[Hinterlandet] Penguin Brainfood præsenterer

Fastaval rollespillergilde går sammen med Penguin Brainfood for at styrke det gode kosttilskud for både rollespillere og helte. Er du tilmeldt til Penguin Brainfood får du adgang til supplementet “Magisk og forunderlig føde for helte og opdagelsesrejsende i Hinterlandet.

Med dette herlige supplement i hænderne har heltene i Hinterlandet muligheden for at finde magiske og forunderlige fødevarer i ødemarken, når de rejser gennem de åbne og øde lande på vejen til hulesystemerne og hjem igen. Med rødderne dybt i mulden trækker planterne næring op fra den mystiske undergrund, hvor levnene af alkymisters eksperimenter gennem århundreder har transformeret jorden og givet grobund for planter med forunderlige evner.

Med supplementet i hånden kan spillerne sætte deres karakterer til at lede efter urter med forunderlige evner:

  • Olvar eller “måneblomst – en hvid blomst, som vokser i fugtige enge, hvis blade har blå vener, og som blomstrer under månens skær. Plukkes blomsterne, når de blomstrer, kan der laves et udtræk af dem, som skærper nattesynet.

Ved nattetide, når månen er synlig, kan blomsterne findes (urtekundskabstjek 16). Ved succes findes blomster når til 1t3 udtræk. Et udtræk tager 1 times tid at koge, og derefter holder udtrækket i tre døgn. Hvis det drikkes i denne periode, skænker det evnen til at se i dæmpet belysning, som var det en overskyet eftermiddag i seks timer eller indtil solopgang.

  • Jemtebær – blåsorte bær, som vokser i tornekrat, og som styrker kroppen og hjælper ved førstehjælp, hvis de doseres korrekt. Det kræver et urtekundskabstjek 16 at finde en håndfuld, som er nok til en behandling. Efter plukning holder bærerne i 2 døgn, og anvendt inden for denne periode giver de fordel til et førstehjælpstjek. Den behandlede skal derefter klare et Resistens (gift)-tjek 7 eller få kvalme i 1 time (ulempe på sociale og mentale handlinger).

Magisk og forunderlig føde for helte og opdagelsesrejsende i Hinterlandet” giver desuden heltene mulighed for at erhverve sig særlige fødevarer: Supplementet indeholder en supplerende indkøbsliste med bla. Halvingernes store morgenbord, dværgenes stenbrød og elvervin, som ikke bare vederkvæger de spisende, men styrker dem på mangfoldige måder.

Sidst men ikke mindst indeholder supplementet magiske skatte såsom Vorianus’ vadsæk og Mepalas keddel, samt regler og retningslinjer for, hvorledes heltene kan erhverve sig disse forunderlige skatte.

Supplementet er et samarbejde mellem Penguin Brainfood og HelCon – Hinterlandet. Tilmeld dig til Penguin Brainfoods delikate program og bliv styrket på din færd gennem Hinterlandet.

Mikro-supplementer til HelCon

Magisk og forunderlig føde for helte og opdagelsesrejsende i Hinterlandet” er et mikro-supplement til HelCon – Hinterlandet. Ethvert sæt regler er gyldigt, har spilleren supplementet til rådighed i dets fysiske, originale form, når der spilles. Pdf’er, kopier eller afskrivninger er ikke gyldige under spillet.

Reglerne til Hinterlandet kan findes her.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i absindth, Fastaval, HelCon, Hjemmebrygget D&D basic 5th, Hjemmelavede spil, Rollespil. Bogmærk permalinket.

3 svar til [Hinterlandet] Penguin Brainfood præsenterer

  1. Pingback: [Hinterlandet] Fastaval rollespillergildes mikro-supplementer | Stemmen fra ådalen

  2. Pingback: [Hinterlandet] På eventyr på Con2 | Stemmen fra ådalen

  3. Pingback: [Temple of Elemental Evil] En dværgs fald | Stemmen fra ådalen

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s