[Brætspil] Strøtanker om at lave et brætspil

Sidste år designede jeg i godt selskab med Morten, Bo og Andreas brætspillet Camp Roskilde, og jeg havde også budt ind på Fastavals brætspilsdesignkonkurrence, men tiden var mig for knap til at bringe mit bud til verden. I år har jeg helt valgt at sidde konkurrencen over, da der er rigeligt med andre ting at se til, f.eks. HelCon på den kommende Fastaval.

Ikke desto mindre er der nogle ideer, som rumsterer, og som jeg rigtig gerne vil forsøge at sætte i søen. Jeg har en ide om et brætspil, som handler om trolde, der sidder på bjergtinder, og som slås med hinanden ved at sende bomber med balloner rundt på vindende mellem bjergtinderne, og en del af udfordringen er at time ballonens færd med vinden, så bomben eksploderer, når pakken er ved en fjendtlig bjergtrolds tinde. En anden ide er et brætspil om konspirationer, hvor man er et hemmeligt selskab, som skal forsøge henover en fire tusinde periode at planlægge og gennemføre deres hemmelige planer. En tredje ide er en plan om et civilisationslignende brætspil, og nu hvor jeg fik prøvet Clash of Cultures til Spieltage 2012 (udviklet af manden, der også gav os Merchants & Marauders), og jeg var ikke tilfreds med det flot designede spil, som har nogle rigtig spændende mekanikker, som går rigtig fint i samspænd og giver et stramt økonomisk spil, hvor man virkeligt kan arbejde med at optimere sine træk, men til netop denne stramme økonomi kommer terninger ind ved kampene (rul 1d6 for hver enhed. Hver 5+ dræber en enhed. Der rulles simultant. Det er muligt for to hære at udrydde hinanden), og dertil kommer så en række event kort, som udløses på forskellige tidspunkter, som svinger i omfang og både bringer gode og dårlige ting på kaotisk vis. Udover at tilfældigheden på to planer, som i min optik griber forstyrrende ind i den solide ressourcemanagement del af spillet, gav det også en oplevelse af at den eneste modstand, der var i spillet, kom fra spillet, og ikke fra de tre modspiller, som sad i hver deres hjørne af brættet med hver sin gryende civilisation, og som gennem de første par runder (og der er kun seks runder i alt med tre faser) ingen interaktion var med, og derfor oplevedes det meget som et solo-spil, hvor man mest af alt bare sad og ventede på sin tur. Forhåbentlig kommer der nogle bedre spiloplevelser med Clash of Cultures, som foreløbigt simulerer computerspil på en ret flot måde, men foreløbigt ikke en tilfredsstillende oplevelse.

Min antipati bliver selvfølgelig kun værre af, at jeg er stor fan af brætspillet Advanced Civilization (grundspillet er fra 1980, udvidelsen Advanced er fra 1991 og Western Extension Map fra 1988), der tillader spillerne at opbygge en civilisation fra stenalderen og frem til at romerne træder alt under fode. Spillet kører uden terninger, og tilfældigheder kommer gennem katastrofer, der er sorteret i forskellige kortstakke og derfor noget afgrænset (selvom Civil War samt Barbarians Hordes kan vitterligt være en katastrofe at blive ramt af) i, hvor tilfældigt de dukker op. Dertil kommer der så spillets seje handelsregler, som skaber en stor grad af social interaktion mellem spillerne, og som helt klart er en af spillets forcer. Civilization/Advanced Civilization fik en semi-efterfølger i 1996 med spillet Age of Renaissance, der rykker tiden frem til middelalderen.

(og siden kom Sid Meier’s Civilization: The Boardgame i 2002, som siden er erstattet af gentolkningen Sid Meier’s Civilization: The Board Game i 2010. I mellem tiden kom desuden Through the Ages i 2006. Imens er der kommet en stribe civ-lignende spil, der udspiller sig i middelalderen, f.eks. Warriors & Traders fra 2011, der har beskeden teknologi-udvikling, ingen begivenhedskort og som i Civilization bruges, der ikke terninger i kampene).

Al denne snak peger imod det spil, som jeg vil på papiret – altså denne blogs digitale papir – designe, og det bliver et civilisationslignende spil om korstogene i Østersøen.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Brætspil, Spildesign. Bogmærk permalinket.

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s