Fastaval 2013 og Hinterlandet – en kort rapport

Så er Fastaval overstået, men langt fra slut, og forberedelserne til Fastaval 2014 er allerede sat i sving.

Dette års Fastaval var både en god og en tom oplevelse. God, fordi Fastaval var vellykket igen igen, og tom, fordi jeg spenderede en del af ‘vallen sengeliggende (men heldigvis på vandrehjemmet og ikke i sovesalen), men jeg kan dog skrive lidt, om de dele, der faldt mig i behag, og som er værd at knytte ord til.

Rammerne om Fastaval er gode. Skolen er god, og jeg er glad for, at vi vendte tilbage til den, og jeg håber, det vil fortsætte. Maden på Fastaval har fået en tiltrængt forbedring, og Penguin Brainfood gjorde det rigtig godt med god frokost, aftensmad og andet godt. Banketten (eller hvad det dersens søndagsarrangement hedder) havde en god form, hvor man kunne få lov til at sidde ned, snacke og nyde medbragte velbehagligheder og nyde showet samtidig med. Tilsyneladende slår formen bro mellem flere forskellige interesser, og jeg håber, at denne form fastholdes, for det er klart den bedste søndagsfestivitas, jeg har oplevet, siden banketten blev skrinlagt. Jeg glæder mig også over, at Bo Thomasens Re-allocation-projekt blev gentaget i år (for det er en rigtig god ide, og den er en smuk ide i Fastavals ånd), og hvordan at brætspil får sin egen plads på Fastaval, der i stadigt større grad blive de analoge spil-mediers festival.

Herefter kommer det mest til at handle om Hinterlandet.

Mit scenarie i år var HelCon Hinterlandet, som forløb fra onsdag aften til søndag aften, da Hinterlandet i takt med at tiden gik på Fastaval begyndte at køre mere og mere uden for programmet, da ivrige spillere ikke ville nøjes med de skemalagte spil. Spilledere kom til mig for flere scenarier, og spilledere stillede op for at tage ekstra runder som spilledere – hvilket var et stort held, da mit eget bidrag blev stærkt begrænset af mit fravær – og kigger jeg på evalueringsskemaerne er der stor tilfredshed med at dungeon exploration, og kritikken ligger på enkelte del-elementer – en spiller bryder sig principielt ikke om ‘save or die’-elementer, en anden var ikke vild med en specifik dungeon, og ellers ligger hoveddelen af kritikken på, at det er begrænset, hvor meget man kommer til at ‘rollespille’, og på dynamikken i spilgruppen, da det spillerne let kommer til at snakke i munden på hinanden. Hinterlandets dungeon exploration har stort fokus på udforskningen af huler, og det tager at tiden til ‘at rollespille’, men mest af alt er det dynamikken i spilgruppen, som kan komme i vejen, da mange gerne vil meget hele tiden. Reglerne fungerer helt generelt rigtig godt, og det er kun mindre justeringer i enkelte evner og enkelte hulesystemer, som skal til (f.eks. en specifikation af, hvor store våben en halving kan anvende. Jeg havde ikke troet det relevant, men det blev det; den største ændring bliver rejsereglerne, men det var planlagt allerede inden Fastaval). En anden ting, der var oppe og vende på Fastaval handler om, hvem Hinterlandet er henvendt til? Hinterlandet er oldschool, og Hinterlandet er dungeon exploration, men vigtigere så er Hinterlandet simulations-rollespil og Hinterlandet er eskapisme. At have en ide om, at der en bestemt gruppe af Fastavals deltagere, som er målgruppen, er at snyde sig selv for en anderledes rollespilsoplevelse.

Foruden at Hinterlandet fik sit eget liv – og en stor tak til spilledere, spillere og dungeon designere for at få det til at blive så underholdende – gik jagten blandt spillerne også på mikro-supplementerne. Det var sjovt at se dem søge mikro-supplementerne, spørge efter flere og så samtidig med udvise en stor sportslighed omkring, at ting skal ske i spillet, ikke uden for spillet. Hvor der kunne blive snydt, blev ikke snydt (i hvert fald ikke i sådan et omfang, at nogen bemærkede noget).

Hinterlandet har nu haft en tur på tre conner (Con2, Vintersol, Fastaval), men det stopper ikke her, da Hinterlandet fortsætter på Viking-Con og på HyggeCon. Derefter vender Hinterlandet tilbage til Fastaval i 2014 (det håber jeg i alle fald), og denne gang som aktivitet og ikke som scenarie, og undervejs vil jeg invitere andre til at være bidragsydere, så scenarierne til Hinterlandet i endnu større omfang bliver et fælles projekt.

– og så er der ‘søsterspillet’ til Hinterlandet, Kejserstaden, som handler om nætter med eventyr i kejserrigets hovedstad.

Mod slutningen af Fastaval eller snarere efter Fastaval fik jeg desuden god tid til at snakke med Vincent Baker, som gæstede ‘vallen, og vores snak gik ikke kun på indie-spil og Fastaval, men også på Hinterlandet, som havde Vincents interesse, da han selv spiller oldschool rollespil i form af Lamentations of the Flame Princess.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Con, Con2, Fastaval, HelCon, Hjemmebrygget D&D basic 5th, indie, Rollespil, Viking-Con. Bogmærk permalinket.

4 svar til Fastaval 2013 og Hinterlandet – en kort rapport

  1. Kristian siger:

    Tillykke med veludført afvikling af Hinterlandet. Jeg er vildt glad for, at hulerne fik netop det liv, som vi snakkede om, og håbede før, FV13 – hvor folk netop gerne vil spille udenfor blokkene og vil have mere mere mere.
    Derudover er jeg imponeret over, hvor godt det fungerer som gm-træning og smittende lyst til at spillede. Som da jeg gik forbi et lokale lørdag aften, og der sidder Luca (?) og kører et hold Hinterlandet. Selvsamme unge mand, der noget usikkert, onsdag aften, havde forklaret, at han aldrig havde spilledt før og ikke havde specielt meget styr på reglerne. Det er fedt og stor cadeau til projektet.

  2. Morten Greis siger:

    Mange tak. Det var virkelig glædeligt, at Hinterlandet fik det liv, og nu er jeg spændt på at føre det videre.
    Godt observeret. Fra hans usikkerhed i bussen på vej til FV, og til den entusiasme han siden udviste, så har det fungeret rigtig godt til også at indkøre nye spilledere. En af de andre nye spilledere er Kamilla, som kun lige havde kørt en episode af Hinterlandet før Fastaval som hendes eneste spilledererfaring, men derefter kørte hun 4-5 gange på FV (hvilket var mere end hun var skrevet op til).

  3. Peter Brichs siger:

    Det var også min første GM-oplevelse på en con, hvilket må siges at være noget helt andet end at køre noget for vennerne derhjemme. Det var hyggeligt – var det.

  4. Pingback: Fastaval post-script | Spil og Spilopper

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s