undersøge sagen.

Shining a light on the web makes the strands fade into mere shadows, but they don’t fade right – they seem to slither away like snakes.

  • Endnu en scene. Den følger i hælene på den foregående og bruges til stadigt at opbygge stemningen.

The weaver blends the edges of its web into surrounding natural shadows perfectly; there’s only a 10% chance that a character notices the outer strands beforehe enters the web. (Rangers, experienced guides, or creatures with unusual acute senses have a 30% chance to detect the darkweaver’s web).

  • Disse 10% chance vender vi tilbage til i næste indlæg.

Inside the outer layers of the web, vision drops to half normal. The shadowy strands easily give way to a creature moving toward the center, but a sod trying to get out finds that the shadowy strands don’t retreat from his light anymore; they cling to him and prevent his escape. Any creature trying to leave the web is reduced to half its normal movement and must successfully make a saving throw vs. spell to force its way through the shadowy strands.

  • Den første halvdel er igen en stemningsfuld beskrivelse af, hvorledes en NPC omkommer for øjnene af publikum, mens vi venter på heltenes ankomst. Anden halvdel er det spilmekaniske. Halv movement er ikke noget, man kan mærke, for det er ikke vigtigt, om man kommer frem eller tilbage med halv fart. Det er en stemningsdetalje: Det er vanskeligt at bevæge sig, og det suppleres med Saving Throwet, som bedst tolkes som en Conflict Resolution for den mentale kamp mod Skyggevæveren, og i f.eks. TSoY kunne man vælge at løfte dette op til en udvidet konflikt for at understrege dette.

If a sod enters the inner part of the web (usually an area about 100 yards across), he’s caught for sure. Again, he’s free to move toward the web’s center, but to move back out he must successfully make a saving throw vs. spell or become disoriented and slowed. No matter which way he turns, he travels deeper toward the center. Even if the character makes a successful saving throw, he’s still slowed.

  • Her er en skærpelse af det stemningsfyldte. Der er altså båndene for ven, der binder og hæmmer en, når man vil ud, og når man fejler sit forsøg på at komme ud, kan man kun fortsætte fremad, og nu kommer man ind, hvor det er endnu sværere at komme fri igen. Fra halv movement til slowed er mest af alt en skærpelse af situationen (omend slowed indebærer spilmekaniske konsekvenser i kamp).

The darkweaver’s web is thick enough to swallow any normal light, and vision’s reduced to one-quarter normal. A lantern that casts a beam 60 feet illuminates a path only 15 feet long in the inner part of the web.

  • Det er spilmekaniske detaljer, men igen skal de læses som stemningsmarkører. Lyset svigter, lysets klarhed falder, og mens mørket bliver stadigt tættere, bliver den rejsende stadigt langsommere.

At the web’s center, victims must successfully save vs. spell or become held. Even if they do succeed, they are still slowed and can’t escape the center without killing the darkweaver or dispelling its web. The darkweaver’s lair is here, and the web’s center is as dark as the blackness of a darkness spell.

  • Nu er vi ved tredje trin i skyggevævet, og det er tredje scene i kampen mod monstret. Det er herind heltene vælger at trænge ind, da de tidligere slap bort fra monstret, men nu har opdaget, at den lille pige er taget til fange og bragt hertil, som når Ripley frivilligt drager dybest ind i Aliensnes rede for at redde Newt. Det peger også imod, hvorledes denne sekvens skal bruges, og den skal tænkes som et klimaks, hvor heltene når til, efter at de har haft konfronteret det indledende mørke og undsluppet det, men nu frivilligt må trænge ind til det inderste.

If the weaver can’t entice a sod into entering its web, it may try to misdirect him into a passage it can close behind him, or get ahead of him and web the path he’s using. A darkweaver can create one 10’ cube of gloomweb per round; if it webs the same area twice, the thickness is equal to the inner part of its web, and a third time results in webbing as thick as what lies at the center of the darkeaver’s web.

