[DragonLance] DL3 Dragons of Hope – En runde mere i graven

Efter en lang sommerferie med brætspil og adresseændringer i spilgruppen fik vi endelig fortsat ekspeditionen ned i Fistandantilus’ grav.

THAC0 … hvaffer noget?

Efter den lange pause brugte vi noget tid på at opsummere, hvor vi var nået til, hvilket inkluderede at få bragt alle spillere op til dags dato med udforskningsforløbet, da ikke alle havde været til stede. Det tog lidt tid, for den lange pause havde gjort dele af handlingsforløbet fjernt.

Værre var det med reglerne. Selvom der er megen erfaring med D&D-reglerne, så er Advanced Dungeons & Dragons dejligt inkonsistent og kontraintuitivt, så det tog lidt tid for nogle spillere at få helt styr på, hvornår tallene skulle være høje, og hvornår de skulle være lave for at de var gode tal. Med THAC0 trækker modstanderens AC fra din THAC0-værdi, og derefter ruller du din angrebsterning med dine bonusser og ser, om resultatet matcher eller er højere end den beregnede THAC0-værdi. Man kan selvfølgelig også trække sine bonusser fra THAC0-værdien, og derefter rulle sin d20’er, og trække terningens resultat fra den justerede THAC0-værdi, og hvis det resultat er lavere end modstanderens AC, er han blevet ramt. Dog skal du huske at trække yderligere point fra angrebet, hvis du bruger en Quarterstaff mod Platemail; ganske vist har modstanderen AC2, men hans platemail er en Armor Class Type 3 (da der er indberegnet et ekstra forsvarspoint, som hæver AC fra 3 til 2; husk, lav AC er godt, da modstanderen da skal rulle højt for at ramme).

Der blev gjort nogle meget fornuftige ting, da man gik fra AD&D til D&D 3rd edition.

Siden sidst

Heltene er i gang med at udforske Fistandatilus’ grav for at finde vejen til Thorbardins rige, da de er stødt på to drager. Den gode messingdrage og den onde skyggedrage, som begge har været fanget her i mindst 300 år. Med den godes hjælp får de besejret den onde, men kendaren forsvinder undervejs. Gravens første etage er nu gennemsøgt, og foreløbigt er kun en helt gået tabt og en anden forsvundet.

Udforskningen fortsætter

Gruppen beslutter sig for at lede efter den forsvundne kendar, og i Skyggedragens hule undersøger de søen og følger dens “afløb” dybt ind i fæstningen, hvor de finder spor af, at kendaren kunne have været her, men da eftersøgningen fører af stadigt smallere passager, som går lodret nedad, opgives eftersøgningen.

I stedet vælger gruppen at stige ned af den enorme, centrale skakt. Skakten er en kompliceret størrelse. Oprindeligt har det været en skakt med en vældig jernvindeltrappe hele vejen ned, som har ført til de mange nedre etager, men den voldsomme eksplosion (af nuklear energi, som KI-ingeniøren Fistandantilus slap fri) har raseret stedet. Resterne jerntrappen hænger i skakten som en bizar uro, og heltene kigger noget skeptisk på den. Heldigvis råder de over en hel del Levitate-magi (samt en spiderclimb-formular, som de ganske vist havde glemt, de havde indtil halvvejs nede), så de fleste kan svæve ned. Omtrent 100m nede ophører jernskelettet, men skakten fortsætter. Der er her også en sprække i klippesiden, som heltene først udforsker. Den går næsten lodret op, og et lille stykke oppe hænger den forsvundne kendar, hvis kappe har kilet sig fast i klippen.

Endnu dybere nede

Efter at have befriet kendaren indser gruppen at den eneste vej frem er fortsat nedad. Heltene fortsætter deres ekspedition. På denne strækning er der intet af trappen og knap nok af etagerne. Sammensmeltede levn af glaseret sten er alt der kan ses af etagerne, men det giver lige akkurat nok at klatre på til at ekspeditionen kan fortsætte. Langt om længe når de ned til bunden, som er toppen af en kuppen begravet i brokker og resten af trappen. I midten er et hul, der åbner op til et kammer, men der er også tre skeletkrigere, der mod deres egen vilje må angribe heltene. Krigerne har et mærkeligt metalbånd om hovedet, har urimeligt mange hit points og høj armor class, men til gengæld ikke videre succes i kamp, så efter en lang kamp besejres de, og udforskningen fortsætter.

Labyrinten

Etagen, som heltene udforsker består af et centralt område, som ligger i ruiner. De fleste gange og rum omkring stedet ligger i ruiner, men de finder to små kamre, og i det ene sidder et skelet iklædt resterne af fornemme klæder sammensunket over et stenbord, og skelettet har et par gamle nøgler.

Øst og vest for det centrale område er to vældige rum i tre etager, og i de to øverste etager er der en balkon på hver væg, og i stuen-etagen er en døråbning placeret tilsvarende balkonerne (dvs. i midten af hver væg). Begge rummene er oplyst af en kæmpe lysende globe. Heltene kommer ind i rummet på den øverste etage, og som de skuer ud over rummet, ser de, at (i begge kamrene) er en kæmpestor, tolvhovedet metallisk, ildspyende hydra. (Med andre ord der er stadig elektricitet i de to rum til at lyse dem op, og i begge rum er en kæmpestor robot baseret på et mytologisk monster til at bevogte stedet).

Da hydraerne ikke er spor venlige, konkluderer heltene, at den bedste løsning er at udforske stedet via usynlighed (og levitationsmagi). I første omgang er det kendartyven, som spejder omkring, men snart overtager troldkvinden opgaven og bevæger rundt. Det konstateres, at der er en labyrint af usynlige gulve mellem balkonerne, så man kan gå fra fra en balkon til en anden, og derefter kan man gå ind i gangene bag balkonerne, hvor der er trapper længere ned, og længere nede er der usynlige vægge, som former en labyrint i hvis midte metalhydraen sidder.

Efter at have kortlagt en god del af labyrinten, indstillede vi spillet for denne aften.

Bemærkninger

Med undtagelse af et enkelt slagsmål havde vi udelukkende med udforskning og kortlægning at gøre. Det vrimler ikke med monstre i denne del af hulesystemet, og heltene undgik konflikt i balkon-layrintrummene, men så længe det er en enkelt usynlig eventyrer, er det muligt, men hvis hele gruppen skal gennem stedet?

Næste gang fortsætter vi dybere ned i graven, og jeg regner med, at vi er igennem den i løbet af ca. to spilgange alt efter effektivitet.

Der er stadig mærkelige science fantasy-elementer i scenariet, men i deres fantasyform er de også brugbare, da det er legitime måder at have monstre i dungeonen. En gruppe orker ville ikke have passet ind.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i D&D, DragonLance, Rollespil og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til [DragonLance] DL3 Dragons of Hope – En runde mere i graven

  1. Pingback: [DragonLance] DL3 Dragons of Hope – en usynlig labyrint | Stemmen fra ådalen

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s