[HelCon – Hinterlandet] Det rygtes, at der er huler derude

Eventyrere og lykkeriddere flokkes ved fæstningen på grænsen til ødemarken. De er her for at hjælpe kommandant Lucinius med den lurende trussel fra Hinterlandet, som truer Kejserriget. Blandt de mange rejsende flyder rygterne om, hvad der venter i ødemarken.

… det siges, at der ligger en gammel katakombe, hvor en alkymist ligger begravet, og som  hjemsøges af alkymisten, hvis ånd driver gravrøvere til vanvid. Ingen ved hvor katakomben ligger, men uforsigtige vejfarende risikerer at vade ind i den.

… langt ude i Hinterlandet dybt inde i en skov, hvor det vrimler med gobliner, ligger en højderyg, som kaldes Dragens Ryg, fordi klippetinderne synes på afstand at ligne en drageryg, og her har en magtfuld goblinhøvding sin fæstning, og høvdingen råder over trolddom til at samle en goblinhær med.

… ligger en gammel fæstning, som ingen ved hvem har bygget, men i dag bor en legion orker i den, hvilket er ret imponerende taget orkers forræderiske natur i betragtning, da de burde været faldet over hinanden for længst.

… er en gammel grav, som hjemsøges af dødninge, som strejfer omkring for at fange de levende for at begrave dem levende sammen med de mange, der allerede hviler der.

… lever en stamme af kobolder i nogle gamle ruiner anført af en vanvittig shaman, der er overbevist om, at stammen forhindrer en større ondskab i et slippe fri, så længe de bor der, og hænger deres fanger.

… ligger en drages rede skjult i et hulesystem bevogtet af en fanatisk kult af dragetilbedere. Kan man nå ind og undgå at vække dragen, så venter der enorm skat fyldt ædelstene og smykker, hvis lige ingen har set i over 1000 år.

… lever en stamme vanskabte gobliner, som har stjålet fra en alkymist, der har forbandet dem, og de er nu generation efter generation vanskabte, og deres fæle udseende skræmmer andre gobliner så meget, at de betaler tribut til dem.

… bor en fæl ork, som vogter over et tempel, hvor mørke kræfter tilbedes, og orken venter bare på at få lov til at sætte sine tropper til at marchere mod Kejserrigets forsvarsløse grænser.

… på en skrænt ligger ruinerne af et palads, og alle mulige væsener har hjemme her. Der er en bande røvere, en flok ogres, skarer af udøde og en sværm af kæmpeinsekter, og hvorledes de fornår at leve side om side forundrer mange.

… berettes det hviskende og med mange kig over skulderen, at dødekongen har sin grav, og denne grav står på tærsklen til dødens rige, og enhver der vover sig herind, vil ende sige  dage her, hvis de ikke sværger troskab til Dødekongen.

Disse ti dungeons venter med garanti på Fastaval til HelCon, og der kommer forhåbentlig flere til. Det rygtes i alle fald, at der en marsk med et forfærdeligt sumpfolk, et forfaldent tempel med hvide aber, en kælder fyldt med fælder og badeanstalt fyldt med farer – og måske er der et hulesystem bygget af de ondsindede svartedværge, hvor murerne roterer og skifter plads, og uforsigtige rejsende bliver knust mellem tonstunge klippeblokke.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i HelCon, Hjemmebrygget D&D basic 5th, Rollespil. Bogmærk permalinket.

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s