På Metacafe med Tante The

I Peter Fallesens forunderlige scenarie Auto de fe befinder personerne i historien sig i forfatterens tanker, hvor de snakker om, hvad der skete i gamle dage, og på baggrund af deres samtaler udspilles scener, som viser, hvad der konkret skete. I scenariet Kvinden, der var sidder selskabet tilbage på et ubestemt tidspunkt og reflekterer over den kvinde, som forlod dem, og gennem deres samtaler sættes scener, som følger begivenheder, der ledte hende til at gå sin vej.

I de to scenarier er der således to lag (eller flere, men det er en anden snak), hvor spillerne i det ene lag snakker om de scener, de vil sætte i det andet lag, men begge lagene er in-game. I det omfang, der er forhandlinger i scenesætningskomiteen sker det inde i fiktionen, og scenesætningen er i sig selv en del af spillets fiktion.

Grunden til, at jeg opsummerer dette, er dels Asbjørns blog om Meta Café og dels Rasmus’ om atmosfærisk rollespil, hvor han byggede videre på Asbjørns værktøj, som basalt går ud på at placere en del af out of game-snakken inde i spillet ved at placere et fiktionslag mellem out of game og in game ved at placere en del af out of game-snakken i mellemlaget. Rasmus arbejder videre med dette koncept, da det skaber et sikkert rum for udenomssnak, som ville potentielt forstyrre stemningen i spillet, og den snak bliver brugt til gennem nye karakterer at kommentere på spillet. Styrken er at mere af processen omkring spillet forbliver inde i spillet og stemningen kan bedre opretholdes.

En lignende praksis har vi i Troldmandskampagnen, hvor vi har mekanikken med Sladdertanterne. Mellem scener eller begivenheder i kampagnen med hovedpersonerne, kan en spiller sætte en scene, hvor dennes sladdertante passiarer med en anden spillers sladdertante, og de kan her kommentere på begivenheder i kampagnen. Kommentarerne har altid karakter af at være rygter, men de former spillet mellem hovedpersonerne, som er nødt til at spille ud fra, hvordan rygterne svirrer i byen, omend sandhedsværdien af et rygte etableres i spillet med hovedpersonerne. Sladdertanterne kan kommentere på, hvad der er sket (og afspejle offentlighedens syn på begivenhederne), og de kan kommentere på endnu ikke udspillede begivenheder. Sladdertanterne er endnu en måde at kommentere på (det primære) fiktionslag i spillet gennem et andet fiktionslag, og derved holde en række af spillernes kommentarer i spillet.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i D&D, Hjemmelavede spil, Mekanik, Rollespil, Rollespilartikler, Troldmandskampagnen. Bogmærk permalinket.

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s