[2. dec] Dengang der var for få terninger

I den fjerne ende af kalenderen gemmer den anden låge sig. Denne gang sidder limen, som den skal, og udstandsningen er gået godt igennem, faktisk så godt igennem, at lågen faldt halvt af, da der blev kæmpet for at åbne første låge. Bag den halvt låge, som nu helt åbnes, afslører sig et billede af en 20-sidet terning.

Af og til cirkulerer der billeder af ældgamle d20’ere fra romersk eller ægyptisk oldtid, hvor der spøgefuldt gøres opmærksom på at oldtidens folk også må have spillet D&D. For gamle D&D-spillere derimod peges der på de terninger af blødt plastic, hvis hjørner slides af, når man bruger dem, som fulgte med deres allerførste D&D-regelsæt (den famøse røde æske). Dengang skulle man selv farve tallene på terningerne, og det gjorde man med blødt farvekridt (der fulgte en hvid med i æsken til både Basic Rules og til Expert Rules), hvis farve man gned ind i fordybningen på siden af terningen. Andre nostalgiske rollespillere kan pege på, at deres 20-sidede terninger kun tæller fra 0-9, men så gør det to gange.

Ikke kun de primitive terninger er et tegn på at terninger var ikke så lette at få fat i på det tidspunkt, da D&D blev udgivet, men specialterninger var ikke almindelige i 60’erne og 70’erne, da man i krigsspil begyndte at eksperimentere med flersidede terninger, og en løsning i krigsspil og brætspil fra den periode var i stedet nummerede papbrikker, som man trak op af en stofpose eller et raflebæger, så i stedet for en 20-sidet terning, trak man lod mellem 20 små papbrikker.

Et spil, som Space Hulk (udg. 1989, genudg. 2009), kan man stadig levnet af dette, når Marine-spilleren trækker sine Commando Point, som netop er seks brikker nummeret fra 1 til 6.

Så husk når du fortæller børnebørnene om, hvor hårdt det var i gamle dage, så havde I ikke terninger, men måtte i stedet trække små papbrikker op af et raflebæger (eller, som i en humoristisk artikel fra 80’erne om alternative metoder til at generere udfald, man flåede en håndfuld hår ud af modstanderens brystkasse og tæller antallet).

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i absindth, historie, Rollespil, Rollespilshistorie. Bogmærk permalinket.

2 svar til [2. dec] Dengang der var for få terninger

  1. ludofex siger:

    Bare lige for at være pernitten, så tror jeg ikke at dit eksempel fra Space Hulk er helt reelt. Så vidt jeg husker, så lægger man ikke papbrikkerne tilbage hver gang (eller tager jeg fejl), og det giver netop et andet udfald end hvis man bare rullede en seks-sidet terning.

    Men ellers et fint lille indlæg. Nu til dags, hvor man ser ting som Iron Dice, Martian Dice og Warhammer FRP 3rd edtion ville man jo ikke tro der var en tid hvor terninger var noget særligt.🙂

  2. Morten Greis siger:

    Jo, de lægges tilbage. Space Marine-spilleren trækker en i begyndelsen af runden, og den returneres ved næste rundes begyndelse efter at man har vist den til Genestealer-spilleren. Kan ikke udelukke, at det blev ændret i 2nd eller 3rd ed.🙂

    Præcis, sådan som det vrimler med terninger med alskens specialiseringer, glemmer man det let 🙂

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s