  • Tempoet, hvormed en darkweaver kan væve, er ganske vist fastsat mekanisk (10′ cube pr. runde, et mørkelag pr. runde), men det er igen en måde at udstille en duel mellem væsnet og helten, og tempoet skal derfor være underordnet den dramatiske situation. Kan helten nå at feje væverens illusioner til side, inden væveren har fanget ham. Kan den kidnappe sine svagere ofre og lede helten på afveje, så han eller hun ikke kan redde dem?
  • Once per round, the darkweaver can use the spell-like powers of confusion, sleep, or suggestion with a range of 60 feet. In any area of shadow or darkness, the darkweaver can become invisible, create 2 to 5 mirror images, or teleport up to 200 feet to another area of shadow. In addition, the creature can create shades, solid fog, or a symbol of despair once per day while it’s in its own web.
  • Disse specielle evner er alle sammen inden for samme tema om forvirring, afmagt og blændbilleder i mørket, der taler om en fjende, der manipulerer sine modstandere. De er rigtig gode til både at sætte scener op, hvor NPCerne falder i dens fælde, myrder hinanden og lader sig frivilligt lokke i baghold, og de er gode til at bygge en konflikt op mellem helt og skurk, hvor skurken midlertidigt narrer helten med sine kræfter, indtil helten endelig vender tilbage og konfronterer mørket i sin egen rede. Disse evner skal ses som stemningsfyldte evner, som det er værd at bygge små scener op over, og som det er værd at lade heltene konfrontere i mere end en omgang.

Darkweavers communicate by means of a limited form of telepathy with a 60-foot range; humans and demihumans perceive the creature’s thoughts as sibiliant whisperings in the shadows.

  • Denne evne understreger den foregående tematik, mens også hvorledes kampen mellem mørkevæveren og heltene er en mental duel mellem lys og mørke, mellem håb og afmagt, og her kan monstret blive givet en stemme, som ofte er så vigtig for at gøre den mere farlig og identificerbar.

The darkweaver uses its powers to immobilize its victims before drawing them near enough to feed. If possible, it attacks physically only when its victims are hopelessly entangled in the center of its web. The weaver attacks by lashing at its victims with its tentacles for 1d2 points of damage each; if it can hit a victim with at least four tentacles, it draws near enough to insert its feeding proboscises. These automatically inflict 2d4 points of damage per round, and the victim must successfully save versus spell or permanently lose 1 point of Constitution in each round of feeding. The darkweaver’s victim can fight back only by trying to break free or attacking with a Type S weapon.

  • Dette angreb er overordnet set så svagt, at det er et stemningsfyldt angreb, hvor en NPC i begyndelsen ses af publikum dræbt, og siden findes et lig af heltene, så de er varslede om modstanderen, og sidst er det en intens scene mellem monster og helt, hvor den forsøger at suge livet ud af helten.

A weaver’s forced to release a victim it has grasped of ot takes more than 15 points of damage, if the victim succeeds in a bend bars/lift gates roll, or if the darkweaver is struck with magical light of some kind.

  • Som nævnt ovenfor er det dels en intens duel mellem monster og helt, hvor helten skal tildele monstret X skade for at komme fri, men skal Hollywoods spilleregler følges, er det identifikationen af monstrets svaghed, der er kilden til succes: Dybt inde i den mørke rede bruger Samwise Gamgee The Phial of Galadriel til at standse Shelobs angreb, og på samme vis vil det være passende, at en magisk lyskilde kommer vore helte til undsætning her.

The darkweaver’s vulnerable to light-based attacks. A light spell destroy a 10’ cube of its web and inflicts 1d3 points of damage on the creature before dissipating. A continual light destroys 1d6 10’ cubes of the creature’s web, dispels its shadow protection for 1 rpund, and inflicts 1d6 points of damage. Very powerful light effects such as a sunray or the sunburst effect of a wand of illumination inflict 2d10 points of damage, destroy 2d6 10’ cubes of the web, and dispel the darkweaver’s shadow for 1d6 hours. (The Armor Class and magic resistance in parentheses note the darkweaver’s defenses without its shadow protection.)

  • Her er så yderligere spilmekaniske detaljer om, hvorledes Mørkevæveren kan fordrives med den rette lysmagi, og igen er det tegn på, at det er sådan vore helte mod slutningen er bevæbnede, når de skal fordrive og besejre monstret.

