[Viking-Con] Legenden om … V

Legenden om Ascalons store helte, dets slyngler og lykkeriddere lever videre. På Viking-Con præsenterer vi den femte novelle-samling med Ascalon-scenarier.

Den bliver en samling ulig de fire tidligere versioner. Forfatterne på denne samling består i af Kasper Mosekjær, Troels Ken Pedersen og Morten Greis Petersen.

Inspirationen

Den femte samling består af tre historier, som følger de samme fire lykkeriddere. Historierne henter denne gang deres inspiration fra Robert E. Howard og fra Clark Ashton Smiths historier.

Uden plot

De tre historier er “plotløse” scenarier i henhold til diskussionerne på planB-bloggen. Det er ikke scenarier uden mål og mening, men scenarier, der giver slip i det øjeblik, spillerne overtager karaktererne, og derefter er der ingen retningslinjer for, hvor historien går hen. Dette er ikke scenarier, hvor spilleder opstiller en scene med begyndelse og ende, og hvor spillerne fylder indhold i scenen, men scenarier, hvor spillerne skaber scenerne alene på baggrund af det netop spillede.

Spilmekanisk betyder det, at vi går i fodsporene på Anne Vinkel, der på Con2 præsenterede scenariet Byen Melolonthinae, hvis system har rødder i Apocalypse World. Samtidig med er Annes scenarie en opfølger på planB-indlægget Den gode rollespiller findes ikke og skal dø (del 1), mens Legenden om … V (Lo…V) bygger på planB-indlægget Livet uden plot, del2 (del 2), og det er således en udforskning af det plotløse scenarie.

Formen

I lighed med historierne fra de andre år, kan de tre noveller spilles i fri rækkefølge, da de handler om tre episoder, hvor historiens fire karakterers veje krydses.

Køn spiller en fast rolle i scenarierne, og det særligt ved at vende op og ned på faste roller. Spillerne får som altid lov selv at vælge kønnet på deres karakterer, men hver karakter har sine tvetydigheder, om denne er en mand eller en kvinde.

Vi glæder os til at præsentere for jer vores tre små historier om mænd og kvinder, der agerer og former deres verden omkring.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Hjemmelavede spil, Legenden om .../Ascalon, Rollespil, Viking-Con. Bogmærk permalinket.

2 svar til [Viking-Con] Legenden om … V

  1. Det lyder sjovt. Håber jeg igen får lejlighed til at prøve at spille med når Legenden Om kommer på programmet (dvs ikke fredag aften).

  2. Morten Greis siger:

    Hej Thomas,

    Jeg kan ikke huske, hvornår vi har planer om at scenariet skal køre, men jeg skal se, om vi kan få en anden tid end fredag aften.

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s