Middelalderkrig i rollespil – Sakserkrøniken

Thais og Johs satte gang i emnet krig i rollespil, og det greb om sig, så en række forskellige blogindlæg er blevet skrevet, og der er kommet nogle vældig spændende kommentarer på Johs’ blog om krigsrollespil.

Mit indlæg om krig tog forskellige emner op omkring hvorledes krig kunne bruges i rollespil, men denne gang vil jeg hente erfaringer ind fra historien. Med Sakserkrøniken (ca. 967/973) af Widukind af Korvei vil jeg give nogle billeder på, hvorledes krig og slag – jf. middelalderkrøniker – kan have taget form i præ-industrielle, præ-krudtvåbenssamfund.

Krøniker er som regel tricky kildemateriale at arbejde med, da materialet er langt mindre ligetil end det giver udtryk af at være. Sakserkrøniken har sine egne udfordringer på dette område. De tre citater jeg her bringer er hentet fra I.P. Jacobsens oversættelse fra 1910. Oversættelsen er beholdt i sit oprindelige sprog, der sikkert for 100 år siden har været meget moderne, men nu er noget bedaget, og det kan give et misvisende indtryk af sproget i selve krøniken.

Widukinds Sakserkrønike består af tre bøger, og de tre citater er hentet henholdsvis fra bog 1 og bog 2. Fra et rollespilssynspunkt er der nogle ret seje scener i de tre tekster.

Første uddrag

I.36 Da Kong henrik havde gjort nabofolkene skatskyldige: Apodriterne, Wilzerne, Hevellerne, Dalamantierne, Bøhmerne og Redarierne, brød, midt under Freden, Redarierne deres Troskab. De samlede en stor Hob Mennesker, angreb Borgen Walsleben, fangede og dræbte alle Indbyggerne, og det var særdeles mange. Dette gav alle Barbarfolkene Mod til atter at rejse sig til ny Kamp. For at slaa deres Vildskab til Jorden overdroges der Bernhard, der netop havde faaet Styrelsen over Redariernes Land overdraget, en Hær og en Ridderskare, og som Medanfører fik han Thiatmar, og de fik Ordre til at belejre Borgen Lunkini [Lenzen]. Paa Belejringens 5te Dag kom Spejdere og meldte, at Barbarernes Hær ikke var langt borte, og at de havde besluttet næste Nat at angribe Lejren. Da flere sagde det samme, skænkede Folket de ensartede Udsagn Tiltro, og da Folket samledes til Møde om Markgrevens [scilicet Bernhards] Telt, bød denne efter sin Medanførers Raad, at de skulde holde sig rede Natten igennem, for at Fjenden ikke skulde overrumple Lejren. Men da Mængden var gaaet bort, herskede der i Lejren baade Ængstelse og Glæde, idet nogle frygtede Kampen, andre længtes efter den, og Krigerne var, hver efter sit Anlæg, delte mellem Frygt og Haab. Imidlertid gik Dagen til Ende og Natten kom, mørkere end sædvanlig og efter Guds Vilje, meget regnfuld, saaledes at Barbarernes onde Forsæt gjordes til Skamme. Efter Ordre var Sachserne under Vaaben hele Natten, og ved Daggry gaves Signal; alle modtog Sakramentet og svor, først Førerne og derefter hver især hinanden at ville gøre deres bedste i den forestaaende Kamp. Og da Solen var staaet op – thi efter Regnen klarede det op igen – drog de med Løftede Felttegn ud af Lejren. I første Linie red Markgreven, der straks angreb Barbarerne, men da hans lille Styrke ikke kunde faa Bugt med de talrige Fjender, vendte han tilbage til Hæren og meddelte, at Barbarerne ikke havde noget overlegent Rytteri, men derimod en umaadelig Mængde Fodfolk, der dog var saa medtaget af Nattens Regn, at Rytteriet havde Møje med at faa dem til at gaa frem til Kamp. Da Solen nu skinnede paa deres fugtige Klæder, opsteg der en Damp derfra, hvorved Guds Folk fattede Haab og Mod, thi hans Aasyns Lys og Glans omstraalede dem. Da der saa var givet Signal, og Markgreven opmuntrede sine Skarer, stormede de under høje Kampraab ind paa Fjenderne. Og da det paa Grund af Fjendemængdens Tæthed ligefrem var umuligt at bane sig Vej igennem dem, huggede vore Folk ind paa dem baade fra højre og venstre Side, og naar det lykkedes at afsondre nogle fra deres Fæller, blev de alle huggede ned. Da nu Kampen blev hed og mange faldt paa begge Sider, men Barbarerne dog stadig holdt Stand, forlangte Markgreven, at Thiatmar skulde komme de kæmpende Skarer til Hjælp. denne sendte ogsaa en Fører med 50 brynjeklædte Mænd i Flanken paa Fjenden og bragte Uorden i Rækkerne, og fra da af var Fjenderne Dagen igennem prisgivne Død eller Flugt. Og medens nu Myrderiet rasede henover Markerne, søgte Fjenderne at flygte ind i den nærliggende Fæstning. Dette hindrede imidlertid Thiatmar, og de flygtede saa ud paa en Mose i Nærheden, saaledes at hvem af denne uhyre Mængde, der ikke var bleven hugget ned, sank til Bunds i Mosen. Af fodfolket var ikke en eneste tilbage og af Rytteriet kun meget faa, og Krigen endte med alle Fjendernes Fald. Imidlertid opstod der uhyre Jubel over den nylig vundne Sejr; alle priste Førerne, og Krigerne priste hinanden indbyrdes – ogsaa de fejge, saaledes det plejer at gaa slige Sejre. Næste Morgen brød de op mod den omtalte Fæstning; Folkene dér overgav sig; de forlangte og fik Lov til at beholde Livet: de maatte vaabenlæse forlade Fæstningen, men alt hvad der var af Trælle og alt Gods samt Hustruer og Børn og Barbarkongens hele Løsøre kom i Sachsernes Magt. I denne Kamp faldt ogsaa nogle af vore: to Liutharer og en Del andre Mænd af ædel Byrd. – Da nu Markgreven, hans Medanfører og de andre Høvdinger som Sejrherrer vendte tilbage til Sachsen, fik de en ærefuld Modtagelse af Kongen og megen Ros, fordi de med faa Tropper ved Guds naadige Hjælp havde vundet en saa herlig Sejr. – Thi nogle paastod, at der var faldet 200.000 Barbarer. Fangerne blev, som det var lovet dem, næste Dag halshuggede.

