[DragonLance] DL2 Dragons of Flame – Så kom vi til en dungeon

Efter sidste gangs fortælletime var det omtrent tid til rollespil. Snart skulle vore helte rejse af sted fra elverbyen, og jeg kradsede hurtigt tallene for Gilthanas, Tika, Guldmåne og Åvind ned, mens jeg bestemte mig for, at de to mindre kendte karakterer, blev jeg hjemme, så vores party blev reduceret fra seks NPC’ere og fire PC’ere til fire NPC’ere og fire PC’ere, så hver spiller nu sad med to karakterer hver, men sådan skulle det ikke forholde sig.

Indledningsvis begyndte jeg med at fortælle, hvorledes karaktererne anført af Gilthanas rejser mod Pax Tharkas-fæstningen, og den hemmelige bagvej, Sla-Mori, som skal lede heltene ind i fæstningen, befri slaverne og distrahere dragemændene længe nok til at Qualinesti-elverne kan forlade de nordlige lande.

For bedst at forstå deres rolle i scenariet, forklarede jeg spillerne, at når jeg beskrev, så skulle de tænke på det, som de videosekvenser, der er i computerspil, hvor man ikke kan springe sekvenserne over, men skal se dem, inden man kommer over til spildelen. Det samme gør sig gældende her, og af og til holder jeg små kunstpauser, hvor spillerne kan sparke en kommentar ind, inden jeg tager over igen. Sådan spillede vi nu en pastiche på Ringenes Herre og Hobbitten, men inden da:

Heltene kommer til en blodig slagmark. En kriger rejser sig, blandt de mange faldne, og han når lige at advare heltene, inden monstre springer frem, og vore helte er i kamp med dragemænd. Det er her, spillerne får lov at gøre noget.

Orv, vi spiller first edition

Det er en dyrekøbt kamp. Tolv dragemænd trænger ind på vore helte, og det går op for spillerne, at de ressourcer, som heltene spenderer her, vil ikke være til rådighed, når de skal trænge ind i Sla-Mori. Ved aftenstide skal vore helte ind i Sla-Mori, og derefter videre gennem Pax Tharkas, og det med de ressourcer, som alt i alt er til rådighed fra nu af. I modsætning til 4th ed., kommer der ikke nye ressourcer i hver kamp.

Mange hit points går tabt, da monstrene er genstridige og ikke vil dø lige med det samme. Mod slutningen af kampen, kommer den sårede kriger med i kampen og hjælper vore helte. Bagefter præsenterer han sig som Eben Shatterstone, og han slår nu følge med vore helte, så vi er nu oppe på fem NPC’ere og fire PC’ere (men i det mindste fik jeg reduceret selskabet fra elleve til ni).

Troldenes dal

Turen fører nu os forbi et smukt landskab, hvor den imponerende fæstning, Pax Tharkas, spænder mellem to bjergtinder. Vore helte skal snige sig ind via en lille dal og en skjult dør.

Gilthanas fortæller:

“Here lies the approach of the Sla-Mori. We must move carefully, this valley is sometimes not a safe place.” (p.19)

I spilleders instrukser står følgende:

The elf refers to legends about a band of trolls who have come down from the high mountains into the valley. He tells the PCs about the legends if they ask him. (p.19)

Det trælse i scenariet er, at spillerne automatisk render ind i en kamp med de tre trolde, og det er en mærkelig opbygning, at elveren fortæller om legender om trolde, når der ikke er meget legendarisk omkring det. Hvorfor tre trolde er legendariske er uvist, men det er vist bare en lam forklaring for at begrunde at spillerne ikke bliver helt overraskede over næste encounter. Det encounter er vigtigt i det store regnestykke, da det kan fratage karaktererne vigtige ressourcer til senere encounters.

Ligheder med Tolkiens værker

Tre trolde med en grotte i nærheden, som rummer en skat, er meget lig Hobbitten. Når vore helte kort forinden har passeret porten til Pax Tharkas, og set Dragemændenes hær marchere ud, har vi et øjeblik, der minder om Frodo og Sams, hvor de ser Mordors hære marchere af sted mod Minas Tirith, og efter troldene kommer vi til den skjulte dør i stenmuren, hvor Gilthanas kommer med mærkelige besværgelser, hvorefter en usynlig dør åbner sig i klippen, og det føles som om vort selskab står foran porten til Morias miner.