Sådan forvandles en lang spilmekanisk passage fra sin mærkelige rodede struktur til at vise, at monstre-beskrivelsen ikke bare er et monster, men faktisk en hel lille episode i sig selv, hvor helte redder et samfund plaget af mystiske skygger, og undervejs må drage ind i det allermørkeste for her at at redde væverens ofre og finde (lys)kilden til monstrets undergang. At sætte den på listen over vandrende monstre, at anbringe den i et encounter-setup eller i hjørnet af en dungeon, er ikke at gøre Darkweaveren ret.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i D&D, Dungeondesign, eventyr, horror, Husregler, indie, Kampagnedesign, Mekanik, Rollespil, Rollespilartikler. Bogmærk permalinket.

5 svar til [Fra +1 til Drama] Mørkevæveren

  1. Kristian siger:

    Sejt væsen! Jeg kom med det samme til at tænke på Dreamweaveren fra China Miéville fremragende “Perdido Street Station”, der både i stil og navn slægter ham/hende her på. Dreamweaveren er netop også et “stort”/vigtigt monster i bogen og ikke blot én encounter af mange.

    Samtidig synes jeg også der er klart ekko i dit indlæg, af det James Raggi sigter efter med Lamentations of the Flame Princess og fjernelsen af standart monstre. Hvis der skal være et monster, skal det være vigtigt, interessant og iscenesættes og være noget man bygger et scenarie/en kampagne op omkring. Det synes jeg, at du og Raggi har helt ret i og ser det klart som en måde at genopdage det overraskende og fantastiske i D&D igen.

  2. ludofex siger:

    Jeg kan sagtens se hvordan man kan bygge et helt scenearie (eller mere) over sådan en Darkweaver.

    Men jeg vil jo gerne være lidt på tværs, så jeg kan omvendt ikke se hvorfor du ikke synes at Darkweaveren passer i et encounter setup a la 4E. Det e korrekt at den ikke er ligesom de fire goblins man tilfældigt møder i en gang, men det er den jo netop heller ikke i 2nd Ed, så det virker som en lidt urimelig sammenligning.

    Det er jo værd at huske at encounters netop er det centrale og episke i 4E, og jeg kunen da sagtens forestille mig en fantastisk boss encounter, hvor man skal redde nogle NPC’er fra den forfærdelige Darkweaver. På den måde kunne selv de ‘små’ evner så som halveret movement og slow komme i spil fordi de giver nye regler for hvordan man bevæger sig på spilbrættet.

    Encounters er jo på sin vis D&D’s svar på hvordan man ungår “standard” monstre. Det gør man ved at bygge en encouter op omkring dem, så selv den mindste goblin bliver interessant “fordi denne gang …” Ikke dermed sagt at det er det eneste sagligtgørende, men bare at et monster som en Darkweaver kan sagtens passe ind i den model og endda vise dens styker.

  3. Hej Kristian,

    Tak for kommentaren. Sjovt at havne samme sted som Raggi, men han og jeg er åbenbart enige på dette punkt🙂
    Det kunne måske også være en måde at genbruge alle de gode, gamle og mærkelige D&D-monstre ved at på denne måde tage dem i anvendelse i LoftFP frem for de bizarre monstre, der optræder i nogle af deres egne publikationer.

    Hej Nis,

    Jeg kan godt se, hvorledes du vil gøre et 4th ed-encounter ud af det, og da monstret er blevet konverteret til 3rd edition, så er der andre, der har tænkt i de baner. Imidlertid føler jeg, at hele stemningen forsvinder, går man den vej, da Darkweaveren i min optik er mere stemning, end den er et encounter-monster. De forskellige påvirkninger af movement er selvfølgelig oplagte at se i en 4e-optik, men de er også ret kedelige, da de ‘bare’ hæmmer med ½ move og slow, og det kan ganske vist kombineres med diverse andre monstre og med en timing-mekanik, hvor folk skal reddes inden for X runder, men ellers ser jeg det ikke som så spændende igen.

  4. Jeg synes du har lavet et spændende indgreb i monsterets “statblock”. Det virker som en stærk fremgangsmåde, når man skal hente de interessante aspekter frem, ved et givent “monster”. Håber du har tid/lyst til flere af denne slags posts. En eventuel opfølgning, efter praktisk anvendelse, ville også være fedt.

  5. Morten Greis siger:

    Hej Sirus,

    Velkommen til og tak for kommentaren. Der kommer nok nogle flere af disse indlæg i takt med, at jeg får brug for dem til mine forskellige kampagner, og i så fald skal jeg gerne fortælle lidt om anvendelsen samtidig med.

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s