 Andet uddrag

II.3 Imidlertid rørte Barbarerne paa sig. Boleslav dræbte sin Broder, der var kristen og skal have været en meget gudfrygtig Mand, og da han var bange for en Nabofyrste, fordi denne var Sachsernes Lydfyrste, erklærede han ham Krig. Denne krævede nu Hjælp af Sachserne, og disse sendte ham da ogsaa Asik med en Skare Merseburgere og en stor Hob Hassegauerer, og dertil føjedes en thüringsk Ledingshær. Merseburgerskaren var sammensat af Røvere, thi medens Kong Henrik var meget stræng overfor fremmede, var han i alle Ting meget mild mod sine Landsmænd, saa at han altid, naar han saa, at en Tyv eller Røver var tapper og skikket til Kriger, eftergav ham den fortjente Straf og bosatte ham i Merseburgs Forstad, gav ham Jordlod og Vaaben og bød ham røve saa meget han turde i Barbarernes Land, men lade hans Landsmænd i Fred. Af den Slags Folk var der paa den Maade samlet saa mange, at de kunde stille en hel Skare i Marken. Da nu Boleslav hørte om Sachsernes Hær, og at Sachserne for sig og Thüringerne for sig drog imod ham, delte han ogsaa, snaraadig som han var, sine Folk og besluttede at møde hver Hær for sig. Men da Thüringerne uformodet saa Fjenderne storme imod dem, blev de bange og flygtede. Asik derimod og hans Sachsere samt de øvrige Hjælpetropper styrtede straks løs paa Fjenden, huggede de fleste ned og drev Resten paa Flugt og vendte saa tilbage til Lejren. Men da han ikke vidste noget om den Hær, der havde forfulgt Thüringerne, var han uforsigtig efter den vundne Sejr, hvorimod Boleslav, da han saa vor Hær var oprevet, og at nogle var optagne af at drage Rustningen af de faldne, andre af at pleje deres Saar, atter andre af at sanke Foder til Hestene, samlede begge sine Hærafdelinger, den slagne og den, der var vendt tilbage som Sejrherre, faldt over vore Folk, der var vendt uforberedte og trygge efter Sejren, og fældede Feltherren og hele Hæren. Derfra drog han imod den omtalte Fyrstes Fæstning, tog den med Storm og udryddede dens Befolkning, saa den har ligget øde lige til nu. Denne Krig varede til ind i Kongens 14. Regeringsaar; fra da af var og blev han [scilicet Boleslav] Kongen tro og huld.

Tredje uddrag

II.23 Saa hørte han [kongen] imidlertid Tale om en af Isilberhts Grever ved Navn Immo, en træsk og snedig Mand, og fattede den Tanke , at hans Rænker kunde udrette mere i Kampen end vaabenmagt. Og træsk som Immo var, gav han sig ogsaa under Kongen, der var større og mægtigere end Hertugen, og greb til Vaaben mod denne. Det var det haardeste Slag, der kunde ramme Hertugen, at han skulde have den Mand til Fjende, hvis Kløgt og Troskab han hidtil mest havde forladt sig paa, og hans Harme voksede yderligere, da Immo ved List fangede en Drift Svin der tilhørte ham. Hertugens Svinehyrder skulde lige forbi Portene til Immos Borg, og Immo lod da en Gris drive frem og tilbage udenfor og fik saaledes hele Svinehjorden til ad de aabne Porte at gaa ind i Borgen. Det var mere end Hertugen kunde taale; han samlede en Hær og gav sig til at belejre Immo. Nu fortælles der, at Immo havde en hel del Bistader, som han lod rive løs og kaste mod Hertugens Ryttere, og Bierne stak Hestene, saa de blev vilde og begyndte at løbe løbsk med Rytterne, og da Immo saa dette oppe fra Muren, truede han med et Udfald med sine Folk. Da Hertugen flere gange var blevet haanet af Immo ved den slags Paafund, hævede han Belejringen, men da han drog bort skal han have sagt: Da Immo og jeg holdt samme, kunde jeg uden Møje holde Styr paa alle Lothringerne, men nu kan jeg og alle Lothringerne ikke faa bugt med ham alene.

Hvordan vil du bruge teksterne i dit rollespil? Er der nogle gode oplæg til scener, konflikter, hændelser?

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i historie, Rollespil, Rollespilartikler. Bogmærk permalinket.

4 svar til Middelalderkrig i rollespil – Sakserkrøniken

  1. Pingback: [Historie] Michael den Stores krønike – Oversætternes sammensværgelse | Stemmen fra ådalen

  2. Pingback: [2. dec.] Grumme straffe og ydmygelser med hunde i middelalderen | Stemmen fra ådalen

  3. Pingback: [9. dec.] Den gyldne halskæde – en historie fra 900-tallet | Stemmen fra ådalen

  4. Pingback: Widukind vs Geoffrey – Legender i middelalderkrøniker | Stemmen fra ådalen

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s