Inde i dungeonen

imag0690

Kortet over Sla-Mori. Linært og kedeligt at kigge på – den kedelige undtagelse til mange af kortene i DragonLance scenarierne.

Ældgamle passager, der er ved at forvitre og falde sammen, passerer vore helte igennem anført af Gilthanas, der kender de gamle legender om stedet og hvad vej, man skal gå, og han fører vore helte forbi en sidepassage og ind i en kæmpe hal på hvis tronstol sidder liget af Kith Kanan, Qualinesti-elvernes grundlægger, og i hans skød ligger et kæmpe tohåndssværd, Wyrmslayer, som ender i hænder på Kristoffers karakter (Twohanded Sword+3, double damage vs dragons and draconians, +3 saving throw vs dragon breath, gløder med klart, men svagt blåhvidt skær og diverse andre småting). Imens er Christinas nysgerrige kendar pilet i forvejen og forsvundet gennem salens enorme dobbeltdøre, og nu haster de andre efter hende, og vi slutter aftenens spil her.

Bemærkninger

På den positive side er der nogle interessante ting omkring udfordringen med at holde hus med ressourcerne, så spillerne er varsomme med, hvor mange ressourcer de brænder af i en given kamp, og da de var hårdt forslåede efter første kamp, var jeg mere generøs med at give spillerne en chance for at undgå kampen med troldene. Nu er vi på vej gennem Sla-Mori, og derefter følger Pax Tharkas, og jeg er spændt på at se, hvor langt vi kommer uden at karaktererne holder pause.

På den negative side er i den lille ende, at man stadig skal læse mellem linjerne – eller måske have Dragonlance-bøgerne i frisk erindring? – for at se sammenhænge og intenderet spil i scenariet, for scenariet fortæller ikke spilleder noget. F.eks. er mødet med Kith Kanans lig forvarslet med Gilthanas’ fortælling om elvernes fortid og Kith Kanans rolle i alt dette, men hvis man ikke er rundhåndet med oplysningerne, er det ikke nødvendigvis tydeligt for spillerne, at det er Kith Kanans lig de finder, og hvorfor han meget belejligt sidder med et dragedræber-sværd, får vi ingen svar på.

I den dybe ende af de negative ting er de lange beskrivelser, som særligt sidst plagede vores spil, og som stadig er noget i vejen her, for det er sekvenser, hvor det absolut ikke er meningen, at spillerne skal gøre andet end at sidde og kigge på (og designmæssigt er det fascinerende at se dette problematiske design i begyndelsen af 80’erne, og hvorledes dette lever i bedste velgående i visse af dagens computerspil). Heldigvis var der meget få sekvenser med NPC’ere, der gør vigtige ting eller udspiller en langt sejere historie end os, men bare vent til næste gang, så vil det ændre sig.

I modsætning til DL1 Dragons of Despair, som havde en sej dungeon, og mange sekvenser, hvor spillerne kunne vælge at gøre ting, er dette scenarie langt mere fastlåst, og ruten til dungeonen langt længere og mere passiv for spillernes vedkommende. DL2 er bare mindre godt. Min plan er at læse DL3 og DL4, som Kristoffer venligst har lånt mig, og se, om der er nok i de scenarier at spille, eller om vores DL-spil kommer til vejs ende efter DL2. DL3 og DL4 udspiller sig mellem første og anden bog i DL-serien.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i D&D, DragonLance, OldSkool, Rollespil og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

