[19. dec.] Drifting – arven fra krigsspil

Bag lågen til dagens indlæg afslører sig en tømmerflåde drivende omkring på det store hav.

Ved læsningen af Playing at the World bliver det tydeligt at drifting, videreudvikling og løbende spildesign er en praksis langt ældre end rollespil, men samtidig med også en del af det arvegods rollespil fik med sig, da Dungeons & Dragons fødtes ud af krigsspil. Det fremhæves ikke sjældent, at D&D har sin rod i krigsspil og det bruges til at forklare kampes rolle i Dungeons & Dragons, samt hvorfor reglerne ser ud, som de gør, men også hele ideen om, at reglerne ikke er faste, men under forandring og løbende tilpasning er en arv fra krigsspillene.

For nogle år siden blev drifting diskuteret en god del i indie-bevægelsen, altså at man justere regler, ændrer dem og omskriver dem. Den praksis blev kritiseret, og på den ene side er der en god pointe i at kritisere denne praksis, når man ændrer regler, inden de er blevet afprøvet, da samspillet mellem forskellige komponenter former et emergent niveau i spillet, som ikke kan læses ud af reglerne, men skal prøves, og drifter man reglerne, inden der har været mulighed for at opleve dette emergente niveau, går man glip af dele spillet. Brætspil er faktisk et glimrende eksempel på dette, da man ved læsningen af reglerne til f.eks. skak ikke kan se samspillet mellem brikkerne.

En anden argumentation går på, at hvis man drifter, så forlader man designerens vision, og det er et argument i retning af, at et kunstværk kun må formidles på den måde, som kunstneren tænkte det – men kunstværker viser sig nogle gange at rumme mulige læsninger, som kunstneren ikke selv havde set, og gentolkningen af værker (som remixes af musik eller alternative opsætninger af Shakespeare eller filmatiseringer af bøger osv.) er i sig selv en legitim praksis, som giver os nye værker (derudover er en afspilning af et scenarie eller et story game ikke meget anderledes end et dirigents og et orkesters opførsel af en opera eller lignende, hvor der for hvert orkester er en separat gengivelse af samme værk, som aldrig er helt magen til de andre, således kan man have flere eksemplarer af f.eks. Tryllefløjten eller Bjergkongens hal, som ikke lyder helt ens; faktisk er der en stribe forskellige indspilninger af lydsporet af til Bladerunner og Star Wars for den sags skyld – og gælder det Bladerunner og Brazil er det f.eks. vanskeligt at udpege den mest rigtige version af filmen).

Det sidste element berører et meget ømt punkt omkring blandt andet con-scenarier – hvor loyal skal man være over for forfatterens scenarie, og skal man acceptere en dårlig spiloplevelse for at være loyal over for oplægget (nok det lette spørgsmål i denne problemstilling)? Ser vi bort fra problemstillingen omkring tolkningen og fortolkningen af con-scenarier, og vender tilbage til praksissen om at tilpasse regelsystemer, kan man først og fremmest diskutere, om driftningen ikke bare er en del af tolkningen af regelsystemet, sekundært om man ikke lægger for meget vægt på designerens ufejlbarlighed – for kritikken af at drifte overser, at en del regelsystemer langt fra er så færdige, som kritikken giver udtryk for. Det er nemlig ikke kun traditionelle systemer, som kommer med errata og nye udgaver, det gør indie-systemerne også, så mere afrundede er systemerne heller ikke. Men omvendt kan man med Playing at the World i hænderne argumentere for, at drifting faktisk er en del af rollespils arv, og ikke bare noget som opstod med D&D, men noget som alle dage var en del af spilkulturen omkring både krigsspil og rollespil.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i absindth, Husregler, OldSkool, Rollespil, Rollespilartikler, Rollespilshistorie, Spildesign. Bogmærk permalinket.

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s