Nye og gamle råd fra ham og hende til rollespillere

Knapt havde jeg lavet mit indlæg, hvor jeg henviste til to sæt spillederråd, som kom fra to meget forskellige vinkler, førend der dukkede tre nye sæt op, som også er interessante at sætte ved siden af hinanden.

Til gårsdagens råd skrev Johs:

I min kampagne vil vi forskelige ting, derfor ender vi lidt med at følge de fleste af rådene. Nogen spilgange er meget a la det første sæt råd, andre mere a al det sidste.

To af rådene kommer fra samme steder som sidst, fra James Ward, som har spillet rollespil siden tidernes morgen, og som via Eldritch Enterprises nu igen laver oldschool rollespil, og fra Mike Shea, der er med til at udvikle D&D, og som skriver på sin blog Sly Flourish. Det tredje sæt råd kommer fra Monica Speca, som skriver på Gaming as Women.

Jeg stiller rådene op over for hinanden for at vise bredden i dem, og de forskellige tilgange, der er til rollespil. Noget af det fascinerende er, hvor vidt de kan kombineres, altså spilles side om side, eller om de tilhører så forskellige traditioner, at man ikke kan sidestille dem. I går lærte vi “Characters should die all the time” og “Fail Forward”. Lad os se, hvad der venter i dag:

Det første indlæg: Relax

Let Go of How Things “Should” Be

Planlæg ikke hvad der skal ske, men hvad der kan ske. I stedet for at låse sig fast på et bestemt forløb, så vær åben over for, hvad der sker og følg spillets forløb.

Don’t Care About Your Villains

Invester ikke for meget i dine skurke og dine NPC’ere, så er det lettere at acceptere, at de bliver dræbt spontant i stedet for at de får lov at leve til de dramatiske rette øjeblikke.

Plan Loose

Lad være med at planlægge detaljerede forløb, men fokuser på anslaget og hav nogle ting i værktøjskassen, som der kan improviseres over, f.eks. nogle tabeller med tilfældige hændelser.

Remember What Matters

Husk, hvorfor det er vi mødes og sidder om et bord sammen. Det er en hobby, ikke en sur pligt.

Det andet indlæg: DM’s Notes Series II

Greedy Ally

Giv spillerne en NPC-allieret, der kan helbrede de værste skavanker og forbandelser for karaktererne, men som tager sig rigtig godt betalt for opgaven, for eksempel ved at være førstevælger af de magiske ting, som er blevet erobret på sidste mission.

Repeating Villain

Introducer en skurk og kom med rygter og varsler om skurkens tilstedeværelse. Når karaktererne langt om længe møder skurken, tager denne dem til fange og røver alle deres ting, men lader karaktererne leve, da de ikke er værd at slå ihjel. Mange levels senere kan heltene atter få chancen til at konfrontere skurken.

Cursed Zombie

Karaktererne møder en tåbelig barbar, som kræver deres penge. De slår ham ihjel, og 24 timer senere vender han tilbage som zombie, og det gør han en gang i døgnet, og langsomt bliver han stærkere, og det, som karaktererne gør ved liget, reflekteres i zombies udseende. Bliver man bidt af zombien, forvandles man langsomt til en zombie. Eneste måde at standse problemet på er ved at bruge en atypisk helbredelsesformular, som det ikke umiddelbart vil falde spillerne ind.

Det tredje indlæg: Finder Your Gaming Zen

Relax

Tag den med ro. Det er ikke en eksamen, og spillerne er her ikke for at bedømme dig. Fokuser i stedet på spillerne og vær opmærksom på, hvad de reagerer positivt på og følg op på det.

But Monica, I’m no good at thinking on my feet!

Spontanitet er en stor del af spillet, og du kan improvisere let og uden stor forberedelse ved at have tabeller, plot hooks og andre oplæg klar og så bare trække dem ind i spillet, når relevant. Lad andre gøre forberedelsen for dig og rul nogle terninger på deres tabeller.

Use your players as a resource.

Snak med dine spillere, og stil ledende spørgsmål til deres karakterer under karakterskabelsen. Lyt til deres ideer og oplæg, brug dem og hold deres materiale generelt frem for specifikt, så du kan bygge videre på det.

Reincorporate:

Inddrag spillernes oplæg i dit materiale. Hvis en spiller siger nogle seje eller oplagte ting, så inddrag det i spillet og gør det gældende. Der er ingen grund til at lade gode oplæg gå til spilde.

Den samlede erfaring af de tre oplæg synes at være, at man ikke skal overforberede sit materiale, men i stedet være rede til at følge spillets forløb og inddrage spillernes ideer. Omvendt er det også interessant at se de tre forskellige tilgange. Det spænder fra at følge flowet i spillet og ikke investere i sine NPC’ere til at have specialiserede NPC’ere, som er tilbagevendende udfordringer, som det er vanskeligt for karaktererne at slippe af med, og enten have planlagt et forløb, hvor man foreskygger en skurks opdukken og udfaldet af det første møde til at indbygge spillernes ideer og oplæg, og have tabeller klar til at rulle på og bruge materialet til at improvisere over. Sluttelig er rådet vist, at husk at vi alle er her for at more os, og selvom din opgave som spilleder er en anden end spillernes, er det ikke en sur pligt.

Hvilke af rådene bruger du eller kan du bruge? Er der råd i ovenstående (eller foregående indlæg), som du savner?

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i absindth, Adventure Game, indie, OldSkool, Rollespil, Rollespilartikler, Spilleder. Bogmærk permalinket.

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s