4 svar til [DragonLance] DL2 Dragons of Flame – Så kom vi til en dungeon

  1. Hej Morten – det er altså sjovt at følge med i dine beskrivelse af jeres DL spil. Jeg har selv spillet de første 3 scenarier som spiller, og har som spilleder kørt dem et par gange. En kampagne nåede endda meget længere – men blev aldrig færdig.
    Jeg har dog aldrig spillet scenarierne 100% som de er skrevet – for der er godt nok mange underlige ting, der bare ikke fungere så godt.
    Din vurdering af DL1 som det bedste – specielt den fine Dungeon – er jeg helt enig i. DL2 er meget et “in between afsnit” hvor der skal opbygges en masse ting, der så skal bruges senere.
    DL3 er til gengæld et ret interessant scenarie – der er virkelig nogle muligheder for at spille meget rollespil, og nogle interessante (men ikke nødvendigvis gode) regler for hvordan spillerne forvalter deres ansvar som (med)ledere af en ret stor gruppe af forsvarsløse flygtninge. Det ansvar kommer til at hvile tungt på deres skuldre. Og så er der en ganske fin (men også ret farlig) dungeon. Der er også en masse underlige random encounter dungeons, som man virkelig skal passe på med😉
    DL4 begynder lidt trægt, men slutter af med en super fed dungeon. Måske den bedste i hele DL serien. Om ikke andet, så kan i lave et fast-forward til den, hvis I ikke gider spille alt det som ligger imellem.
    DL6 er på mange måder et meget afgørende scenarie. Der falder virkelig nogle brikker på plads – og der er lagt op til at spillerne enten skal vælge mellem to meget oplagte veje videre frem – eller dele sig (ligesom heltene i bøgerne).
    (og ja, det er ikke fordi jeg lige glemte DL5, men det er slet ikke et scenarie men en GM guide til hele kampagnen – som det måske ville have været ret smart at have læst inden du overhovedet nåede til DL1😉. Det er en slags forløber til hardcover bogen Dragonlance Adventures.

  2. Hej Thomas,

    Jeg må sige, du har god erfaring med DL. Jeg er lidt nysgerrig med, hvordan du har kørt dem, og hvor du har devieret fra oplægget.

    DL2 er ret meget et overgangsscenarie, nu du nævner det. Jeg er spændt på at kigge nærmere på DL3 og DL4 for at resultatet, og så kan jeg forstå, at jeg også skal have fingre i DL5 og DL6 for rigtig at have overblik over scenariet. Formidlingsmæssigt er det frustrerende, når de præsenterer små bidder af oplysninger i DL1 og DL2, som åbenbart først forløses langt senere, og indtil da ikke forklares, så man egentlig skal læse DL1-6 førend man overhovedet går i gang. Gad vide om det det simpelthen skyldes, at bolden begyndte at rulle hurtigere og hurtigere, som de fik udgivet materialet, og at de egentlig er endt med at retconne oplysninger i DL5 og få samlet alle de implicitte oplysninger i DL5, som skjuler sig bag deres oplæg i scenarierne?

    Uanset hvad kommer jeg nok til at fast forwarde nogle ting, hvis vi går videre til DL3, DL4 og DL6, da jeg ikke orker mere af de scriptede forløb fra DL2.

  3. Hej Morten

    Jeg er en total Dragon Lance fanboy – eller har i hvert fald været det. Alt det nymodens halløj der kom til efter 90’erne har aldrig sagt mig så meget. Havde stort set alt til SAGA edition, men endte med at smide det ud for et års tid siden, da jeg aldrig havde fået læst det eller brugt det til noget.

    Jeg har alle de gamle ting til 1st ed og boxen til 2nd ed.

    Hvordan afvej jeg fra originalmaterialet?
    Hm.. rigtig mange steder… spillerne lavede deres egne spilpersoner og ham der Riverwind forsvandt meget hurtigt. I stedet lod jeg spilpersonerne overtage de rollers, som npc’erne havde. Der var en som spillede profeten, og en ander der var forræddere (du ved hvem jeg mener…).
    Mange af mine spillere havde læøst bøgerne, så derfor lavede jeg om på ting udnervejs, så de ikke kunne vide hvad der skete – men dog alligevel kunne ahve genkendelses glæde.
    Jeg har brugt forskellige regelsystemer – som spiller brugte vi ad&d 2nd ed, som spilleder brugte jeg første gang basic Roleplaty og anden gang 7th Sea reglerne. nu til dags ville jeg sikkert bruge savage worlds.
    Jeg har også som spilleder brugt helt vildt meget tid på ting, der er gjort mege tlidt ud af i scenariet. Jeg kan huske, at vi i en af kampagnerne brugte 2-3 spilgange på at rejse over stepperne for at komme til Pax Tharkas.

  4. Jeg kan godt lide, at du fik flyttet spillernes karakterer ind på de centrale roller såsom Profeten, da det er en klar mangel ved scenariet, at man ikke selv kan få lov at være helten i scenariet – og det uagtet om man vælger at spille Tanis eller sin egen karakter.
    Vi har ingenlunde bøgerne i frisk erindring – og ikke alle har læst dem – så erindringerne og genkendelsens glæde er mindre og også mindre specifik, og der er en eller anden sammenhæng mellem at læse bøgerne og spille scenarierne, som vi ikke får med.

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s